Leder

Rusland har manglet en leder under coronakrisen, for Putin har haft fokus et andet sted

Med en stabilisering af smittekurven er Rusland gradvist på vej ud af sin første coronabølge. Det er dog ikke takket være præsident Putin, som under krisen har trukket sig tilbage, udsendt vage retningslinjer og oplevet sin største popularitetsnedtur nogensinde
’Putin har som leder behandlet coronavirus som et problem, der skulle af vejen, snarere end et han skulle løse. Og det har ikke været godt nok for befolkningen, som har mærket samfundets allerede eksisterende problemer accelerere i foråret,’ skriver Ida Sparre-Ulrich i denne leder.

’Putin har som leder behandlet coronavirus som et problem, der skulle af vejen, snarere end et han skulle løse. Og det har ikke været godt nok for befolkningen, som har mærket samfundets allerede eksisterende problemer accelerere i foråret,’ skriver Ida Sparre-Ulrich i denne leder.

Aleksej Nikolskij

Udland
18. juli 2020

Han kommer ud i sin gule beskyttelsesdragt og ligner en, der skal i gang med en heltedåd.

I marts besøgte Vladimir Putin et nyoprettet coronahospital i Moskva, og her tydeliggjorde præsidenten både gennem ord og rekvisitter, at man var klar til at gå til kamp mod den fælles virusfjende. Men hverken besøget eller styrets strategi i de sidste tre måneder har kunnet opretholde befolkningens tro på Putin som en god kriseanfører.

Modsat mange af verdens ledere er præsidentens opbakning i befolkningen derimod dalet under coronakrisen: fra 64 procent i marts til historiske lave (men dog pænt høje) 59 procent i maj. Hvorfor?

Først og fremmest har Putin været fraværende. Han har i de seneste måneder hovedsageligt siddet i sin private bolig, hvor han har afholdt møder i digitalt format og lignet en, der ligesom alle andre var godt træt af situationen og ventede på, at nogen kom med en løsning.

Ude af trit med virkeligheden

Det kunne være landets guvernører. Putin skubbede tidligt ansvaret for epidemihåndteringen ud på regionerne, hvilket er logisk set i lyset af Ruslands elleve tidszoner og meget forskelligartede virusfordeling.

Centralmagten i Moskva har dog været kritiseret for at sende alt for lidt økonomisk støtte ud til de hårdt pressede regioner. Under nedlukningen har staten brugt knap tre procent af sit BNP på hjælpepakker.

Også sundhedsvæsenet mangler ressourcer. Smittetallet stiger lige nu med cirka 6.500 dagligt, og med i alt 700.000 tilfælde har personalet været presset til det yderste: 563 sundhedsansatte er døde med coronavirus ifølge en liste offentliggjort og opdateret af sundhedspersonalet selv.

En anden central aktør under krisen har været Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin. Han blev tidligt tildelt lederposten i den nationale taskforce og har haft rollen som den, der i begyndelsen trak i retning af flere restriktioner og senere var fortaler for en mere forsigtig genåbning.

Putin har stået for en anden linje. Rusland lukkede tidligt sine grænser til udlandet, og da virussen ikke længere kunne ignoreres på nationalt plan i marts, var præsidentens første træk at annoncere ’arbejdsfrie dage’ over hele landet.

Det lyder bedre end ’nedlukning’, men budskabet viste sig også let at misforstå, og efter en periode med slappe restriktioner og smittespredning måtte myndighederne sætte ind med en rigtig nedlukningsstrategi.

Den varede til midten af maj, hvor præsidenten erklærede den nationale nedlukningsperiode for overstået på en dag, hvor landet konstaterede 11.000 nye smittetilfælde.

Igen blev Putin kritiseret for at være ude af trit med virkeligheden. Eller rettere: for at have for stort fokus på sin egen virkelighed. Sideløbende med forårets coronakrise har Kreml nemlig brugt ressourcer og kræfter på folkeafstemningen, der skulle nulstille Putins præsidentperioder og lade ham regere til 2036.

Den hårde analyse

Det har i de seneste måneder været diskuteret, hvilken styreform der bedst kan tackle kriser som corona. Autoritære stater har den fordel, at de kan handle hurtigt og mobilisere et beredskab uden så mange parlamentariske omveje.

Putin udtalte selv noget i samme retning, da han i et interview i juni sammenlignede Ruslands coronastrategi med USA’s og i den ombæring sendte en sædvanlig lille stikpille til den liberale demokratiske styreform.

»Vi arbejder og kommer ud af situationen med coronavirus sikkert med minimale tab,« sagde præsidenten og fortsatte: »Det sker ikke i staterne (USA). Jeg mener, at problemet er, at gruppe- og partiinteresser i det tilfælde sættes højere end hele samfundets og folkets interesse.«

Men autokratiers effektive handlemulighed er kun en fordel, hvis autokraten har tænkt sig at bruge den. Afstemningen om forfatningsændringerne var oprindeligt sat til den 22. april og blev herefter udskudt til den 25. juni.

Den hårde analyse blandt styrets kritikere i Rusland er, at både den forhalede nedlukning i april og den temmelig optimistiske genåbning i maj blev hjulpet på vej af, at styret prioriterede dets eget politiske projekt over epidemibekæmpelse.

Uanset årsag har Putin som leder behandlet coronavirus som et problem, der skulle af vejen, snarere end et han skulle løse.

Det har ikke været godt nok for befolkningen, som har mærket samfundets allerede eksisterende problemer accelerere i foråret. Putins popularitetsnedtur startede også før corona, nemlig i 2018, hvor russerne så deres tiltagende dårlige økonomi afspejlet i den upopulære pensionsreform.

Så hvor Rusland nu er på vej ud af coronakrisen, kommer Putins krise højst sandsynligt til at vare lidt endnu.

Serie

Globalt lederskab under coronakrisen

Hvordan har verdens store lande og deres ledere klaret coronakrisen – indtil videre? Det undersøger Information i denne lederserie.

Seneste artikler

  • Ét år med BoJo, COVID-19 og kaos

    25. juli 2020
    Boris Johnson har nu været ved magten i præcis et år. Det har været en rutsjebanetur uden sidestykke. COVID-19 har testet premierministeren til det yderste. Han vandt sit liv i kampen mod sygdommen, men kan let tabe sit politiske projekt til langtidsfølgerne af pandemien
  • Coronakrisen har genfortryllet Merkel: Fra ’lame duck’ til europæisk anfører

    24. juli 2020
    Få ledere har klaret sig så suverænt gennem første fase af coronakrisen som Tysklands kansler Merkel. Hendes stærke nerver og afdæmpede stil har været afgørende. Men hendes momentane succes skyldes også Tysklands føderale struktur og historisk held
  • Coronakrisen presser Kina til en mere konfrontatorisk ledelsesstil

    23. juli 2020
    Virusudbruddet er under kontrol, men den kinesiske økonomi vakler, og partiet med Xi Jinping i spidsen må spille med musklerne ude for at skabe opbakning hjemme
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alana Frederiksson

»Det sker ikke i staterne (USA). Jeg mener, at problemet er, at gruppe- og partiinteresser i det tilfælde sættes højere end hele samfundets og folkets interesse.«

Med det mener tsaren selvfølgelig at hans egeninteresser burde komme først. Og han har jo helt ret. Alt andet kan jo koste folk livet.

Peter Hansen

Det er kun et spørgsmål om tid og hvordan Putin taber og går af!

Desværre har Rusland ikke tradition for fredelige overgange, men en gang skal jo være den første, lad os se hvad der sker, det kan ske når som helst, at befolkningen ikke gider lege med mere.

Carsten Hansen

Jeg er ikke så fortrøstningsfuld med hensyn til Putins afgang; Dertil sidder han for tungt på alle medier og alle offentlige institutioner.
En typisk "Folkevalgt diktator".
Men lad os håbe at russerne snart mister troen på denne nationalkonservative imperialist.

(Og lad os håbe på at debattører snart bliver trætte af at bringe USA på banen, hvergang et andet land sættes under lup)

Leopold Galicki

Alana Frederiksen, er kansler Merkel en tzarina? Hun har besiddet den højeste msgtposition i 15 år.

Putin har været ministerpræsident i alt 16 år.

Leopold Galicki

Carsten Hansen, du skriver: "Desværre har Rusland ikke tradition for fredelige overgange".

Den forholdsvis mest fredelige magtovertagelse, et helt skift af samfundsystemet, fandt sted i det postsovietiske Rusland.

Leopold Galicki

Undskyld, min anden post her, vedrører Peter Hansens, og ikke Carsten Hansens kommentar.

Peter Hansen

@Leopold Galicki

Sandt, men i et historisk perspektiv er det undtagelsen!