Joe Biden kan blive en progressiv præsident, der tager kampen mod overvågningskapitalismen
En af de demokratiske præsidentkandidater sagde for et stykke tid siden til The New York Times, at Mark Zuckerberg var et stort problem. Kandidaten brød sig absolut ikke om Facebook, som Zuckerberg regerer enevældigt, og lovede at drage virksomheden politisk til ansvar. Generelt sagde kandidaten om techindustrien: »Der er en overvældende arrogance omkring dem. De tror, de er de udvalgte. De tror, de kan gøre, hvad der passer dem. Jeg er uenig.«
Samme kandidat sagde ved en anden anledning om Amazon, at det er uacceptabelt, at »et firma, som henter milliarder af dollar i profit, betaler mindre i skat end brandfolk og skolelærere. Vi skal belønne arbejde, ikke rigdom«.
Kandidaten har også omtalt et møde i techindustrien med »et af de små kryb, der sad rundt om bordet, der nærmest er milliardær, som fortalte mig, at han var kunstner, fordi han havde opfundet et af de videospil, som lærer folk, hvordan man skal dræbe mennesker«. Dette »kryb« ville altså have rettigheder, som om han var kunstner. Det fandt kandidaten komplet latterligt.
Vredt fortalte kandidaten om en anden leder i techindustrien, som havde udråbt dem til »motoren i den amerikanske økonomi«. Men som kandidaten hånligt konstaterede, løfter techgiganterne hverken arbejderklassen eller middelklassen.
Der er ifølge kandidaten færre ansatte i de største techgiganter end det antal arbejdere, som General Motors måtte fyre i et kvartal under krisen: »De skal ikke komme her og fortælle mig, hvordan de skaber arbejdspladser.«
En talsmand for kandidatens kampagne har lovet, at vedkommende vil overveje, om man kan bryde de her store firmaer op, og kandidaten er »indstillet på at bruge alle de værktøjer, vi har til rådighed, inklusive antitrustlovgivning til at få disse firmaer til at handle ansvarligt«.
Biden er en mindre interessant Obama
Den kandidat, som i ovenstående citater lover aggressiv modstand mod overvågningskapitalismen, er hverken socialisten Bernie Sanders eller Elizabeth Warren. Det er den forhenværende vicepræsident Joe Biden. Han bliver efter al sandsynlighed demokraternes præsidentkandidat og vil formodentlig øge sit forspring ved de fire primærvalg, som i nat dansk tid finder sted i Arizona, Illinois, Florida og Ohio.
Det skaber ikke begejstrede håb om, at det liberale sammenbrud under Trump kan blive et progressivt gennembrud for et bedre USA, hvis den intense kamp om at blive demokraternes præsidentkandidat ender med at gøre den 77-årige Biden til partiets leder.
Han lyder som en politiker med en stor fremtid bag sig, og pænt sagt fremtræder han ikke som en mand i sit livs mentale topform. Republikanerne har med Trump spillet et maksimalt politisk kort, og demokraterne svarer tilbage med noget, der minder om Obama minus alt det, som gør Obama til noget specielt.
Hvordan kan det være, at politikudviklingen og mobiliseringen på den amerikanske venstrefløj ender med at gøre Biden til præsidentkandidat?
Det ene svar er, at venstrefløjen har ilden, men ikke flertallet blandt demokraterne. Det andet svar er, som Obamas tidligere rådgiver Dan Pfeiffer har sagt til vox.com: »Det demokratiske parti er i en underlig situation, fordi Trump blokerer alt lyset fra solen«.
Det er ikke sikkert, at Biden er den bedste til at slå Trump. Men det står klart, at det mener de demokratiske vælgere, han er. Til gengæld er det sikkert, at Joe Biden skal levere noget til Sanders-tilhængerne, som giver dem en grund til at komme ud og stemme på ham. Han kan ikke tage deres opbakning for givet, og han skal både bruge stemmer og deres mobilisering, hvis han skal vinde.
Det vil være oplagt, at Biden udvikler sin egen version af deres Green New Deal, som kan blive generationens store politiske program. Det er også åbenbart, at Biden faktisk er præget af valgkampen og den originale politikudvikling på venstrefløjen, og derfor vil vise, at han ikke bare er en gammel, hvid udgave af Obama.
Det hører med til historien, at Obama lavede en stærk alliance med techgiganter og var med til at give overvågningskapitalismen dens skandaløse monopolposition. Biden har, fordi Facebook har nægtet at fjerne falske historier om ham selv og hans søn, personlige motiver til modstanden mod techindustrien.
Men hans løfter om kampen mod overvågningskapitalismen viser også, at han har forstået, at han bliver nødt til at reformere den amerikanske kapitalisme og lave en massiv klimasatsning, hvis han vil vinde valget til november.
Der skal være noget strålende til partiets idealister til den dag, det skulle lykkes dem at fjerne ham, som blokerer lyset fra solen. Joe Biden kan blive en progressiv præsident.
Demokraternes primærvalg i USA: Hvem kan slå Trump?
Demokraterne ved, at de hader Donald Trump. Men hvem elsker de? Joe Biden er for pinlig, og Pete Buttigieg er for ung. Elizabeth Warren og Bernie Sanders er for venstreorienterede. Og kan nogen af dem overhovedet slå Trump? Det er det, der på spil, når demokraterne skal finde deres næste præsidentkandidat ved primærvalget 2020.
Seneste artikler
Sanders’ exit og Trumps håndtering af coronakrisen styrker Joe Bidens chancer til november
11. april 2020Den tidligere vicepræsidents kampagne har fået nyt liv efter Bernie Sanders’ beslutning onsdag om at trække sig fra primærvalgkampen og midt i en pandemi og en dyb recession, der udstiller svaghederne ved Trumps lederskabRune Lykkeberg: Bernie Sanders vandt ikke primærvalget – men det gjorde hans ideer
11. april 2020Bernie Sanders bliver ikke USA’s præsident. Men hans valgkamp har præget Det Demokratiske Parti, og for dem, som ønsker at lave store politiske og sociale forandringer, står han som en af det 21. århundredes mest indflydelsesrige politikere i USABernie Sanders erklærer, at han vandt kampen om ideerne, og trækker sig
8. april 2020Midt i en sundhedskrise og økonomisk recession af kolossale dimensioner vedkender den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders, at han har tabt slaget. Det til trods for, at hans ideer er som skræddersyet til den alvorlige situation, USA befinder sig i
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Ha-ha Den var sgu go´ Rune,
Han er købt og betalt af Wall Street - så lige hans mulige ministerhold - lutter gengangere fra Obama- administrationen de fleste fra Wall Street og Vendensbanken´s nye direktør - surprice - Michael Bloomberg .
"Joe Biden kan blive en progressiv præsident"
Der er store chancer for at han kan overgå Bill Clinton.
Men måske sådan lidt mere onkel-agtigt.
"Joe Biden kan blive en progressiv præsident". Det er vist mere udtryk for en forhåbning end for en analyse.
Mere progressiv end Trump?
Ja, så står verden åben ;-)
Vil I hellere have den selverklærede socialist ? :-)
@ Erik Fuglsang
Ja, naturligvis vil jeg det. (Det er svært at tale for andre, jo.. )
For socialdemokraten Sanders vil bare det vi har i det danske samfund.
Er det ikke værd at udbrede globalt?
Hvis du ikke mener dette, så redegør venligst ;-)
Kan nogen analysere sig frem til (og give mig svaret på) hvorfor det er så vigtigt for Rune og Information ikke blot at have forudsagt vinderen men også at være på vinderens side?
Jeg er målløs.
Jeg lurer på, om ikke verden på sigt vil være bedre tjent med Trump.
@ Mikkel Zess
Ej, comon...
Hvis USA får en almindelig velfærdsstat som resten af vesten mere eller mindre har, skvatter nogens verdensbillede jo sammen; men det vil så også være meget godt at minde om, hvad i verden det er værd at kæmpe for: for ordentlige levevilkår for høj som lav.
Aktionærerne, hedgefondene, boligmarkederne bygger på sand.
Rune, din naivitet når nye højder.
@ Stig Larsen:
"Rune, din naivitet når nye højder."
Overhovedet ikke.
Vi læsere tror på Rune.
PS. Indtil det modsatte et tilfældet.
“Vi læsere”
“We The People”
Øh nej det gør vi ikke.
Sorry, jeg burde markere min sarkasme ;-)
Hvis man har fulgt med i demokraternes debatter så skal man være forholdsvis naiv for at tro Biden i sin halvdemente tilstand har en reel chance for at vinde over Trump, hvis popularitet i meningsmålingerne er på sit højeste. Ydeemere har den nuværende præsident den såkaldte "incumbency advantage". Hele impeechment fadæsen hænger også over demokraterne, og historisk set har sådan et træk oftest ledt til en tab i den næste general election.
Covid-19 og den tumult den har bragt til vesten vil sandsynligvis få folk i endnu højere grad til at søge hen mod "stærke" og mere højreorienterede ledere, hvilket igen taler til Trumps fordel. Demokraternes immigrationsvenlig politik og altruistike ideer bliver her en massiv hæmsko.
Uanset hvad man måtte mene om Trump så står han til at vinde stort her i november. Hvis det lyder helt forrykt i jeres ører så er det måske på tide at komme ud af ekkokammeret.
Jeg tror, at de gamle medier står ret alene med deres korstog imod de moderne, demokratiserende multikommunikerende platforme. Det er jo nok her en mindre fare for den enkelte med spredning af private oplysninger - fordi vi allesammen bliver synlige som mennesker, der på godt og ondt ikke har noget at lade hinanden høre - end i staternes arkiver, hvor politiske omsving kan føre til forfølgelse og folkemord af minoriteter (eller i nogle lande: majoriteter).
Tværtimod, Kristian Pedersen, så står kapitalismen for fald under denne krise - for konceptet holder ikke, det står i vejen for ægte fremskridt og det prioriterer det uvæsentlige over det væsentlige.
Kapitalismen har ramt muren med et økonomisk "big bang" og nu har verden fået en enestående mulighed for nytænkning - på økonomi,handel,transport i en bæredygtig retning når Fugl Føniks skal på vingerne igen. Allerede nu er der sparet mindst ét år på CO2-regnskabet -globalt. Kan næsten ikke få hænder ned.
"The upshot: In the space of three minutes, Biden got the time period, the location, the heroic act, the type of medal, the military branch and the rank of the recipient wrong, as well as his own role in the ceremony."
https://www.washingtonpost.com/politics/as-he-campaigns-for-president-jo...
Uanset, hvad Biden har sagt eller ikke sagt i nutiden og fortiden, så glemmer han det i fremtiden. Derfor er der ingen, som ved hvad Biden vil som præsident, bortset fra at han personligt vil være rundt på gulvet og præsidentielt blive ført med sikker hånd af The Permanent State og Corporate America.
Når nu Rune har åbnet ballet for vidtløftige forudsigelser af den lidt naive slags, vil jeg da heller ikke holde mig tilbage.
Såfremt det overhovedet lykkes Biden at blive USAs næste præsident, hvilket jeg tvivler på, vil min spådom være, at valgperioden i bedste fald vil gå over i historien som en politisk parentes. Og i værste fald som tiden, hvor USA indledte nye krige rundt omkring i verden, fastholdt en fodslæbende og uambitiøs klima-politik og måske endda en periode, hvor USA oplevede de hidtil voldsommeste sociale uroligheder i en række af de større amerikanske byer.
Biden vil muligvis ikke kunne klandres for det hele, eftersom hans vicepræsident tager over midtvejs i valgperioden pga Bidens galoperende demens.
Værsgo Rune. Tyg på den!
Kandidaten som aflyttede Angela Merkel.......
Eva Schwanenflügel
17. marts, 2020 - 07:43
Hej Eva
Er arbejdsramt så der er lidt "ekspeditionstid".
Jeg er et godt stykke hen ad vejen tilhænger af den skandinaviske velfærdsstat, og hvis vi ellers kan stole på, at det er en variant heraf, som Sanders ønsker indført, hvis han vel at mærke kan finde et flertal i begge Kongressens kamre, så er det umiddelbart ikke så ringe endda.
Modsat mange andre i kommentarsporet så er der dog grænser for, hvor stor (og gumpetung) jeg synes, at velfærdsstaten bør være.
Som erklæret ikke-socialist er der - i min optik - også grænser for, hvor kraftig den sociale omfordeling bør være, og hvor højt skattetrykket i det hele taget bør være. Pengene ligger alt andet lige rigtig godt og lunt i borgernes egne lommer, og der skal rigtig gode argumenter til, før jeg synes, at staten skal stikke klør fem dybere ned i disse lommer end højest nødvendigt. Bortset fra disse vigtige nuancer og forbehold, så er jeg enig i, at USA velfærds- og socialpolitisk kunne være godt tjent med Bernie Sanders som ny præsident. Jeg tvivler dog på, at amerikanerne vil stemme en selverklæret socialist ind i præsidentembedet, uanset at han i virkeligheden "sandsynligvis blot er en venlig og harmløs socialdemokrat med hjertet på rette sted".
Hvis han ellers bliver nomineret som demokraternes præsidentkandidat, så tror jeg, at vi vil se en smæde- og skræmmekampagne uden historisk sidestykke, men det kunne da være interessant - og sikkert også ganske underholdende, hvis ellers man er til hårrejsende og tragikomisk underholdning - at opleve et opgør mellem Trump og Sanders.
Min frygt er blot, at amerikanerne - forstå det hvem som kan - genvælger Trumpeten, hvis det bliver til en kamp mellem de to !
God aften til dig og de andre flittige debattører herinde. :-)
Korttidshukommelsen det første der svigter.
Erik Fuglsang
Når du nu er så optaget af den gumpetunge velfærdsstat, mener, at der bør være grænser for, hvor højt skattetrykket bør være og i øvrigt mener, at pengene alt andet lige ligger rigtig godt og lunt i borgernes egne lommer osv., kan det måske være interessant for dig at kigge lidt på virkeligheden omkring velfærdsstat og skattetryk.
Den virkelighed findes der masser af analyser af. Men lad mig i stedet henvise dig til serieiværksætteren og investoren Martin Thorborgs refleksioner efter 4 års ophold i USA.
I et interview med Berlingske Tidende (29. april, 2017) kan man bl.a. læse:
”Martin Thorborg var for nylig gæst i Radio-24syvs program »Millionærklubben« for at fortælle om sine op- og nedture i iværksættermiljøet og om millionerne, der kom, forsvandt og for nylig rullede ind på kontoen igen. Her fortalte han desuden kort om sit syn på skattetrykket herhjemme. Et syn, der også er blevet forandret af turen over Atlanterhavet. Og et syn, som Berlingske har bedt ham om at uddybe.
»Der er rigtigt mange danskere, der går og tror, at man i USA betaler meget mindre i skat, og at græsset er grønnere derovre,« siger han. Men de danskere glemmer ofte en ting, forklarer Thorborg.
I forbindelse med sin rejse satte han sig for at udføre et regnestykke over sin indkomst. Regnestykket viste, at han godt nok afleverede markant mindre af sin indkomst på omkring 100.000 kroner om måneden til de amerikanske skattemyndigheder, men hvis han satte udgifter til sundheds- og ansvarsforsikringer til sig selv og sin familie samt penge til børnenes skole ind i ligningen, tippede vægten pludselig i dansk favør.
»Når jeg lagde forskellige ting og sager sammen, som jeg egentligt følte, jeg fik gratis i Danmark, endte jeg basalt set med en skatteprocent på over 60. Der er ingen diskussion om, at min liv er billigere i Danmark, end det var i USA,« lyder konklusionen.
…
I USA faldt Thorborgs datter på et tidspunkt på sit løbehjul og slog sin hage kraftigt. … turen til en amerikansk skadestue [blev] … en lektion i forskellen på Danmark og USA.
Ifølge Thorborg brugte de 20 minutter på skadestuen, og den efterfølgende regning lød på 13.000 kroner.
Regningen blev dækket af den sundhedsforsikring, forældrene havde tegnet for børnene, men i første omgang endte den hos familien, der selv skulle kontakte forsikringsselskabet.”
De 13.000 kr. havnede med andre ord ikke i borgernes egne lommer, men derimod i forsikringsselskabets. Det er vel ikke en fordel for andre end forsikringsselskabet – og i hvert fald næppe for borgerne. Og slet ikke for de ca. 27 millioner amerikanske borgere, der ikke har råd til en sundhedsforsikring ifølge en nylig artikel her i avisen (https://www.information.dk/debat/2020/03/275-millioner-amerikanere-uden-...).
https://www.berlingske.dk/politik/millionaeren-martin-thorborg-boede-fir... - kræver abonnement.
@Erik Fuglsang
Jeg forstår ikke din vedvarende mistænkeliggørelse af Sanders' motiver. Der er intet - som i intet - der antyder, at Sanders er en rabiat socialist med en skjult dagsorden. Han fører valgkampagne på det, han har sagt i 40 år - hvilket ud fra enhver betragtning må kategoriseres som klassisk socialdemokratisme.
Og for lige at supplere Henrik Plaschke ovenfor: USA har verdens dyreste sundhedssystem. Amerikanerne betaler mere end dobbelt så meget pr. capita end tilsvarende i andre vestlige lande med et offentligt finansieret sundhedssystem. Alligevel er millioner af amerikanere lukket helt ude fra systemet, ligesom andre millioner kun er nødtørftigt dækket i fald de skulle blive syge eller komme ud for en ulykke.
Det er med andre ord ganske lukrativt for 'sundhedsindustrien' og forsikringsselskaberne, men ud fra en overordnet samfundsøkonomisk betragtning er det jo det rene galimatias.
René Arestrup
Jeg er ganske enig. En kort og nemt tilgængelig artikel, der dog ikke er helt opdateret (den er et par år gammel), kan læses her: https://www.mm.dk/videnbank/artikel/seks-statistikker-der-portraetterer-...
Statistiske data kan hentes f.eks. hos OECD: https://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=SHA
I øvrigt har jeg opdaget en mindre fejl i mit indlæg ovenfor: de 13.000 kr., jeg nævner i det sidste afsnit, havner næppe i forsikringsselskabets lommer, men derimod i skadestuens. Og det er forsikringsselskabet, der betaler skadestuen, mens kunden (her Thorborg) så betaler for sin forsikring. Og den forsikring er dyr.
Dette privatbaserede fremfor skattefinansierede sygesikringssystem gavner, som du nævner det, først og fremmest sundhedsindustrien og forsikringsselskaberne, der hermed på effektiv vis er i stand til at hive penge op af borgernes lommer, hvor de med andre ord hverken ligger godt eller lunt. Med et dyrt og dårligt fungerende sundhedssystem som resultat.
Så er den gumpetunge velfærdsstat måske alligevel at foretrække?
Til Rene og Henrik
Jeg føler trang til lige at bede jer læse, hvad jeg skriver:
1. Jeg udtrykker faktisk en vis sympati for Bernie Sanders, selvom jeg fastholder, at han først kan bedømmes, når han lægger konkrete lovforslag frem i forhold til, hvordan oprustningen af velfærdsstaten (inkl. sundhedssystemet) skal ske, herunder navnlig hvordan gildet påtænkes finansieret. Det har aldrig været kunst at bruge andres penge, og mon ikke der er sat vand over til, at de er "de rige svin i overklassen", der skal til lommerne?
Men lad os nu se, om han overhovedet bliver nomineret og siden vinder præsidentvalget.
2. Jeg har intet sted skrevet, at jeg er imod en offentlig sygesikring. I udgangspunktet er jeg tilhænger af den danske sygesikring, om end jeg ser for mig i ånden, at der inden for en overskuelig fremtid kommer en diskussion af, dels hvilke sundhedsydelser det offentlige skal stille til rådighed, dels om der skal være egenbetaling for visse sundhedsydelser (som vi f.eks. kender det fra tolkebistanden). Og modsat mange af jer andre på rød stue, så er jeg ikke kategorisk afvisende over for brugen af økonomiske incitamenter visse steder i sundhedsvæsenet, hvis de kan have en adfærdsregulerende effekt. Lad os tage en fordomsfri diskussion af det tema.
3. Velfærdsstaten og dens mange udgiftskrævende knopskydninger trænger helt sikkert til et særdeles kritisk eftersyn, Henrik. Vi skal til stadighed diskutere, hvad der egentligt er en offentlig opgave, og hvad der måske bedre egner sig til at blive løst af det private og af civilsamfundet.
Alene det at jeg formaster mig til at lufte det synspunkt, at vi kritisk bør diskutere velfærdsstaten er hellig brøde herinde på rød stue. Det er jeg på det rene med. Jeg deltager imidlertid ikke i debatten for at få likes, men for at have en saglig og lødig diskussion med venlige og indsigtsfulde mennesker.
God aften :-)
Erik Fuglsang
Jeg har ikke den fjerneste idé om, hvad du mener med ”rød stue”. Jeg forsøger at præsentere dig for en smule elementær samfundsøkonomisk viden krydret med eksempler, data og henvisninger. Hvis du mener, at mine argumenter er forkerte, kan du passende argumentere for det.
@Erik Fuglsang
'... og hvis vi ellers kan stole på, at det er en variant heraf, som Sanders ønsker indført...'
Jeg kan godt læse et væsentligt forbehold her, og eftersom det ikke er første gang, du mistænkeliggør Sanders' motiver, synes jeg det er rimeligt nok at anholde de spekulationer, du tilsyneladende opererer med, når det kommer til politikere, du er uenig med.
Og så er du måske lidt vel hastig med at overføre amerikanske forhold til ditto danske. Verdens rigeste nation er også en nation med afgrundsdybe økonomiske forskelle, illustreret ved det faktum, at én procent ejer mere end 50 procent af alle amerikanere. Millioner af amerikanere lever i nær fattigdom eller absolut fattigdom, målt efter alle skalaer.
Det kan godt være, at det passer ind i din ideologiske bog; Det passer ikke ind i min. Det er et udtryk for dyb uretfærdighed. Slet og ret.
Henrik Plaschke
Jeg synes, det er fint, at du vedhæfter links og laver henvisninger - og jeg skriver ikke noget sted, at det er forkert, hvad du skriver. Du er ydermere opmærksom på din egen fejl i 13.000 eksemplet og retter det selv. Hatten af for det.
Dit eksempel med Thorborg er bestemt tankevækkende, omend det ikke i sig selv er et bevis på, at der altid kommer noget skidt ud af et privat sygesikringssystem. På mange andre områder end sundhedsområdet har vi jo historisk indrettet os med et privat forsikringssystem, sandsynligvis fordi vi mener, at privat konkurrence på forsikringsmarkedet er mere effektivt, end hvis vi havde offentlige forsikringssystemer.
Jeg har ikke antydet endsige skrevet, at jeg er tilhænger af den amerikanske velfærdsmodel. Jeg har, derimod, skrevet, at jeg et langt stykke hen ad vejen har sympati for den danske velfærsmodel, om jeg på visse punkter er betænkelig ved det indbyggede udgiftspres i den model, og den massive sociale omfordeling, der er indbygget i den danske velfærdsmodel.
René Arestrup
18. marts, 2020 - 17:59
Jeg medgiver, at jeg ikke uden videre tager alt, hvad Sanders har sagt for pålydende. Måske gjorde jeg ham uret. Lad os bedømme ham på hans handlinger snarere end på hans holdninger.
Som jeg skrev ovenfor, så er jeg kritisk over for den amerikanske samfundsmodel, som jeg sagtens kan se åbenlyse sociale uretfærdigheder ved. Jeg er tilhænger af en del af tankegodset bag den danske velfærdsstat, men jeg omfavner den ikke fuldstændig ukritisk.
@Erik Fuglsang
Det ville også være uklogt, for den danske velfærdsstat er ingenlunde perfekt, ligesom den rummer aspekter, som rejser nogle helt fundamentale spørgsmål omkring forholdet mellem individ og stat.
Men, når alt kommer til alt, synes jeg dog det er langt at foretrække frem for den junglelov, der hersker på den anden side af Atlanten.
Erik Fuglsang
Jeg må jo så glæde mig over, at du er tilhænger af en velfærdsstat. Men jeg føler faktisk, at du undergraver dette budskab med dine mange forbehold over beskatning m.v. Det danske velfærdssystem fungerer faktisk relativt godt, hvis man sammenligner med situationen i andre lande. Hvilket naturligvis ikke betyder, at dette og hint ikke må diskuteres og/eller forandres.
Du skal da have lov til at være ”betænkelig ved det indbyggede udgiftspres i den model, og den massive sociale omfordeling, der er indbygget i den danske velfærdsmodel”. Jeg deler blot ikke den betænkelighed: det eneste seriøse udgiftspres, jeg kan få øje på, skyldes ændringer i befolkningens sammensætning pga. udviklingen i levealder m.v. med deraf afledte offentlige udgifter. Men de offentlige budgetter vurderes generelt til at være ganske solide i dansk sammenhæng (og her ser altså bort fra den helt aktuelle situation) – også på længere sigt.
Den massive sociale omfordeling? Tja, jeg betaler min topskat med glæde og beklager de sænkninger af beskatningen af samfundets bedst stillede borgere, der har fundet sted i de senere år. Jeg er til gengæld bekymret af den svækkelse af samfundssolidaritet, vi har brede sig i samfundet. Måske kan coronakrisen bidrage til at styrke denne solidaritet på ny?
I alle tilfælde: social omfordeling er den pris, vi betaler for at leve i et nogenlunde velorganiseret samfund, og jeg yder gerne mit bidrag. Det håber jeg også, du er parat til.
En rettelse:
I stedet for ”Men de offentlige budgetter vurderes generelt til at være ganske solide i dansk sammenhæng”, skulle det have stået:
”Men de offentlige finanser vurderes generelt til at være ganske solide i dansk sammenhæng”