Leder

Rune Lykkeberg: Bernie Sanders vandt ikke primærvalget – men det gjorde hans ideer

Bernie Sanders bliver ikke USA’s præsident. Men hans valgkamp har præget Det Demokratiske Parti, og for dem, som ønsker at lave store politiske og sociale forandringer, står han som en af det 21. århundredes mest indflydelsesrige politikere i USA
»Vores bevægelse har vundet den ideologiske kamp,« sagde Bernie Sanders onsdag, da han erkendte sit nederlag og anerkendte Biden som partiets kandidat. Her ses han ved et vælgermøde i the Black Box Theater i Indianola før primærvalget i Iowa.

»Vores bevægelse har vundet den ideologiske kamp,« sagde Bernie Sanders onsdag, da han erkendte sit nederlag og anerkendte Biden som partiets kandidat. Her ses han ved et vælgermøde i the Black Box Theater i Indianola før primærvalget i Iowa.

Mike Segar

Udland
11. april 2020

Det, der virker helt vildt i dag, kan være helt naturligt i morgen. Denne historiske kendsgerning gentager idealister ofte for at forklare, hvorfor de bliver ved med at engagere sig i umulige sager.

Og det virkede vildt, da den gamle senator og demokratiske socialist fra Vermont, Bernie Sanders, i 2015 udfordrede Hillary Clinton i kampen om at blive demokraternes præsidentkandidat. Sanders tabte, men fik over 40 procent af stemmerne, engagerede en ny generation af unge i politik og trak titusinder til sine vælgermøder.  

Sanders var en politiker til tiden: autentisk, idealistisk, antiestablishment og båret af en bevægelse. Derfor troede mange på hans chancer, da han sidste år annoncerede, at han stillede op igen. Og for kun to måneder siden var han efter sejre ved de første primærvalg favorit til at blive partiets præsidentkandidat. Men da de såkaldt moderate kandidater trak sig og alle pegede på Biden, blev det reduceret til et valg mellem Bernie Sanders og Joe Biden. Og så var Sanders færdig.

Men som Sanders sagde onsdag, da han erkendte sit nederlag og anerkendte Biden som partiets kandidat:

»Vores bevægelse har vundet den ideologiske kamp.«

Han citerede ved den lejlighed Nelson Mandela for, at »det virker altid umuligt, indtil det bliver gjort«, fordi det var hans egen forståelse efter de seneste fems år valgkamp.

At Bernie Sanders’ ideer og bevægelse har formet partiet, bemærkede den forhenværende Obama-rådgiver Jon Favreau for nogle uger siden:

»Joe Biden går til valg på det mest progressive program for nogen demokratisk kandidat i partiets historie. Og det er Bernie Sanders og den bevægelse, han inspirerede, en meget vigtig grund til.«

Godt nok tabte kandidaten Sanders valget, men det var hans ideer, som vandt valgkampen.

Mange af de ideer, som virkede vilde for fem år siden, er således blevet naturlige i dag.  Det var radikalt, da Sanders ville hæve minimumslønnen til 15 dollar i timen. Men den minimumsløn er siden blevet indført i adskillige stater. Og det var vildt, at Sanders krævede sundhedsforsikring for alle. I dag er der uenighed om metoden og formen, men som mål er også det nu et valgløfte for Joe Biden. 

Sanders har også fremsat den mest ambitiøse plan for en grøn omstilling af den amerikanske energiforsyning, infrastruktur og produktion. Først meddelte Biden, at han foretrak en »mellemposition«. Men nu holder han møder med den grønne græsrodsbevægelse Sunrise Movement og siger, at han vil føre an i den store kamp mod klimaforandringerne.

Mike Segar

Det er ikke alle i Det Demokratiske Parti, som deler Sanders’ ideer, måske ikke engang flertallet. Men hans ideer begejstrer, hans bevægelse inspirerer, og han har været mentor for partiets nye stjerne, Alexandria Ocasio-Cortez.

Spørgsmålet er, hvorfor Sanders så ikke kunne vinde. En forklaring er, at det vigtigste for de fleste er at slå Donald Trump, og vælgerne troede mere på  Biden.

En anden forklaring er, at Sanders’ vælgerbase ikke er stor nok. Det er en fiasko, at han i 2020 trods en langt bedre organisation fik færre stemmer ved primærvalgene end i 2016 mod Hillary Clinton. Meget tyder på, at hans succes i 2016 også skyldtes modstanden mod hende.

En tredje forklaring er, at Sanders ikke havde nogen teori om, hvordan forandringerne skulle finde sted. Han sagde, hvad der var galt med USA, og hvad der skulle i stedet for. Men det var mere sloganer og krav end egentlige politiske planer. Endelig var Sanders’ strategi forkert: Han satsede på at få flest stemmer i et felt med mange kandidater ved at begejstre sin base, og han opfattede sig som en outsider, der ville overtage partiet udefra. Og til sine rådgiveres frustration gjorde han intet for at skabe alliancer internt i partiet, så alle holdt med Biden, da det blev et valg mellem de to.

I sin afskedstale gjorde Sanders selv op med outsiderfortællingen og mindede om, at han har været en del af partiets ledelse i Senatet i 30 år. Han flyttede så at sige sin bevægelse ind i partiet og opgav opgøret med establishment udefra for i stedet at love at præge partiet progressivt indefra.

Det er også en konsekvens af, at hans ideer har vundet indflydelse.  

Onsdag aften hyldede den forhenværende arbejdsminister under Bill Clinton, Robert Reich, Sanders’ indflydelse og indsats:

»Du har givet stemme til de fattige, arbejderklassen, de udokumenterede indvandrere, de indfødte amerikanere – alle dem, som er blevet svigtet gennem vores historie. Du har inspireret og opmuntret en generation af unge amerikanere. Du har gjort det muligt for Amerika at leve op til sine idealer.«

Det har hele tiden været Sanders’ pointe, at USA’s ulighed i formuer, indtægter, sundhed og magt forråder de principper, landet er bygget på. Og man kan sige, at det, som coronavirus har gjort ved USA, viser, at Sanders havde ret. Det er et svagt fællesskab, som ikke gennem sundhedsforsikring kan forsvare alle borgeres liv, og det er en økonomi, som kun fungerer for de få, når så mange mister deres hjem og livsgrundlag, hvis de mister deres løn i en måned.

Dette er ikke kun et principielt svigt, men også et konkret forfald fra det USA, som Sanders voksede op i. Han blev født i 1941, da Franklin D. Roosevelt var præsident og sociale og progressive ideer blev til nye konventioner. Roosevelt var overbevist om, at mennesker ikke bliver frie, bare fordi de har stemmeret, og deres frihedsrettigheder er sikret af staten. Hvis man som samfund vil leve op til de demokratiske principper om, at borgerne skal kunne realisere sig selv frit, skal man sikre dem økonomisk og socialt.

»Vi er kommet til en klar forståelse af det faktum, at sand individuel frihed ikke kan eksistere uden økonomisk frihed og uafhængighed«, sagde Roosevelt i 1944.

Han udvidede det amerikanske frihedsbegreb:

»Mennesker, som mangler det nødvendige, er ikke frie mennesker.«

Med sine store reformer sikrede Roosevelt en minimumsløn, folk kunne leve af, arbejdsløshedsunderstøttelse, social forsikring, fri adgang til uddannelse og meget mere. 

»Det var Roosevelts vision for 70 år siden, og det er min vision i dag,« sagde Sanders i  2015.

Han erindrede om, at næsten alt, hvad Roosevelt foreslog, blev kaldt for »socialisme« af modstanderne dengang:  »Og alligevel er disse reformer blevet en del af samfundets grundlag og fundamentet for middelklassen.«

Mike Segar

Det projekt, som Sanders er blevet ved med at kalde »demokratisk socialisme«, er i virkeligheden den politiske konsensus fra hans barndom, som han har givet en bevægelse og en platform i det 21. århundrede: »Jeg tror ikke på fremmede -ismer,« sagde Sanders også i 2015: »men jeg har en dyb tro på den amerikanske idealisme«.

Og det, der var konsensus i Sanders ungdom, blev en stærkt kritisk position efter Murens Fald, hvor den almindelige antagelse var, at menneskets frihed var sikret med det liberale demokrati; menneskerettigheder og selvbestemmelse.

Sat på spidsen er Sanders’ pointe, at liberalisme kun er mulig som en form for socialisme. Hvis man tager forfatningens løfte om, at hvert menneske er frit til at forfølge sin egen lykke, alvorligt, må man som samfund skabe et materielt og socialt grundlag for, at alle kan gøre det. Det er en fælles forpligtelse. 

Det kan lyde vildt for amerikanere i dag, men for Sanders er det naturligt – og for os i Skandinavien er det socialdemokratisme. Han så det ske i sin barndom. Og han har med sine taler, løfter og erfaringer givet en ny generation af aktivister og unge i sin bevægelse bevidstheden om, at sådan burde det også være i dag. 

Det er dét, som på trods af hans strategiske fejl og politiske begrænsninger, gør Bernie Sanders til en af de mest indflydelsesrige politikere i det 21. århundrede for dem, som kræver det, der er helt vildt i dag, i tillid til, at det kan blive det helt naturlige i morgen.

Serie

Demokraternes primærvalg i USA: Hvem kan slå Trump?

Demokraterne ved, at de hader Donald Trump. Men hvem elsker de? Joe Biden er for pinlig, og Pete Buttigieg er for ung. Elizabeth Warren og Bernie Sanders er for venstreorienterede. Og kan nogen af dem overhovedet slå Trump? Det er det, der på spil, når demokraterne skal finde deres næste præsidentkandidat ved primærvalget 2020.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Madsen

Igen tabte en af Lykkebergs favoritter (altid ærgerligt når dem man hepper på taber). Først var det Jeremy Corbyn - så Bernie Sanders. Igen proklamerer Rune i bedste propagandastil at IDEERNE alligevel vandt. Vi er naturligvis fjernt fra neutral objektiv journalistik når mønstret er så tydeligt:
https://www.information.dk/udland/leder/2020/04/corbyns-tid-forbi-dagsor...

Tror ikke Sanders ideer lever videre i det demokratiske parti. Selv Sanders selv sprang i målet ved den netop vedtagne nødhjælpspakke til de rigeste i USA.

Dog er det netop kommet frem at AOC stemte efter Sanders ideer, og dermed stemte nej. Godt for AOC!

Alvin Jensen, Mikkel Zess og Gert Romme anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Stakkels amerikanere. Nu har de valget mellem en dement ligegyldighed og en sociopatisk narcissist....

Ditte-Marie D’Acqueria, Alvin Jensen, Anders Reinholdt, Mikkel Zess, Thomas Tanghus, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Martin Rønnow Klarlund, Estermarie Mandelquist, jens christian jacobsen, Gert Romme og Astrid Goplen anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Bernie Sanders vandt ikke primærvalget – og det gjorde hans ideer heller ikke.

Jørgen Munksgaard, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Per Torbensen, Gert Romme og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

"Vi er naturligvis fjernt fra neutral objektiv journalistik når mønstret er så tydeligt"

Henrik,
siden hvordan skal en leder i en avis være neutral objektiv journalistik?

Alvin Jensen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Rune Lykkeberg, vi ved jo intet om, at hans ideer har vundet indpas nogen steder før vi ser dem realiseret i det hvide hus, men jeg håber da det sker.

Joe Bidden virker desværre på mig som noget gammel og slidt, en overgangs person som intet nyt vil bringe, men hvis største politiske bedrift bare bliver, at vælte Trump af pinden.

Det formål er jeg ikke uenig i, men hvor ville det være forfriskende med et reelt change og demokratiske reformer i USA der kunne gavne den brede befolkning og ikke kun de få rige og ressourcestærke.

Ditte-Marie D’Acqueria, Alvin Jensen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar

Og der er måske vigtigere end at få ham valgt for Bernies tilhængere. Det Hvide Hus er alle visioners endestation. Heller ikke Trump kan bruge embedet til meget andet end tomt bralder fra talerstolen.