Leder

EU fandt pengene og ødelagde stemningen

EU landede tirsdag morgen sin store genopretningsaftale. Alle stats- og regeringschefer har erklæret sig som vindere, og i Danmark har vi set en triumferende Mette Frederiksen vende hjem med en rabat, der er vokset fra en mia. kroner til 2,8 mia. I virkeligheden er der både godt og skidt i aftalen – og vejen dertil har været grim
Præsident for det Europæiske Råd Charles Michel og EU-Kommissionens præsident Ursula Von Der Leyen landede sammen med regeringenslederne en aftale tidligt tirsdag morgen.

Præsident for det Europæiske Råd Charles Michel og EU-Kommissionens præsident Ursula Von Der Leyen landede sammen med regeringenslederne en aftale tidligt tirsdag morgen.

Stephanie Lecocq/Ritzau Scanpix

22. juli 2020

De holdt afstand til det sid- ste, alt for stor afstand, EU’s stats- og regeringschefer. Men til sidst, efter næsten fire døgns pokerlignende forhandlinger, smed de maskerne og fandt hinanden.

EU-topmødet sluttede tirsdag morgen kl. 5.30 med et kompromis, hvis tilblivelse mildest talt har været uskøn at følge, men som ikke desto mindre må kaldes historisk.

For når alle topmødeaftalens begræns- ninger er blevet blotlagt, alle national- egoistiske motiver udstillet, og alle hår i suppen gransket, står det tilbage, at det europæiske fællesskab har evnet at udvise intern solidaritet gennem at sikre hårdt kriseramte medlemmer økonomisk støtte af hidtil uset omfang ved for første gang at optage fælles lån på de internationale finansmarkeder og ved at identificere nye fælles indtægtskilder med klart grønt islæt som redskab til at betale lånene tilbage, det hele kombineret med krav til støttemodtagere om at leve op til en række grønne betingelser og retsstatslige principper foruden økonomiske reformer.

Taget for pålydende er dette under ét udtryk for en sjælden grad af solidaritet i EU, for vilje til at holde fokus på den grønne omstilling og for beslutsomhed på at beskytte demokratiske værdier og retsstatsprincipper i Europa.

Mere konkret har det ekstraordinære EU-topmøde med en tekst på 67 sider vedtaget at tilvejebringe 750 milliarder euro til den genopretningsfond, der skal muliggøre håndtering af coronakrisen i form af 390 milliarder som tilskud til vær- digt trængende lande suppleret med 360 milliarder i form af lån.

Disse 750 milliar- der kommer oven i de 540 milliarder euro i kortsigtet krisehjælp, som eurogruppen vedtog i april. Og de kommer som sup- plement til det nye, udvidede EU-budget for 2021-27 på 1.074 milliarder euro, som topmødet også har vedtaget. Alt i alt en kolossal økonomisk genopretningskraft – i danske kroner udgør budget og fond tilsammen 13.580 milliarder.

Pengene i genopretningsfonden må ikke bruges til hvad som helst, men skal blandt andet kanaliseres over i grøn omstilling af økonomien og fremme af digitalisering. Tilsvarende skal 30 pct. af det nye budget bruges på tiltag, der fremmer klimabeskyttelse. Og hvis et land ikke lever op til EU’s grundlæggende principper – for eksempel ved at knægte domstolenes ua ængighed af staten – skal fællesskabet som noget nyt kunne tage tilskud fra landet.

Det lån, der skal muliggøre genopret- ningsfonden, skal optages af EU-Kom- missionen på vegne af alle medlemslande og dermed sikre gunstigere lånevilkår, end hvis for eksempel Grækenland eller Italien selv skulle ud på finansmarkedet.

Lånet skal af EU betales tilbage i perioden 2028-2058, og tilbagebetalingen tænkes finansieret via nye EU-indtægter i form af blandt andet en EU-afgift på ikke-gen- anvendt plastik med virkning fra 2021, en CO2-told og en digital afgift fra 2023, en udvidelse af EU’s CO2-kvotesystem til også at omfatte luft- og skibsfart samt måske en afgift på finansielle transaktioner.

Næring til forstærket mistillid

I kompromisaftalen indgår også, at lande, der modtager tilskud og lån fra fonden, skal kunne forpligtes til øko- nomiske reformer for at sikre, at den nationale økonomi bevæger sig mod at blive selvbærende.

Et kvalificeret flertal af EU-lande er nok til at godkende sådanne reformplaner. Enkeltlande får ikke – som ellers forlangt af Holland – ret til at ned- lægge veto mod støtte til et andet land, men der er dog indført en ’nødbremse’ i aftalen, som giver et enkelt land ret til at indbringe Kommissionens påtænkte godkendelse for Det Europæiske Råd, hvor landene så skal forholde sig til det, før Kommissionen må udbetale støtten. Det synes ikke ganske klart, hvad denne behandling i Rådet indebærer.

Med aftalen i hus er alle de udmat- tede aktører nu forenede i at udlægge resultatet som en stor sejr for EU, for dem selv og for deres respektive nationer og borgere. Tirsdagen igennem genlød de europæiske medier af søvndrukne, men euforiske forhandleres besyngelse af den nyfundne europæiske enighed.

Men selv om meget i pakken altså er godt, har vejen dertil været grim. Pengene er fundet, men stemningen er ødelagt, kan man sige.

Den sparsommelige gruppe – Danmark, Østrig, Holland og Sverige samt til sidst også Finland – har til det sidste kæmpet for, at de fattige EU-lande fik mindst muligt i tilskud og mest muligt som lån, de skal betale tilbage. Og øvelsen er lykkedes i den udstrækning, at kansler Angela Merkel og præsident Emmanuel Macron samt EU-Kommissionens oprin- delige forslag om 500 mia. euro i tilskud er skrumpet til 390 mia.

Stadig et stort beløb, men spareban- dens ageren har fået andre landes for- handlere til at kalde de fire lande ’de nærige’, ’de egoistiske’ eller ’gnierne’, og Italiens premierminister, Giuseppe Conte, beskyldte søndag sparebanden for at afpresse med sine skrappe betin- gelser om økonomiske reformer som vilkår for lån og støtte. I Sydeuropa ser man for sig at skulle lægges i samme økonomiske spændetrøje, som blandt andet Grækenland blev påtvunget af Tyskland og den såkaldte trojka under finanskrisen.

Sparebanden – med tre ud af fire lande ledet af socialdemokrater – har således sat et nyt skel i Europa og givet næring til forstærket mistillid mellem nord og syd og til EU-projektet som sådan.

Det samme kan siges om topmødets slagsmål mellem på den ene side Ungarn og Polen og på den anden flertal- let af lande om det nye princip om at kunne nægte udbetaling af EU-midler til medlemslande, der ikke lever op til EU-traktaternes grundlæggende retsstatsprincipper og værdier. Også her kan man om resultatet sige, at det er temmelig uklart og tvetydigt.

Jean Asselborn, Luxembourgs udenrigsminister, konstaterede mandag i tysk radio, at EU netop nu giver indtryk af at være »delt i fire stykker – nord, syd, øst, vest – og ingen ved rigtig, hvad der holder det hele sammen på midten«.

Ikke i tide

Så selv om vejen til det natlige kom- promis har handlet om enorme penge- beløb, så fremstår det ikke så meget som en udmøntning af fælles værdier, sna- rere som et slagsmål mellem interesser.

Det er karakteristisk, at der i slutspillet blev skåret et tocifret milliardbeløb i en række EU-programmer vedrørende grøn omstilling (Just Transition Fund), sundhed (EU4 Health) og forskning (Horizon) og i stedet skruet op for de individuelle rabatter til landene i sparebanden. Her i landet kommer vi de næste døgn til at høre en del om, at Mette Frederiksen er vendt triumferende hjem med en rabat, der er vokset fra én mia. kr. til 2,8 mia.

Nu skal alle studere detaljerne i den endelige tekst og regne sig frem til, hvem der har vundet hvor meget på hvilke om- råder.

Alle stats- og regeringschefer vil med sikkerhed erklære sig som vindere.

Imens vil andre gruble over, hvad det hele betyder for det europæiske sam- menhold og den europæiske fremtid.

Under det næsten fire døgn lange topmøde har 77.000 europæere, heri- blandt mange fremtrædende klimafor- skere, skrevet under på en online-appel forfattet af Greta Thunberg og hendes unge aktivistvenner, der erklærer, at det eksisterende system ikke i tide kan levere på de klimamål, Parisaftalen har knæsat og EU-landene forpligtet sig på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Johnny Christiansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • Viggo Okholm
  • Jesper Eskelund
  • Thomas Tanghus
  • Torben K L Jensen
David Zennaro, Johnny Christiansen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Viggo Okholm, Jesper Eskelund, Thomas Tanghus og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

De besparelser er så dumme - og rent ud sagt et spil for galleriet. Vi bliver ikke rigere eller lykkeligere af den rabat, og det ville have været superdejligt, hvis en Tobinskat var noget af det, man var blevet enige om.

David Zennaro, Trond Meiring, Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, anne bach, Peter Knap, Henrik Peter Bentzen, gert rasmussen, Torben Bruhn Andersen, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Lindegaard, Anina Weber, Henrik Leffers, Ervin Lazar, Thomas Tanghus, Torben K L Jensen, Holger Nielsen, Anna Regine Irgens Bromann, Gert Romme, Martin Rønnow Klarlund og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Nu kender vi jo kun overskrifterne, men MF har gjort det okay på Danmarks vegne. Og man skal nok ikke vente ros fra Informations læsere/ debattører. Men som EU tilhænger synes jeg det trods alt er gået okay. Man kan altid ønske sig mere eller noget anderledes, men 30% af pengene skal gå til grøn omstilling og retsprincippet er kommet med. Det var Danmark mod store lande, vi måtte give os nogle steder og fik andre steder.Vi kan være tilfredse.

Birte Pedersen, Lisbeth Glud, Jens Garde, Holger Nielsen, Rolf Andersen, Nike Forsander Lorentsen og Jens Flø anbefalede denne kommentar

Et spritnyt EU-budget af gammelkendt landbrugsstøtte og strukturfonde!

......og et lille forsøg på greenwashing.

Kan godt forstå at regeringen ville af med færrest mulige klejner........

Michael Hullevad, Trond Meiring, jens christian jacobsen og Lene Krathmann Pedersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Det er politik, det her, og derfor er der intet overraskende i, at der bliver taget vare på interesser eller at der falder nogle hårde ord. De er i mange tilfælde berettigede.

Danmark befinder sig i periferien af det europæiske samarbejde, men udenrigsøkonomien holder landet indenfor unionen. Statsministerens budgetmålsætning fra januar-februar blev fejet væk, men tvunget af den britiske udmeldelse har man under budgetforhandlingerne stillet sig midt ud på dansegulvet i et forsøg på at komme billigst muligt fra de mål, kernelandene har stillet op. Man kan ikke forestille sig andet end, at et stort flertal i folketinget giver sin godkendelse af forhandlingsresultatet.

Michael Hullevad, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Danny Hedegaard, Gert Romme, Viggo Okholm, Lisbeth Glud, Helle Walther, Jens Garde, Steffen Gliese og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Danmark har altid haft en grad af EU modstand i befolkningen. Det lyder som en okay aftale, for en fortsat opbakning i befolkningen.
Jeg ser det som en god ting at de enkelte landes særlige behov kommer frem i forhandlingerne, ellers giver undladelsen bagslag fra befolkningen bagefter.

Birte Pedersen, Lisbeth Glud, Helle Walther, Jens Garde, Steffen Gliese og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Vi har en ret stor og moderne finsk-bygget campingvogn, der fint klarer -45 grader, har egen el-forsyning, vandtank og spildevandstank, toilet, brusebad, varmt og koldt vand, og så videre. Den bruger vi mest som en 1. klasses bolig, når vi pendler mellem vores 2 huse på henholdsvis Balkan og Sverige, da vi hele året blot kan køre ind og pause på en rasteplads.

Men ind i mellem tager vi også en lille ferie i Sverige og på Balkan, og her skal man have et såkaldt camping-pas. Med dette campingpas får vi ret god rabat på alle campingpladser, - men det gør alle andre til gengæld også.

Altså - for at kunne betale rabat til alle, har campingpladserne måttet sætte prisniveauet betydeligt på. Og derfor betaler vi faktisk selv rabatten.

Carsten Hansen

Hvis " alle stats-og regeringsledere vil erklære sig som vindere", så kan det vel ikke være helt skidt.
En indikation af at kopromisser er det rigtige.

Men hvis vi vil stå sammen så koster det de rige i forhold til de fattige.
Præcis det samme vil mange af os jo gerne herhjemme, således at uligheden mindskes.
Selvfølgelig skal syden reformeres og østen af med korruptionen, men sammenhold kræver at det plejes.

Birte Pedersen, Jens Flø, Viggo Okholm, Lisbeth Glud, Helle Walther og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Peder Munch Hansen

Hvem er det, der er usolidarisk i EU? De mange angreb på de påpasselige fire undrer mig stadig set i lyset af, at de alle er fire lande – og tag Finland med – der har høje skatter og fordeler pengene, så de har høje, sociale standarder og selv i Finland og Sverige ensartede forhold i nord og syd, øst og vest. De fordeler penge solidarisk. Det er helt i modsætning til stort set hele det øvrige EU, hvor forskellene er store. Men kræverlandene mener, at det er de 4-5 lande, der nu bør være solidariske, selv om kræverlandene ikke vil være det inde for deres egne landes grænser.
Det rige Norditalien vil ikke betale for udvikling i Syditalien og afskaffe social elendighed i syd. Det rige Catalonien vil ikke betale til fattige Sydspanien. Og Prag- og Bratislava-regionerne er blandt de rigeste i Europa og i købekraft langt rigere end Stockholm og Berlin og Hovedstadsområdet, men betaler ikke, så de fattige regioner i de to lande får ordnede forhold.
Frankrig har den fattigste region i hele EU. Den har samtidig klart den højeste arbejdsløshed i EU – og ikke kun en, men fem af de fattigste regioner i hele EU. Fem delstater i Tyskland er under EU’s gennemsnit i købekraft - Hamburg er samtidig den rigeste.
Er det ikke rimeligt, at de lande, der solidarisk kræver skatter ind og fordeler penge solidarisk og samtidig har mindre forskelle mellem rig og fattig borger end de fleste andre lande i hele verden … er det ikke i hvert fald forståeligt, at de diskuterede grænser for, hvor meget de nu skal hente ind i skatter og give frit og kvit til regioner i lande, der ikke selv solidarisk har hentet skatter hjem og fordelt dem, så er er en rimelig harmonisk udvikling?
Er det rimeligt i den grad at anklage de fire-fem lande for egoistisk sparsommelighed, når det også er i den kreds, de eneste lande, der lever op til FN’s mål for ulandsbistand, skal findes? Italien og en række lande, der beskylder for de fire-fem lande for egoisme og at være usolidariske, betaler stort set intet! Er det faktisk ikke et ganske flot kompromis, de fire-fem lande har været med til at skabe?
Er det ikke meget for de fire-fem lande, der gennem klassekamp gennem tiderne har skabt rimelige forhold sammenlignet med andre i EU, skal høre også i Information, at det er dem, der er forkælede?

Finn Sander, Fam. Tejsner, manu ahedo, Michael Hullevad, Daniel Møller, Birte Pedersen, Erik Winberg, Trond Meiring, Michael Friis, Ete Forchhammer , Per Torbensen, Werner Gass, Kurt Nielsen, Jens Flø, Finn Sørensen, Jacob Hejlesen, Henrik Leffers, Henrik Peter Bentzen, Viggo Okholm, Lisbeth Glud, Jan Kauffmann, Henrik Günther, Helle Walther, jens christian jacobsen, Jørgen Skov Nielsen, Jens Garde, Alana Frederiksson og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Det er tankevækkende, at så mange kan udtale sig skråsikkert om forhandlingsresultatet/-kompromisset uden angiveligt at have læst et eneste mødedokument fra ende til anden!

Kim Houmøller, Finn Sørensen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

Med hensyn til de 4 sparsommelige er det svært at afgøre, om de er fortroppen i den europæiske smålighed eller thatcherismens bagtrop. De er nok begge dele.Som smålighedens europæiske avantgarde har de sikkert og desværre en fremtid. Som thatcherismens bagtrop er de forhåbentligt snart en saga blot. NB!Thatcherismens forstået som uddannelsespolitisk tunnelsyn - det, som kommer til udtryk i Helge Sanders "Fra forskning til faktura", det,som har forvandlet universitetet til et produktionskoncern og derved og i sagens natur gjort humaniora og humanismen til en sikker taber.

Jens Ole Mortensen

Hvorfor er et europæisk pandemiberedskab ikke nævnt. Man satser på at kommer der flere bølger af corona så lukker man samfundet ned, med enorme økonomiske følger. Men statskasserne yder så støtte til berørte brancher og virksomheder. I stedet kunne man satse på at være velforberedt med en plan mod pandemi og hurtigt få inddæmmet smitten. Og i højere grad holde hjulende kørende. Det ville også være god økonomi.

Torben Lindegaard

@Jan Jensen 21. juli, 2020 - 08:46

Okay - det er så din mening.

Jeg sidder dog tilbage med en lidt dårlig smag i munden.

Danmark starter ud med at forlange store nedskæringer i Kommissionens budgetforslag.
Det får vi ikke; men vi får et hold-kæft bolche i form af øget rabat -
fra kr 1 mia til kr 2,8 mia.

Et det værdigt for et rigt land som Danmark ?? -
og ender vi med at ofre mere i tabt good-will i en senere forhandling.

Jeg mener så ikke, at det er Danmark værdigt, at vi på bedste krejler-maner lader os spise af med en nok så smuk rabatforøgelse .... og Holland er ikke en naturlig allieret for Danmark.
Holland er dybt indfedtet i Luxembourg-finten, hvor profitten skovles ubeskattet videre til hyggelige skattely som De nederlandske Antiller m. fl.

Der er 6 caribiske øer i Det nederlandske Skattecirkus.
De 3 øer Bonaire, Sint Eustatius og Saba har status kommuner i Holland.
De andre 3 øer, Aruba, Uraçao og Sint Maarten har status som selvstændigt konstituerede lande inden for Det nederlandske Kongerige.

Så mulighederne for skattesvindel er legio -
og den konservativt-liberale Mark Rutte har bestemt ingen planer om at ændre på det.

manu ahedo, Michael Hullevad, P.G. Olsen, Michael Friis, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Henrik Peter Bentzen, gert rasmussen og Tomas Hoch anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

@Torben Lindegaard
Det må da glæde dig, da du skulle have dobbelt så dårlig smag i munden hvis Danmark havde grupperet sig med 2 skattelylande(Luxembourg og Irland, som mig bekendt heller ikke har planer vdr. skattepolitiske ændringer) - i stedet for Holland.
PS
Det er vel heller ikke værdigt for et rigt land som Danmark, at der vokser børn op i fattigdom?

Carsten Svendsen

Nu hvor "EU fandt pengene", vil jeg gerne høre forslag fra de udgiftsbegejstrede kommentatorer her på Information om at åbenbare for os EU-skeptikere, hvor de 4,5 milliarder kroner årligt, som Danmark skal betale mere til EU's budget skal komme fra?

Erik Fuglsang, Holger Nielsen, Hanne Utoft, Kurt Nielsen, Finn Sørensen og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Ups, det var lidt vrøvlet formuleret.
Hvor skal pengene komme fra?

Erik Fuglsang, Holger Nielsen, Finn Sørensen og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Godt spørgsmål Carsten Svensen.
Man har solgt det som at det drejer sig om solidaritet, med mennesker som pga. corona har fået en betrængt økonomi. Så man kan vel næsten udelukke at der skal spares på velfærd og offentlige udgifter. Og så er der vel kun skatten. Hvis man da ikke vil udstilles som total hyklerisk.

Holger Nielsen, Trond Meiring og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Jean Asselborn, Luxembourgs udenrigsminister, konstaterede mandag i tysk radio, at EU netop nu giver indtryk af at være »delt i fire stykker – nord, syd, øst, vest – og ingen ved rigtig, hvad der holder det hele sammen på midten".

EU er grundlæggende bygget op på forestillingen om, at dets medlemslande er velfungerende demokratiske stater efter nordvest - europæisk forbillede. Når forhandlingerne trods alt er lykkedes, er det udtryk for, at alle parter har kunnet acceptere, at EU skal fungere ud fra dette nordvesteuropæiske forbillede.

Det forudsætter, at en række sydeuropæiske lande anerkender princippet om, at de tilpasser deres statsmagt, så landet i praksis bliver i stand til at klare sig økonomisk i international konkurrence, og således, at det sikres, at økonomiske midler fra EU distribueres via de ønskede kanaler og kommer de mennesker til gode, som de ud fra deres formål var tiltænkt.

Det forudsætter, at en række østeuropæiske lande tilpasser deres demokratier, så de lever op til kravene om statsmagtens tredeling og en række retstatsprincipper i øvrigt. De må ud fra en nordvesteuropæisk demokratisk synsvinkel betragtes som umodne demokratier, der først er ved at finde ud af, hvad demokrati egentlig er.

Søren Kristensen

Kvaliteten af mit arbejde falder støt efter klokken fjorten om eftermiddagen og bortset fra noget natteroderi i ungdommen, mindes jeg ikke have fuldført opgaver af blivende værdi efter midnat. Så altså et forlig kl. 05.30 - held og lykke med det.

Holger Nielsen, Ete Forchhammer , Flemming Berger og Finn Sørensen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Søren Kristensen.

Jeg har fuldført 2 opgaver af blivende værdi efter eller omkring midnat.
De er alle pengene værd og giver stadig glæde.

(Det skal dog nævnes at jeg ikke var alene om det.)

Ete Forchhammer

Hørt om natlige politiske “forhandlinger”: det er den der er bedst til at holde sig vågen, der vinder!

Michael Friis

Endnu mere EU...nu låner man også penge...pengene der lånes er ikke regnet med i Danmarks ekstra bidrag. Underligt at medierne ikke kommenterer på dette. Eller er det mig der tager fejl?
Typisk EU krise. Lange forhandlinger for at overbevise befolkningerne om det var svært...og resultatet: Mere EU. Altid mere EU.
Tror Storbritannien er glade for Brexit. Underligt at der ikke skrives mere om reaktioner fra andre lande samt en oversigt over hvem, der betaler og hvem der modtager incl coronafonden, der realt ikke har så meget med corona at gøre. Kun undskyldningen.

Morten Hansen

At bruge færdiggørelsen af forliget i de sene natte-/tidlige morgentimer som kritikpunkt er latterligt og useriøst. Det er et velkendt forhandlings-/forligstrick netop at holde parterne ved forhandlingsbordet til disse maratontidspunkter for at “mørne” dem (ud over at det jo også signalerer “hård kamp” til parternes bagland). Derfor er mange andre forlig kommet i stand på tilsvarende tidspunkter. Bare se på Kanslergadeforliget, der jo også først kom på plads ud på de små timer.

Michael Hullevad

Havde man beholdt ECU der sikrede sælger betaling i egen valuta ville ingen af landene slås med u-balancer og finansiering af egne underskud. Finansmarkederne regulerer automatisk værdien. EURO favoriserer de "stærke" og straffer de svage nationer. Tysklands store dominans skyldes en undervurderet valuta og Club Med er overvurderet. Spørgsmålet er om denne pakke er forløberen for en transfer union? Jeg håber det ikke!

THE PHANTOM OF THE OPERA "Die sparsamen 4" viser sig at være Margaret Thatcher. Det fremgår af et tysk-sproget indlæg med overskriften "EU-Gipfel- Die Sparsamen Vier _Endlich hat Deutschland seine neue Margaret Thatcher". Jf Niels Ivar Larsens artikel om Ulrike Guérot i dagens Information. Der linkes til det tyske indlæg i Gert Rasmussens kommentar under samme artikel.