Rundt omkring mumles om, at coronavirus er så voldsomt et chok for vores samfund, at vi lige må vente lidt med de store klimaplaner. Først skal samfundsøkonomien reddes, og så må vi bagefter se, hvad vi kan gøre ved naturgrundlaget.
Men den går ifølge præsidenten for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, ikke: »De, der ville lade sig friste af den mulighed, vil komme til at fortryde det,« sagde hun onsdag i et interview med Financial Times:
»Jeg har børn, jeg har børnebørn. Jeg vil bare ikke konfronteres med deres smukke øjne, som spørger mig og andre: Hvad har du gjort?«.
Lagarde lovede i Financial Times, at centralbanken »skal se på alle forretningsområder og de operationer, som vi er engageret i for at bekæmpe klimaforandringerne – for når alt kommer til alt, er det pengene, som taler«.
Konkret vil Lagarde gøre grøn omstilling til et kriterium for centralbankens kolossale program for opkøb af obligationer, som skal bruges til at genoprette den europæiske økonomi. Hun vil sætte fart på den bevægelse, som allerede i er gang, fra fossile til grønne investeringer og på den måde gøre det attraktivt for andre at investere bæredygtigt.
I demokratiets tjeneste
Målet er at stimulere en strøm af investeringer, så vi kommer tættere på et vendepunkt, hvor det simpelthen bliver for risikabelt for investorer at kaste penge efter sort energi.
Det kan forekomme udemokratisk, at en centralbankpræsident, som ikke er folkevalgt, skal føre industripolitik og skabe vindere og tabere.
Til det må man for det første sige, at ECB’s hidtidige investeringsstrategier også har skabt vindere – verdens finanscentre. Og for det andet og vigtigere, at Lagarde ikke formulerer sine egne politiske mål, men bruger sin position til at være med til at realisere en demokratisk vedtaget målsætning om at leve op til Parisaftalen, som de folkevalgte ikke kan realisere alene.
Faktisk kan ingen realisere de mål alene, og vi har brug for, at alle gør, hvad de kan for at bidrage til, at vi når det mål. At de nationalbankdirektører, som længe har diskuteret klimamål og særligt, at Den Amerikanske Centralbank bliver inspireret af Lagarde og presset til at tage deres ansvar for den grønne omstilling.
Hvis vi skal forandre verden, så vi kan bevare det bedste i vores naturgrundlag, skal vi have pengene til at løbe hurtigt i demokratiets tjeneste.
Ak,ja - for ti år siden sagde konen at det skal "markedet" nok klare.
@Torben K L Jensen. Det er da fint nok, at hun bliver klogere.
Jeg ved ikke om "konen" er blevet klogere, - eller nogle af alle de mange andre med deres bud på løsninger, for indeholdt i alle disse, - åh , så¨tilsyneladende gode løsninger, mangler man et indhold af hvad de selv vil ofre for sagen?
Deres eneste offer lader til atter engang at udskrive store "arbejds check" til den arbejdende befolkning, som med deres arbejdskraft skal værdigøre drømme målene for et bedre liv, hvilket ikke bliver et bedre liv for arbejderne økonomisk, mens de selv for deres indsats føler sig berettiget til endnu bedre betaling løn- pensionsmæssigt.
Samtidig skal dem der udfører arbejde undvære endnu mere såvel løn som pensionsmæssigt.
Vi det helt samme mønster i forbindelse med EU og de store fællesregninger de vil udskrive til de Europæiske arbejdere i solidaritetens navn - "fra det rige nord til det fattige Syd", hvilket virker ret besyndelrligt, især for Italiens vedkommende, som har verdens 3. største guldbeholdning, og ikke nok med det, også har rod i skatteopkrævningen for 1.250 mia. EURO årligt.
- Det er svært at få øje på begrundelsen for Italiens tiggergang i EU ligesom det fortsat er endnu sværere at få øje på sandheden i begrundelsen - Solidaritet med syden, når de selv har rigeligt med penge til selv at betale for deres egen fejlslagne økonomiske styring, - som de både har råd til selv, og mulighed for, at rette op på uden hjælp udefra.
Misforståelsen af det brugte budskab fra politisk side, så vi allerede dengang vi solidaritet skulle hjælpe Irland med 550 mia. EURO så de undgik konkurs, - og så de senere gengældte med at invitere Apple til at have hjemsted i Irland mod en skattebetaling til Irland på 0,05 % af alle indtjente penge ved salg af produkter i hele EU, og som Apple så undgik at betale skat af til de andre lande i hele EU.
- TAK FOR SOLIDARITETEN!
EU skal få orden i sine begrebers brug og ikke mindst forståelse, så det ligger på linje med vores andres forståelse af hvad indholdet er i disse begreber, - eller er det bedre at stå udenfor EUs fællesskab, som er et korrupt og løgnagtigt fællesskab, der alene tjener korruptionens tjeneste.
I korruptionens tjeneste bliver vi alle nemlig fattigere og fattigere på falske løfter og betingelser, og samtidig forringes vores fælles velfærds muligheder i vort samfund, men korruptionens folk beriger sig igen og igen uden at yde noget som helst til gavn for fællesskabet.
I over 40 år har den slags mennesker ødelagt verden udelukkende p.g.a. politisk korrekthed, som for alt i verden ikke skader karrieren. Der er ingen grænser for den borgerlige tåbelighed. End ikke ødelæggelserne af livsbetingelserne på jorden.
"Konen" har fået glorie på! Husker hun havde andre tanker og mål, da Grækenland bad om hjælp! - og derved gav kineserne en havne-platform i Piræus!