Leder

Efter fire årtiers buldrende vækst: Det kinesiske lokomotiv er gået i stå

Årtiers fremgang er stoppet. Kina er nu i minusvækst efter et frontalsammenstød med coronavirussen. Det er et ilde varsel for en verden, hvor pandemiens økonomiske konsekvenser er med til at grave grøfter dybere og gøre konflikter mere sprængfarlige
Årtiers fremgang er stoppet. Kina er nu i minusvækst efter et frontalsammenstød med coronavirussen. Det er et ilde varsel for en verden, hvor pandemiens økonomiske konsekvenser er med til at grave grøfter dybere og gøre konflikter mere sprængfarlige

Sofie Holm Larsen

18. april 2020

Det kinesiske vækstlokomotiv har tordnet afsted. Det har ikke ladet sig stoppe af hverken massakren på Den Himmelske Freds Plads, SARS-epidemien, den globale finanskrise eller handelskrigen med USA. Økonomien har – som var den et skinnende højshastighedstog – konstant været på kurs opad med en gennemsnitlig årlig vækst på næsten 10 procent.

Men den uafbrudte fremgang næsten lige siden formand Maos død i 1976 er nu stoppet brat. Ja, faktisk kører lokomotivet nu baglæns efter et frontalsammenstød med coronavirussen. Verdens næststørste økonomi skrumpede ifølge de kinesiske myndigheder med 6,8 procent i de første tre måneder af 2020 sammenlignet med samme periode sidste år.

Det er en skelsættende og ildevarslende nyhed – for kineserne, for kommunistpartiet og for omverdenen – og en understregning af, at COVID-19 er den største økonomiske udfordring i mands minde.

I Kina, hvor regimet lukkede store dele af samfundet ned i forsøg på at inddæmme virussen, efter at det i første omgang havde forsøgt at tie virussen ihjel med fatale konsekvenser til følge, har den massive økonomiske nedgang betydet millionvis af arbejdsløse i service- og produktionssektoren.

Det udgør en akut fare for kommunistpartiet, som først og fremmest fastholder sit greb om magten ved at sikre kineserne en stadig højere levestandard.

Koldkrigstilstande

Udviklingen i Kina er også et gigantisk problem for verdensøkonomien, for netop nu, hvor den har brug for hjælp til at blive hevet op af sumpen, har de seneste årtiers største globale vækstskaber altså slået bak.

Den økonomiske recession i resten af verden vil omvendt også betyde, at det vil blive vanskeligere for Kina at få gang i hjulene igen, da den kinesiske økonomi fortsat i stor grad er afhængig af eksportindtægter.

Økonomisk kommer Kina og Vesten nok til at lide sammen. Men epidemien er også ved at rive os væk fra hinanden. Lande i økonomiske vanskeligheder er tilbøjelige til hurtigere at lange vredt ud efter andre og til at male stærkere fjendebilleder.

Kinas kommunistparti er allerede godt i gang med at afstive sin magt ved at nære en muskuløs nationalisme, der i løbet af coronakrisen er blevet stadig mere giftig og xenofobisk. Pandemien har også forstærket koldkrigstilstandene mellem Beijing og Washington, og politiske ledere i det økonomisk sårede Europa advarer stadig mere højlydt mod Kina og opfordrer til at opstille et værn mod kinesisk økonomisk og politisk indflydelse i EU.

Minusvæksten i Kina er derfor et ilde varsel. Coronavirussen burde fremprovokere et nødvendigt globalt samarbejde, men i stedet er de store økonomiske skadevirkninger godt i gang med at grave globale grøfter dybere og gøre eksisterende konflikter mere sprængfarlige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Tommy Clausen
Alvin Jensen og Tommy Clausen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kent Nørregaard

Lad Kinas økonomi skrumpe det den nu skal som konsekvens af det der er sket. Det er uundgåeligt at corona og ikke mindst corona-løgnene fra Kina vil få konsekvenser. Sundhedsudstyr, medicin og nødvendig infrastruktur til krisehåndtering vil blive flyttet tilbage til USA og Europa. Derefter bliver det spændende at se hvad Trump vil gøre. Han bliver nød til at sanktionere styret i Beijing for dets handlinger.

Jørgen Munksgaard og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Mon ikke Kina fortsat kan charmere sig ind hos de skrantende økonomier i Sydeuropa?

De vidt forskellige strategier mod pandemien, som anvendes i Østen og Vesten, vil i lang tid fremover lukke grænserne. Kald det xenofobi, men det er for så vidt reelt, at de lande i Østen, som har valgt at inddæmme covid-19, ikke ønsker at give fri adgang til potentielle smittebærere fra de verdensdele, der satser på at give covid-19 et stort spillerum, dvs. flokimmunitet.

Der er tale om en mentalitetsforskel. Det er, som om Vesten har glemt den urgamle respekt for epidemier og nu mener, at man kan flirte med de kræfter, som man for blot et århundrede siden kæmpede bravt imod.

Nu ser det ud til, at det er i Østen, man har bedst kontrol med virusangreb.

Eva Schwanenflügel, John Andersen, Dennis Tomsen, Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Trond Meiring og Jane Jensen anbefalede denne kommentar

At de nuværende neoliberale handelsaftaler - og dertilhørende sell out politikere bliver sat på porten med mere tydelige grænser, vil være en løftestang for den almindelige dansker, og betyde højere løn og mere indflydelse på samfundslivet...........

Eva Schwanenflügel, Ervin Lazar og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Dette kan få stor betydning for bl.a. Tysklands eksport så kan man jo håbe at dette kan være med til at afslutte nedskæringspolitikken. Arbejdsløsheden i Tyskland vil formodentlig stige og det vil skabe utilfredshed i befolkningen. I forvejen arbejder milioner af tyskere i working poor jobs. Fortsætter de nedskæringspolitikken kan det desværre føre til det der er værre.

Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Finanspolitiske løft med fokus på grøn omstilling er vejen frem. Mon ikke kineserne også vil sætte pris på et bedre sundhedsvæsen og et renere miljø - ikke mindst en renere luft. Der er nok at tage fat på.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Nikolai Beier og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

"By the way" har Coronaen vist, selv de dårligst seende, at samfund i vækst ikke kan overleve som samfund i vækst når væksten stopper.
Derimod overlever vi temmelig længe på sokkeholderne.(et hintch om fremtiden?)

Jørgen Mathiasen

En større recession i europæisk økonomi kan føre til eksportvanskeligheder for det danske erhvervsliv. Den kan også skabe problemer for Tyskland, og det er derfor, at man må forvente, at Forbundsrepublikken vil tage et ansvar for europæisk økonomi. Tysklands hjemmemarked er Europa.

Til spekulationerne om de politiske virkninger er at sige, at CDU/CSU foreløbig har vundet mer tilslutning (35%), mens AfD er sunket ned til 10%. Krisen er, som internationale analyser gør opmærksom på, vanskeligt for højrepopulister, bl.a fordi der er brug for eksperter og videnskabelig indsigt, samtidigt med at man ikke kan bruge universalforklaringen, indvandrerne, som årsagen til pandemien.

Vildfarne mht nedskæringer skal være opmærksom på, at Tyskland ikke længere har det sorte nul som målsætning, og at finansministeren har pakket sin penge-bazooka ud. Det vil dansk økonomi profitere af.

Niki Dan Berthelsen

Alle større produktions virksomheder har eller har haft et Kina eventyr, ofte med stor profit pga markedets størrelse - så de fleste virksomheder af en hvis størrelse i Danmark hviler med et ben i Kina. Derfor er der så vigtige for os, rent politisk.

Så måske vil Kinas mangel på vækst sørge for at vi bliver mindre afhængige af dem over tid. Men det bliver ikke uden problemer.

Dog ville det være rart at vi ikke var så afhængige af hverken USA eller Kina politisk.

Problemet med den politiske afhængige har altid været, at dem der havde pengene lavede reglerne - første regel plejer at være at de skal have flere penge ..... Enten nu eller på sigt ....

Så bruddet kan næsten kun ske af "force majure".

Steen Engholm

Jeg kommenterer ikke for at grave globale grøfter.
Nogle indtryk fra artiklen,
-regimet lukkede store dele af samfundet ned i forsøg på at inddæmme virussen, efter at det i første omgang havde forsøgt at tie virussen ihjel med fatale konsekvenser til følge
-at lange vredt ud efter andre og til at male stærkere fjendebilleder: Kinas kommunistparti afstiver sin magt ved at nære en muskuløs nationalisme, der i løbet af coronakrisen er endnu mere giftig og xenofobisk.

Så er det jo godt vi lever i et åbent, og meget pluralt, informationssamfund.
Læs også WHO's første situationsrapport - om ikke WHO, i xenofobiens navn og for en sikkerheds skyld også må kendes utroværdig?
https://www.who.int/docs/default-source/coronaviruse/situation-reports/2...

Eller en artikel fra 'Science|Business' om den kinesiske respons,
https://sciencebusiness.net/international-news/china-was-slammed-initial...

Hvis du allerede er solgt ud til xenofobi så er der et rigtigt godt link her, og skip hellere de to links ovenover
https://www.youtube.com/watch?v=mjOzYwRalw8
Ja, det er FOX NEWS, fra 16. marts, men BBC er også med, her fra den 4. februar,
https://www.bbc.com/news/world-asia-china-51362336

Der er rigtigt mange flere gode 'xenofobiske' links, men søg hellere selv

Det lyder sq næsten som om INF. savner den glade globale vækst. Kan det være rigtigt? Tjah, mon ikke, når lederen skriver "og en understregning af, at COVID-19 er den største økonomiske udfordring i mands minde."
For de første så går "mands minde" ifgl. afdøde Erhard Jacobsen .blot en uges tid tilbage. Men ellers forekommer det mig - og det har jeg da læst i avisen, og så er det nok rigtigt - at den største udfordring er klimakrisen. Men det gælder måske ikke længere?

Steen Engholm

@Arne Lund
Hvad med forbrugerismen?
Det er jo ikke den største økonomiske udfordring, på den måde, men altså en god årsagsgivende part af klimakrisen og miljøproblemerne.

Torben K L Jensen

Det der ud til at Kina er parat til at gældsætte sig op til det sidste tårn i kinesiske mur for at komme Afrika til undsætning i denne pandemi-krise - Det vil være Kina der vinder den moralske kamp om menneskeliv - et rent "win-win" for den kinesiske økonomi når det indre kinesiske marked i løbet af et par år også kan tilføje store dele af det afrikanske marked med store infrastrukturprojekter som feks. at få sundhedsprogrammer op at stå der kan matche kommende epidemier.