Leder

Medierne bør ikke ignorere de demokratisk bekymrede demonstranter, men oplyse og nuancere

De tyske coronaprotester er infiltreret af højrepopulismens grundfigur: Det frie folk mod onde magthavere. Heldigvis er der en stærk tiltro til de demokratiske institutioner. Den bliver afgørende, når fordelingskonflikterne opstår i den kommende økonomiske krise
I Tyskland forsamlede folk sig blandt andet foran Rigsdagen for at protestere mod den indskrænkning af grundlovssikrede rettigheder, som er sket under coronakrisen.

I Tyskland forsamlede folk sig blandt andet foran Rigsdagen for at protestere mod den indskrænkning af grundlovssikrede rettigheder, som er sket under coronakrisen.

Hermann Bredehorst

19. maj 2020

I weekenden gik der atter tusindvis af mennesker på gaden mod coronaindskrænkningen af grundlovssikrede rettigheder – for eksempel i København, Polen, Spanien og USA.

Talstærkest er de diffuse protester i Tyskland, men også her handlede det om mindre end 20.000 tyskere. Det er overskueligt holdt op mod, at 81 procent af tyskerne ikke er bekymrede for deres demokratiske frihedsrettigheder på lang sigt.

Alligevel bør medierne ikke ignorere de demokratisk bekymrede demonstranter – uanset hvor bundforkert det er, at de går side om side med højreradikale og konspirationsteoretikere. Tværtimod bør medierne holde tilbage med at labbe de allerskingreste stemmer i sig, som lynhurtigt opfylder den konflikthistorie, de går i felten for at få. For det kommer hurtigt til at ligne en letkøbt diskreditering af al kritik i de dybtgående etiske og teknologiske dilemmaer mellem sikkerhed og frihedsindskrænkninger.

Polarisering mellem folket og institutioner

Det kan øge den front, som partier som Alternative für Deutschland (AfD) bygger op. Et af partiets højtstående medlemmer i Forbundsdagen, politimanden Karsten Hilse, har ligefrem opfordret det tyske politi til at ’stille sig på folkets side i coronaprotesterne’.

Den polarisering mellem folket og dets institutioner er brandfarlig. Heldigvis hopper de færreste tyskere på den. AfD har hidtil kun tabt på krisen. Ingen ved sine fulde fem tror, at Merkel vil oprette et diktatur i et land, der er så traumatiseret af totalitarismen. Og også i Tyskland ser man den store styrke i samfundsinstitutionerne under krisen.

Det er helt essentielt, ikke mindst i en tid, hvor vi længe har haft fornemmelsen af en økonomisk overmagt over det politiske. Nu får staten omvendt større magt over, hvilke grønne, sorte, skatteundvigende eller almenvelgørende virksomheder og arbejdspladser, der skal leve og dø. Samtidig vil staten og kommunerne i den kommende tid med det brutale bortfald af skattekroner og -euro komme til at spænde livremmen markant ind. Det vil skabe konflikter og fordelingskonflikter af nye dimensioner.

Også her vil vi få brug for medier, der ikke skaber fronter, men oplyser, nuancerer og stiller kritiske spørgsmål. Det er essentielt for at opretholde et sundt demokrati, hvor staten fortsat er et kompromisfyldt 'vi' og ikke en fjern og måske endda fjendtlig instans, som man går i takt med eller ej.

I Berlin havde politiet forud for weekendens demonstrationer imod regeringens coronapolitik forbudt forsamlinger på mere end 50 personer. Fælles for demonstranterne er, at de med en blanding af angst og vrede ønsker at yde modstand mod overmagten, forklarer sociolog Dieter Rucht.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Peter Bentzen
  • David Zennaro
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
Henrik Peter Bentzen, David Zennaro, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Pia Nielsen

Ja, jeg er bare bange for I kommer til at tale for døve øren med mindre der sker ændringer i den førte fordelings- og nedskæringspolitik,.

Steen Simonsen

"Også her vil vi få brug for medier, der ikke skaber fronter, men oplyser, nuancerer og stiller kritiske spørgsmål"
Hvor er de kritiske spørgsmål og den undersøgende jorunlistik som Information har stillet og anvendt i forhold til den førte politik i forhold til Corona??
Jeg vil oprigtigt gerne have, at Information vil henvise hertil. Jeg kan ikke få øje på hvor og hvordan Information kritisk og oplysende til den førte politik

Dorte Sørensen

Det er lidt" sjovt" , når erhvervslivet stilles over for krav for at få støttekroner så er det et demokratisk problem - men i snart mange år er krav til ledige og syge personer vokset og vokset med opråb om at det skal kunne betale sig at arbejde og pligt kommer før ret osv.....

David Zennaro

Ja, det er vigtigt ikke at dæmonisere andre mennesker, selv om man ikke er enig med dem eller ikke kan lide, hvad de gør.

Mikael Jensen

"Samtidig vil staten og kommunerne i den kommende tid med det brutale bortfald af skattekroner og -euro komme til at spænde livremmen markant ind." Så længe der stadigvæk deles hjælpepakker ud til virksomhederne, er der ikke en eneste politiker som vil tale om det at betale pengene tilbage. Mette Frederiksen har oven i købet lovet at erhvervslivet ikke får flere afgifter og højere skat. Så hvor havner regningen henne? Det er naturligvis et retorisk spørgsmål.

Medierne bør ikke ignorere de demokratisk bekymrede demonstranter, for hvad skal borgerne ellers stille op, når 81 procent af politikerne ikke er bekymrede for de fattige borgeres forkortede livslængde, som er kommet af den af politikerne skabte fattigdom, uanset hvor bundforkert den slags er. Vi vil ligefrem opfordre medierne til at ’stille sig på folkets side i protesterne’. Det er helt essentielt, ikke mindst i en tid, hvor vi længe har haft fornemmelsen af en økonomisk overmagt over det politiske.

Det er essentielt for en dag at opnå en bare minimum type demokrati, at regningen ikke ligesom ved sidste Finanskrise betales med ringere velfærd, ved mere fattigdomsskabelse. Finanskrisen var i virkeligheden en bolig-spekulations krise. Man spekulerede ejerboliger op i en pris af to til tre gange normalen. Naturligvis springer boblen til sidst. Uheldigvis for lejerne, steg lejen for lejeboliger tilsvarende op til Finanskrisen i 2008, men lejen faldt ikke efter Finanskrisen, i modsætning til ejerboligprisen.

Der findes forskellige stadier af spekulationen. Indenfor boligspekulation er det muligt at få gratis penge ved at prisen på ens bolig stiger, og i rige områder er det muligt at få lige så mange penge gratis, bare ved at eje en bolig, som en anden person får i løn ved almindeligt arbejde. En måde at presse priserne op på ejerboligen er ved at rive billige lejeboliger ned, dette ser vi ved Ghettoplanen, som netop er skabt med spekulation for øje, for spekulanternes skyld. Gode billige boliger rives ned, og det baner vejen for spekulanterne.

Lejen stiger mest i storbyerne, og derved presser man de mennesker ud af byerne, som ikke har så mange penge. Der er tale om titusinde relativ fattige som har været nødt til at flytte til fattigere kommuner. Således skabes yderligere ulighed og mere fattigdom. Endvidere kan en kommune fremme en politik hvor middelklassen, og nogle gange den øvre middelklasse, overtager almennyttige boliger, som oprindeligt var skabt til underklassen. Det almennyttige bolig blev skabt for at også de mindre bemidlede kunne få råd til en bolig som de kunne betale.

Rige kommuner fører en direkte fjendtlig politik overfor fattige borgere. Man fjerner dem som har færrest penge, og tiltrækker familier med flere penge, hvilket giver mere i kommunekassen, fra skatter m.m. Denne fattigdoms- og seperationspolitik sammen med en fjendtlighed overfor de almennyttige boliger, skaber en poleralisering og en apartheid i Danmark. Det er en bevidst politik som er veldokumenteret. Det er en farlig politik, det er sku ikke borgerne som er de farlige. Politikerne har øget den front, som partierne i blå blok har bygger op, mellem rig og fattig, mellem by og land.