Leder

Coronakrisen har genfortryllet Merkel: Fra ’lame duck’ til europæisk anfører

Få ledere har klaret sig så suverænt gennem første fase af coronakrisen som Tysklands kansler Merkel. Hendes stærke nerver og afdæmpede stil har været afgørende. Men hendes momentane succes skyldes også Tysklands føderale struktur og historisk held
»Pludselig blev Merkel fejret i titusindvis af kommentarer – især for ikke at være Trump: en rolig, uforfængelig kvinde med en doktorgrad i fysik, ja tak. En skruppelløs businessmand med fortid som vært i et realityprogram, nej tak. Pludselig havde den ellers slagne Angie atter et strejf af leader of the free world,« skriver Mathias Sonne i denne leder.

»Pludselig blev Merkel fejret i titusindvis af kommentarer – især for ikke at være Trump: en rolig, uforfængelig kvinde med en doktorgrad i fysik, ja tak. En skruppelløs businessmand med fortid som vært i et realityprogram, nej tak. Pludselig havde den ellers slagne Angie atter et strejf af leader of the free world,« skriver Mathias Sonne i denne leder.

Frank Hoermann

24. juli 2020

Nitusinde menneskeliv, der måske kunne have været reddet! For et halvt år siden havde det lydt som en katastrofe, som de færreste demokratiske ledere ville overleve politisk. Det har coronaepidemien ændret grundigt på.

I Merkels Tyskland gælder det på to fronter:

For det første har Europas største befolkning »kun« oplevet cirka nitusind dødsfald med corona. Det er under en tredjedel af Frankrig og Italien, og med cirka 2.500 daglige tyske dødsfald i snit har corona faktisk ikke øget dødelighedsraterne. Den første bølge af pandemien var for Tyskland således milevidt fra de frygtede dimensioner.

For det andet har Angela Merkel ikke bare overlevet krisen, men foretaget en utrolig politisk vandring, siden pandemien langsomt sneg sig ind i Tyskland i begyndelsen af året: En vandring fra at være en lame duck, der på det yderste af sit lange kanslerskab allerede var slagtet som forkvinde i sit eget parti, til at være den suveræne »krisekansler«. Med en uhørt stigning fra cirka 25 til næsten 40 procent opbakning til CDU/CSU på hjemmefronten kan Merkel med ny styrke nu føre Tyskland og Europa mod nye tider.

Det kan også udtrykkes mindre rosenrødt:

Uden coronakrisen, recessionen og det geopolitiske jordskred ville Merkel formentlig have lidt en langsom død som kansler i CDU/CSU, hvor hun ikke engang har formået at køre en efterfølger i stilling. Med coronakrisen og de europæiske udfordringer nærmest svæver hun nu over alle de åbne spørgsmål i sit parti – og over alle praktiske problemer og drastiske udfordringer, som krisen medfører ude i de 16 tyske delstater.

Det ses ved coronaudbruddene ved gigaslagteriet Tönnies i Nordrhein-Westfalen, hvor østeuropæiske sæsonarbejdere bor og arbejder under forhold, der er uegnede for mennesker, men velegnede for coronasmitte. Dette systemiske problem er ikke kommet i berøring med Merkel, men landet ved Merkels mulige efterfølger, delstatens ministerpræsident Armin Laschet, der har gjort en ret uheldig figur.

Ja tak til Merkel

Men hvorfor er det gået så glat for Merkel, at tre ud af fire tyskere ser hendes krisepolitik som vellykket eller meget vellykket?

Først og fremmest leder hun et land med et relativt dyrt sundhedssystem med masser af intensivpladser, hvor der hurtigt kunne indføres omfattende test og inddæmning af smitten.

Selv var Merkel tøvende i begyndelsen. Mens Macron med patos talte om den franske »krig mod corona«, opfordrede Merkel forsigtigt til sund fornuft, solidarisk handling og tiltro til videnskaben.

Først i sin usædvanlige tale til nationen i marts blev hun mere emotionel – på et tidspunkt hvor flere sydeuropæiske lande havde indført strikte udgangsforbud, og flere af Tysklands nabolande som Polen og Tjekkiet og kort derefter også Danmark havde lukket de nationale grænser. Men Merkel så både nedlukning og grænselukning som den allersidste udvej i et åbent demokrati.

»For en som mig« – altså en tidligere DDR-borger – »kan den slags indskrænkninger i bevægelsesfriheden kun retfærdiggøres i den absolutte nødvendighed«, sagde hun.

Da indskrænkningerne kom få dage senere, havde hun altså lagt budskabet: Nedlukningen er absolut nødvendig – gå med mig.

Denne følelsesmæssige forberedelse af befolkningen behersker Merkel mesterligt med sin rolige stil. For de mere rationelt betonede borgere skabte hun endda et smash hit, da hun i maj forklarede faktorer som reproduktionsraten. Klippet med hendes simple forklaring af en eksponentiel stigning gik viralt med engelske undertekster, og pludselig blev Merkel fejret i titusindvis af kommentarer – især for ikke at være Trump: en rolig, uforfængelig kvinde med en doktorgrad i fysik, ja tak. En skruppelløs businessmand med fortid som vært i et realityprogram, nej tak. Pludselig havde den ellers slagne Angie atter et strejf af leader of the free world.

Men kan hun bruge energien og genfortryllelsen som suveræn krisekansler til noget?

Nej, nej og nej, lyder hendes svar på det evige spørgsmål om en femte regeringsperiode fra 2021-2025 – også selv om CDU/CSU kommer i knibe uden Merkel. På europæisk plan har hun derimod smidt både livrem og seler og taget en meget stor og for Merkel meget usædvanlig chance i parløbet med Macron. Coronakrisen er altså også en europæisk chance midt i den genfortryllede Merkel-opblomstring. Hvis ikke en anden bølge skyller det hele væk igen.

Serie

Globalt lederskab under coronakrisen

Hvordan har verdens store lande og deres ledere klaret coronakrisen – indtil videre? Det undersøger Information i denne lederserie.

Seneste artikler

  • Ét år med BoJo, COVID-19 og kaos

    25. juli 2020
    Boris Johnson har nu været ved magten i præcis et år. Det har været en rutsjebanetur uden sidestykke. COVID-19 har testet premierministeren til det yderste. Han vandt sit liv i kampen mod sygdommen, men kan let tabe sit politiske projekt til langtidsfølgerne af pandemien
  • Coronakrisen presser Kina til en mere konfrontatorisk ledelsesstil

    23. juli 2020
    Virusudbruddet er under kontrol, men den kinesiske økonomi vakler, og partiet med Xi Jinping i spidsen må spille med musklerne ude for at skabe opbakning hjemme
  • Trump dumper til coronaeksamen. Men er USA’s svigt virkelig hans skyld?

    21. juli 2020
    Gennem historien har myndigheder altid søgt at skjule eller nedtone udbrud af smitsomme sygdomme. Sådan er det også denne gang, men præsident Trump er i en klasse for sig, selv om han næppe kan tillægges hele ansvaret for USA’s svigt i bekæmpelsen af COVID-19
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Anker Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Poul Anker Juul
Poul Anker Sørensen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Jeg har såmænd altid siddet her nord for Gedser og været ret begejstret for Angela Merkel.
Det har Merkel så ikke haft meget glæde af, da hun jo vælges eller vrages af de tyske vælgere.

Men hun faldt med ære i 2015, dengang hun lukkede 1 mio mellemøstlige flygtninge ind i Tyskland - flygtninge, som var strandet på Balkan og i Ungarn.

Jeg kan kun se medmenneskelig grunde til denne åbning af Tyskland .... selvfølgelig vidste Merkel, at CDU ville tabe vælge på denne åbning; men dog næppe i hvor høj grad AfD ville blive lukket ind i det politiske spil i Tyskland .... og en million flygtninge, der skal have kost & logi er en stensikker omkostning for det tyske samfund .... så jeg ser kun medmenneskelig grunde til åbningen.

Nu får Merkel så en værdig afslutning på sin Kansler-periode - og godt for det.

Peter Beck-Lauritzen, Gert Romme og Søren Dahl anbefalede denne kommentar

@ Torben Lindegaard,

Jeg giver dig ret langt hen af vejen. Og jeg syntes også, vi skal være taknemlige overfor Angela Merkel. For det tidligere CDU i samarbejde med CSU var ikke ligefrem nogen godgørende institution - hverken i forhold til udlandet eller internt i forhold til arbejderklassen.

Men jeg ser nu ikke flygtninge som et økonomisk problem - nærmere som en investering. Og dette at konsumere er lige så vigtigt i et moderne samfund som at arbejde og betale skat.

Hvis konsumeringen reduceres, skaber det ganske store problemer for samfundet over en bred front. Og det var faktisk på gang, da Vesttyskland tog ansvar for Østtyskland. Her var de private D-mark-sparepenge lagt under puden i stedet for at arbejde aktivt i banken, og økonomien havde faktisk tabt fart.

Jørgen Mathiasen

Netop som Sonnes artikel skal til at gå i dybden, holde den op. Har chefredaktøren klippet resten fra?

Hvilke problemer CDU/CSU eventuelt kan komme ud i, er ikke godt at vide, men foreløbig står unionen til igen at blive kanslerfraktion i den næste Forbundsdag. Så skal man bare vende det om for at opdage den virkelige problemindehaver: centrum-venstre, som ikke er i nærheden af et flertal. (Opfordring til Sonne: Sæt SPD på dagsordenen).

Skulle centrum-venstre grave unionen vandet væk, som man siger på tysk, så skulle SPD vinde midten i tysk politik. I stedet har Kevin Kühnert haft en hovedrolle i at lede partiet ud i en konkurrence med venstrepartiet om vælgerne længst til venstre, og der er ikke noget flertal. Unionen kan næppe tro sit eget held: Centrum-venstre har opgivet centrum, - forklaringen på Merkels aktuelle opinionstal, og behøver derfor ikke at bekymre sig om de komplet forstyrrede og ubelærbare længst ude til højre. Det er kun en fordel, ikke at være forpligtet på de styrvolter.

Den eneste faktor, som synes at kunne forhindre en ny forbundsregering med De Grønne som juniorkoalitionspartner, er opstillingen af Markus Söder som kanslerkandidat, og et SPD, der gør sig valgbar for midten. Söder er ganske vist en usædvanlig snu politiker, som kan give den som verdensfornuften selv, inden han stiller sig op i et øltelt og ruller hele den stokkonservative magtbrynde og uforstilte dumhed ud, - det hele foregår iført janker og ledsaget af blæsermusik, men opstillingen af en kansler fra Bayern er muligvis en tand for meget netop for midten i tysk politik, og der afgøres regeringsspørgsmålet.

Jørgen Larsen

"Det er under en tredjedel af Frankrig og Italien, og med cirka 2.500 daglige tyske dødsfald i snit har corona faktisk ikke øget dødelighedsraterne. Den første bølge af pandemien var for Tyskland således milevidt fra de frygtede dimensioner."

Der er forhåbentlig ikke 2.500 daglige dødsfald ;-).

Kenneth Lund

Er dette en joke?
Skulle alt den skade hun har påført Europa være glemt fordi hun tilfældigvis ikke dummede sig under en epidemi.

Torben Lindegaard

@Jørgen Larsen 24. juli, 2020 - 16:41

2.500 døde tyskere pr. dag passer vist meget godt.

I Danmark døde der i gennemsnit i 2019 150 personer pr. dag.

Så det tyske taler 16,7 gange højere

Finn Thøgersen

Jørgen Larsen,

Det er ca 2500 døde dagligt AF ALLE ÅRSAGER

Covid-19 dødsfaldene er så en beskeden del heraf, men opvejes af faldende antal døde af andre årsager, nok især de sædvanlige sæson plager som influenza, lungebetændelse osv