Roundup-producenter betaler milliarder for at forhindre retssager – men det vil ikke få anklagerne til at stilne af

Svimlende 64 mia. kroner skal bilægge striden om, hvorvidt verdens mest udbredte ukrudtsmiddel Roundup er kræftfremkaldende.

»Det er en økonomisk meningsfuld løsning sammenlignet med den betragtelige finansielle risiko ved at fortsætte retssagerne i mange år endnu med alle de negative følger for vores ry og vores forretning,« lød det fra Werner Baumann, CEO i den tyske kemigigant Bayer, der producerer ukrudtsmidlet.

Werner Baumann forsøger med sit alvorlige, stive smil at afspejle en vished om, at Bayers plager om det måske kræftfremkaldende glyfosat – det aktive stof i Roundup – efterhånden nærmer sig sin afslutning. Den afslutning er dog næppe i sigte – heller ikke selv om kemigiganten i denne uge indvilgede i at betale 64 mia. kroner til nuværende sagsøgere for dæmme op for bølgen af retssager i USA.

Hvad er der sket?

Roundup blev oprindeligt udviklet af amerikanske Monsanto, som Bayer købte i juni 2018 på trods af Monsantos horrible image. Opkøbet var ikke bare giftigt for Bayers renommé. I de forgangne år er Bayer-Monsanto også kommet under stigende pres i USA, efter koncernen trods hærskarer af dyre advokater har tabt tre afgørende retssager – herunder til den tidligere pedel Dewayne Johnson og til et kræftramt ægtepar, der havde arbejdet med glyfosat i årtier. Begge fik de tilkendt erstatningssummer for trecifrede millionbeløb i dollar.

Med omkring 70.000 åbne klager er Bayer-Monsanto derfor gået aktivt ind i at bilægge stridighederne uden om retten med skadeserstatninger, som formodes at ligge på mellem 5.000 og 175.000 dollar. Børskurserne er faldet let og bekræfter, at løsningen med de 64 mia. kroner ikke er synderligt overbevisende, så længe der formentlig stadig ligger over 30.000 klager i pipelinen i USA.

Videnskabeligt lukker Bayers dyre modoffensiv heller ingen døre.

Koncernen understreger igen og igen, at Roundup med sine godt 40 år på markedet er gennemtestet som få andre sprøjtemidler – i reglen med den konklusion, at det ved korrekt brug ikke er kræftfremkaldende. Men desværre kun i reglen.

Glyfosatstriden

Undersøgelser fra EU’s fødevareinstitut EFSA, det europæiske kemiagentur ECHA og det tyske Institut for Risikovurdering (BfR) holdes her frem som overbevisende indicier.

Men ved det Internationale Agentur for Kræftforskning IARC, som ligger under WHO, kategoriseres glyfosat derimod som »muligvis kræftfremkaldende«. Og i adskillige anklager, som får Bayer-Monsanto til at ligne hovedpersonen i en videnskabelig krimi, er der sået betragtelig tvivl om, hvor stærk lobbyindflydelse, der har været på de studier, der frifinder glyfosaten.

Selv resultaterne fra tyske BfR har WHO betegnet som »delvist utroværdige«, fordi konklusionerne i flere tilfælde beror direkte på Bayers egne argumenter og vurderinger. I »Monsanto papers« fra 2017 antyder tusindvis af lækkede akter ligeledes, at Monsanto har prøvet at påvirke forskningsprocesser og holde kritik nede.

Hvis ikke følgerne var så voldsomme og globale, kunne man let fascineres over glyfosatstriden: Den viser vores afmagt i risikosamfundet, videnskabens manipulerbarhed og spis eller bliv spist-monopolismen, der får kæden til at køre hurtigere og hurtigere.

Trods alle betænkelighederne blev den europæiske tilladelse til at bruge glyfosat i 2017 forlænget til slutningen af 2022. Det var og er stadig forkert – ikke på trods af usikkerheden, men på grund af usikkerheden, hvor lille og langsigtet den end måtte være.

Der findes selvfølgelig argumenter for glyfosat. At et forbud kan føre til nye og langt mindre prøvede sprøjtemidler. Eller at glyfosat skaber »ukrudtskontrol« med mindre pløjning, hvormed der forårsages mindre CO2-udledning og erosion. Men det er systembevarende argumenter, der også trækker på skuldrene af, at biodiversiteten og insektbestanden lider under den intensive brug af Roundup. Alternativet er åbenlyst langt mere sprøjtefri økologi.

Men hvorfor vælger Bayer at betale de gigantiske beløb for at undgå flere søgsmål, når bevisbyrden ligger ved klagerne? I Bayer-venlige analyser får det amerikanske retssystem en del af skylden.

Men det er svært at se de enorme summer som meget andet end en fordækt indrømmelse af, at Bayer-Monsanto ikke skudsikkert kan påvise, at glyfosat ikke er kræftfremkaldende. Men så kan man betale sig ud af miseren, så kæden kan køre videre.