Leder

USA må lægge virusbeviser frem

Udenrigsminister Mike Pompeos udsagn om, at USA har »massive beviser« om coronavirussens oprindelse skal ses som en kritik af Kina. Kilden til pandemien er et globalt anliggende, og beviserne bør – hvis de findes – lægges frem
USA’s udenrigsminister Mike Pompeo ligger efter eget udsagn inde med »massive beviser« for, at coronavirussen stammer fra et laboratorie i den kinesiske storby Wuhan.

USA’s udenrigsminister Mike Pompeo ligger efter eget udsagn inde med »massive beviser« for, at coronavirussen stammer fra et laboratorie i den kinesiske storby Wuhan.

Andrew Harnik

5. maj 2020

USA’s udenrigsminister Mike Pompeo ligger efter eget udsagn inde med »massive beviser« for, at coronavirussen stammer fra et laboratorie i den kinesiske storby Wuhan. Det bedyrede han søndag i et interview med tv-kanalen ABC.

Dermed skruer han yderligere op for den anklagende retorik om pandemiens oprindelse, han i forvejen har givet udtryk for. Men hverken præsidenten eller hans udenrigsminister har fremlagt konkrete informationer, der underbygger påstanden, og kritik af Kina ser ud til at blive et gennemgående republikansk tema frem mod præsidentvalget.

At undersøge Wuhans Institut for Virologi og dets rolle i virusudbruddet er ikke uvæsentligt. Sikkerheden på stedet er tidligere blevet kritiseret, forskerne arbejdede med virustyper meget lig SARS-COV-2, og instituttets beliggenhed tæt ved det marked, hvor hovedparten af de første smittede kunne spores til, er heller ikke en formildende omstændighed. Men at virussen skulle være menneskeskabt eller genetisk modificeret, findes der ikke forskningsbaseret belæg for.

De fleste eksperter mener, at den er sprunget fra et dyr til et menneske – sandsynligvis fra en flagermus og eventuelt med et andet dyr som mellemled. Teoretisk udelukker det ikke, at en fejl på et viruslaboratorium er involveret, men pointen her er, at vi ikke har svaret.

Lande ønsker kulegravning

Adskillige lande – herunder Danmark – ønsker en international kulegravning af hele forløbet. Kina stritter ihærdigt imod og afviser, at udenlandske eksperter, herunder fra WHO, kan tage del i efterforskningen af virussens oprindelse. I stedet er kinesiske myndigheder, diplomater og medier hurtige i forhold til at kalde krav om mere åbenhed for politisk motiveret.

Udmeldingerne fra Washington er derfor opsigtsvækkende. Har den amerikanske regering konkrete beviser om kilden til udbruddet, bør de selvsagt ikke holdes hemmelige. Hvad der startede en pandemi, der til dato har taget livet af en kvart million mennesker, er et globalt anliggende og afgørende for at bremse nye udbrud i fremtiden. Bliver påstandene derimod hængende i luften som tomme trusler, vil det blot styrke den kinesiske argumentation og bestræbelser på at affeje al kritik og lukke ned for debatten om udbruddets årsag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Ole Frank
  • Alvin Jensen
  • Olaf Tehrani
  • David Zennaro
  • Espen Bøgh
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Freddie Vindberg
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Poul Anker Juul
Erik Karlsen, Ole Frank, Alvin Jensen, Olaf Tehrani, David Zennaro, Espen Bøgh, Klaus Lundahl Engelholt, Freddie Vindberg, Peter Beck-Lauritzen og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Pompeo har været henne på Faucis institut, NIH og læst de indleverede rapporter fra Wuhan, som NIH har betalt 6 mill.$ for! Sværere er det ikke. Men vi andre, offentligheden vil også gerne læse med og have en forklaring på NIH's interesse i denne virus?

Karsten Lundsby, Karsten Aaen, Alvin Jensen, John Andersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Lasse Karner

Der er vist ingen fra det officielle USA, der tror at virussen skulle være menneskeskabt eller være genetisk modificeret - heller ikke Mike Pompeo:

https://www.youtube.com/watch?v=fRea4yIE7_8

Så mistanken samler sig omkring et uheld på Wuhan Institute of Virologi.

Pudsigt nok er Novo Nordisk Research Centre nævnt som en af Wuhan Institutets mange forsknings-partnere.

Karsten Aaen, Alvin Jensen, Peter Beck-Lauritzen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Kommer der overhovedet nogen sandheder fra de to lande.

Karsten Lundsby, Karsten Aaen, Steen K Petersen, Ole Frank, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Maia Aarskov, Pia Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen, David Zennaro, Ole Svendsen og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar

lissom med masseødelæggelsesvåbnene i sin tid.....

Karsten Lundsby, Karsten Aaen, Steen K Petersen, Ole Frank, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Ervin Lazar, Hans Larsen, Pia Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen, David Zennaro, Sonja Marie Tandrup Jensen, John Andersen, Werner Gass og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar

Trump's strategiske mål er at blive genvalgt. Han er trængt så han sætter sine venner på den yderste højrefløj og producenter af konspirationsteorier igang med historien om "udslip af virus fra et laboratorium" i Kina. Alle tosserne hopper på limpinden og spreder historien på sociale medier. Senere tager Trump og kompaner historien op, nu den er blevet spredt. Den historie er nu blevet accepteret ligesom historien om masseødelæggelsesvåben og mange andre lignende løgne igennem historien fra den kant. Da Trump også er presset på manglende action ift virusspredning sætter han og støtter gang i grupper af "nyttige idioter" Bevæbnede grupper, vaccine modstandere og konspirationstosser og får dem til at demonstrere imod de indskrænkninger der er i nogle stater, fortrinsvis ledet af demokraterne. Altså hvor svært kan det være.

Søren Fosberg, Torben Bruhn Andersen, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Karsten Aaen, Ole Frank, Søren Bro, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Ervin Lazar, Pia Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen og Søren Nielsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

'Massive beviser'

Jamen, så læg dem dog frem!

Torben Bruhn Andersen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Karsten Aaen, Steen K Petersen, Jeppe Lindholm, Alvin Jensen, Rolf Andersen, Pia Nielsen, Gitte Loeyche, Maia Aarskov og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

Løgn er blevet hverdag for den politiske top i Amerika, som på den ene eller anden måde skal udstille Amerika som vidende, med en daglig dosis løgn om verdens tilstand. - hvor Amerika vil optræde som den "sandruelige" og samtidig stemple de anklagede som løgnere.

Det sker alt sammen helt uden fremlæggelse af nogen form for beviser fra amerikanske politikeres side, - de sprederderes politiske konspirations teorier som sandheder bevidst og ryggesløst overfor hele omverdenen.

Det er på tide der tales klart imod Amerikas politiske top, og der gøres op med de mange usandheder, som vi skal præsenteres for, - og som der er ude skyggen af bevis for.

Amerika er blevet til "Løgnens imperium"!

Torben Bruhn Andersen, Karsten Lundsby, Lars Løfgren, Karsten Aaen, Jeppe Lindholm, Ole Frank, Torben Arendal, Alvin Jensen, Rolf Andersen, Ervin Lazar, Peter Beck-Lauritzen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Information er blevet en del af den amerikanske propaganda og at forlange beviser for en gammel løgn er nok for meget at forlange men hvad med at kontakte WHO der har spurgt det hvide hus om det samme som de heller ikke har fået svar på. End of story.

Thomas Petersen, Karsten Lundsby, Karsten Aaen, Ole Frank, Alvin Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Hvornår tog løgnene fart. Denne udvikling følger jo nærmest en eksponentiel kurve som spredningen af en epidemi. Misinformationer har der altid været men mest som fortielser, halve sandheder, nu er der tale om deciderede løgnehistorier hvoraf nogle har alvorlige konsekvenser og koster menneskeliv nøjagtig som en virus.

Karsten Lundsby, Karsten Aaen, Rolf Andersen, Alvin Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

@Pia Nielsen,
Løgnene tog fart, den gang de 'sociale' medier blev udbredt.
Tidligere havde vi (forholdsvis) anstændige og redigerede medier i form af aviser, radio og tv - det er slut nu.
Nu er det twitter, facebook osv. rigtig mange mennesker bruger som kilde til deres oplysning, og ... tja ... resultatet ?

niels astrup

Rolf -

Måske toge løgnene også fart, fordi vi er for pæne. Jeg har tænkt meget på en episode i forrige uge: Møder en gammel genbo, som, i årevis, har søgt at vinde mit hjerte for Jesus. (Jeg nænner ikke at sige til hende, at jeg er ateist med asatroen i ascendanten).

Kvinden fortæller mig så, at det farlige ikke er corona-pandemien, men regeringens forsøg på at få vaccineret os alle....vaccinen er det farlige. Jeg smiler pænt og gør hende lige opmærksom på, at det er en frisk karakteristik af en vaccine, som ikke en gang er udviklet endnu.

Men jeg burde have hentet det tunge skyts frem og skudt idiotien ned. På stedet. Og højlydt. I stedet for at se gennem fingre med den slags bullshit.

Torben Bruhn Andersen, Karsten Lundsby, Karsten Aaen, Jens Kofoed og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Viser det sig at kineserne har løjet bør det have volsomme konsekvenser for forholdet mellem Kina og Vesten. Og Danmark bør omgående sende de pandaer tilbage som Krejler-Lars fik herop ;-)

Torben Bruhn Andersen, Mogens Holme, Karsten Aaen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Signe Hansen

Ikke at kineserne ikke kunne finde på det, men det lyder mere som en udspekulation fra Trumps krøllede hjerne :-D

Karsten Lundsby, Torben Arendal og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Hvor sandsynligt er det, at Kina skulle slippe Covid 19 løs på sin egen befolkning? Hvis det postuleres at der er massive beviser, hvorfor fremlægges de så ikke umiddelbart? Hvor stor er Pompeo´s og Trumps troværdighed - og kunne der tænkes en sammenhæng mellem den amerikanske højrefløjs politiske interesser og de påståede beviser?

Kunne det tænkes, at Trumps egen håndtering af Corona Krisen kunne have behov for en forklaring der forskød skyldsspørgsmålet et andet sted hen?

Det hele bliver lidt grumset når nogle der omgiver sig med "Fake News" selv skriger "fake news" ved enhver lejlighed.

Men et politisk "blame game" falder sikkert fint for Trumps administration. Det kunne jo så belejligt fritage fra skyld og ansvar.

Karsten Lundsby, Torben Arendal og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
peter juhl petersen

Disse "beviser" minder grangiveligt om de "beviser" Busch regeringen fremtryllede da de var opsat på at føre en rask krig mod Irak ved "at bevise" at Hussein besad masseødelæggelsesvåben.
Noget det officielle amerikanske efterretningsvæsen i øvrigt ikke ville stå ved,men blev vedtaget af Bushadministrationens eget interne efterretningsvæsen ved nogle af hans nærmeste rådgivere som var hardcore tilhængere af en krig. Man fabrikerede og manipulerede så "beviser" på at Hussein besad disse våben for at legitimere krigen over for befolkningen.
American Style,- og altid fra republikansk hold !!

Thomas Petersen, Karsten Lundsby, Torben Arendal og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Amerikansk kayfabe-politik. Alle ved at der lyves, men man spiller med for pengenes, for magten eller for vælgernes vedkommende, for underholdningens skyld.

Det er med andre ord, højlydt koreograferet teater. Man kan kun vinde ved at underminere kayfabe eller ved at spille en rolle selv.

Søren Fosberg

Løgn eller sandhed er irrelevant. Det handler om valg og genvalg og Trump siger hvad der tjener ham bedst til at blive genvalgt. Det er ikke kun i USA at sandhed er irrelevant, verden er i det hele taget styret af vores insisteren på en virkeligheds opfattelse som er ren fiktion men som på det personlige plan giver den mening vi ønsker os.

Trump kan lyve lige så rask han lyster, det handler kun om at få stemmer nok til genvalg. Og her er enhver sandhedssøgen aldeles irrelevant i den amerikanske og sikkert også i mange andre befolkninger. I stedet plejer han sine vælgeres overtro, fordomme, raseri, desperstion, frustrationer og uvidenhed. Og det har gjort ham til præsident. Ikke noget med sandhed her. Hvad er det iøvrigt for noget?

Det kommer der af at forsøge at kombinere demokrati med ulighed, diskrimination og undertrykkelse. Populisme og demagogi.

Jeppe Lindholm

Ja, frem med beviserne. Præcis som indledningen til den anden Irak krig først i 00'erne. Ik.

Men nu er det jo sådan, at der findes beviser og så findes der politik.