Leder

Det gamle Europas regler er ophævet, et nyt Europa kan blive udviklet herfra

Uden tøven har nationale ledere på få dage sat sig ud over økonomiske dogmer og politiske regler i EU. Det kan svække hele det europæiske samarbejde, men det er også en mulighed for at skabe et mere progressivt og et grønt Europa
EU-Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen, mindede søndag om, at varernes fri bevægelighed er en forudsætning for samarbejdet i EU: »Vi skal holde gang i varernes flow gennem Europa uden forhindringer,« sagde hun.

EU-Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen, mindede søndag om, at varernes fri bevægelighed er en forudsætning for samarbejdet i EU: »Vi skal holde gang i varernes flow gennem Europa uden forhindringer,« sagde hun.

Aris Oikonomou

20. marts 2020

Politisk er vi pludselig i et nyt Europa. Principper, som har defineret EU, og regler, som har sat rammer for vores finanspolitik, er blevet ophævet. Og det er ikke resultatet af fælleseuropæiske beslutninger. Tværtimod.

Det var de folkevalgte i nationalstaterne, som i den situation, hvor Europa blev det såkaldte ’epicenter’ for coronavirus, valgte at tilsidesætte de europæiske regler. Og det, vi længe har vidst, og som især blev tydeligt efter flygtningekrisen, blev igen åbenbart: Når det bliver alvor, er der ikke nogen stærk europæisk solidaritet.

»Coronavirus er ikke bare en national krise,« skrev Italiens EU-ambassadør i et opråb om hjælp til EU for lidt over en uge siden: »Det er en europæisk krise, og sådan skal det behandles.«

Men ingen europæiske lande hjalp italienerne med medicin og sundhedsmateriel. Det gjorde i stedet kineserne, som landede i Italien med ekspertise og udstyr – og med en propagandatriumf udstillede den europæiske mangel på solidaritet.

At Europa ikke nødvendigvis er et skæbnefællesskab, blev også demonstreret, da præsidenten for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, udtalte, at hun i modsætning til sin forgænger ikke var klar til at gøre »whatever it takes« for at hjælpe Italien.

Generelt har de europæiske autoriteter ikke fremstået, som om de var med til at løse krisen, men som nogle, der stod i vejen for nationalstaternes løsninger. Og de nationale ledere har fremstået, som om de mente, de tog sig bedst af deres egne borgere ved at ignorere ansvaret for andre europæere.

Ikke nogen dødsdom

EU-Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen, mindede søndag om, at varernes fri bevægelighed er en forudsætning for samarbejdet i EU:

»Vi skal holde gang i varernes flow gennem Europa uden forhindringer,« sagde hun.

Kort efter kom det ifølge Le Monde frem, at Frankrig og Tyskland havde forbudt salg af masker og håndsprit fra deres egne lande til andre europæiske lande. To kernestater brød med et grundprincip for at sikre sig selv. 

Et andet grundprincip for EU er åbne grænser og menneskenes frie bevægelighed. Men dagen efter den tyske kommissionsforkvindes opråb valgte den tyske kansler, Angela Merkel, ligesom flere andre statsledere at genindføre grænsekontrol.

Endelig har den såkaldte Stabilitets- og Vækstpagten siden finanskrisen sat hårde grænser for landenes finanspolitik. Men de seneste dage har flere regeringer optaget statsgæld på flere 100 milliarder kroner for at forsvare sig mod de økonomiske konsekvenser af corona.

Stabilitets- og Vækstpagten er nu i praksis ophævet, og det, der har været europæiske økonomiske dogmer, er blevet sat til side.

Coronavirus har udstillet svagheder og udløst en krise i det europæiske samarbejde. Men det er ikke nogen dødsdom over Den Europæiske Union.

For det første er sundhed ikke et fælles europæisk anliggende, men har altid været nationalstaternes suveræne gebet.

For det andet er det ikke nyt, at ekstraordinære omstændigheder fører til midlertidige ophævelser af EU’s grundprincipper – det skete også under flygtningekrisen. Og disse kriser har historisk været med til at udvikle det europæiske samarbejde.

Radikal fornyelse

For det tredje er det bemærkelsesværdigt, at de europæiske autoriteter nu er vågnet op til den ekstraordinære situation.

Von der Leyen foreslog tirsdag 30 dages indrejseforbud i Europa som en slags forlængelse af nationalstaternes indsats. Og Christine Lagarde leverede på få dage et spektakulært selvopgør, da hun sent onsdag annoncerede en nødpakke på 75o milliarder euro til at afhjælpe den europæiske økonomi under coronakrisen:

»Der er ingen grænser for vores forpligtelse over for euroen,« tweetede hun:

»Vi er fast besluttede på at bruge det fulde potentiale af vores redskaber.« Hun er nu klar til at gøre »whatever it takes«.

Det vil i første omgang være med til at redde Italien og sikre euroen, men de langsigtede effekter er usikre. Det, der til gengæld er sikkert, er, at de europæiske institutioner omsider demonstrerer, at de kan reagere på borgernes forventninger og situationens fordringer.

For det fjerde har der længe været behov for et opgør med Stabilitets- og Vækstpagten, som fratager os politisk handlekraft i en periode, som fordrer store offentlige investeringer og fælles politisk handling.

Denne krise i Europa har således potentialet til at føre til en radikal fornyelse af det europæiske samarbejde.

Det gamle Europas regler er brudt, men det kræver en helt anden solidaritet fra os selv og vores ledere og en forståelse af, at nogle af de største problemer, vi har, kun kan løses sammen, hvis denne krise skal føre til en progressiv og grøn genopfindelse af vores politiske Europa.

 

Bergarno i Norditalien er særligt hårdt ramt af coronavirus. Her er sundhedsmyndighederne ved at transportere nogle af de flere hundrede døde væk fra den lokale gymnastiksal, der er inddraget.
Læs også
Det er kun en uge siden, at chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, sagde, at ECB ikke var sat i verden for at sikre lave renter i Sydeuropa. Men siden har hun foretaget en kovending – nu er signalet, at man vil gøre »whatever it takes«, også for Italien.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Pietro Cini
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Zennaro
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Jakob Trägårdh
  • Alvin Jensen
  • Anders Graae
  • Ejvind Larsen
  • Gert Romme
  • Freddie Vindberg
  • Poul Anker Sørensen
  • Torben K L Jensen
Thomas Tanghus, Pietro Cini, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Peter Beck-Lauritzen, Jakob Trägårdh, Alvin Jensen, Anders Graae, Ejvind Larsen, Gert Romme, Freddie Vindberg, Poul Anker Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

EU er en død sardin - Fordi Tyskland har behandlet euro som sin helt egen valuta uden udligning og med et uhørt,egoistisk,megahøjt overskud på egen betalingsbalance,så hvis D-marken stadig var deres valuta ville kursen være dobbelt så høj som euroen er i dag. Og så pukker Tyskland hele tiden på deres solidaritet - med hvem ? Ja dét står hen i det uvisse.

Nille Torsen, Henrik Peter Bentzen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, jens christian jacobsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Leif Drud anbefalede denne kommentar
Henrik Madsen

Når det bliver alvor, er der naturligvis intet der matcher nationalstaterne!
Summen af nationalstaternes grænser er MEGET længere end EU's ydre grænser!
Alligevel kan nationalstaterne lukke grænserne - hurtigt og tæt!

Henrik Madsen

Det smukke ved Europe er nationalstaternes forskelligheder.
Lande der hver for sig er ret homogene - men indbyrdes forskellige.
Sådan bør det naturligvis fortsætte.
EU bør kun fokusere på økonomi.

Georg Kallehauge, Peter Beck-Lauritzen og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Rune Lykkeberg

Tror du selv på, at vi her i Kongeriget vil udvise solidaritet med de andre 26 lande ??

Gu' vil vi da ej.

Næh - vi takker i stedet Holger K. for hans fremsynethed, da han skaffede os de 4 undtagelser. De undtagelser bliver ikke ophævet indenfor overskelig fremtid.

Henrik Madsen, Hans Aagaard, Henrik Peter Bentzen, Per Torbensen, Peter Beck-Lauritzen og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

Denne krise i Europa har således potentialet til at føre til en radikal fornyelse af det europæiske samarbejde.
OG DET SKAL LYKKES !

Carsten Munk, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen, Nike Forsander Lorentsen, Jørgen Mathiasen, Torben K L Jensen, Gert Romme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis Skandinavien skal bevare velfærdssamfundene, skal de eksporteres benhårdt og med stærk overbevisning til det øvrige EU. Og det vil såmænd ikke være så svært, for det er, hvad det øvrige EU drømmer om.
Som en italiensk revisor sagde til mig: italienerne var trætte af at betale skatter, de ikke fik noget for; men mon ikke, at den nuværende krise ændrer lidt på dét syn på, hvad samfundet trods alt giver italienerne med et ligeså gratis sundhedsvæsen som vort eget?!
Hvad der derimod klart lå i det, var viljen til forandring for at forbedre vilkårene. Betingelsen for den forbedring er, at landene afholder sig fra indbyrdes at konkurrere, men i stedet samarbejder om en sund udvikling af enkle, tryghedsskabende systemer, der også tager mere højde for en virkelighed i stedet for at forsøge at udradere det, der faktisk sker.
Mens det er en klar fordel, at vi udvikler standarder på kontinentet, så er det ligeså klart, at ting som offentlig støtte til virksomheder må være landenes egen sag: de kan jo bare gøre det samme, hvis der er fordele ved det. Desuden er konceptet gennemhullet af den gratis arbejdskraft, f.eks. Danmark forærer virksomhederne på borgernes bekostning - noget, der til gengæld bør sættes en stopper for på domstolsplan.

Henrik Peter Bentzen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Jakob Trägårdh, Rolf Andersen, Erik Winberg, Alvin Jensen, Jørgen Mathiasen, Torben K L Jensen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

EU har 3 helt overordnede formål. 1. Sikre varenes frie bevægelighed over grænserne. 2. Sikre EU`s ydre grænser. 3. Sikre den indre produktionsmaskine. På ingen af punkterne leverer EU-eliten. Den med de ydre grænser, kan endda blive en dyr fornøjelse hvis der kommer corona virus i bølger fra flygtningelejrene og fra grænsen mod Tyrkiet.

Henrik Peter Bentzen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Da Lykkeberg har valgt at give en udækkende fremstilling, er her en artikel fra Der Spiegel, 16.3.2020 som fortæller, at Tyskland sender 400.000 masker til Italien:
https://www.spiegel.de/politik/deutschland/coronakrise-deutschland-liefe...

EU er et samarbejde mellem nationalstater, og vælgerne i dem har en vis forkærlighed for højrepopulister. Hvad det indebærer, kan danske medier iagttage meget nøje i det danske regeringsparti.
Der er ikke mange danskere, der vil tage et ansvar for Italiens økonomiske situation. Det gælder også for andre befolkninger, men den europæiske centralbank, der vitterligt er en overnational institution, har stillet en kanon på 750 mia euro op, bla. for at forhindre, at Italien også bliver rendt økonomisk over ende.

Hvis man vil have mere europæisk koordinering i EU behøver man blot at erklære, at man tilslutter sig forslagene fra Emmanuel Macron herunder sådanne, som erstatter vetoret med flertalsbeslutninger.
Det er der en del nationalstater, der ikke vil, herunder også Danmark. Det bliver der nok ikke ændret på, men det er meget tænkeligt, at kernelandene i EU på baggrund af den anden krise, som truer med at lægge hele lande ned, har anledning til at revidere deres hidtidige synspunkter.

Pietro Cini, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Erik Karlsen, Steffen Gliese, Jakob Trägårdh, Torben Lindegaard og Jens Carstensen anbefalede denne kommentar

Stabilitets- og Vækstpagten er død -

Længe leve Stabilitets- og Vækstpagten......

Eva Schwanenflügel og Lene Krathmann Pedersen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Rune Lykkeberg konkluderer det jo sådan set selv:
"For det første er sundhed ikke et fælles europæisk anliggende, men har altid været nationalstaternes suveræne gebet." - og " ... opgør med Stabilitets- og Vækstpagten, som fratager os politisk handlekraft i en periode, som fordrer store offentlige investeringer og fælles politisk handling."

Ja, EU har ikke givet solidarisk sundhedspolitik i Europa - tværtimod. Vi har været med til at forlange af Grækenland, at de skulle opgive deres offentlige, gratis sundhedsordning - for at de kunne forsøge at overholde finanspagten. Også her i Danmark har vi nedskåret og nedskåret - finanspagren var vigtigere end undervisning, end kapacitet på hospitaler, og end arbejdsløshed og værdige forhold for fattige.

Nu er der en epidemi, der afslører katastrofal mangel på reserver i sundhedssystemet. Og afslører, at ingen systemer i EU er bygget for at tjene borgernes fælles behov, ingen solidaritet er opbygget. Hjælpen til svage og syge findes kun i de nationalstater, Rune Lykkeberg i årevis har talt for at svække.

Rune Lykkeberg mener så, det kalder på et "nyt" EU. Held og lykke med det. Gå gerne straks i gang med at overveje, hvordan Euroen skal fastholdes som fælles valuta i eurolandene, uden nogen erstatning for finanspagten.

Henrik Peter Bentzen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Mikkel Zess og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Jeg tror på det sidste et grønnere og bedre EU.

David Zennaro, Peter Beck-Lauritzen, Rolf Andersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Jens Carstensen

"Today, the European Commission has decided to create a strategic rescEU stockpile of medical equipment such as ventilators and protective masks to help EU countries in the context of the COVID-19 pandemic.

President Ursula von der Leyen said: “With the first ever common European reserve of emergency medical equipment we put EU solidarity into action. It will benefit all our Member States and all our citizens. Helping one another is the only way forward.” Link/kilden: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/IP_20_476

Jens Carstensen

"Coronavirus har udstillet svagheder og udløst en krise i det europæiske samarbejde. Men det er ikke nogen dødsdom over Den Europæiske Union.

For det første er sundhed ikke et fælles europæisk anliggende, men har altid været nationalstaternes suveræne gebet", skriver Lykkeberg.
Den 19.03 kom der så en rescEU stockpile på medicinsk og sanitært udstyr til de trængte medlemslande:
How the rescEU stockpile works:

"The stockpile will be hosted by one or several Member States.
The hosting State will be responsible for procuring the equipment.
The Commission will finance 90% of the stockpile.
The Emergency Response Coordination Centre will manage the distribution of the equipment to ensure it goes where it is needed most.
The initial EU budget of the stockpile is €50 million, of which €40 million is subject to the approval of the budgetary authorities".

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Interessant at LaGarde, på fornuftig vis (gad vide hvem der vred armen om på hende!) kan skifte holdning til den rigide Stabilitets- og Vækstpagt. Mon hun har fået et lyn-lursus i national-økonomi?

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Nille Torsen, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Vi har endnu ikke set det værste i den aktuelle epidemi, og derfor venter der en opgørelse af, hvordan landene har håndteret krisen.
Der venter også nogle rådslagninger på EU-niveau, og allerede nu EU-kommissionen har rustet sig med et nyt råd af eksperter, der bl.a tæller Christian Drosten (D) og Kaare Mølbak (DK). De kommer ikke til at give Storbritannien nogen råd overhovedet, det forbyder Brexit-ideologien.

I begyndelsen af epidemien lod den britiske regering virus brede sig. Nu har man skiftet strategi, men landet, hvor vælgerne elsker konservative regeringer, har kun 6,6 åndedrætsmaskiner per 100.000. Tyskland har ti sammenligning 29,2.
Storbritannien har ret til at få hjælp fra EU, men vil af Brexit-ideologiske grunde ikke bede om det. I stedet for skal britisk industri (Rolls Royce) nu lave åndedrætsmaskiner. Det lyder måske handlekraftigt, men brexit-ideologien og den dertil hørende fremmedfjendtlighed har også sendt sundhedspersonale fra EU-lande hjem.

Forventningen er, at der forestår et kollaps i det britiske sundhedssystem, som overgår det årlige influenza-kollaps, og at Storbritannien bliver et af de europæiske lande, som kommer dårligst igennem krisen.

Thomas Tanghus, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Vi er i en midlertidig sundhedsmæssig undtagelsestilstand. En undtagelsestilstand, der tærer kraftigt på reserverne, og derfor en tilstand, der ikke kan blive normaliseret på nogle måder. Så snart sundhedsfaren er ovre, kommer vi tilbage til normal tilstand, som den var inden krisen. En blivende samfundsændring kræver nogle andre mekanismer bl.a. fordi, der skal skabes en økonomi under, der er bæredygtig på sigt, hvilket kan kræve politiske ændringer f.eks. på omfanget af velfærdssystemet.

Henrik Madsen

Jeg er uforstående overfor det aller første indlæg her i kommentarsporet.
Citat: "et uhørt, egoistisk, megahøjt overskud på egen betalingsbalance"
Hvordan kan et lands overskud på betalingsbalances være "uhørt egoistisk" ??
Er det ikke snarere "misundelsesværdigt imponerende"
De er jo da i hvert fald i stand til at producere varer og tjenesteydelser som verden gerne vil købe.
Kan det på nogen måde være "uhørt egoistisk" ?