Leder

Nu raser kampen om en ny grøn økonomi efter coronakrisen

Politikerne både herhjemme og i EU står foran en række radikale, konfliktfyldte og påtrængende valg. Om de har modet til rejsen ind i en ny økonomi, afhænger af det pres, de nu sættes under af både grønne og mindre grønne kræfter
Bekymringen hos blandt andet EU-parlamentarikere er, at landenes mange hjælpepakker i indsatsen for at komme ud af coronakrisen i udpræget grad vil tilgodese truede brancher i den gamle, sorte økonomi – som for eksempel luftfart, bilfabrikker eller tung industri.

Bekymringen hos blandt andet EU-parlamentarikere er, at landenes mange hjælpepakker i indsatsen for at komme ud af coronakrisen i udpræget grad vil tilgodese truede brancher i den gamle, sorte økonomi – som for eksempel luftfart, bilfabrikker eller tung industri.

Thomas Samson

23. april 2020

Man kunne uden vanskeligheder fylde denne plads med en gennemgang af de mange stemmer, som i disse dage appellerer om, at genåbningen af økonomien efter coronakrisen bliver grøn.

Tag udspillet fra Klimabevægelsen i Danmark, der beskriver vejen til »en grøn genstart af dansk økonomi« med grønne regnemodeller, CO2-afgifter, energisparekrav, nedsat arbejdstid, investeringer i havmølleparker, elektrificering af tognettet, ladestandere til elbiler, varmepumper i stedet for oliefyr m.m.

Tag de lignende forslag fra den grønne tænketank Concito til rammer for en grøn genstart. Tag opfordringen fra Dansk Energi om fremrykning af grønne investeringer. Tag Greenpeaces forslag om stop for alle sorte investeringer, subsidier og rabatter og stop for ny oliejagt i Nordsøen. Tag inspirationen fra Klima- og Omstillingsrådet til gentækning af vores sociale og økonomiske praksisser.

Eller tag strømmen af appeller om at accelerere den grønne omstilling fra virksomhedsnetværket Synergi, Den grønne Studenterbevægelse, Dansk Industri, Klimarådet samt fra enkeltpersoner som tidligere klimakommissær Connie Hedegaard, tidligere overvismand Peter Birch Sørensen og tidligere DONG-chef Anders Eldrup.

Eller kig til EU, hvor 17 landes klima- og miljøministre med Dan Jørgensen som pennefører har appelleret til EU-Kommissionen om at sætte planen for en europæisk Green Deal i centrum for genopretningen af EU’s økonomi.

De støttes af den nye Europæisk alliance for Grøn Genåbning, omfattende 180 europæiske ministre, EU-parlamentsmedlemmer, erhvervs- og fagforbundsledere, ngo’er og tænketanke, der vil have »kampen mod klima- og biodiversitetsændringer som central søjle i den økonomiske strategi.«

Fra alle sider lyder det, med EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens ord, at »business as usual eksisterer ikke længere.«

Kommissionens næstformand Frans Timmermans uddyber, at »hver euro, vi investerer, skal flyde ind i en ny økonomi frem for gamle strukturer«.

Handling bag ordene

Spørgsmålet er, hvad der sker i praksis. Om der tages de rigtige initiativer, og om det går hurtigt nok. I EU og herhjemme.

EU-mediet Euractiv har afsløret en lang, fortrolig liste over elementer i Kommissionens Green Deal-pakke, som Kommission sandsynligvis vil foreslå udskudt på grund af coronakrisen. Det gælder blandt andet det grønne landbrugsudspil Farm to Fork, EU-strategien for vedvarende energi til havs, EU’s biodiversitetsstrategi, EU’s klimatilpasningsstrategi samt strategier for renere flybrændstoffer, borgerinddragelse i cirkulær økonomi m.m.

En forsinkelse vil tilfredsstille industrisammenslutningen Business Europe, luftfartsindustrien, den finansielle sektor og andre, som ifølge EU-mediet Politico lobbyer aktivt for at få udskudt »alle ikke-essentielle« klima- og miljøinitiativer på vej.

Den forventede forsinkelse ledsages af en voksende bekymring hos EU-parlamentarikere for, at landenes mange hjælpepakker i udpræget grad vil tilgodese truede brancher i den gamle, sorte økonomi: luftfart, bilfabrikker, tung industri m.m.

»Hvis vi gør dette forkert, det vil sige investerer offentlige midler i klimabelastende aktiviteter eller teknologier, vil vi forsinke Green Deal og gøre det endnu vanskeligere at nå CO2-neutralitet,« advarer formanden for parlamentets miljøudvalg Pascal Canfin.

Herhjemme roterer debatten blandt andet om et forslag fra de økonomiske vismænd, der vil starte med at sænke elafgifterne for at stimulere til øget forbrug blandt danskerne, hvis købelyst ifølge Danmarks Statistik er helt i bund på grund af usikkerhed om fremtiden.

Først på et senere tidspunkt, »når økonomien er kommet sig«, skal der ifølge vismændene indføres en gradvist stigende CO2-afgift.

Man ser for sig, hvordan der med entusiastisk opbakning fra erhvervskredse sker en annullering af elafgiften, hvorefter der indledes en lige så entusiastisk kampagne for at forhindre en CO2-afgift med henvisning til blandt andet konkurrenceevnen. 2-0 til den sorte økonomi, hvis det sker.

Politikerne herhjemme og i EU står foran en række radikale, konfliktfyldte og påtrængende valg. Om de har modet til rejsen ind i en ny økonomi, afhænger af det pres, de nu sættes under af både grønne og mindre grønne kræfter.

Man må sætte sin lid til statsminister Mette Frederiksens svar på et spørgsmål om klimapolitikken under Folketingets spørgetid: »Vi har fået øjnene op for, at vi kan skabe store løsninger, og at vi kan møde udfordringer med den alvor og med den handlekraft, der skal til.«

Coronakrisen har lagt Amsterdams berømte red-light district næsten øde.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Flemming Berger
  • Ejvind Larsen
  • Thomas Tanghus
  • Marianne Stockmarr
  • Torben K L Jensen
  • Hans Larsen
  • Werner Gass
  • Niels-Simon Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Ervin Lazar
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Katrine Damm, Flemming Berger, Ejvind Larsen, Thomas Tanghus, Marianne Stockmarr, Torben K L Jensen, Hans Larsen, Werner Gass, Niels-Simon Larsen, Dorte Sørensen, Ervin Lazar og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Man må sætte sin lid til statsminister Mette Frederiksen"

Game, set and match - den sorte økonomi.

(Jeg æder glædeligt mine ord i mig, hvis de mod al forventning, skulle blive gjort til skamme)

Søs Jensen, Flemming Berger, Steen K Petersen, Ejvind Larsen, Susanne Kaspersen, Niels-Simon Larsen, Ervin Lazar, Michael Hullevad og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Mainstream økonomerne har intet fattet. Vores økonomiske system har ramt muren. Det er designet til hurtig omsætning af kapital igennem evig vækst. Det vil bestandigt forsøge at begrænse mængden af kapital der bindes i effektive beredskaber mod alle de kriser fremtiden bringer. Derfor bliver vi uomgængeligt ramt af stadig flere og større kriser indtil vi forstår at økonomiske systemer skal designes som økosystemer med langt større fokus på modstandskraft end vækst. Kapitalismen løser aldrig sine grundlæggende modsætninger .Den flytter bare rundt på et stadigt stigende bjerg af problemer. Det er absurd at høre vores økonomiske vismænd postulere at systemet grundlæggende var langt sundere lige før denne krise i forhold til før finanskrisen. Hvis vi følger deres råd om bevidstløst privat forbrug så svarer det til at dope en kræftpatient med sukker.

Thomas Barfod, ingemaje lange, Hanne Utoft, Finn Kjeller, Søren Fosberg, Palle Yndal-Olsen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Jens Magnus, Marianne Stockmarr, Dorte Sørensen, Werner Gass, Niels-Simon Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

Kina +6000 kulkraftværker i 2019. Japan og Tyskland har endeligt vundet en krig! Mod klimaet! (Japan Times!). Tyskland fortsætter med brunkul til 2035. Japan +33 nye kulkraftværker! Vi har fælles klima, CO2 belastning med resten af Jordens befolkninger. Billigere energi end fossil kan vende udviklingen. Intet andet!

Niels-Simon Larsen

Hvad med dette eksempel:
En café, der bruger udvendig strålevarme, går over til at få leveret grøn el. Så skulle det vel være i orden? Nej, for når alle gør det, belaster det alligevel systemet. Vind- og solenergi giver også store fodaftryk på naturen.
Vi skal ikke bruge så meget energi, som vi gør. Det er der problemet er.

ingemaje lange, Trond Meiring og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor ikke fortsætte med at lev med mindre forbrug, mindre eller ingen flytrafik - se hvor hurtigt "vi" fik en klar himmel - Hørte også i P1 at flere virksomheder var begyndt at flytte produktionen hjem igen - fx. Ecco-sko -
Lav dog omlægningerne mens "jernet er varmt"

Mette Frederiksen mange ønsker, at du kan handle lige så hurtigt og effektivt når det gælder Klimaplane som ved Sundhedskrisen
. MF lovede jo også Martin Østergaard i Folketingets Spørgetid, at der skulle laves en aftale inden sommerferien.

ingemaje lange, Niels-Simon Larsen og Jakob Sønderhausen anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Michael Hullevad tak for din akkurate gentagelse af dit indlæg for blit et par dage siden. Lige inden du trækker de røde hvide farver så langt ned over dømmekraften at den helt forsvinder så må du lige forstå at Danmarks co2 udslip rent faktisk steg fra 2017-18 (Energistyrelsens seneste rapport) med en enkelt procent og at vi i Danmark tidligst lukker det sidste kulkraftværk i 2030. Rapporten fortæller også at vi brænder 117% mere affald en vi gjorde i 1990. Underligt når vi render og tror vores grønne omstilling brager derudaf. Men det er selvfølgelig også mere interessant at være besat af hvad tyskerne og japanerne gør. Ik?

Niels-Simon Larsen

Søren Forsberg: Møller og solceller holder jo ikke evigt, vel? I løbet af en 30 år skal der skiftes ud. Det er ikke sådan, at jeg er imod sol og vind, men meningen er vel, at behovet for energi skal ned, ellers skal alt plastres til med energifrembringere. Jagten på sjældne jordarter, bringer også ubalance i verden, og disse frembringes ofte under ulovlige forhold.
Vi skal ned i forbrug, og det ved jeg godt bliver svært, men jeg ser ingen vej udenom.