Leder

Kampen mellem Trump og Twitter er en kamp mellem to magthavere. Den handler om overlevelse

Twitter taber kampen mod misinformation, hvis de ikke finder konsistente principper og er klar til at følge dem hele vejen
»Trump er eminent til at slås, og hvis Twitter ikke er klar til at gå hele vejen, risikerer de, at intiativet gør mere skade end gavn for kampen mod misinformation,« skriver Sebastian Gjerding i denne leder. 

»Trump er eminent til at slås, og hvis Twitter ikke er klar til at gå hele vejen, risikerer de, at intiativet gør mere skade end gavn for kampen mod misinformation,« skriver Sebastian Gjerding i denne leder. 

Mandel Ngan

28. maj 2020

Twitter har taget et historisk og kontroversielt skridt i kampen mod misinformation.

Det er sket ved for første gang at sætte markeringer ved to af den amerikanske præsident Donald Trumps tweets med links til yderligere fakta fra etablerede (ifølge præsidenten FAKE NEWS) medier, der modbeviser hans påstande.

I de to tweets angriber Trump den øgede adgang til at stemme pr. brev, som Californien er ved at indføre som reaktion på risikoen for, at præsidentvalget bliver afholdt midt i en coronapandemi.

Ifølge Trumps tweets bliver stemmesedlerne sendt til »alle, der bor i staten«, ligegyldigt hvordan de er kommet der, og hvoraf mange »aldrig har tænkt på at stemme før«. Initiativet vil ifølge præsidenten føre til et »manipuleret valg«.

Twitter er længe blevet angrebet for at gøre for lidt imod den omfattende misinformation og chikane, der lystigt lever på platformen – en debat, som har præget alle sociale medieplatforme, men hvor særligt Trumps adfærd har fyldt meget for Twitter.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Frank
  • Alvin Jensen
  • Kim Folke Knudsen
  • Peter Knap
  • Jane Jensen
  • Espen Bøgh
  • Bjørn Pedersen
  • Bjarne Jensen
  • Olaf Tehrani
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Ole Frank, Alvin Jensen, Kim Folke Knudsen, Peter Knap, Jane Jensen, Espen Bøgh, Bjørn Pedersen, Bjarne Jensen, Olaf Tehrani, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Spangsbo

Trump splitter USA og verdenen med sit had og sin mistro. Et samfund kan kun fungere på tillid. Tillid til både hinanden og til institutioner. Det er præcis det Trump ødelægger. Han er verdens farligste mand.

Svend Erik Sokkelund, Allan Stampe Kristiansen, Ole Frank, Estermarie Mandelquist, Werner Gass, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Jeppe Lindholm, Kim Folke Knudsen, Nette Skov, Peter Jespersen, William Winding, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Gitte Loeyche, Elisabeth Andersen, Jørn Pedersen, Torben K L Jensen, Jan Weber Fritsbøger og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Jørn Pedersen

Det vi er vidner til her kan i yderste fald føre til intern kamp i USA, hvor alle midler tages i brug. Også kaldet Borgerkrig!

Allan Stampe Kristiansen, Ole Frank, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Søren Fosberg, Ib Christensen, Peter Jespersen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Udbredelse af misinformation er en af hans mest grundlæggende måder at agere på, og hvis Twitter reelt vil gribe ind på det felt, bør de tage bredere fat. Hvis kampen skal vindes, skal de hurtigt finde nogle meget konsistente principper om misinformation og reelt være klar til at følge dem til dørs overfor Trump".

På den ene side er Kritikken af Facebook og Twitter på en række områder berettiget, når det drejer sig om det ikke at skride ind over for misinformation. På den anden side står de over for komplekse problemer, det i praksis vil blive umuligt at finde en tilfredsstillende løsning på.

Hvor går grænsen mellem "information" og "misinformation" i et mangfoldigt felt af emner? Hvornår er noget "misinformation", og hvorledes stille klare og præcise kriterier op herfor, der er til at administrere efter på en nogenlunde konsistent og entydig måde?

I nogle tilfælde vil der være tale om indlysende misinformation, men der vil også være en mangfoldighed af situationer, der med hensyn til kompleksitet ikke vil være helt så enkle at gå til.

Hvem skal træffe afgørelserne, og hvilken kulturel og uddannelsesmæssig baggrund skal man have for at kunne gøre det?

Jvf. f.eks. eksempler, hvor sociale mediers kontrol har haft svært ved at trække en grænse mellem billeder af bleskift og børnepornografisk materiale og mellem nøgenhed i billedkunst og i pornografi.

Ole jakob Dueholm Bech, Karsten Lundsby og Jens Jensen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Donald Trump

Kan ingen se pointen. Donald Trump bruger nu sin tid på at kontrollere, at han ikke udsættes for kritik på et socialt medie, som han selv klistrer op af ja nærmest er afhængig af. Det er jo nemmere og dejligt på afstand af de reelle problemer i USA at sidde bag en skærm nat og dag og udbrede alle mulige konspiratoriske teorier, over hvem og hvilke som kunne tænkes at afslutte Præsident Donald Trumps glorværdige Præsident tid. Fremfor at være i nærheden af de borgere, som har brug for Præsidentens støtte i en tid, hvor USA er udsat for en uhyggelig epidemi uden sidestykke siden den spanske syge i 1918-1920.

100.000 døde af COVID19.
1.700.000 tilfælde af registrerede syge med COVID19.
38 mio. amerikanere kastet ud i arbejdsløshed.

Hver dag sin nye bizarre historie fra det USA, som skulle repræsenterer Frihed og lighed, men som viser sig at være alt andet end dette. Nu dør de sorte ikke kun af at sidde på dødsgangen i fængslerne, næh der er indført en helt igennem gemen " Justits " hvor tilfældige sorte borgeres møde med det hvide politi fører til døden på grund af bevidst og overlagt politivold. Ikke nok med at de sorte på dødsgangen skal se hen til en henrettelse. Nu foregår henrettelserne helt summarisk ved at hvide politibetjente kvæler arrestanter eller de skydes ned af tilfældige hvide borgere, som er utrygge ved en sort kondiløber. Det er så den retsstat, som hele Danmarks sikkerhedspolitik kører i slæbesporet af. Jeg tænker mit: illusionerne om USA er fortid med det kaos, som nu udspiller sig.

Hvis USA´s Præsident havde været bare et minimum normal, så havde alle hans tweets handlet om at håndtere den sygdomskatastrofe, som nu truer med at rive nationen helt fra hinanden. Døden fra Lübeck er i disse mørke tider den eneste europæer på fri rundrejse i USA, og han banker på med iskold hånd på mange hjem i USA. Den sidste besøgende ved sygesengen er ikke USA´s Præsident Donald Trump, det er den europæiske rundrejsende med den iskolde hånd og den sorte kutte.

Det var den katastrofe, som USA´s Præsident burde beskæftige sig med, men det gør han ikke og det siger mere om hvad det er for en person, som amerikanerne valgte i November 2016

I stedet ser vi en sygeligt selvoptaget Præsident Donald Trump ømme sig i forfængelighed over, at der er kommet en anmærkning fra Twitter over hans udtalelser. Ja tænk efter 4 år, hvor Præsidentens utallige udtalelser på Twitter ja skal vi nu sige det venligt næppe overlever et faktacheck.

Utroligt at 80 mio. brugere gider spilde deres tid på at følge med i den kaskade på Twitter.

Utroligt at et Republikansk parti kan lægge stemmer til en Præsident, der gemmer sig bag en Twitter konto fremfor at være der hvor han bør være ude blandt folket. Tænk på Winston Churchill i år 1940. En hædersmand i særklasse, en Premierminister af et virkeligt format. Han var konservativ og det skulle USA´s Præsident så forestille også at være " Nationalkonservativ "

Nej han er en selvoptaget og magtsyg leder der vil bruge alle midler til at forblive på magten i USA. Magten og hans eget korrupte parti, der har skabt ham: Republikanerne Det er det som optager ham intet andet.

Det bliver generationen af stakkels amerikanere efter denne Præsident, der kommer til at vise at de gør:

Make America Great Again.

Svend Erik Sokkelund, Alvin Jensen, Erik Winberg, Werner Gass og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Kristian Spangsbo
28. maj, 2020 - 09:48

Det har du fuldstændig ret i. Og jo mere Trump for held med at spiltte verden jo stærkere står han med sit "america first". Trumps håndlanger, Steve Bannon,s hedeste drøm er en splittet og ødelagt verden og verdensorden, som USA så kan træde til og genopbygge med USA som verdens eneste og ultimative magt.

- Men der er jo lige kineserne og russerne. De er ikke lige så lette at håndtere i Trump og Bannons hede drømme.

Med til den dagsorden høre også undergravelse af EU. Et EU som bare står i vejen for et fornyet USA.

https://www.gkkultur.dk/nyheder/2020.9592/om-frygt-og-usikkerhed-populis...

Så meget til vores amerikanske venner og allierede.

Mads Peter Holm

Trump har lige tisset på brættet
Twitter – som er et privat firma – en af de Techvirksomheder som Trump er så stolt af – og som USA´s fremtidige økonomi også i den grad er afhængig af – har længe fungeret som det lokum, som Trump i vrede og galskab pissede ned i. Som den selvdyrkende eksibitionist han er, har han altid elsket, at alle kunne se, når han stod og pissede. Specielt var der mange, der virkelig blev opstemte, når han pissede på andre – fordi det er så sjovt at se andre blive overfuset og krænket. En af Trumps virkelig populære pissoir-stunts var, når han dyrkede den ædle kunst at foretage karakter-mord for åben toiletdør. Helst nogle stunt hvor offeret blev beskyldt for drab eller hængt ud som evnesvag.
Nu har toilettet så hævnet sig. Han havde lige gang i en en strålende tv-serieværdig udladning af noget så spektakulært som en Obamagate ( ingen ved helt hvad beskyldning gik ud på), da han med fuld kraft på strålen ramte brættet, så store dele af hans bukser og det nederste af hans alt for lange slips blev ubehageligt gennemblødt.
Noget måtte der gøres.
Han truede med at sagsøge toilettet – og ja hvorfor ikke. Toilettet er jo bare et dumt objekt, der ikke har fortjent bedre.
Jeg glæder mig til at se hans alenlange retssag på Netflix. Selv om jeg frygter, det ender med et forlig, så kan man da håbe på en overlegen sejr med en smilende Trump, der med hele sin vægt trykker lokummet ned gennem gulvet, hvorefter de begge forsvinder i de kloakker, der jo bare har ligget og ventet.

Har Trump lige nedlagt alle sociale platforme på nettet? Hans dekret om, at ejeren af en platform er ansvarlig for brugernes kommentarer giver basis til mange søgsmål.
Jeg har længe ønsket mig en absvarliggørelse at ytringsfriheden, men det vil ramme den ekstreme højrefløj hårdt.

Jeppe Bundgaard

Er jeg den eneste, der ser det problematiske i, en tech gigant og Jack Dorsey (oligark og CEO), skal håndtere censur af folkevalgte politikere, uagtet hvem disse er?