Populistens lære: En pandemi kan hverken lyves eller bagatelliseres væk

Corona udfordrer den stærke og populistiske leder – den type, caudilloen, som Latinamerika igennem historien har set så mange af.

For selv om Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, i stil med andre stærke ledere, som USA’s præsident Donald Trump og Ruslands præsident Vladimir Putin har forsøgt at negligere og bagatellisere truslen fra COVID-19, er det selvfølgelig ikke lykkedes.

Tværtimod har coronapandemien for alvor ramt Brasilien, der med 240.000 smittede og mere end 16.000 coronarelaterede dødsfald nu er nummer fire på listen over lande i verden med flest smittede – og nummer to målt på antal dødsfald.

Kaos og krise hersker på hospitalerne i landets største byer, især i Brasiliens økonomiske centrum, São Paulo, hvor sundhedsmyndighederne meddeler, at de har nået 90 procent af hospitalernes kapacitet – og der er fortsat langt til, at kurven over udbrud forventes at toppe i Brasilien.

Alligevel rejser præsident Bolsonaro fortsat land og rige rundt og krammer alle, han kommer i nærheden af, mens han latterliggør truslen og nægter at skulle foretage sig yderligere for at dæmme op for smittespredningen.

Men coronakrisen er allerede kommet med en dyr pris for Bolsonaro, der siden marts, hvor alvoren gik op for de fleste, har ligget i åben krig med en række af landets vigtigste guvernører (blandt andet i São Paulo og Rio de Janeiro) og store dele af sin egen regering. I modstrid med præsident Bolsonaros ønsker har lokale myndigheder nemlig valgt at lukke skoler og indføre delvist udgangsforbud.

Endnu en sundhedsminister er røget

Fredag kostede Bolsonaros politiske borgerkrig ham endnu en sundhedsminister – den anden på mindre end en måned – da Nelson Teich på grund af uenigheder om håndteringen af COVID-19 valgte at tage sin afsked. Det samme gjorde hans forgænger på posten, Luiz Henrique Mandetta.

Det er også blot en måned siden, at landets mest populære politiker, justitsminister Sergio Moro, trak sig fra Bolsonaros regering. Blandt andet på grund af stridigheder relateret til en efterforskning tæt på Bolsonaros sønner, men også fordi Bolsonaro forsøgte at presse sin justitsminister til juridisk at udfordre nedlukningen af landets lufthavne, som Bolsonaro ønskede åbnet.

Bolsonaro har samtidig skabt en situation, hvor befolkningen ikke ved, hvad den skal tro. En undersøgelse lavet af de to brasilianske universiteter Universidad Federal de Minas Gerais og Universidad de São Paulo viser, at fire af de ti mest delte coronahistorier i slutningen af marts på WhatsApp, der er et af de største sociale medier i Brasilien, var såkaldte fake news.

Ifølge lokale meningsmålinger er brasilianerne delt på spørgsmålet, og kun omkring halvdelen af befolkningen har overholdt de udgangsforbud, som lokale guvernører har udstedt.

Brasilien er Latinamerikas COVID-19-epicenter, men Peru, Ecuador, Chile og flere andre latinamerikanske lande er også hårdt ramt.

I langt de fleste andre latinamerikanske lande har regeringslederne reageret ved at lukke hårdt ned og kræve, at befolkningerne bliver inden døre. Truslen fra coronapandemien er blevet taget seriøst, og det har muligvis medført, at smittespredningen er blevet holdt nede – at kurven vil flade hurtigere ud.

Kaos og voldsomme protester

Men den totale nedlukning har også skabt kaos i gaderne med flere og flere demonstrationer og voldsomme protester i især fattigere bydele, hvor befolkningerne efter fire-fem ugers nedlukning ikke har noget at leve af.

Udfordringen er naturligvis, at når corona rammer Brasilien og resten af Latinamerika, har ingen af landene økonomi eller infrastruktur til at stå imod. De kan ikke holde hånden økonomisk under de mange millioner af fattige, og deres sundhedssystemer kan ikke bære, at pandemien ignoreres.

I Brasilien har præsident Bolsonaro valgt en politisk strategi, der i populistisk stil har givet folket det, det helst ville have og høre: frihed og lovord om, at der ingen fare er.

Strategien er ved at slå fejl, men det er den delvist også i Peru, Chile, Ecuador, Bolivia og andre steder, hvor de fattigste befolkningsgrupper må holdes inden døre med brug af tåregas og politi. De er sultne, og har stadigt sværere ved at finde penge til det næste måltid.

Coronaen havde muligvis ramt Brasilien hårdt, uanset hvordan landets præsident havde reageret. Brasilien var ikke gået fri, og lande som Chile og Peru, der har reageret hurtigt, har oplevet stor spredning alligevel.

Men historien om en præsident, der ikke handlede, kommer til at stå i skarp kontrast til antallet af døde. Det kan blive Bolsonaros problem – og fald.