Leder

På niårsdagen for krigen: Coronavirusset er ankommet til Syrien

I denne uge er det ni år siden, krigen i Syrien begyndte – og COVID-19 hærger verden. Men i et land hvor mere end 11,3 millioner mennesker har brug for akut sygehjælp, herunder tre millioner der bor i belejrede områder, har mange for længst accepteret, at verden er fuld af ulykker
En flygtningelejr i Idlib-provinsen, hvor der er rigtig mange primitive lejre propfyldt med børn, der mangler stort set det hele.

En flygtningelejr i Idlib-provinsen, hvor der er rigtig mange primitive lejre propfyldt med børn, der mangler stort set det hele.

Omar Haj Kadour

18. marts 2020

Den syriske borgerkrig, som har udviklet sig til det 21. århundredes hidtil største tragedie, begyndte for ni år siden.

Den 15. marts 2011 blev der sat en brat stopper for de fleste syreres hverdag. Intet har været det samme siden. Drømme blev kvast, ambitioner blev underordnet, menneskers livsform blev ændret, forventninger blev annulleret, hele livet og hverdagen blev suspenderet.

Kugler, bomber, militser og storpolitisk dødvande med regionale og internationale magter, der hver især støttede deres foretrukne fraktioner med penge, våben og ideologier, gjorde pludselig alting ligegyldigt for mange i Syrien.

Siden marts 2011 er 500.000 mennesker blevet dræbt, 12 millioner er fordrevet, 100.000 er forsvundet. Der er blevet anvendt kemiske våben, hele Mellemøsten er blevet destabiliseret, sunni-shia-striden er blevet forstærket, terrorister, revolutionsgardister og Rusland er blevet styrket – NATO og EU er blevet svækket.

Og så er der alle de flygtninge, som druknede i Middelhavet i forsøget på at komme i sikkerhed over grænserne.

I dag – mens coronavirusset hærger kloden, bremser økonomier, og verden lukker ned i forsøget på at »flade kurven ud«, således at læger og sygeplejersker ikke skal tvinges til at træffe tragiske valg om liv og død på hospitalsgangene – er syrerne for længst kommet ’videre i livet’ og har lært at leve med tragedierne.

Tallene forsvinder i mængden

For de fleste mennesker uden for Syrien er statistikkerne fra den syriske borgerkrig abstrakte tal, der betragtes som ufattelige. Men alene siden 2015 har Assad-regimet med hjælp fra russerne og iranerne målrettet bombet mere end 600 hospitaler, klinikker og midlertidige sundhedsfaciliteter.

Siden 2011 er mere end 1.000 læger blevet dræbt.

I dag har mere end 11,3 millioner syrere brug for akut sygehjælp, herunder tre millioner mennesker, der bor i belejrede områder.

Alene i sidste måned blev en million syrere fordrevet i Idlib-provinsen, efter at det syriske regime besluttede at generobre provinsen fra militante jihadister, der har forskanset sig blandt civile.

Nu har Erdogan og Putin forhandlet en våbenhvile på plads, men de dårlige nyheder slutter tilsyneladende aldrig i Syrien. Efter at coronavirusset har spredt sig i store dele af Mellemøsten, forventer mange endnu en katastrofe i Syrien.

Én ting er de underernærede børn, hvis immunforsvar er svækket efter mange års krig, nød og sult; en helt anden ting er landets propfyldte fængsler under regimets kontrol, hvor der sidder alt fra jihadister til teenagere, der har skrevet kritiske facebookopslag. Ingen ved, hvad der venter dem forude.

Det syriske regime i Damaskus, som stadig har flyforbindelser til Teheran og Qom – Mellemøstens epicentrum for corona – fastholdt indtil sidste uge, at der ikke findes coronavirus i Syrien, fordi den »syriske hær har renset Syrien for bakterier«.

I fredags valgte regimet dog at »lukke ned« i de regimekontrollerede områder. Presset blev for stort, for på de sociale medier florerer der nemlig massive råb om hjælp.

Andre syrere ser dog overhovedet ingen grund til panik.

I Idlib, hvor der er rigtig mange primitive lejre propfyldt med børn, der mangler stort set det hele, har mange forældre opgivet kampen. Begreber såsom »social distancering«, og »selvisolation« er alligevel kun noget for privilegerede mennesker. I Idlib, Syriens mest tætpakkede provins, kan de færreste mennesker forholde sig til den slags.

Den syriske borgerkrig har drænet alle. Generaler, politikere, bureaukrater, menneskerettighedsforkæmpere og frem for alt civilbefolkningen, der har været fanget i katastrofen i årevis. Nu kommer coronavirusset til Syrien. Mange syrere udtrykker opgivenhed. De har for længst accepteret, at verden er fuld af ulykker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Munk
  • Christian Mondrup
  • lars søgaard-jensen
Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Christian Mondrup og lars søgaard-jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu