Leder

USA’s magt i verden bygger ikke mere på FN’s flotte principper, den bygger på dollaren

Coronakrisen udstiller, at USA’s tid som verdens dominerende stormagt er forbi. Men den viser også, at dollaren stadig er verdens stærkeste valuta – og enhver global krise er en uforudsigelig overgang til en ny geopolitisk situation
Coronakrisen udstiller, at USA’s tid som verdens dominerende stormagt er forbi. Men den viser også, at dollaren stadig er verdens stærkeste valuta – og enhver global krise er en uforudsigelig overgang til en ny geopolitisk situation

Sara Houmann Mortensen

Udland
15. april 2020

Coronakrisen har fremkaldt et billede af en verdensorden. USA er ikke længere verdens centrum, ingen forventer, at den amerikanske præsident samler verdenssamfundet i en fælles indsats, og iagttagere skriver nekrologer over den amerikanske verdensorden:

»Det er sådan her, den postamerikanske verden ser ud,« konstaterede den konservative, forhenværende amerikanske topdiplomat Richard Haass for nylig til Bloomberg TV:

»Der er ikke noget lederskab fra os, og der er ingen andre, som kan eller vil lede globalt.«

De globale institutioner, som amerikanerne byggede deres orden på, forekommer afmægtige, og hver nation kæmper med hver sin egen strategi imod pandemien. »Det eneste, som er globaliseret, er coronavirussen,« skrev den forhenværende svenske statsminister Carl Bildt på Twitter:

»Dette er den første store krise i den postamerikanske verden. FN’s Sikkerhedsråd er ikke til at få øje på, G20 er i hænderne på Saudi-Arabiens kronprins, og Det Hvide Hus har råbt America First og Everyone Alone i årevis.«

Der er ifølge de to iagttagere ikke længere noget amerikanskpræget verdenssamfund. Og de amerikanske tilstande er blevet et rædselsscenarie af inkompetent ledelse, dårlig sundhedsforsikring og urimelig ulighed.

Men coronakrisen er ikke kun en sundhedsmæssig krise. Den vil i stigende grad udvikle sig til en global økonomisk krise. Og når krisens hovedpersoner ikke er sundhedspersonale, men centralbankdirektører, vil USA igen være en global leder. 

Det pointerer historikeren Adam Tooze i Foreign Policy. Han minder om, at finanskrisen også ramte USA hårdt. Men da krisen skulle løses, var det den amerikanske centralbank assisteret af den amerikanske finansminister, som intervenerede. De reddede ikke kun den amerikanske økonomi, men også de europæiske banker.

Tooze kalder således Bildts nekrolog over USA’s magt i verden for »forenklet« og »forhastet«. »Alle vil have dollars,« skriver Tooze med henvisning til, hvordan efterspørgslen på den amerikanske valuta er steget de seneste uger: »Kommentatorerne hamrer derudad og kræver handling. Og den amerikanske centralbank har leveret – markant.«

Den amerikanske centralbank har udviklet en ny mekanisme, som endnu hurtigere end under finanskrisen hjælper verdens banker med at skabe likviditet. Og mens den amerikanske præsidents pressemøder er opvisninger i inkompetence, demonstrerer centralbanken handlekraft og kreativitet, hvilket ifølge Tooze styrker dollaren globalt. Og som han konkluderer: »Det her er præcis sådan, som en verden, der er viklet ind og udleveret til USA’s usammenhængende og kaotiske magtsystem, ser ud.«

Det, vi under coronakrisen er vidner til, er altså ikke afslutningen på USA’s magt i verden. Men det er en langt svagere global overlegenhed, som er blevet blotlagt. USA har stadig dollaren, der fungerer som verdens reservevaluta, og det stærkeste militær i historien. Men USA har ikke den formidable blanding af politisk, kulturel, økonomisk og militær overlegenhed, som definerede den amerikanske orden i anden halvdel af det tyvende århundrede. 

Amerikanerne kunne i den periode gøre deres indflydelse gældende overalt. De kunne uden at føre krig få andre nationer til at gøre det, de ville have, og deres præsidenter blev anset for verdens politiske ledere. Det var en magt, de brugte til at skabe fremskridt, hvor det passede dem, og der blev misbrugt til at vælte politiske ledere, som ikke passede dem. Og det var en magt, som ideelt var knyttet til FN’s principper om menneskerettigheder og ret til selvbestemmelse.

Men den magt har USA mistet. Militært har de i det 21. århundrede oplevet fiaskoer i Afghanistan og Irak, og deres svar på 9/11 ramte dem langt hårdere end angrebet. De kan ikke bøje Kina efter deres vilje, og flere steder i verden udøver kineserne nu større indflydelse end USA. Amerikanerne kunne ikke engang overbevise deres allierede i Europa om, at de ikke skulle købe 5G-teknologi fra Kina. Der er al mulig grund til at være kritisk over for amerikansk global dominans. Det er bare svært at se, hvordan kaos eller kinesisk herredømme er bedre for verden. 

Men enhver krise er en overgang til en ny situation, og verdensordener har altid været ustabile og skiftende. Og hvis amerikanerne vælger en ny præsident til november, som vil gøre sig til leder for den grønne omstilling, kan klimakampen blive fundamentet for en ny amerikansk verdensorden. Vi har i det hele taget fået en global offentlighed, og internationale institutioner som FN findes jo stadig. Så de, der vil bruge dem til at forbinde magthavere på alle niveauer i et verdenssamfund, vil kunne gøre det. Det er håbet – og det er ikke helt urealistisk. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Madsen

"De globale institutioner, som amerikanerne byggede deres orden på, forekommer afmægtige, og hver nation kæmper med hver sin egen strategi imod pandemien. »Det eneste, som er globaliseret, er coronavirussen,« skrev den forhenværende svenske statsminister Carl Bildt på Twitter"

Hvorfor er det forkert at hver nation kæmper med hver sin strategi? Hvad ønsker Bildt sig? At FN skal diktere nationernes strategi mod pandemien? Hvor kommer disse totalitære tanker dog fra? Hvorfor skal hele verden partout ensrettes? Er der simpelthen ikke plads til nationernes forskelligheder?

dd

Alvin Jensen, Kim Saxman, Henrik Peter Bentzen, Hanne Utoft, arne tørsleff, Ejvind Larsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Henrik Madsen

En amerikansk præsident siger "America first". Jeg har aldrig forstået det postyr det har skabt. Ville det ikke være underligt hvis Mette Frederiksen tænkte "Sverige først"? Det er vel helt naturligt at et lands leder sætter sit eget lands interesser først? Det udelukker jo ikke at man også kan opføre sig ordentligt overfor andre lande og verdenssamfundet!

Kim Saxman, Klaus Lundahl Engelholt, Bent Nørgaard og Poul Kristensen anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

Dollaren står for fald: Skal vi gætte på 40% i værdi?

Alvin Jensen, Per Torbensen, Hanne Utoft, Torben Arendal, Gert Romme og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

"Brace - brace - brace!"

Jens Voldby Crumlin

USAs enorme gæld vil få dollaren til at kollapse. Det er et land med nedslidt infrastruktur, tynget ned af et militærbudget der trods dets enorme størrelse ikke er istand til at skabe andet end kaos i de lande hvor USA fører krig. Der kommer ikke en ny præsident og redder det hele, det er naivt at forestille sig, men man kan håbe at det hårdt prøvede amerikanske folk vil gøre oprør mod den neoliberale og neokonservative elite der har kørt landet i sænk.
https://finans.dk/okonomi/ECE11614681/usa-koerer-med-dundrende-underskud...
https://www.altinget.dk/artikel/jeanette-varberg-coronakrisen-afsloerer-...

Ole Svendsen, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Mikkel Zess, Achim K. Holzmüller, René Hansen, Martin Rønnow Klarlund, Karsten Lundsby, Jakob Trägårdh, Carsten Munk, Hanne Utoft, Erik Winberg, Torben Arendal, Jeppe Lindholm, Anders Graae, Torben K L Jensen, Carsten Svendsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Rune Lykkeberg

Ja, det bliver spændende 200 dage frem til 3. november; men uanset hvem der vinder, så vil den isolationistiske tendens i USA være betragtelig - så vi må klare skærene selv.

Det er vi jo ikke rigtig indstillet på her i Europa -
eksempelvis kunne vi slet ikke få standset folkemordet i eks-Jugoslavien tilbage i 90'erne. Slobodan Milošević fik lov til at husere både i Kroatien, Bosnien og Kosovo indtil USA endelig satte sig i spidsen for en indgriben.

Men nu må vi til at stå på egne ben - forhåbentlig kan vi finde ud af det uden at vende tilbage til tilstandene i 1. halvdel af det 20. århundrede.

Alvin Jensen, Karsten Lundsby og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Jens Voldby Crumlin

Spændende links - og ingen betalingsmur.

Ole Svendsen, Alvin Jensen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Det er som om alle de diskussioner og problemstillinger der i forvejen har været er blevet forbundet med virus. Synspunkter er heller ikke vendt om, men man er blevet understøttet i de synspunkter man i forvejen havde.Mon ikke det samme ville have været tilfældet, hvis det ikke var en epidemi, men f.eks. et vulkanudbrud med verdensomspndende virkning, eller et større asteroidenedslag det gjaldt? (og, nej, disse to eksempler er ikke helt langt ude).

Torben K L Jensen

Verden behøver en ny verdensvaluta der ikke kan misbruges til politiske formål og det bruger USA petro-dollaren til. En ny valuta der er knyttet til det internationale internet - med andre ord en krypo-valuta baseret på en ny guldstandard,noget Kina og Rusland er godt i gang med efter de er begyndt med at forøge deres guldbeholdninger nationalt dvs. forbud mod eksport af guld.

Jens Voldby Crumlin

Vestafrika prøver igen at frigøre sig økonomisk.
Der er en meget interessant oplysning i den seneste artikel af Piketty omkring planerne for en ny møntfod i Vestafrika.
Uddrag af artiklen i:
I Vestafrika har coronakrisen for eksempel givet anledning til at genoverveje principperne for indførelsen af den nye fælles møntfod (en række tidligere franske kolonier i Vestafrika er i gang med en valutareform, hvor en ny valuta, eco’en, skal afløse CFA-francen og gøre op med dennes binding til euroens kurs og hidtidige krav om at deponere valutareserver i den franske nationalbank, red. ), så den bedst muligt kan tjene et udviklingsprojekt, der bygger på investering i den unge generation og i ny infrastruktur (frem for at fremme mobiliteten for de rigestes kapitalstrømme).
https://www.information.dk/udland/2020/04/thomas-piketty-brug-socialstat...
Mon Frankrig og USA m.fl. vil tage samme metoder i brug som under krigen mod Libyen
https://www.globalresearch.ca/hillary-emails-reveal-nato-killed-gaddafi-...

Ole Svendsen, Alvin Jensen og Kim Saxman anbefalede denne kommentar

Hurra-hurra, der ingen mere verdensleder!
Så kan de enkelte stater da føre den politik de selv ønsker.

Mig bekendt har USA kun støttet op om FN, så længe det tjente dem selv.
Der er mange eksempler på deres illoyalitet.

Alvin Jensen, Karsten Lundsby og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

..og et af disse eksempler kunne være Israel og FN-resolutioner

Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Torben Arendal og nils valla anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Der er ikke længere tvivl om, at Trump, på godt og ondt, er ved at overlade verdens lederskab til kineserne. Og de vil den helt sikkert gerne. EU må fremadrettet orientere sig bredt. Såvel mod vest som øst. Men det har EU heldigvis også forstået og gjort de seneste år.

Jeppe Lindholm

Verden må tage en dyb indånding og holde vejret i i værste fald 4 ½ år endnu. Så er Trump historie.

Jeppe Lindholm

Kineserne er for længst gået i gang med at opbygge deres egen verdensomspændende økonomi- og bank struktur som konkurenter til de amerikansk styrede Verdensbanken og IMF. En kinesisk styret udviklingsbank, som bl.a. støttes af de fleste EU lande, herunder Danmark, Storbritannien (ved godt: brexit), Tyskland, Frankrig og Italien. Formålet er at investere i transport, energi og anden infrastruktur, især i Asien. Men Afrika og muligvis dele af Syd Amerika er uden tvivl også en del af målgruppen. Så når eller hvis dollaren falder er et redningsnet spændt op under verdensøkonomien.

Så håbet i RL's analyse er "Sleepy Joe"?

Great.

Karsten Nielsen

Når nu USA ikke længere er verdens centrum - kunne man så som læser af flere aviser måske håbe på, at medierne snart kunne vende sig bort fra den næsegruse optagelse af dette land. Følgen er, at det kræver stor individuel indsats bare at forstå lidt andet, som sker i den store verden. Og helt ærligt: Det er efterhånden ikke til at holde ud med al den Trump-snak!

Kim Saxman, Bo Kelting, Bjarne Bisgaard Jensen, Martin Rønnow Klarlund, Karsten Lundsby, Torben Arendal, Morten Voss, Flemming Berger, Carsten Munk og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

Interessant om alle dem der jubler over at USA angiveligt er på vej ud, stadigvæk vil juble om 20 år når Kineserne har kørt det hele nogen år? Jeg tvivler.

Kim Saxman, Bent Nørgaard og Bo Kelting anbefalede denne kommentar

Personligt er jeg skrækslagen over en verden styret andre steder fra.
Selvom jeg er træt af Trump.
Men er bange for at han siger hvad han tænker og mener.
Ville ellers være rart hvis det var almindeligt blandt politikere.

Vi afgører selv hvem vi sælger anfører-bindet til.
Og hvis vi virkelig ønsker det, behøves vi ikke lade os lede af andre end os selv.
At nogen så syntes det naiv tanke og vi har brug for retningslinier fra andre, er deres valg.

USA er genstand for drama, det var de også under finanskrisen, USA var ved at bukke under mente journalisterne, det endte dog med, at den amerikanske økonomi buldrede derudaf, og europa endte i recession, og er det stadig den dag i dag p.g.a finanskrisen.
Der er ikke en millimeter som ændrer sig økonomisk bare fordi der har være influenza i 4 uger.
USA er overlegne om man kan lide det eller ej.

@emil groth.
Om USA er overlegne er et spørgsmål om hvad du måler det på.
Hvis penge frem for alt andet, kan du have ret.
Men vi behøves ikke vende tilbage til systemer baseret på forældet tanker. Så som, dem der har penge bestemmer.
Det ikke alle mennesker der skraber penge sammen.
I følge din logik (hvis ellers det er det), skal disse mennesker ikke bestemme over egen tilværelse?

torben - nielsen

Nu skal selvfølgelig ikke tro på alt, hvad man læser om USA.

Men hvis vi bare tager denne mindst ringes kommentatorspor her, hvor meget får USA, så ikke skyld for at have været ansvarlig for??

Derfor må konklusionen derfor være:

At enten er USA ikke ansvarlig for alt, hvad de får skylden for, og så er de heller ikke så overlegne.

Eller også er USA skyldig i alt det de får skylden for, og så er de overlegne, ellers ville de ikke være i stand til at gøre det.

@torben-nielsen.

Du forbinder magtfuld med at være overlegen?

torben - nielsen

Indflydelse er måske et mere nuanceret udtryk.

torben - nielsen

Et eksempel på indflydelse herpå, kan være noget af det eneste, som vi i dag bruger, og som kommer fra de oprindelige indbyggere, nemlig popkorn.

Men denne ingrediens er også farlig, fordi den er et typisk tegn på amerikansk indflydelse, og derfor er den ikke accepteret alle steder.