Leder

Coronakrisen presser Kina til en mere konfrontatorisk ledelsesstil

Virusudbruddet er under kontrol, men den kinesiske økonomi vakler, og partiet med Xi Jinping i spidsen må spille med musklerne ude for at skabe opbakning hjemme
»Jo længere krisen trækker ud, desto større er risikoen for, at nye konflikter kommer til, og at de eksisterende eskalerer,« skriver Lasse Karner i denne leder om Kina, Xi Jinping og det kommunistiske styre i vores serie om det globale lederskab under coronakrisen.

»Jo længere krisen trækker ud, desto større er risikoen for, at nye konflikter kommer til, og at de eksisterende eskalerer,« skriver Lasse Karner i denne leder om Kina, Xi Jinping og det kommunistiske styre i vores serie om det globale lederskab under coronakrisen.

NICOLAS ASFOURI

Udland
23. juli 2020

Forleden fejrede Kinas kommunistparti sin 99-års fødselsdag. I Folkets Dagblad, der er partiets avis, skete det med en hyldest til egen indsats under coronakrisen.

»Denne store kamp har tydeligt demonstreret det fremragende politiske lederskab af Kinas kommunistparti og vores socialistiske system,« fremgik det, før rosen blev rettet mod partichef Xi Jinping:

»Under partiets resolutte ledelse med kammerat Xi Jinping som kernen har Kina kæmpet en omfattende folkets krig. Det kinesiske folk forenede sig for at bekæmpe pandemien, gjorde store ofre og opnåede store strategiske resultater.«

Krigsretorikken blev første gang taget i brug af Xi tilbage i februar på et tidspunkt, hvor virussen mere var et kinesisk end et globalt problem. Dengang i februar havde Kina registreret 46.550 tilfælde af COVID-19. Resten af verden havde tilsammen under 100 tilfælde. I dag ligger Kinas coronatal stabilt på omkring 85.000, mens det globale smittetal er på flere end 14 millioner med over en halv million døde.

En folkets krig er partijargon for en indsats, der kræver hele samfundets fulde opmærksomhed og underkastelse. Kinas nedlukning af millionbyen Wuhan og dernæst mange andre dele af landet var ikke kun kontant og til tider brutal, den var også effektiv. På den baggrund kan det ikke undre, at kommunistpartiet roser sig selv.

400.000 kinesere har under krisen søgt om optagelse i kommunistpartiet, beretter Folkets Dagblad. Hvor galt det er gået i andre lande, får også rigeligt med spalteplads. Det samme kan ikke siges om Kinas katastrofale håndtering i begyndelsen, hvor de udslagsgivende første uger blev formøblet.

I dag står det klart, at en decideret mørklægning fandt sted, og at en række læger blev truet til at tie, mens myndighederne fastholdt, at alt var under kontrol.

En af lægerne, Li Wenliang, er siden blevet æret som en national coronahelt. Men vel at mærke først efter, at landets sociale medier eksploderede i et vredesudbrud, da det kom frem, at han var død af den sygdom, han forsøgte at advare imod.

En bekymrende kombination

Et lavt smittetal kombineret med en storstilet propagandakampagne og fortsat nultolerance over for kritikere har sikret ro hjemme i Kina. Fokus er i stedet flyttet til økonomien. Kinas fabrikker måtte lukke ned på grund af smittefaren, og da de var klar til at åbne igen, var deres kunder i udlandet coronaramte.

Den kinesiske vækst var i forvejen ved at tabe pusten – nu er den i minus. For ledelsen i kommunistpartiet er det en alvorlig situation. Partiets legitimitet som eneste magtfaktor i verdens folkerigeste nation hviler på to ting: løftet om konstant velstandsfremgang og en nationalistisk historieskrivning med partiet selv i centrum. Når økonomien går ned, tager nationalismen over. Det har ført til en mere pågående og ofte aggressiv linje over for udlandet.

På den ene side præsenterer Kina sig selv som en succesfuld og fredelig del af pandemiløsningen. På den anden side slår landet hårdt ned på udenlandsk kritik og har samtidig optrappet konflikter både nært og fjernt.

Grænsestriden mellem Indien og Kina har for første gang i årtier kostet menneskeliv, Japan klager over et uhørt stort antal kinesiske skibe i dets farvande, EU raser over kinesisk desinformation, og i Australien er regeringen lagt på is af Kina for at opfordre til en uafhængig undersøgelse af virussens oprindelse.

For Xi Jinping er det et spørgsmål om at fremstå som en handlekraftig leder og beskytter af landets grænser og interesser. Kampen mod de ydre fjender er en fast bestanddel af partipatriotismen. At der for tiden er mange af dem, er intet tilfælde.

I 2021 fylder kommunistpartiet 100 år. Xi har lovet den kinesiske befolkning, at det er året, hvor fattigdom bliver udryddet i Kina, og hvor hele nationen opnår status af et moderat velstående samfund. Når den tid kommer, er Folkets Dagblad garant for en national hyldest af partiets bedrifter. Men viser det sig, at pandemien fortsætter, og at den kinesiske vækst ikke vender tilbage til samme styrke, kommer propagandaapparatet på overarbejde.

Det ville hverken være godt nyt for Kina eller omverdenen. Et økonomisk presset og mere nationalistisk kommunistparti er en bekymrende kombination. Coronakrisen har været en katalysator for en i forvejen mere konfrontatorisk kinesisk ledelsesstil. Jo længere krisen trækker ud, desto større er risikoen for, at nye konflikter kommer til, og at de eksisterende eskalerer.

Serie

Globalt lederskab under coronakrisen

Hvordan har verdens store lande og deres ledere klaret coronakrisen – indtil videre? Det undersøger Information i denne lederserie.

Seneste artikler

  • Ét år med BoJo, COVID-19 og kaos

    25. juli 2020
    Boris Johnson har nu været ved magten i præcis et år. Det har været en rutsjebanetur uden sidestykke. COVID-19 har testet premierministeren til det yderste. Han vandt sit liv i kampen mod sygdommen, men kan let tabe sit politiske projekt til langtidsfølgerne af pandemien
  • Coronakrisen har genfortryllet Merkel: Fra ’lame duck’ til europæisk anfører

    24. juli 2020
    Få ledere har klaret sig så suverænt gennem første fase af coronakrisen som Tysklands kansler Merkel. Hendes stærke nerver og afdæmpede stil har været afgørende. Men hendes momentane succes skyldes også Tysklands føderale struktur og historisk held
  • Trump dumper til coronaeksamen. Men er USA’s svigt virkelig hans skyld?

    21. juli 2020
    Gennem historien har myndigheder altid søgt at skjule eller nedtone udbrud af smitsomme sygdomme. Sådan er det også denne gang, men præsident Trump er i en klasse for sig, selv om han næppe kan tillægges hele ansvaret for USA’s svigt i bekæmpelsen af COVID-19
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Et misrøgtet demokrati som det amerikanske er næsten lige så farligt som kinesernes system.

Claus Nielsen, Alvin Jensen, Tommy Clausen, Danny Hedegaard og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Niels Jakobs

Ja analogien med Trumps USA og her beskrevne PRC situation er sørme slående, de er begge afhængige af velstands fremgang til masserne og slår nationalistiske strenge an for at kompensere. Kan man tænke sig, at en rask krig kan mobilisere befolkningernes tilslutning. Desværre ja , for alle har glemt krigens omfattende gru og tragedie, fordi dette ikke i sandt omfang kan viderebringes de nye generationer.

Hvis kommunist partiets magtmonopol trues for alvor, vil de trække i nødbremsen, altså krig. Om analogien med Trumps USA holder her også, frygter jeg, selvom vi hører netop nu, at Pompeo er den voksne i Whitehouse.

Claus Nielsen, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Tommy Clausen, Torben Bruhn Andersen, uffe hellum, ingemaje lange og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Fakta fejl? Jeg tror mig ha læst at Kinas GDP øgede med 4% andet kvartal? Vist, efter et dybt dyk i det første. Her fra sidelinjen, p.t i en tidligere koloni: som jeg forstår Asien: de etniske grupper er selvfølgelig ikke udelt begejstrede for deres statsledelser, som danskere ikke er for deres. Men tanken om igen at styres af ”Vesten” er endnu mere ubehagelig. De ved hvad ”vestlige værdier” betyder for dem. Deng dynastiets basis: Aldrig mere skal andre bestemme over Kina, det tror jeg har folkelig støtte, Xi eller ej. Og husk: kinesere er ikke som vi: 20 millioner +,+ døde under Maos regime – han er stadig folkehelt: smed vest dominerede republikanere ud [tyske generaler] og Japan ud, ”vesten” havde doneret en del af Kina til Japan efter WWI. De kinesere jeg har levet med – udenfor Kina – er stolte over deres etniske gruppes fremgange, jeg opfatter det ikke som nationalisme, men ”kineserisme”.

Arne Albatros Olsen

USA er the devil we know, og Kina er det nye dumme svin på verdensscenen, der som alle stormagter i den grad misbruger deres magt, dels overfor deres egen befolkning og alle deres naboer.
De har intent enorme problemer på hjemmefronten med stor arbejdsløshed, store oversvømmelser i mange provinser. Yderligere fusker de med samtlige tal med alt fra coronaofre, smittetal økonomi etc.
Fødevarepriserne vil stige voldsomt i Kina til efteråret, fordi høsten slår fejl eller ligefrem er ødelagt af mange naturkatastrofer.

Faktisk er Kina under CCP's ledelse på sin egen måde lige så disfuktionel som USA.

Det kan kun gå helt galt.

Dennis Tomsen, Rolf Andersen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar