Leder

Boris Johnsons farlige coronakovending

Det er skæbnens ironi, at premierministeren, der før valget i december lovede briterne den mest radikale og liberalt nytænkende finansielle strategi i Storbritanniens historie, nu leverer det modsatte. Også når det gælder bekæmpelse af coronavirus, har Johnson sadlet om. Det er kovendingernes tid
Boris Johnson talte mandag til nationen.

Boris Johnson talte mandag til nationen.

Eyevine/© No10 Crown Copyright/Ritzau Scanpix

25. marts 2020

Sygdom er hver mands herre. COVID-19 har dikteret Johnson at føre en Big-State-økonomi, hvor subsidier til arbejdstagere og løfter om huslejehenstand samt milliarder til omfordeling er en rødere politik, end den Jeremy Corbyn lovede briterne under valgkampen.

Redningsplanen, der indtil videre koster briterne cirka tre tusind milliarder danske kroner, er naturligvis ikke et initiativ, den konservative premierminister tager med sin gode vilje. Men så rædselsfulde var forudsigelserne i en rapport fra Imperial College i sidste uge, at det tvang premierministeren til at lave en kovending, der kan blive afgørende for hans politiske eftermæle.

Mere end 500.000 døde, hvis man intet foretog sig, og 250.000 døde, hvis man fortsatte sin nuværende strategi om at holde det britiske samfund, skoler, pubber og butikker åbne for at minimere konsekvenserne for økonomien. Det var naturligvis ikke tal, en regering stiltiende kunne acceptere.

Storbritannien lukker ned

Johnson talte mandag til nationen. Væk var finurligheder og ordspil. En tydeligt mærket premierminister lukkede landet ned:

»Fra og med i aften er min instruks til briterne ganske enkel – I skal blive indendørs. Vi bliver nødt til at stoppe smitten fra husstand til husstand. Fra nu af har man kun lov at forlade sit hjem, hvis man har særlige ærinder.«

Disse ærinder omfatter indkøb, en gang motion dagligt og transport til og fra arbejde, når hjemmearbejde ikke er muligt. 93 procent af briterne støtter op om regeringens initiativer.

Men der var også stor tilslutning til Johnsons strategi om at holde landet åbent, mens resten af Europa lukkede ned. Så sent som forrige weekend var der stadig fyldt på Londons restauranter og pubber. Mange havde dengang kun et skævt smil tilovers for Europas lockdown. Nu griner de ikke mere.

Til gengæld er der mange, der sætter spørgsmålstegn ved, hvordan Johnson-regeringen dog kunne have to så modsatrettede strategier på så kort tid.

Både tidligere sundhedsminister, Jeremy Hunt, og hans konservative partifælle, Rory Stewart, har talt med meget store bogstaver på grund af deres uenighed med premierministeren.

»Regeringens strategi er chancebetonet og farlig. Når folk begynder at dø i hobetal, og vi står over for forfærdelige valg om liv og død i vores sundhedssystem, så vil man med rette pege på, at vi skulle have reageret hurtigere,« sagde Rory Stewart, der er tidligere chef for den britiske Ebola-indsats i Afrika, til The Daily Mail den 14. marts.

Han kan meget vel få ret. Eksperter anslår, at man er to til fire uger efter Italien, men desværre lige nu på samme eksponentielle vækstkurve som italienernes. Det britiske sundhedsvæsen er allerede ved at være overbelastet, og det bliver naturligvis værre i den kommende tid.

Don’t change horses

»Too Little Too Late« var overskriften på The Independents leder tirsdag. Hvis eller når de britiske hospitaler bliver oversvømmet af syge og døende, så vil pilen naturligvis pege på regeringen, der havde en klar holdning og strategi – indtil man foretog en enorm kovending og pludselig agerede stik imod alt, hvad man hidtil havde foretaget sig. Don’t change horses in the middle of the stream, lyder et gammelt engelsk ordsprog, men det er præcis, hvad Boris Johnson har gjort.

Det er muligt, at hans oprindelige strategi om flokimmunitet, så brutal den nu engang var, faktisk var den bedste på sigt. Det er også muligt, at den lockdown-strategi som Danmark og de fleste andre europæiske lande følger, viser sig at være den bedste. Men det er næppe sandsynligt, at begge strategier oven i hinanden fører til andet end kaos og død, og det er desværre med udsigten til dette, at briterne nu holder sig indendørs.

Boris Johnson forsøger som en anden Churchill at opildne briterne til sammenhold mod COVID-fjenden. Han får brug for mindst lige så meget held, som Churchill havde, hvis ikke den nuværende tilslutning skal forvandle sig til det stik modsatte. Der er mærkeligt stille og tomt i Londons gader. Men det er nok desværre stilhed før stormen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Nielsen
  • Jesper Eskelund
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Poul Anker Sørensen
  • Poul Anker Juul
Anker Nielsen, Jesper Eskelund, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Poul Anker Sørensen og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Jakob Illeborg

Overlæge Søren Schifter fra Syddansk Universitet har i dag i dag en kronik i JyllandsPosten under rubrikken "Kan et menneskeliv være for dyrt?"

Manchetten lyder: "Hvorfor er det langt mere værdifuldt at undgå et dødsfald som følge af covid-19 end af alle andre sygdomme? Politikerne skylder os stadig svar på, hvorfor man er parat til at ofre markant flere penge på disse patienter end andre med livstruende sygdomme."

Jeg er glad for, at det ikke er mig, der skal besvare disse spørgsmål - og implementere beslutningen.

Dan D. Jensen, Olaf Tehrani, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Søs Jensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Torben Lindegaard.
"Hvorfor er det langt mere værdifuldt at undgå et dødsfald som følge af covid-19 end af alle andre sygdomme?
Som jeg har forstået så bruger samfundet allerede store beløb på at forlænge/ikke helbrede bl.a. visse kræftpatienters liv.
Hvis samfundet ikke gør en særlig indsats, vil antallet af dødsfald nå nye rekorder og sandsynligvis smadre hospitaltsvæsnet. Vil vi det?
Vil vi bare redde flest liv i verden, så kan vi bl.a. bruge tilstrækkeligt med penge på vacination, bekæmpe malaria, bekæmpe tubrkulose, m.v. i udviklingslande, men det gør vi ikke.

Morten Reippuert Knudsen

@Henning Kjær.

Det handler ikke om vi smadrer hospitalsvæsnet eller ej. Det handler om den grundlæggende tillid til 'staten'ø - ikke kun i det velhavende vesteuropa/nordamerika/japan men også i NIC landende
og dermed også tillid til de financielle globale virksomheder.

Kort sagt pandemi bekæmpelsen er et spørgsmål om anarki eller ej.

...jeg tror ikke verden annon juli 2021 ser ud som verden anno oktober 2019.

Henrik Nielsen, Kim Houmøller, Claus Nielsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

På trods af horrible sociale tilstande, adskillige graverende politiske skandaler, en løgner og en charlatan af en premierminister, og udsigtsløse erhvervstilstande i dele af England afløser den ene konservative regering den anden i UK. Det er noget gådefuldt.
Briterne sejler i deres egen sø, men det gør Kontinenaleuropa ikke - endnu. Efter alt at dømme vil sundhedskrisen fører til finanspolitiske spændinger indenfor eurozonen, og derfor er det interessante spørgmål, om man kan beholde det valutariske samarbejde samtidigt med, at den italienske gæld bliver på 150% af BNP.