Leder

Ét år med BoJo, COVID-19 og kaos

Boris Johnson har nu været ved magten i præcis et år. Det har været en rutsjebanetur uden sidestykke. COVID-19 har testet premierministeren til det yderste. Han vandt sit liv i kampen mod sygdommen, men kan let tabe sit politiske projekt til langtidsfølgerne af pandemien
»Boris Johnson vil gerne være Churchill, men indtil nu har han mest været en feel-good-premierminister, der lover medvind på cykelstien. Hvordan mon han vil klare sig i den stive modvind, der venter?« spørger Jakob Illeborg.

»Boris Johnson vil gerne være Churchill, men indtil nu har han mest været en feel-good-premierminister, der lover medvind på cykelstien. Hvordan mon han vil klare sig i den stive modvind, der venter?« spørger Jakob Illeborg.

Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Udland
25. juli 2020

»It’s been a hell of a year,« sagde en konservativ kollega, helt bevidst om sætningens dobbeltbetydning, da han forleden blev bedt om at beskrive Johnsons første år i spidsen for landet.

I 2019-2020 er Boris Johnson gået fra at være outsider og en nærmest grinagtig figur til at blive partileder, premierminister og overvældende sejrherre ved et parlamentsvalg. Derudover er han nu ægtemand, far og sidst men ikke mindst, verdens mest omtalte COVID-19-patient.

Der er næppe nogen tvivl om, at BoJo’s flirt med døden, da han lå i iltapparat på intensivafdeling, har påvirket manden, der før indlæggelsen mente, at sygdom er for svæklinge. Det har i den grad også påvirket hans land, hvis borgere i hverdagen er mærkbart mere frygtsomme overfor COVID-19 og hinanden, end tilfældet er i Danmark.

Storbritannien har et sted mellem 45.000 og 60.000 COVID-19-døde, alt efter hvordan man regner. Briterne har været udsat for en slingrekurs, som var det en tegneserie, med konstant modstridende meldinger om, hvordan man skal forholde sig til sygdommen.

Johnson-regeringen startede kampen mod COVID-19 med en stiff upper lip og meldingen om, at man ville »se det hvide i sygdommens øje, før man lukkede landet ned«. Pubberne forblev åbne, mens resten af Europa gik i hi, fodboldkampe blev spillet på fyldte stadioner, hestevæddeløb med 100.000 tilskuere blev afholdt – alt sammen led i planen om at opnå flokimmunitet. Premierministeren gav efter eget udsagn »hånd til alle han mødte«.

Men pludselig advarede SAGE (regeringens videnskabelige råd, red) om massedød, hvis denne kurs fortsatte. Der blev slået hårdt bak, og få dage senere holdt nationen vejret, mens premierministeren kæmpede for sit liv.

En feel-good-premierminister

Siden har alt været relativt kaotisk. Lockdown var hård og varede længere end på kontinentet. Det første stykke tid, mens premierministeren var rekonvalescent, var det uklart, hvem der faktisk ledede landet. Og konsekvenserne for økonomien var brutale.

I april alene mistede den britiske økonomi 25 procent i værdi. Regeringen havde forudsagt en hurtig V-formet genkomst, men lige nu ligner grafen på den økonomiske situation mere et L.

Et stort problem for Johnson-regeringen er, at regeringskabinettet er sammensat af politikere, fordi de er parate til at sværge en Brexit-musketer-ed snarere end på grund af deres faglige og politiske kompetence. Thatchers finansminister, Michael Hesseltine, blev på et tidspunkt spurgt, hvor mange fra Johnsons kabinet, der ville have haft en chance for at sidde i Thatchers regering. Svaret var nul.

Koncentration af kræfterne for at opnå et tilfredstillende Brexit-resultat betød, at regeringen var absolut uforberedt på pandemiens komme.

Det gavnede heller ikke den sag, at premierministeren tilsyneladende ikke gad sætte tid af til at deltage i de sikkerhedsmøder, hvor man diskuterede indsatsen mod COVID-19 tilbage i februar og marts – fordi de lå i weekenden, hvor han helst ville tage på landet. Boris Johnson er kendt som en leder med meget kort tålmodighed. Som en mand, der er dygtig til at frempiske energi og umiddelbar begejstring, men som ikke bryder sig om detaljer og hjemmearbejde.

Heri ligger måske den største udfordring lige nu. For vejen ud af COVID-19-krisen vil i høj grad kræve detaljernes kunst. Boris Johnsons regering var sat op til to ting: At få Brexit over stregen og at påbegynde den decentralisering af magten, som er Boris Johnsons magtfulde særlige rådgiver Dominic Cummings store plan.

Men alle de midler, der var afsat til at føre Cummings store tanker ud i livet, synes nu at være hældt i det uopfyldelige COVID-19-hul i økonomien. Forsigtige gæt fra Office of Budget Responsibility (OBR) peger på, at det alene for kalenderåret 2020 beløber sig til mere end 300 milliarder pund (ca. 2.700 milliarder kroner). Vidtløftige planer om at sparke gang i det slidte Nordengland må følgelig formodentlig udskydes.

Hvad COVID-19 kommer til at betyde for Brexit er også uvist. Det tyder nu på en meget smal – eller slet ingen – aftale med EU. Forude venter det fuldstændigt uforudsigelige scenarie af et No deal COVID-19. Hvad det kommer til at betyde for den trængte britiske økonomi, er  umuligt at spå om.

Boris Johnson vil gerne være Churchill, men indtil nu har han mest været en feel-good-premierminister, der lover medvind på cykelstien. Hvordan mon han vil klare sig i den stive modvind, der venter? Der er ingen tvivl om, at han under sin sygdom fik oparbejdet en enorm sympati hos sine landsmænd. Men forude venter regningen for både Brexit og COVID-19, og den kan selv BoJo ikke løbe fra.

Serie

Globalt lederskab under coronakrisen

Hvordan har verdens store lande og deres ledere klaret coronakrisen – indtil videre? Det undersøger Information i denne lederserie.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her