Leder

Polen har ikke længere et uafhængigt retsvæsen. Det er en katastrofe

EU bør koble sine principper om retsstaten til sine udbetalinger af penge. Men det skal ske på en måde, så samme regler gælder for alle. En særregel designet til at ramme Ungarn og Polen vil gøre det hele værre
Valgplakat af President Andrzej Duda.

Valgplakat af President Andrzej Duda.

Janek Skarzynski

1. maj 2020

Den er helt gal i Polen. Ikke nok med at den højreorienterede PiS-regering i februar gennemførte en ny reform af retssystemet, der gør det muligt at stille dommere for et politisk udpeget disciplineringsorgan, hvis de ikke opfører sig, som regeringen vil. Regeringen har også tænkt sig at gennemføre det præsidentvalg, som er planlagt til den 10. maj, selv om corona har gjort det umuligt at afholde debatter, og selv om ingen ved, hvordan stemmeafgivning eller -optælling skal foregå.

Den er så gal, at EU-Kommissionen onsdag aften valgte at indlede en sag mod Polen: De nye retsreformer »undergraver domstolenes uafhængighed«, lød det. Og kommissionens viceformand, Vera Jourová, sagde endda, at hun var bekymret for, om Polen kunne afholde »frie og fair« valg.

Det er ikke nyt. Den europæiske dommerforening har tidligere på året konstateret »et kollaps« i den juridiske uafhængighed i Polen. Den danske dommerforening er enig. Polen har ikke længere et uafhængigt retsvæsen. Domstol og parti er smeltet sammen. Det er en katastrofe.

Vi har allerede set, hvordan Viktor Orbán har brugt coronakrisen til at stramme grebet om magten i Ungarn. Nu er Polen på vej i samme retning, og det er langt værre. Ungarn har ti millioner indbyggere Polen har 38.

Polen har nu to måneder til at rette ind, ellers vanker der … øh, ja, hvad vanker der egentlig? Officielt kan de blive henvist til EU-Domstolen, men vi har været her før. I to år har der været en proces i gang mod Polen, som endnu ikke har ført til noget.

Vi skal blive ved med at kritisere den polske regering, støtte demonstranterne og måske ligefrem nægte at anerkende valgresultatet den 10. maj, hvis ikke forholdene bliver bedre. Men vi må også forstå, at Polen er det eneste land i EU, der kan matche USA i politisk polarisering. Landet er splittet i to uforsonlige dele. Regeringen kan bruge EU’s kritik som propaganda: ’Se de multikulturelle liberalister i Bruxelles, der hader religion og nationalstater'.

EU må og skal koble sine principper om retsstaten til sine udbetalinger af penge. Det er det eneste, der virkelig batter. Men det skal ske på en måde, så de nye regler kan rettes mod alle EU-lande – eksempelvis Spanien, som ikke just er nogen retspolitisk engel. En særregel, der er designet til at ramme Ungarn og Polen, vil kun gøre galt værre.

Jaroslaw Kaczynski, formand for det polske regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS), under parlamentsvalget i oktober 2019.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Rasmus Knus
  • Torben Lindegaard
  • Oluf Husted
  • Poul Anker Sørensen
Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Rasmus Knus, Torben Lindegaard, Oluf Husted og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

For at påstå, at et land har et uafhængigt retsvæsen, må det ha' et dygtigt politi!

Hvis toppen af dansk bankvæsen kan ødelægge vores tillid til dem selv og tilsynet,
uden at det offentlige anklagesystem bringer ledelserne til domstolene: Eks. # 1

Når Scandinavian Star Forbrydelsen endnu ikke er opklaret, vi mangler "kun" de rigtige
ejere og hvorfor skibet var så overforsikret, og politiet nægter at modtage anmeldelser,
så har Danmark måske heller ikke et uafhængigt retsvæsen. Eks. # 2

Altså: Vi ved det ikke, så længe politiet ikke tør/må passe sit arbejde!

Gunvor Henriksen, Mikkel Zess og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Christian Bennike

Du har ret:
"EU må og skal koble sine principper om retsstaten til sine udbetalinger af penge"
citat fra artiklen

Ifølge Stime Bosse, Europabevægelsen kan dette sandsynligvis gøres med kvalificeret flertal. Lad os håbe på, at det kan lykkes.

Men Danmark har jo på forhånd kørt sig ud på et sidespor med Mette Frederiksens insisteren på, at Danmark ikke vil betale en smule mere end 1% af BNP - Brexit, Corona virus eller hva' Dælen der ellers måtte være af fælles udfordringer til trods .... fælles EU obligationer ej heller.

Men de penge, der så måtte være i EU budgettet til at bygge op efter den Corona virus afledte tilbagegang i økonomierne, skal ikke gå medlemslande, der ikke overholder Københavnerkriterierne.