Leder

Solidaritet for Danmark er at tage ansvar for fælles gæld og politik i Europa

Mette Frederiksen tager fejl, når hun siger, at det ikke er solidarisk at hæfte for andre europæiske landes gæld. Hun skal gøre sig klar til at forklare, hvorfor vi i Danmark vinder indflydelse, når vi påtager et fælles ansvar i Europa
På et møde mellem de europæiske statsledere torsdag blev en redningsfond og en hjælpepakke på omtrent 4.000 milliarder kroner vedtaget. Men det er slet ikke nok, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg.

På et møde mellem de europæiske statsledere torsdag blev en redningsfond og en hjælpepakke på omtrent 4.000 milliarder kroner vedtaget. Men det er slet ikke nok, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Udland
25. april 2020

2020 bliver et forfærdeligt år for økonomien i Europa. En prognose fra IMF forudså i denne uge, at økonomien i Eurozonen vil skrumpe med 7,5 procent i år og præsidenten for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, fremlagde torsdag en analyse for de europæiske statsledere, hvor økonomien i deres værste scenario vil skrumpe med op til 15 procent.

Det kan i de hårdest ramte lande resultere i massearbejdsløshed og social uro, som kan udvikle uoverskuelige politiske tendenser. Hvis italienerne oplever, de bliver svigtet af resten af Europa, er krav om udmeldelse af EU ikke utænkeligt. Men hvis borgere i lande som Danmark, Holland og Tyskland oplever, at de i en krise for deres eget land skal være med til at finansiere andre landes gæld, kan det også øge modstanden mod EU. 

EU’s legitimitet er på spil, og EU’s effektivitet bliver testet fundamentalt.

Det står klart, at de eksisterende politiske og økonomiske rammer i EU er utilstrækkelige – eller ligefrem står i vejen for en fælles løsning. Finanspagtens krav til budgetdisciplin er allerede suspenderet, det indre marked midlertidigt ophævet, og ECB opkøber ifølge DR obligationer i medlemslandene for mere end 40 milliarder om dagen.

På et møde mellem de europæiske statsledere torsdag blev en redningsfond og en hjælpepakke på omtrent 4.000 milliarder kroner vedtaget. Men det er slet ikke nok.

Spanien og Italien kan optage lån til den Europæiske Stabilitetsmekanisme, ESM. Men disse lån kan betinges af krav fra Bruxelles om gennemgribende finanspolitiske reformer. Det skete for Grækenland under finanskrisen, hvorefter de mistede deres finanspolitiske selvstændighed.

Det vil hverken Italien eller Spanien finde sig i. Coronakrisen er opstået, fordi de blev ramt af en ekstern katastrofe, som de ikke selv bærer ansvaret for. De skal ikke straffes for at have ført en »uansvarlig politik« eller sættes under teknokratisk administration.

Fælles europæiske obligationer

Et andet forslag, som er fremført af så forskellige aktører som den franske økonom Thomas Piketty og investeringsbanken Saxobank, er fælles europæiske obligationer:

»I stedet for at hvert eneste medlemsland skal optage deres egen gæld for at betale for deres finanspolitiske initiativer, opfordrer vi det Europæiske Råd til at blive enige om fælles euroobligationer«, skrev Piketty i et åbent brev med andre økonomer for et par uger siden:

»Vi har brug for et fælles gældsinstrument, så vi kan fordele de finanspolitiske omkostninger i kampen mod krisen. Nu er det tid til handling. Nu er det tid til solidaritet. Det er tid til euroobligationer.«

Lige nu er det langt dyrere for Italien at optage lån til finansiering af deres redningsplaner, end det er for Tyskland. Men hvis de europæiske lande gik sammen om at hæfte for hinandens gæld, ville Italiens lån koste det samme som de tyske.

Italien, Portugal, Spanien, Irland og flere andre europæiske lande har erklæret sig tilhængere af euroobligationer, mens Tyskland, Danmark, Finland og særligt Holland har afvist tanken. Som Mette Frederiksen sagde torsdagen aften: Danmark vil gerne være solidarisk, men vi vil ikke hæfte for andre landes gæld.

Konflikten mellem de to positioner er teknokratisk ophævet af kommissionen, der foreslår, at den optager meget store lån, som kan kanaliseres videre til Italien og Spanien. Det kan fungere i en periode, men det udskyder samtalen i stater som Danmark om vores ansvar for fælles opgaveløsning i Europa.

Rammer også dansk økonomi

Det er ikke umuligt at forklare danskerne, at et økonomisk sammenbrud i Sydeuropa eller Italiens udmelding af EU også vil ramme dansk økonomi.

Forskere ved Max Planck Instituttet i Köln publicerede i denne uge en undersøgelse, hvor de gennemgik forskellige krisescenarier for 4.500 respondenter. Og de konkluderede, at »når alle informationer tages i betragtning, er omkring 50 procent af de tyske vælgere tilhængere af euroobligationer, mens mindre end 35 procent er imod«.

Den afgørende diskussion om, hvad vi egentlig mener med solidaritet i Europa, kommer før eller siden, så de danske politikere bør allerede nu argumentere offentligt og offensivt for, hvad de vil.

Vi kan lave de mest beundrede nationale hjælpepakker i verden i Danmark, men vi vil blive ramt ekstremt hårdt af et opbrud i eurozonen. Og vi vil jo meget gerne have, at de sydeuropæiske lande løser andre opgaver i EU – som for eksempel flygtninge og indvandrere fra Nordafrika.

Og hvis man ikke tænker på euroobligationer som bistand til hjælpepakker, men som fælles investeringsplaner, kan de betinges af, at de hjælper til at realisere fælles mål i Europa. Man vinder medbestemmelse, når man i et fællesskab afgiver selvbestemmelse. Særligt i et forfærdeligt år for Europa.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Madsen

Ideen med et fællesmarked er god! EU burde aldrig havd været andet end ET FÆLLESMARKED. Det er en fejl at ville harmonisere og standardisere landene. Det er en fejl at gå i retning mod et Europas Forenede Stater.

I artiklen kan man læse: "Det skete for Grækenland under finanskrisen, hvorefter de mistede deres finanspolitiske selvstændighed" ... man kunne i forlængelse heraf have oplyst det gigantiske beløb grækerne lånte til meget favorable renter, og ikke mindst det gigantiske beløb de fik EFTERGIVET !!
Er det nu det der skal til at ske for både Italien og Spanien? Og disse lande vil så ikke acceptere en hjælpende hånd til at styre deres miserable overforbrug i deres offentlige sektorer?

Danny Hedegaard, Sus johnsen, Jan Kauffmann, Preben Haagensen, Jacob Nielsen og Christian Larsen anbefalede denne kommentar

Kære Rune Lykkeberg
Der er noget jeg ikke forstår. Hvorfor har vi i europa så svært ved at afgive suverænitet til fællesskabet. Onkel Sam viser sig at være bims, uden for hulen lurer en bjørn og rundt om hjørnet den gule fare, men ingen vil indrømme at vi er europæere, mere end danskere, tyskere, italienere etc.
Hvad fanden foregår der?
Det er som vanlig en god artikel du har forfattet.
Mvh. J.Rosberg

Henrik Madsen

Og så denne håbløse gamle traver: "vi vil jo meget gerne have, at de sydeuropæiske lande løser andre opgaver i EU – som for eksempel flygtninge og indvandrere fra Nordafrika". Mener Lykkeberg i ramme alvor at Italien og Spanien skal belønnes for at opretholde deres egne landes grænser??

Det har jo ALTID været en opgave disse lande selv har løst - og det er det også nu (uanset om der er et EU eller ej)! Problemet er i virkeligheden at de gør det dårligere nu, end tidligere! Italien og Spanien tager lettere på den opgave nu hvor de er en del af EU. De håber og forventer at en del af de flygtninge og migranter som de ikke orker/formår at holde ude af deres lande, kan videreekspederes til andre lande i EU. Den tanke havde Italien og Spanien jo ALDRIG fået, hvis der ikke eksisterede et EU (hvor lande som Tyskland og Sverige har ansporet til Grækernes, Italienernes og Spaniernes slendrian med kontrol med deres egne grænser! De satser simpelthen på at kunne eksportere problemerne (med migranterne). Nu vil de så også eksportere problemerne med deres kæmpestore overforbrug i deres offentlige sektor (og det problem skal naturligvis eksporteres til Central- og Nordeuropa).

Hvis ikke et land selv bærer konsekvenserne af landets handlinger - så fører det naturligvis til slendrian, sløseri og uansvarlighed. Det er logik for burhøns. I dette tilfælde gælder det sløseri og uansvarlighed i forhold til de offentlige budgetter, og i forhold til at tage sig selv seriøst som land, og
opretholde landets grænser. Der mangler vilje og lyst til at gøre det nødvendige, fordi man forventer man kan sende aben videre!

Erik Jensen, Jan Kauffmann, Preben Haagensen, Jacob Nielsen, Finn Sørensen og Mathias Kvolsgaard anbefalede denne kommentar
Henrik Madsen

@Jan Rosberg ... Sikke en underkastelsestrang ("hvorfor har vi så svært ved at afgive vores suverænitet til fællesskabet?"). Du og jeg kan jo lave et fællesskab - du tjener pengene og jeg bruger dem! Kan du se det nu? Og apropos "bims" ... Det er vist en særlig form for Radikal bims at påstå at Danskere, Tyskere og Italienere er mere Europæerere end de er netop Danskere, Tyskere og Italienere. Det er da muligt at du ikke selv besidder nogen national identitetsfølelse overhovedet - men at have en fantasi om at dette også gælder de øvrige borgere i EU, ja det er faktisk lidt bims.

Sus johnsen, Jan Kauffmann, Preben Haagensen, Morten Pedersen, Jacob Nielsen, Christian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, arne tørsleff og Mathias Kvolsgaard anbefalede denne kommentar

Socialdemokratiet er blevet et nationalegoistisk parti. I stedet for at søge fælles europæiske løsninger på de fælles problemer ( jo Italiens økonomiske problemer kan meget hurtigt også blive vores) tyer man til de kortsigtede nationale. Det kan ende med at koste os dyrt. Situationen minder om en samling druknende der kæmper for at komme op i en redningsbåd. Istedet for at samarbejde og redde alle kæmper man om at redde sig selv med det resultat at alle drukner

Gert Romme, Henriette Bøhne, Nike Forsander Lorentsen, Susanne Kaspersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Henrik Madsen 25. april, 2020 - 00:23

Vi kan roligt regne med, at i hvert fald Italien skal have gældseftergivelse; men sikkert også Spanien.

Italiens statsgæld i % af BNP udgjorde i 2018 135% !!
Det tilsvarende tal for Spanien er 98%.

Disse procenter vil gungre op i 2020.
Dels fordi underskuddet på statsregnskabet i 2019 og 2020 skal lægge oveni den bestående gæld - og dels fordi BNP vil falde i 2020, så matematikken bliver endnu værre.

Det er ingen långivere, der vil vove et udlån til Italien uden en god kuponrente -
selvfølgelig ikke, der er jo ikke tale om altruisme; men om investering på vegne af aktionærer og pensionister.

Søren Kramer

Fælles hæftelse for gæld er alt for farligt, så hellere bare sende penge.
En let måde at finansiere det på er, at fjerne de sidste rest af efterløn dk og sende beløbet ubeskåret til 60 årige i Italien.
Så holder vi fanen højt for fællesskabet og viser hvad EU er.

Christian Larsen, Henning Kjær og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Man ikke have en fælles møntfod (euroen) der handles på det internationale valutamarked uden en garanti for værdien og det er i dette tilfælde euro-bonds hvor Danmark ikke vil være med fordi vi har vores egen valuta. Længere er den ikke og jeg forstår ikke Tyskland der har tjent milliarder og atter millarder euro på de sydeuropæiske landes bekostning feks. blev de tyske og franske banker reddet af de penge der blev overført til Grækenland. Danmark kommer aldrig til at hæfte for gæld der opstår i euro-zonen. Det vil ændre sig med corona-krisen.

Søren Kramer

Solidaritet !

Nedenfor kan du se, hvor meget pensionsalderen bliver hævet i en række EU-lande i de kommende år.

Ændring af pensionsalderen

•Belgien: Fra 65 år til 67 år i 2030

•Danmark: Fra 65,5 år til 70 år i 2040

•Irland: Fra 66 år til 68 år i 2028

•Italien: Fra 67 år til 62 år i 2020

•Holland: Fra 66 år til 67 år i 2021

•Storbritannien: Fra 65 år til 68 år i 2039

•Sverige: Fra 61 år til 67 år i 2036

•Tyskland: Fra 65,5 år til 67 år i 2031

Østrig: Fra 62,5 år til 65 år i 2033

https://www.dr.dk/ligetil/udland/flere-lande-i-eu-haever-alderen-pension

Preben Haagensen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Solidaritet er blevet reduceret til det at give penge. Så er der nok behov for at diskuture hvad solidaritet og fællesskaber er.

Kent Nørregaard

"Spanien og Italien kan optage lån til den Europæiske Stabilitetsmekanisme, ESM. Men disse lån kan betinges af krav fra Bruxelles om gennemgribende finanspolitiske reformer. Det skete for Grækenland under finanskrisen, hvorefter de mistede deres finanspolitiske selvstændighed."

Og hvis jeg nu går i banken for at låne penge kommer lånet sjovt nok også med krav og pligter. Hvad er problemet?

Minna Rasmussen, Jan Kauffmann, Preben Haagensen, Jacob Nielsen, Søren Kramer og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar

Det her handler jo ikke om at redde Europa. Det handler om at redde konstruktionen EU. Hvis befolkningen skal slutte op om den skjulte dagsorden, skal EU transformeres til en union med praktisk funktionalitet omkring fælles udfordringer for medlemslandene uden centrale magtkonstruktioner med vildtvoksende politiske beføjelser isolerede fra de enkelte nationer. Når det går op af bakke, er det en god ide at geare ned - ikke op, som EU har haft for vane.

Den fælles mønt har kortsluttet værdisættelsen af Europas valutaer, som vinderne har skoret store gevinster på, og som taberne har finansieret. Det burde være muligt at forberede en afvikling af den fejlkonstruktion, som faktisk opstod som resultat af en tuskhandel i magtens korridorer.

Kommissionen har udviklet sig til en magtboble med suveræne beføjelser for europæisk lovgivning på basis af uigennemsigtig lobbyisme og mørklagte forhandlinger uden demokratisk forbindelse til de europæiske folk.

Vi skal ikke have et centralistisk retsvæsen på tværs af nationerne. Hvis vi skal være europæere, skal vi have lov til at være danskere, tyskere, grækere, ja selv ungarere.

Vi skal ikke have et unionsborgerskab, som trumfer det nationale borgerskab eller som optræder på linie med, som oprindelig specificeret i vores forbehold. Det giver ikke mening at vi skal opkræve skat til velfærd i Danmark og udbetale ydelser på tværs af unionen.

Vi skal ikke starte en fælles europæisk oprustning for at matche USA eller Rusland og Kina. Enhver krig starter med et første fejltrin. Det burde vi have lært.

Hvis vi tog udgangspunkt i konstruktionen EF og udviklede unionen derfra med langt større folkelig involvering og med langt mere frivillighed og dermed diversitet, kunne vi måske få en demokratisk union bestående af nationer med folkeligt fundament og deltagelse. Måske ville England endda være med.

Sus johnsen, Preben Haagensen, Jacob Nielsen, Christian Larsen, Flemming Berger, Erik Winberg, Søren Kramer, Steen K Petersen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er meget enkelt: en von Leyenhjælp til Sydeuropa på betingelse af voldsomme politiske reformer, som kan oprette velfærdssamfund, som de findes i Nordeuropa (men det er altid i Nord, de findes, også internt i Italien, f.eks., i de nordlige regioner, ligesom i Tyskland og på De britiske Øer).
Det er det største problem for Italiens politikere, at deres manglende vilje til at give folk noget for deres skattepenge, fører til kraftig modstand imod fællesskabet.

Jørgen Mathiasen

I betragtning af at Information er en modstandsavis, er det alligevel en ret klog og især realpolitisk leder, chefredaktøren har begået. De mange ønsketænkere kan ønske videre, men den danske statsminister er nødt til at forholde sig til virkeligheden. Det er både politisk og økonomisk i Danmarks soleklare interesse at sørge for at holde EU-skuden oven vande, og det kommer den med Merkel og Macron på broen også til, Frederiksens problem er bare, at hun må sige en ting i Bruxelles og noget andet til den danske offentlighed, for DK kan ikke unddrage sig deltagelse i den fælles handling.

Lykkeberg har ret i, at »en afgørende diskussion om, hvad vi egentlig mener med solidaritet i Europa, kommer før eller siden«. Måske skulle Frederiksen indrette sin kommunikationsstrategi efter den samme kloge linje, hun har anvendt i pandemi-bekæmpelsen.

Føderalisterne er så rædselsslagne for at bryde status quo for unionen, at de er villige til at servere endnu et skræmmescenarie forklædt som nødvendighedens politik. Unionen og al dens væsen lader sig ikke justere mod Mutti og Fassans vilje. Europas magtcentrum har aldrig taget et nej for et nej. Deri består den demokratiske fallit i hele konstruktionen.

Europa vinder intet ved at begrænse magten til to nationer og kræve kæft, trit og retning for den fremtidige kurs. Folket skal tages med på råd, hvis den allerede omfattende velstandsudligning i unionen skal øges yderligere. Vi er på vej ind i en udvikling mod et europæisk politisk projekt med stærkt koncentrerede magtbeføjelser på tværs og på trods af det folkelige mandat. Føderationen ønsker at koncentrere stadigt større økonomiske midler fra medlemsstaterne og fordele dem fra centralt hold.

EU er på mange planer et underskudsforetagende for et fremtidigt Europa med stærkt indskrænket diversitet og tiltagende ensretning, hvilket er tudetosset i en tid med nye store hastige dynamiske udfordringer. Demokrati er stadig diktaturet overlegent på sigt også i tider, hvor de skræmte høns råber på den stærke kvinde og den stærke mand.

Jeppe Lindholm

Med en fælles EU gæld er vi på vej ind i en politisk union og dermed en afslutning på Danmark. En fælles gæld kræver fælles politiske værdier. Ikke mindst inden for SKAT og social lovgivningen. Så for vi forhold som ligner HARTZ IV og mindste løn på 8,66 euro i Danmark.

Så er det den mindste fællesnævner som tager over.

Og så siger jeg hellere et selvstændigt Danmark frem for EU. Hver gang.

Torben Lindegaard

@Peder Bahne 25. april, 2020 - 13:57

Det er ikke Kommissionen, der styrer EU; men Det europæiske Råd med Stats- & Regeringslederne.

Kommisionen skal sikre, at Traktaterne overholdes -
ALT nyt udenfor de bestående Traktater skal godkendes af Det europæiske Råd.

Det bliver ikke nødvendigvis bedre af det; men det er bare sådan, det hænger sammen.

@Torben
Hvis man, som kommissionen har eneret på initiativ til ny lovgivning, kan man vel ikke kaldes helt magtesløs ?

Torben Lindegaard

Peder Bahne 26. april, 2020 - 07:10

Kommissærerne vil aldrig fremsætte forslag i EU-Parlamentet på ikke-traktatfæstede områder uden forhåndsgodkendelse i Det europæiske Råd. Det ville blot føre til et Veto i Rådet.

Kommissionen er Traktaternes vogter - for nu at bruger lidt fremmed terminologi - men magten til at videreudvikle EU ligger i Rådet.

Ligesom magten til at sætte sig ud over de indgåede Traktater og aftaler ligger hos det enkelte land.
I så fald er EU ret magtesløst, hvis gruppen af lande, der blæser på Traktater og aftaler er stor nok - f. ex. Polen plus Ungarn.

Problemet for øjeblikket er, for mig at se, at EU samlet set ikke har for meget magt, men for lidt magt. Tiden skriger på fælles løsninger (klima, flygtningekrise, coronakrise, sikkerhedspolitik, etc.) med et stadig mere uforudsigeligt USA og et stadig mere magtfuldkomment Kina og et Rusland der er faldt tilbage til koldkrigstænkning. Samtidigt er EU mere og mere splittet og svag. Optaget af indre uenigheder og medlemsstater, der kører deres eget løb, fordi de ved at EU er svagt og stort set intet kan stille op (Ungarn, Polen f eks.). Uden et forpligtende samarbejde kommer man ikke videre men vil fortsat være kastebold for diverse stormagter, der gør deres for at underminere EU's evne til at handle. Et stærkere og mere handlekraftigt EU vil styrke Danmarks selvstændighed.

Rune Skov Hansen

@Henrik Madsen 25. april, 2020 - 00:52

Italien har ikke noget ”kæmpestort overforbrug i deres offentlige sektor ”. De har generelt overholdt ØMU-kriteriet om max 3 pct underskud af BNP.

Og Dublin-forordningen, ifølge hvilken Italien skal behandle asylansøgningerne for alle som er rejst ind i EU via Italien, er åbenlyst til deres ulempe. Flygtninge og indvandrere fra Nordafrika vil jo ikke til Italien, de vil primært til Nordeuropa.

Torben Lindegaard

@Ole Falstoft 26. april, 2020 - 08:47

Et lille eksempel på EU's afmagt overfor medlemslande, der vælger at sætte sig ud over EU-reglerne:

EU's regler om refundering af beløb betalt for pakkerejser er dejligt klare:

"Hvis en pakkerejse aflyses, eller hvis Udenrigsministeriet fraråder rejsen på afrejsetidspunktet, er kunden berettiget til at få hele beløbet for rejsen retur inden for 14 dage."

Ikke desto mindre har en række lande indført særlove, der muliggør, at rejsebureauerne kan udstede tilgodebeviser til kunderne i stedet for at refundere.

Det drejer sig ifølge EkstraBladet om følgende lande:

"Ifølge Danmarks Rejsebureau Forening har følgende EU-lande indført særlov, som gør det muligt at omgå EU's regler: Italien, Frankrig, Belgien, Holland, Portugal, Litauen, Kroatien, delvist Storbritannien og sandsynligvis også snart Tyskland."
Ekstrabladet i dag

ØV - ØV - ØV ....
men selvfølgelig kan Kommissionen ikke stille noget op overfor den gruppe medlemslande.