Leder

Omstridt sikkerhedslov er et afgørende anslag mod Hongkongs autonomi

Efter en lynbehandling har den kinesiske ledelse i Beijing gennemtvunget en kontroversiel sikkerhedslov for Hongkong. Uanfægtet hvor mange anholdte det i første omgang fører med sig, er loven et afgørende anslag mod Hongkongs høje grad af autonomi
Pro-kinesiske tilhængere i Hongkong fejrede vedtagelsen af den nye sikkerhedslov med champagne.

Pro-kinesiske tilhængere i Hongkong fejrede vedtagelsen af den nye sikkerhedslov med champagne.

Tyrone Siu

Udland
1. juli 2020

7,5 millioner hongkongere bliver underlagt en ny lov, ingen af dem har haft mulighed for at påvirke, stemme om eller sågar se, før den blev vedtaget. Dikteret af kommunistpartiet besluttede Kinas Nationale Folkekongres tirsdag enstemmigt at indføre en omstridt national sikkerhedslov for Hongkong. Den trådte i kraft kort før midnat – umiddelbart inden årsdagen for overdragelsen fra britisk koloni til kinesisk styre den 1. juli 1997.

Loven er det mest banebrydende og kontroversielle kinesiske indgreb i de 23 år, hvor Hongkongs høje grad af selvstyre er blevet opretholdt under konceptet ’et land, to systemer’. Den kriminaliserer løsrivelse, statsundergravende virksomhed, terrorisme og samarbejde med udenlandske magter med en strafferamme på op til livstid.

Inde på fastlandet bliver samme slags lovgivning anvendt mod dem, kommunistpartiet ikke bryder sig om. Særligt foruroligende er det derfor, at den nye lov inkluderer oprettelsen af en kinesisk sikkerhedsenhed i Hongkong, der skal understøtte implementeringen, og at centralregeringen får jurisdiktion over udvalgte sager.

Derudover skal Hongkong oprette en ny sikkerhedskommission – der får medlemskab af en rådgiver sendt fra Beijing. Dommerne i kommende retssager vil blive udpeget direkte af bystyrets regeringschef, hvilket er et brud med gældende praksis, mens centralregeringen i Beijing har det sidste ord i eventuelle juridiske disputter.

Kommunistpartiet peger på, at det altid var meningen, at Hongkong skulle indføre en sikkerhedslov. Bystyret har før forsøgt sig, men den folkelige modstand har hver gang slået de lokale Beijing-venlige politikere tilbage.

Kritikere af loven ser den som en ny slags kolonisering gennemført af et fjendtligt regime. Både fordi den er væsentlig mere omfattende end frygtet – oplægget i Hongkongs miniforfatning om indførelsen af en sikkerhedslov nævner eksempelvis intet om kinesiske sikkerhedsstyrker inden for bygrænsen – og fordi den er blevet gennemført hen over hovedet på den lovgivende forsamling i byen.

Lynbehandling

Ansporet af det seneste års massive protester og krav om politiske reformer i Hongkong valgte kommunistpartiet i stedet at lade folkekongressen i Beijing lynbehandle den nye lov. Sigende er det, at ingen i Hongkong blev præsenteret for lovteksten, før den blev vedtaget – ikke engang Hongkongs delegerede til folkekongressen. Offentligheden har måttet tage til takke med halvfærdige udkast bragt i kinesiske statsmedier. Processen har udstillet kommunistpartiets sande intentioner og fjernet enhver rest af tvivl om lokalregerings rolle i det politiske skuespil.

Fra officiel side hedder det, at sikkerhedsloven ikke vil blive anvendt bredt, men kun mod udvalgte få. Det er en ringe trøst for den store og velorganiserede demokratibevægelse. For alle demokratisindede borgere i Hongkong gælder det, at den nye lov radikalt ændrer den politiske virkelighed. Det vil fremover være forbundet med en reel risiko at tale kommunistpartiet imod.

Samtidig er det forventeligt, at loven vil bestå af vage formuleringer, der baner vejen for at føre politisk motiverede retssager. For det altovervejende flertal af aktivister vil konsekvensen i første omgang være svære overvejelser for og imod selvcensur.

Starten på enden

Det er allerede tydeligt på sociale medier, hvor den ene profil efter den anden de seneste dage er lukket ned. Samme mekanik sætter sit effektive præg på debatten i resten af Kina. Blandt de mest fremtrædende politiske skikkelser har flere allerede valgt at tage konsekvensen. Uafhængighedsforkæmperen Wayne Chan valgte for et par dage siden at forlade Hongkong. Et andet fremtrædende navn, Joshua Wong, meddelte tirsdag, at han trækker sig fra det politiske parti, han var med til at stifte. Han bliver ofte nævnt som en af de personer, der er i størst fare for at bliv arresteret og anklaget.

»Hvis min stemme snart forstummer, håber jeg, at det internationale samfund fortsat vil tale Hongkongs sag og intensivere den konkrete indsats for at forsvare vores sidste rest af frihed,« skriver han på Twitter.

Modsat autoritære regimer trives frie samfund under klart definerede love og uafhængige domstole. Ved at gennemtvinge den nye sikkerhedslov har kommunistpartiet markeret starten på enden for ideen om ’et land, to systemer’. Hongkongs borgere blev før overdragelsen til Kina lovet retten til at vælge egne ledere – i stedet er etpartistaten nu ved at tage over.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

En tragedie for Hong Kong - selvforskyldt eller ej - en tragedie med en forudsigelig udgang hvor Beijing gjorde som de altid gør - brugte hammeren fra det kinesiske flag.

Tommy Clausen

Det er hvad man kunde forvente fra Diktatorns side. Den gule fare slog til igen.
Det viser den falske side at Kina.