Leder

En ny folkebevægelse har set dagens lys i USA

Men politiets stærke fagforeninger står i vejen for reformer, der definitivt kan gøre op med politivolden mod landets egne sorte borgere
»Amerikanerne er ikke så splittede i deres syn på demonstrationerne, som de ellers plejer at være. Omkring 60 pct. sympatiserer med demonstranterne. Og hvis de fredelige protester har fået overtaget, skaber det mulighed for et historisk momentum. Ifølge The Atlantic er der et stort flertal for reformer, der kan reducere antallet af politidrab,« skriver Mette-Line Thorup i sin leder.

»Amerikanerne er ikke så splittede i deres syn på demonstrationerne, som de ellers plejer at være. Omkring 60 pct. sympatiserer med demonstranterne. Og hvis de fredelige protester har fået overtaget, skaber det mulighed for et historisk momentum. Ifølge The Atlantic er der et stort flertal for reformer, der kan reducere antallet af politidrab,« skriver Mette-Line Thorup i sin leder.

Eduardo Munoz

Udland
8. juni 2020

To ugers protester mod politivold i USA er vokset til en ny folkebevægelse. Over weekenden var amerikanerne vidne til de hidtil største demonstrationer siden drabet på den ubevæbnede George Floyd i Minneapolis. Den fredelige del af demonstranterne har ryddet op efter plyndringer og hærværk, som prægede billedet de første dage. Ikke kun fysisk i gaderne efter optøjerne, men også ved at marchere videre i en lederløs protest, der får mere og mere retning og giver håb om radikale forandringer.

Det er ikke sådan, at USA ikke tidligere har iværksat storstillede reformer af politiet, som er under anklage for racisme – risikoen for at blive dræbt af politiet er to en halv gange større for sorte end hvide. Hvis der er tale om ubevæbnede sorte mænd, er risikoen endnu større end for ubevæbnede hvide mænd, viser studier.

USA kender sit raceproblem. Og løsningerne er også velkendte, som mange påpeger i disse dage – blandt andet to professorer i henholdsvis jura og kriminologi samt en tidligere politichef i en kommentar i magasinet The Atlantic. Tidligere politimord på sorte og andre minoritetsgrupper har resulteret i en lang række profilerede kommissioner gennem årene for at gøre op med blandt andet racemæssig bias, raceprofilering og overdreven brug af politi. Senest Obamas President’s Task Force on 21st Century Policing i 2014.

Det er heller ikke sådan, at USA’s politistyrke er ene ansvarlige for diskriminering af afroamerikanere og strukturel racisme – USA er historisk ulige økonomisk og socialt, og meget af landets rigdom er grundlagt på udnyttelsen af sorte.

Men når meget af opmærksomheden samler sig om politiets rolle i forhold til politireformer, er det, fordi deres fagforeninger ofte står i vejen. De benytter sig for eksempel af den kollektive forhandlingsret til at skabe en labyrintisk proceduremæssig beskyttelse af betjente. Det betyder ifølge The Atlantic-kommentaren, at det kan være vanskeligt at undersøge betjente, tildele disciplinære straffe eller at fyre betjente.

Og sagerne mod dem foregår ofte bag lukkede døre. Tilmed har politiets organisationer flere medlemmer og dermed flere ressourcer end andre fagforeninger, der er historisk pressede, noterer The New York Times på forsiden af deres søndagsudgave: Jo større politisk pres for reformer, desto mere forsøger fagforeningerne ofte at modarbejde bestræbelserne på at stille politibetjente til ansvar – konkret i retssagerne, men også politisk, konkluderer avisen.

Stigende bevillinger

Samtidig stiger bevillingerne til politiet. Ifølge The Guardian (se artikel inde i avisen), er midlerne tredoblet i løbet af de sidste fire årtier. Samtidig er kriminaliteten faldet. Militariseringen af politiet, som præsident Trump har medvirket til ved at fjerne begrænsninger på brug af overskydende militært isenkram, fremhæves af kritikere som en årsag til, at voldsspiralen fortsætter.

I årevis har aktivister krævet nedskæringer i politiet til gengæld for investeringer i sociale programmer, hvilket demonstranter og flere politikere nu stiller sig bag.

Ingen personificerer konflikten mellem politiets fagforeninger og kritikere af politiet bedre end Robert Kroll, lederen af Minneapolis politiforbund, og byens borgmester Jacob Frey. Kroll har forsvaret de fire betjente bag Floyds anholdelse, og det er kommet frem, at den nu mordanklagede Derek Chauvin har modtaget 17 officielle klager i løbet af sine 18 år som betjent.

Kroll er samtidig en kendt støtte af Trump og har deltaget på præsidentens vælgermøder. Borgmester Frey fremstår til gengæld som den sympatiske reformator, der er valgt på et opgør med kulturkløften mellem byens overvejende multietniske befolkning og en overvejende hvid politistyrke. Senest er han dog kommet i modvind på grund af sin modstand mod netop at skære i politibevillingerne.

Konservative kritikere mener, at demonstranterne kun bruger Floyd-mordet som en anledning til lave ballade. Men amerikanerne er ikke så splittede i deres syn på demonstrationerne, som de ellers plejer at være. Omkring 60 procent sympatiserer med demonstraterne. Dernæst er det opløftende, hvis de fredelige protester har fået overtaget. Det skaber mulighed for et historisk momentum. Til gengæld er størstedelen af amerikanerne imod optøjer og delt i spørgsmål om race og politi. Men ifølge The Atlantic er der trods uenighederne også et stort flertal for reformer, der kan reducere antallet af politidrab.

USA kender sit problem, og amerikanerne ved, hvad de skal gøre ved det. Det nye er, at en stærk multietnisk folkebevægelse – og det er bemærkelsesværdigt, fremhæver en af USA mest prominente sorte intellektuelle Ta-Nehisi Coates i interview med netmediet Vox – stiller politikerne til ansvar for det, de har lovet i årevis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjørn Pedersen

Kunne det blive muligt at lave en artikel der mere detaljeret beskriver forskellene, hvis der er nogle, mellem den måde de amerikanske politifagforeninger organiserer sig på og hvordan danske - og generelt europæiske - politifagforeninger organiserer sig på, og om graden af organisering også fører til samme risiko for ansvarsfralæggelse, syltning af undersøgelser, politisk magt, etc.?

Claus Nielsen, Jakob Sulsbrück Møller, Mikkel Zess, Torben Bruhn Andersen, Steffen Gliese, Alvin Jensen og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

@ Bjørn Pedersen
God idé med en artikel om dette emne på dansk.
Indtil den evt. kommer, er der en fremragende artikel i The Atlantic, som belyser problemer ved det nuværende system i USA mht. politiet og overdreven brug af magt.

Det er særdeles godt ved artiklen, er at den også kommer med en lang række LØSNINGSFORSLAG på problemerne. Både på føderalt niveau, statsniveau, organisationsniveau og lokalt niveau på den enkelte politistation.
Desuden anviser artiklen løsningsforslag i forhold til træning af betjente, uddannelse, supervision, videndeling og konsekvenser for de betjente, der opfører sig uacceptabelt.

Mikkel Zess, Bjørn Pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen
Per Hørning

Politiets fagforening i USA gør nøjagtig hvad der er deres opgave, de forsvarer medlemmernes interesser. At harcelere over deres reaktioner er bare ordgyderi i den nuværende situation.
Fagforeningernes reaktioner viser blot hvordan det amerikanske »demokrati« er indrettet på en sådan måde, at magten i samfundet kan fortsætte – og magthaverne, den hvide overklasse, kan fortsætte og køre klatten ligesom det passer dem.
Hvis man sammenligner politiets fagforeninger i USA og Danmark, viser det sig, at det samme sker i Danmark: Den enkelte politimands »opførsel« i konkrete situationer trækkes igennem alverdens undersøgelser og forskellige instansers indstilling – og ender med at den enkelte politimand eller hele afdeling blot bliver overført til en anden stilling – i det selv samme politi.
Den samme reaktion som i USA: Politiets stilling i samfundet er at forhindre ændringer som den hvide elite ikke har beordret.
Man kan håbe at de seneste overgreb kan få almindelige amerikanere – og danskere for den sags skyld – til at formulere deres protester til at angribe magten og ikke bevillinger til politiet.

Torben Arendal, Arne Albatros Olsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar