Leder

Hvis der var tale om en ny æra i forholdet mellem Indien og Kina, er den slut nu

De første dødsfald i over fire årtier langs den indisk-kinesiske grænse har potentiale til at ændre Delhis strategiske tilgang til Kina. Relationerne har altid været præget af mistro og kan ikke længere reddes ved at fokusere på andre emner, skriver Lasse Karner i denne leder
Efter et sammenstød mellem indiske og kinesiske soldater i Himalaya tirsdag har 20 indiske soldater mistet livet. Her ses begravelsesoptoget, hvor de døde soldater mindes.

Efter et sammenstød mellem indiske og kinesiske soldater i Himalaya tirsdag har 20 indiske soldater mistet livet. Her ses begravelsesoptoget, hvor de døde soldater mindes.

NARINDER NANU

Udland
23. juni 2020

Indien sørger over tabet af 20 soldater, der sidste uge mistede livet under et voldsomt masseslagsmål med kinesiske tropper i Himalayabjergene. Begravelsesoptog og vrede borgere, der sætter ild til billeder af Kinas præsident Xi Jinping, fylder landets medier.

Imens fortsætter grænsestriden, der udløste dødsfaldene. Premierminister Narendra Modi har lovet at udmåle »et passende svar«. Hvordan han gør det, kan få konsekvenser langt ud over de øde bjergregioner mellem verdens to folkerigeste nationer.

Tidligere har Modi og Xi bearbejdet de to landes territoriale uenigheder ved at forsøge at samarbejde på andre fronter. På bare seks år har de mødtes ansigt til ansigt 18 gange. To gange er det sket ved stort anlagte bilaterale topmøder. Det første fandt sted i Wuhan i 2018. Det var i forlængelse af en 73 dages lang grænsestrid og var præget af symbolik mere end af indhold.

På begge sider blev »ånden fra Wuhan« hyldet som starten på en ny ære for de to landes indbyrdes forhold. Hvis der var tale om en æra, er den slut nu.

Ikke en ny rivalisering

For Indien har det altid været en balancegang at sikre kinesiske investeringer og fordele fra den fem gange så store naboøkonomi uden at havne i et afhængighedsforhold og uden at give køb på geopolitiske interesser i regionen. Det samme kan til dels siges om forholdet til andre stormagter.

Traditionelt har non-alignment været den røde tråd i landets udenrigspolitik. Modi bruger ikke udtrykket, men kalder det i stedet for strategisk autonomi. Den underlæggende præmis er den samme: Indien vil være sin egen og ikke vikles ind i alliancesystemer, men derimod ses som en stor nation og magt i sin egen ret.

Målsætningen om autonomi vil forblive intakt, men episoden i Himalaya vil ændre den strategiske kalkule. »Ånden fra Wuhan« bliver disse dage stedt til hvile med de dræbte indiske soldater. I stedet vil Indien styrke relationerne til demokratiske nationer som Japan, Australien og USA og øge samhandlen med Sydøstasien. Det var i forvejen tendensen afledt af Kinas til stadighed mere fremturende adfærd i Asien.

Rivaliseringen mellem Indien og Kina er ikke ny, men set fra Delhi vil det efter dødsfaldene i grænselandet være umuligt ikke at se den i et nyt lys.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

Mon ikke dette her kan åbne op for en massiv militær støtte fra USA til Indien som det f.eks. ses med Israel?

Derved kan en direkte konflikt mellem USA og Kina omlægges geografisk til Indien og Kina. Og USA går fri.

René Arestrup

@Jeppe Lindholm
Hvis Kina og Indien for alvor farer i totterne på hinanden, er der næppe nogen, der går fri.

Flemming Berger, Erik Karlsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Hvis jeg husker ret kommer det meste militære isenkram i Indien fra Rusland. Er ikke sikker på om Rusland er en direkte leverandør eller om Indien fik det via en tredjepart, men Rusland har næppe interesse i at irriterere Kina, så USA (eller EU-landene) kan meget vel blive Indiens nye våbenleverandører under alle omstændigheder.

Alle andre lande vil - på sigt - slå sig sammen mod Kina, ifølge professor John Mearsheimers desværre ret overbevisende bog "The tragedy of the great power politics".

"My argument in a nutshell is that if China continues to grow economically, it will attempt to dominate Asia the way the United States dominates the Western Hemisphere. The United States, however, will go to enormous lengths to prevent China from achieving regional hegemony. Most of Beijing’s neighbors, including India, Japan, Singapore, South Korea, Russia, and Vietnam, will join with the United States to contain Chinese power. The result will be an intense security competition with considerable potential for war. In short, China’s rise is unlikely to be tranquil."

https://nationalinterest.org/commentary/can-china-rise-peacefully-10204

Torben K L Jensen

Underligt nok vil det ikke ske - klimaforandringerne er efterhånden irreversible hvor 2020 er året med den 1. pandemi i 100 år udover det ser ud til at blive det varmeste i flere millioner år med smeltende permafrost i Sibirien og smeltningen af polkapperne er på sit højeste hvor tidshorisonten er bare 10-15 år. I realiteten er det sådan at Kina ikke kan stoppes fordi de gør netop det vesten har glemt - de investerer "big time" i soft-power og infrastruktur over hele den 3. verden med afgørende indflydelse i de fleste internationale institutioner som feks. WHO,WTO. Alt det andet der står Lasse Karner´s artikel er ønsketænkning fra ende til anden.

Det farlige er, at begge lander er godt rustet med militært isenkram herunder a-våben, og at begge lande ledes af skrubelløse nationalister. Samt at den ene part formentlig ikke er meget bange for at bruge sine a-våben, hvis han bliver presset.

Torben K L Jensen

Hvis man er rigtig kynisk kunne man sige som kineserne - demokrati kan man ikke spise.

slettet profil

Rusland exporterer våben til både Indien og Kina. De står for over halvdelen af våbenimporten i begge lande. USA har ikke mange aktier i våbenhandlen i det område.

Jeppe Lindholm

Den tredje verdenskrig har været på vej siden den anden sluttede. Sådan er det jo. Og grunde til at starte den tredje begynder jo nærmest at stå i kø.