Leder

Conte – fra marionetdukke til statsleder

Coronakrisen har givet Italiens premierminister Giuseppe Conte stor politisk styrke og hjulpet ham med at lægge sit image som marionetdukke bag sig. Men den økonomiske krise er en bombe, der kan sprænge Contes popularitet i stumper og stykker
’I en italiensk politisk kultur, som ofte er karakteriseret af råbende, populistiske, uberegnelige politikere, er premierminister Giuseppe Conte blevet set som en fornuftsbestemt leder, der talte klart og tydeligt om de grumme realiteter og de forestående udfordringer. Og samtidig som en politiker med modet til at tage de nødvendige beslutninger,’ skriver Martin Gøttske i denne leder.

’I en italiensk politisk kultur, som ofte er karakteriseret af råbende, populistiske, uberegnelige politikere, er premierminister Giuseppe Conte blevet set som en fornuftsbestemt leder, der talte klart og tydeligt om de grumme realiteter og de forestående udfordringer. Og samtidig som en politiker med modet til at tage de nødvendige beslutninger,’ skriver Martin Gøttske i denne leder.

Filippo Monteforte

Udland
16. juli 2020

Det kan virke paradoksalt. Det har været på Giuseppe Contes vagt som premierminister, at katastrofen er væltet ind over Italien. Næsten 35.000 italienere er døde med COVID-19, landet har været paralyseret, hundredtusinder er kastet ud i arbejdsløshed, og man står nu foran den værste økonomiske recession siden Anden Verdenskrig.

Og alligevel er 55-årige Conte i dag en yderst populær politiker. Langt mere populær, end før hele miseren ramte. Meningsmålinger viser, at 60 procent af italienerne har tillid til hans faste hånd på roret, nu hvor pandemien er ved at stilne af.

Italien var det første land i Europa, der for alvor blev ramt af coronavirussen, og Conte fik dermed også den svære opgave at være den første af de vestlige demokratiers ledere, som skulle indføre hidtil usete og drastiske tiltag, der lukkede samfundet ned for at mindske smittefaren, og som ville få uoverskueligt store konsekvenser for Italiens allerede skrantende økonomi. Andre europæiske ledere gik efterfølgende ned ad den sti, som Conte anviste.

Selv om han til tider snublede, tøvede og måske også tog nogle omveje, så lod et flertal af de italienske vælgere til at være villige til at give ham forholdsvis lang snor, da de anerkendte, hvor usædvanlig en situation landet befandt sig i.

I en italiensk politisk kultur, som ofte er karakteriseret af råbende, populistiske, uberegnelige politikere, er Conte blevet set som en fornuftsbestemt leder, der talte klart og tydeligt om de grumme realiteter og de forestående udfordringer. Og samtidig som en politiker med modet til at tage de nødvendige beslutninger.

Med coronakrisen er det lykkedes ham at opdyrke et image af pålidelighed, ansvarlighed, empati og som italienernes beskytter. Krisen gjorde ham til begivenhedernes centrum – han stod ikke længere i skyggen af andre politikere, som inden krisen i høj grad satte dagsordenen og dermed rammen for Conte som politiker.

Nu har det i stedet været coronakrisen, som har defineret ham.

En svag marionetdukke

Conte var en ukendt juraprofessor fra Firenze, da han i juni 2018 blev hentet ind for at lede den umage koalitionsregering med Femstjernebevægelsen og det yderliggående højreparti Lega.

Han havde ingen politisk erfaring, var ikke medlem af et parti og havde ingen politisk base. Den italienske presse beskrev ham som en svag marionetdukke, hvis snore blev ført af landets reelle ledere, de to vicepremierministre, lederen af Femstjernebevægelsen, Luigi Di Maio, og især af lederen af Lega, Matteo Salvini.

Men snorene blev dog løsnet, så snart han udviste politisk tæft og stædighed, da han formåede at beholde sin premierministerpost, selv om regeringen med Lega og Femstjernebevægelsen kollapsede i september. I stedet satte han sig i spidsen for den nuværende regeringskonstellation med Femstjernebevægelsen og centrum-venstre-partiet PD.

Med coronakrisen har han for alvor sat sig for bordenden af italiensk politik. Både som lederen, der har samlet mere magt omkring sig, end tidligere premierministre har været i stand til, og som samtidig har scoret point på hjemmebanen ved at presse resten af EU hårdt for at komme Italien til undsætning.

Den økonomiske krise

Efter Europa i starten af krisen skamløst vendte Italien ryggen, står landet nu til at få en gevaldig og tiltrængt del af EU’s genopretningsfond på 750 milliarder euro. En udvikling, der gav EU-skeptiske italienske politikere så stor en mavepuster, at de i hvert fald for en stund havde svært ved at sælge billetter til deres sædvanlige vredesudbrud mod unionen.

Især har Matteo Salvini, Italiensk politiks førstemand de sidste år, mistet pusten under coronakrisen. Selv om hans parti Lega fortsat står til at være Italiens største med en vælgeropbakning på omkring 25 procent, så er det alligevel 12 procentpoint mindre end sidste år, og Salvini, der har opbygget sin popularitet på en fremmedfjendsk retorik og angreb på EU, har haft svært ved at trænge igennem og lider samtidig under, at han har slingret og været uklar om sin coronapolitik.

Men italiensk politik er som altid eksplosiv, og den økonomiske krise, som Italien nu bevæger sig ind i – landets økonomi kan skrumpe med op mod 10 procent i år – er en bombe, der kan sprænge Contes popularitet i stumper og stykker.

Contes politiske modstandere vil kunne nyde stor politisk fordel af den frustration og vrede, som næsten uundgåeligt vil sprede sig i befolkningen, når den økonomiske krise for alvor begynder at gøre ondt.

Coronakrisen, der har været med til at give Conte politisk styrke, kan derfor endnu nå også at vælte ham.

Serie

Globalt lederskab under coronakrisen

Hvordan har verdens store lande og deres ledere klaret coronakrisen – indtil videre? Det undersøger Information i denne lederserie.

Seneste artikler

  • Ét år med BoJo, COVID-19 og kaos

    25. juli 2020
    Boris Johnson har nu været ved magten i præcis et år. Det har været en rutsjebanetur uden sidestykke. COVID-19 har testet premierministeren til det yderste. Han vandt sit liv i kampen mod sygdommen, men kan let tabe sit politiske projekt til langtidsfølgerne af pandemien
  • Coronakrisen har genfortryllet Merkel: Fra ’lame duck’ til europæisk anfører

    24. juli 2020
    Få ledere har klaret sig så suverænt gennem første fase af coronakrisen som Tysklands kansler Merkel. Hendes stærke nerver og afdæmpede stil har været afgørende. Men hendes momentane succes skyldes også Tysklands føderale struktur og historisk held
  • Coronakrisen presser Kina til en mere konfrontatorisk ledelsesstil

    23. juli 2020
    Virusudbruddet er under kontrol, men den kinesiske økonomi vakler, og partiet med Xi Jinping i spidsen må spille med musklerne ude for at skabe opbakning hjemme
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her