Leder

En dårlig dag for Europa: Tysk Forfatningsdomstol fælder ildevarslende dom for euroen

Midt i coronakrisen sår en dom fra den tyske Forfatningsdomstol afgørende tvivl om Den Europæiske Centralbanks handlerum og giver en tung lussing til EU-domstolen. Det er meget dårlige nyheder for EU uden at være gode nyheder for demokratiet
Kun hvis det vurderes som »forholdsmæssigt«, må den tyske Forbundsbank som en afgørende spiller i ECB fortsat deltage i kriseprogrammerne. Det kan vise sig at være meget dårlige nyheder for Europa, skriver Mathias Sonne i dagens leder.

Kun hvis det vurderes som »forholdsmæssigt«, må den tyske Forbundsbank som en afgørende spiller i ECB fortsat deltage i kriseprogrammerne. Det kan vise sig at være meget dårlige nyheder for Europa, skriver Mathias Sonne i dagens leder.

Daniel Roland

6. maj 2020

»I det lange løb er det afsporet at tro, at man kan opretholde en fælles økonomisk union og en fælles valutaunion uden samtidig at indføre en fælles politisk union.«

Citatet, som roligt kan læses to gange, stammer fra den hedengangne tyske kansler Helmut Kohl i 1991. Det sælsomme er bare, at Kohl pressede på for at skabe euroen og øge den økonomiske integration – uden at give den tilsvarende gas med den politiske integration.

Dette medfødte problem i euroen og dermed EU har nu fået en mere drastisk dimension, efter den tyske Forfatningsdomstol tirsdag lagde en bombe med en banebrydende dom i en sag, der har huseret siden 2015: Har den Europæiske Centralbank (ECB) forbrudt sig mod den tyske grundlov med sine gigantopkøb af gæld og obligationer for mere end 2.600 milliarder euro, som har haft til formål at skabe vækst og stabilisere kriseramte europæiske økonomier?

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Eskelund
  • Espen Bøgh
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
  • Agnete La Cour
Jesper Eskelund, Espen Bøgh, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek og Agnete La Cour anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Helmut Kohls største interesse var at få Tyskland genforenet.

Hvis det havde kunne lade sig gøre uden tysk medlemsskab af Euro'en, så havde han gjort det.
Men Tyskland og Kohl var nødt til at acceptere Euro'en for at få genforeningen.

Ian Bremmer er i en anden artikel i dagens avis grundlæggende pessimistisk på Europas & EU's vegne, så det kan da være, at det hele snart ramler.

Det passer vist meget godt til vores nationale politik, hvor Statsministeren fastholder sin afvisning af at øge næste syvårsbudget - Brexit eller ej .... for slet ikke at tale om Corona virus.

Peter Ravn-Olesen

@Mathias Sonne (eller en anden)
Forklar lige anden sætning i afsnittet - jeg kløjs over ordet 'foregår':
"Både nationalister og socialister vil se dommen som et krav om mere demokratisk styring, og det er ikke forkert. Men det krav foregår i et fiktivt EU uden en fælles valuta, hvor alle konkurrerer mod hinanden."

Morten Reippuert Knudsen

Det er hstorieløst at skyde Kohl i skoene at han ikke pressede på for den politiske integration. Kohl, Delorh & Mitterand var den drivende kraft for netop den politiske integration som Chirac & Schröder fortsatte.

Det var Britterne og egoisterne herhjemme i Danmark der blokerede - gassen gik af ballonen efter den snævre franske folke afstemnings resultat i 92 og helt is stå nullerne efter folkeafstemninger i Frankrig, Irland og Holland.

Britterne var på forhånd mere eller mindre opgevet så det skal man ikke tillægge den stpre betydning. Danmark bærer derimod langt størtste delen af skylden og vi har stadig en egoist i spidsen for regeringen.

Gert Romme, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

Det der med at opretholde en fælles økonomisk union og en fælles valutaunion kan godt lade sig gøre. Så vidt jeg er informeret, har Schweiz og Liechtenstein ikke en politisk union.

Torben K L Jensen

Tyskland har en forfatning meget lig den amerikanske med en stærk forfatningsdomstol der i dette tilfælde skal afgøre om Tyskland kan stifte yderligere gæld selv om det står i forfatningen at forbundsrepublikken ikke må stifte yderlire gæld (det berømte sorte nul) Det er den tyske forfatning der forhindrer Tyskland i at deltage i fælles obligationer som euro-bond (corona-obligationer) - det forfatningsdomstolen nu har stadfæstet og som i sidste ende tvinger Merkel-regeringen til en forfatningsændring der skal godkendes af 2/3-dele af Bundestag hvilket nok bliver vanskeligt.

Espen Bøgh

EU bygger på storslåede drømme om fred til evig tid, og et fællesskab herom bygget på handel og toldfrihed hinanden imellem, - men det slog ikke til som tiden gik og politikerne ville have mere magt og mere integration, begge dele drevet af politisk begær om storhed, og helt uden tanke for forskellene dengang mellem Nord og Syd., og som i dag også omfatter Øst og Vest.

Dertil skal også lægges de etniske forskelle, samt de økonomiske forskelle, og som det også har kunnet konstateres, - forskellene i opfattelse af solidaritet indenfor EU, samt hvorledes de fælles lovregler skal fortolkes / forvaltes.

EU's centralismen har også vist sine svagheder undervejs - ikke mindst i 2015 med flygtninge og migrantstrømmene fra Mellemøsten og fra Afrika, - Her var mere end tydeligt, af EU var en elitær papirorganisation, der bl.a. bestod af FRONTEX, der skulle beskytte vore ydre grænser, og som vi har set ved flere lejligheder har svigtet ved sit fravær både før og efter.

Troværdigheden og pålideligheden som forskel mellem Nord og Syd har også haft sine klare forskelle i den udførte politik, og her kan man bla. pege på Grækenland, der helt uden skam kom ind i EU både med hjælp udefra men også indefra EU, uden de økonomiske krav fra EU var opfyldt, men sandelig også med græske politikere og deres ligegyldighed overfor deres lands økonomi.

Ved krisen i 2008 så vi også et Irland der var på fallittens rand, og EU's politikere der skyndte sig at udforme en lånepakke på omkring 550 mia. EURO til Irland, som siden til gengæld - i solidaritetens navn, tilbød Apple skattefrihed med 0,05 % skat for alle indtægter optjent indenfor EU, som tak for den økonomiske og politiske solidaritet.

Her mangler vi tydeligt at se blot et enkelt aspekt - af de mange som er uforklarlige politisk i EU, som politikerne ikke adresserer klart og tydeligt overfor handlinger som Irland foretog.

Vi lægger altså ikke det samme i ordet solidaritet, men tilpasser det politiske falske ambitioner for EU i et fællesskab - som alligevel ikke eksisterer, og ingen vil fravige dette fællesskab og dets uskrevne regler om gensidighed ved solidaritet.

Den gør det naturligvis utroværdigt for borgerne at opleve, - og når politikerne ikke vil se indad og rette op på skævhederne, i forståelses rammerne for alle indenfor EU, som noget fælles, så er der kun splittelsen tilbage ved at fravælge EU - hvilket flere og flere også gør

Heller ikke EU-udbud er der fælles forståelse af når man ser på Nord og Syd, - meget fra Nord kommer i EU-udbud, og langt mindre fra Syd, hvor det hele deles op i mindre portioner, - så små som det kan gøres, men også så små at det holdes sig indenfor rammerne af lovgivningen omkring udbuds reglerne i EU, så alt ser fint og legalt ud.

forholdet mellem Øst og Vest EU har også sine sider af sammenhængs kraften, der ikke er i takt med de gyldne politiske drømme og løfter overfor borgerne, - spille reglerne er sat ud af kraft, folkene i Øst vil have stærke ledere, der står over loven og ikke overholder den kendte tredeling af magten som vi kalder grundlaget for demokratiet.

Alle disse og mange flere forskelle har politikerne i EU ladet forblive og ikke villet røre med en ildrager, men som er så vigtige i og ved en integrationsproces, så vi alle råder og forstår det samme ved solidaritet og andre forhold af betydning for et samlet EU.

Når politikerne har valgt at lade være med at adressere alle disse skæve sider af EU, og i stedet lever i en drøm fra dengang - og som de fortsat bryster sig af; "fred i vor tid", men samtidig intet gør for de nødvendige rammer for fællesskabet er til stede via fælles opfattelse og forståelse, så vil EU langsom gå i opløsning, og for hver dag der går uden klarhed herom fra den politiske elite i EU, så vil EU gå i opløsning.