Leder

Verdens første finanslov i coronas skygge: Boris Johnson åbner for pengesluserne

Det siger noget om frygten for corona, at den helt har stjålet opmærksomheden i det, der skulle have været Johnson-regeringens store økonomiske øjeblik. Under normale omstændigheder ville verden da også have spærret øjnene op alene over indholdet af resten af finansloven. Den er nemlig præcis så vovet og ukonventionel som ventet
Lige nu er det forsøget på at holde luft i et samfund, der er ved at gå i ufrivilligt corona-hi, det gælder. Og til det formål har Boris Johnson fyldt kanonen med lånte penge, skriver Jakob Illeborg på lederplads.

Lige nu er det forsøget på at holde luft i et samfund, der er ved at gå i ufrivilligt corona-hi, det gælder. Og til det formål har Boris Johnson fyldt kanonen med lånte penge, skriver Jakob Illeborg på lederplads.

POOL new/Ritzau Scanpix

Udland
12. marts 2020

Hele 30 milliarder pund (cirka 270 milliarder kroner) har Boris Johnsons regering tilsidesat til bekæmpelse af følgerne af coronavirus. Det viser, hvor alvorligt den britiske regering tager den forstående coronakrise, og det vidner om, hvor store beløb verdens regeringer vil være nødt til at sætte til side for at imødegå truslen fra Covid-19.

Milliarderne skal blandt andet bruges til at betale for ansattes første sygedag, sygepenge til selvisolerende borgere og delvis kortidssikring af Storbritanniens mange selvstændige og løstansatte.

»Dette er en finanslov leveret i coronavirussens skygge. Vi står foran en hård tid, men vi vil komme igennem den sammen,« sagde finansminister Richi Sunak, da han fremlagde finansloven i Westminster.

39-årige Sunak, der kun har siddet på posten i nogle uger, tiltrådte midt i en Brexit-storm. Den har nu fået følge af coronavirussen, som allerede har sat et uhyggeligt aftryk på britisk erhvervsliv og truer med at forårsage økonomiske langtidsødelæggelser sammenlignelige med finanskrisen i 2008.

Finansminister Sunak har lovet midlertidigt stop for en række afgifter, særligt for de mindste virksomheder. Samtidig vil regeringen være garant for nødlån til pressede erhvervsdrivende, og med den britiske nationalbanks sænkning af renten til historisk lave 0,25 procent onsdag morgen, har Boris Johnsons regering nu affyret stort set hele arsenalet, den har til rådighed for at minimere et muligt økonomisk kollaps.

Ufrivilligt corona-hi

Det siger noget om frygten for corona, at den helt har stjålet opmærksomheden i det, der skulle have været Johnson-regeringens store økonomiske øjeblik.

Under normale omstændigheder ville verden da også have spærret øjnene op alene over indholdet af resten af finansloven. Den er nemlig præcis så vovet og ukonventionel som ventet. Væk er et årtis konservative forsigtighedsprincipper med fokus på offentlige besparelser. Den britiske økonomi skal pumpes i gang med cirka 600 milliarder pund.

Hvis man ikke lige vidste, at det var en højredrejet, konservativ regering, der stod bag, ville man have forvekslet Richi Sunak med en Labour-finansminister.

Oppositionen var da også hurtig til at pointere, at finansloven bare er et forsøg på at lappe på de uheldige effekter af mange års konservative nedskæringer.

Lige nu er det dog forsøget på at holde luft i et samfund, der er ved at gå i ufrivilligt corona-hi, det gælder. Og til det formål har Boris Johnson fyldt kanonen med lånte penge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Jeg synes Danmark skulle følge i England´s fodspor for i realiteten har BoJo fulgt Jeremy Corbyn´s strategi med store offentlige investeringer.

Peter Beck-Lauritzen

De 30 mia svarer nogenlunde til UK's nettobidrag til EU, så Boris bruger bare "pundene" hjemme, i stedet for at sende dem til EU. Så hans budget er uændret!

Jørgen Mathiasen

Med et slag synes alle at være blevet keynesianere, og dermed er Labour blevet et væsentligt argument fattigere. At den konservative regering ikke vil ændre det mindste på fordelingen i det britiske samfund, synes ikke at bekymre vælgerne i den røde mur, og dermed har Labour mistet et andet argument. Så er der lige spørgsmålet, hvordan partiet, som Keir Starmer i det mindste forestiller sig, nogensinde skal vinde regeringsmagten.