Leder

Skotland, Wales og Nordirland er frustrerede over Boris Johnsons køreplan for genåbning

I Skotland, Wales og Nordirland, hvor man i forvejen føler sig nedprioriterede i forhold til England, er man ikke begejstrede over Boris Johnsons køreplan for genåbning. De enkelte lande vil nemlig selv bestemme deres egne genåbningsstrategier
I Scotland står hæren for en del af de udførte drive-in coronatest. I Skotland, Wales og Nordirland, hvor man i forvejen føler sig nedprioriterede i forhold til England, er man ikke begejstrede over Boris Johnsons nye slogan »stay alert, control the virus, save lives«. De enkelte lande vil nemlig selv bestemme deres egne genåbningsstrategier, og beskeden til skotterne er fortsat, at de skal blive hjemme, lød det mandag fra den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon.

I Scotland står hæren for en del af de udførte drive-in coronatest. I Skotland, Wales og Nordirland, hvor man i forvejen føler sig nedprioriterede i forhold til England, er man ikke begejstrede over Boris Johnsons nye slogan »stay alert, control the virus, save lives«. De enkelte lande vil nemlig selv bestemme deres egne genåbningsstrategier, og beskeden til skotterne er fortsat, at de skal blive hjemme, lød det mandag fra den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon.

Euan Cherry

13. maj 2020

Shambles er et godt engelsk ord. A shambles betød oprindeligt et slagtehus, men bruges i dag til at beskrive kaos. Det passer meget godt på Storbritanniens enhed lige nu.

Boris Johnson offentliggjorde mandag sin køreplan frem mod en genåbning af samfundet efter næsten to måneders hård lockdown. Mediernes dom er hård. Planen er et lidet overbevisende forsøg på at behage alle en lille smule på en måde, der ender med ikke at behage nogen, lyder konklusionen.

Særligt i Skotland, Wales og Nordirland, hvor man i forvejen føler sig nedprioriteret i forhold til England, er frustrationerne tydelige. Premierministeren lancerede mandag et nyt slogan i stedet for det »stay at home, protect the NHS, save lives«, der nu står på plakater overalt i Storbritannien.

Det nye slogan »stay alert, control the virus, save lives« skal signalere en overgang til genåbningsfasen, men Downing Street havde glemt at handle indholdet af med resten af unionen. Førsteministrene her var ikke begejstrede. For de respektive selvstyrende britiske nationer har nemlig håndsret over lockdown og genåbning under coronakrisen. Men det blæste Boris Johnson på.

Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, sagde ved en pressekonference mandag, at hun er målløs over, at Boris Johnson ikke har gidet at undersøge, om den nye strategi nu også passer til virkeligheden i Skotland.

»Beskeden til skotterne er fortsat, at de skal blive hjemme,« sagde en hovedrystende Sturgeon, og waliserne og nordirerne bakkede op om hendes reaktion.

Trouble ahead

Der har i Storbritannien længe været en fornemmelse af, at den britiske verden drejer omkring en Londonakse. Denne England-first-tankegang har givet grobund for et stødt voksende krav om løsrivelse især i Skotland, men også i Nordirland.

Brexits komme har yderligere gødet løsrivelsesjorden.

Boris Johnson, der er opdraget som en one-nation-konservativ, ønsker for alt i verden at fastholde den britiske union, men hans tendenser til engelsk herremandsmentalitet puster til gløderne i unionens udkanter.

Storbritannien er som følge af COVID-19 på vej ind i den værste recession i 300 år. Økonomisk smalhals, uenighed om Brexit og om vejen ud af coronakrisen er ikke nødvendigvis en god britisk sommercocktail for BoJo.

There may be trouble ahead.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Oluf Husted
Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Jakob Illeborg

Man får kuldegysninger, når man hører tanker om irsk genforening.

Under The Troubles 1968 - 1998 døde 3489 mennesker som følge af konflikten.
Der mere end 2 om ugen !!!!!!! - ud af en befolkning på under 2 millioner.

Jeg håber virkelig på, at Storbritannien finder en vej frem uden genoptagelse af den frygtelige konflikt - være sig med eller uden irsk genforening.

Kent Nørregaard

Genforening er det eneste rigtige. Unionisterne har resten af "stor"-britannien de kan bosætte sig i hvis de ikke bryder sig om at bo i Irland.

Artiklen burde også slå fast at der i England er en meget stor kløft, ikke bare mellem primært Nordirland og Skotland, men også mellem London og ikke-London. Den gennemsnitlige englænder i Stoke-on-Trent har ikke videre varme følelser for Labour-hovedstaden.

Unionen er stendød og burde blive aflivet. Skotland skal være velkommen i den nordiske familie.

Torben Lindegaard

@Kent Nørregaard 14. maj, 2020 - 13:27

Du er ret følelsesladet - og det kan føre til de værste ulykker i netop Nordirland.

Man kan med samme ret hævde, at Republikanerne bare kan flytte sydpå til Den irske Republik, som at hævde, at Unionisterne bare kan flytte over North Channel til resten af Storbritannien.

Skotland skal selvfølgelig være velkommen, hvis de beslutter sig for selvstændighed;
men så meget nordisk familie er der så heller ikke tale om.

Danmark, Norge & Island er medlemmer af Nato.
Danmark, Sverige & Finland er medlemmer af EU.

Kent Nørregaard

Det kan du mene men Nordirland er og bliver et levn fra kolonitiden der må bringes i orden. Det er for mig ikke anderledes end Cypern eller så mange andre delte stater.

Skotterne har deres helt egen identitet. Nu har de været bundet til den engelsk stat i over 300 år og endnu engang har det vist sig at være et ulige forhold i forbindelse med brexit.

Torben Lindegaard

@Kent Nørregaard 16. maj, 2020 - 23:32

Det kommer da an på, hvad indbyggerne i området ønsker.

Et eksempel er Spanien - Gibraltar, Ceuta & Melilla.
De 3 sidste områder bebos af henholdsvis 29.000, 85.000 & 86.000 indbyggere.

Det kunne være så meget mere ordentligt og mindre konfliktskabende, hvis Gibraltar blev en del af Spanien, og Ceuta & Melilla blev en del af Marokko.

Problemet er blot, at der er overvældende flertal i alle 3 områder for at bevare status quo -
så det må vi leve med.

Kent Nørregaard

Jeg ved ikke om det er noget vi må leve med. Fortidens uretfærdigheder forbliver uretfærdigheder. Jeg kan ikke se nogen grund til at Nordirland skal forblive og bestemt ikke i sin nuværende form.

Da man delte Syd- og Nordirland var hele øen stadig under britisk kontrol og ALLE unionister blev derfor inkluderet i Nordirland hvorfor der bor mange irer der og ingen unionister i Irland. Det er vel ikke at indbyggerne ønsker at forblive i Storbritannien? Det er at de aldrig er blevet spurgt. Havde man i 1920 spurgt et samlet Irland var det blevet overvældende selvstændighed og unionisterne var blevet en minoritet. Derfor er det et levn fra kolonitiden der skal afvikles. Unionisterne kan så bo i Irland eller tage hjem til Storbritannien.

Der er efter min mening ingen grund til at irer fortsat skal være fremmede i deres eget land. Hele den vestlige del af Nordirland er i øvrigt meget stærkt katolsk hvorfor man umiddelbart sagtens kunne afleverer en pæn del tilbage til irerne uden at træde specielt mange unionister over tæerne.