COVID-19 har ramt Brasilien som en gigantisk forhammer: Mere end 65.000 er døde og tæt på 1,6 millioner er smittede. Økonomien er skudt i sænk, og en genopretning vil tage mindst tre til fire år, vurderer både OECD og den Interamerikanske Udviklingsbank.
Og pandemien har ikke engang toppet. Kurver over smittetryk viser, at for både USA og de fleste latinamerikanske lande, i særdeleshed Brasilien, er spredningen i øjeblikket ude af kontrol. Fagfolk spår, at de kommende to måneder bliver særdeles hårde med et samlet antal coronarelaterede dødsfald på op imod en kvart million alene i Brasilien.
Derfor bebrejder stadigt flere i Brasilien landets præsident, Jair Bolsonaro, at pandemien har ramt den brasilianske befolkning så hårdt. I modsætning til de fleste andre statsledere i Latinamerika valgte Bolsonaro fra begyndelsen både at negligere og latterliggøre truslen fra COVID-19.
Det har de seneste måneder bragt præsident Bolsonaro på kollisionskurs med en lang række af sine egne ministre og ikke mindst med flere af landets magtfulde guvernører.
I landets vigtigste storbyer, Brasilia, São Paulo og Rio de Janeiro, valgte myndighederne allerede i tidligt i forløbet – og stik imod præsident Bolsonaros ønsker – at lukke skoler, butikker og dele af den offentlige transport ned.
Bolsonaro har også mistet to sundhedsministre, der ikke kunne forene sig med hans coronatilgang, ligesom præsidenten har været i flere juridiske slagsmål med landets domstole. Senest i juni da en føderal domstol i hovedstaden, Brasilia, afgjorde, at det obligatoriske krav om mundbind i offentligt rum – som har været i kraft siden april – også gælder landets præsident, der ellers vil blive straffet med bøder af 2.500 kroner.
Forklaringsproblem
Brasiliens præsident Bolsonaro står derfor med en tikkende bombe i hænderne i form af en coronapandemi, som lige nu ser ud til at kunne lægge landet helt ned i måneder. De endelige skader er svære at forudse.
Men i kølvandet på pandemiens hærgen står han også med et forklaringsproblem.
Godt nok havde Bolsonaro en rigtig pointe: At det er svært at dæmme op for pandemien i et latinamerikansk samfund på grund af udpræget fattigdom og økonomisk svage stater. Det viser tallene fra lande som Ecuador, Chile og Peru også. Her forsøgte myndighederne at lukke ned, men antallet af coronarelaterede dødsfald målt i forhold til befolkningens størrelse er fortsat meget højere end i eksempelvis Brasilien.
Alligevel har Bolsonaro også taget grueligt fejl, når det gjaldt truslen fra COVID-19. Han stod som landets leder med ansvaret – og han fejlede i sin vurdering.
Samtidig har han på meget konfrontatorisk vis gjort corona til et indenrigspolitisk slagsmål, hvor det at støtte Bolsonaro er blevet ensbetydende med, at man også negligerer og latterliggør faren ved pandemien.
Og det har Bolsonaro tabt på. Ikke kun målt i forhold til antallet af støtter, der er faldet i takt med, at frygten har spredt sig under coronapandemien. Men især fordi forløbet både har svækket hans magt og legitimitet.
Bolsonaro blev valgt som præsident på grund af den brasilianske befolknings frustration over den politiske elite. Han fik mandat til at udfordre de eksisterende politiske strukturer, bekæmpe korruption og sørge for orden og retssikkerhed.
Men de seneste tre måneder er grundlaget for det mandat smuldret bort.
Karikatur af gal præsident
Bolsonaros forsøgte fra start at tegne et billede af sig selv som en stærk leder, der ikke frygter småting som corona, men er endt som en karikatur af en gal præsident, der febrilsk render rundt og krammer alle for at illustrere sin pointe.
Samtidig har han under corona mistet sin vigtigste allierede: justitsminister Sergio Moro – den tidligere antikorruptionsdommer, der i mange brasilianernes øjne var det eneste hæderlige medlem af regeringen. Og justitsminister Moro forlod ikke bare regeringen, han smækkede med døren, og beskyldte præsident Bolsonaro for magtmisbrug og for at dække over egne familiemedlemmer, der beskyldes for indblanding i korruption.
Det er de brasilianske vælgere, der har givet Bolsonaro magten – og det er også dem, der kan fratage ham den igen. Der er godt to år til næste valg, men det bliver en svær tid for Brasilien og derfor også svært for Bolsonaro at blive genvalgt.
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad det kommer til at betyde, at Bolsonaro i denne uge selv er testet positiv for corona.
Kommer Bolsonaro godt igennem sin sygdom, vil det bekræfte hans tese om, at så længe man ikke er for gammel, er sygdommen blot i kategori med en mindre influenza. Det ville passe så godt ind i hans politiske kampagne, at det er svært at føle sig fuldstændig overbevist om, Jair Bolsonaro rent faktisk er smittet med COVID-19.
Globalt lederskab under coronakrisen
Hvordan har verdens store lande og deres ledere klaret coronakrisen – indtil videre? Det undersøger Information i denne lederserie.
Seneste artikler
Ét år med BoJo, COVID-19 og kaos
25. juli 2020Boris Johnson har nu været ved magten i præcis et år. Det har været en rutsjebanetur uden sidestykke. COVID-19 har testet premierministeren til det yderste. Han vandt sit liv i kampen mod sygdommen, men kan let tabe sit politiske projekt til langtidsfølgerne af pandemienCoronakrisen har genfortryllet Merkel: Fra ’lame duck’ til europæisk anfører
24. juli 2020Få ledere har klaret sig så suverænt gennem første fase af coronakrisen som Tysklands kansler Merkel. Hendes stærke nerver og afdæmpede stil har været afgørende. Men hendes momentane succes skyldes også Tysklands føderale struktur og historisk heldCoronakrisen presser Kina til en mere konfrontatorisk ledelsesstil
23. juli 2020Virusudbruddet er under kontrol, men den kinesiske økonomi vakler, og partiet med Xi Jinping i spidsen må spille med musklerne ude for at skabe opbakning hjemme
Det er jo en meget tankevækkende afslutning i denne leder:
“Det ville passe så godt ind i hans politiske kampagne, at det er svært at føle sig fuldstændig overbevist om, Jair Bolsonaro rent faktisk er smittet med COVID-19.“
Det mest forfærdelige for den brasilianske befolkning vil jo netop være, st han bare rammes let - eller ovenikøbet faker en let omgang COVID-19 og bagefter fremturer med sin bagatelliseringskampagne.
Lad os håbe, at det er rigtigt, at han er ramt - og lad os håbe, at han er rigtig hårdt ramt i flere måneder og enten bliver klogere af det eller ikke overlever
Populistiske taler er ikke nok til at skabe en stor statsmand.
Bolsonaro har mødt muren for sin formåen, og vist sin utilstrækkelighed.
Det bliver han straffet for ved næste valg.
Det er muligt, at Bolsenaro har underspillet truslen fra SARS-COV2, men de fleste andre har til gengæld overspillet den. Og så er spørgsmålet jo, hvad der i grunden er værst? Som lederen selv konstaterer, er der indtil videre ikke flere døde per million indbyggere i Brasilien end i andre lande i regionen. Eller for den sags skyld i Europa og USA.
Pandemien er ganske vist ikke slut endnu, men antallet af både smittede og døde per dag har stabiliseret sig på et plateau i Brasilien, så de såkaldte "fagfolks" spådom om en kvart million døde i Brasilien er formentlig skudt langt over målet.
Og hvad angår den sønderskudte økonomi er det jo nedlukningen, der har forårsaget denne, og ikke virussen. Så det kan man vel dårligt bebrejde Bolsenaro. Det er faktisk netop det, han har forsøgt at undgå, men andre i Brasilien ville noget andet, og det må alle så betale regningen for.
Nu begynder en faretruende situation at blive tydelig: "The Strongmen of the World" kan risikere at få en kæmpe motorvej med medvind at boltre sig på. Argumentet er følgende: Videnskaben siger at dødeligheden ved covid-19 er 0,05%, hvis man er under 70 år. Og hvis man tager gruppen over 70 år med, så stiger dødeligheden til 0,26%. De tal er langt bedre end influenza - faktisk dræber influenza flere under 70 år end covid-19. Dette er tal hentet fra metastudier - samlet fra over 50 studier fra hele verden (de er altså IKKE et resultat af et studie fra et særligt sted med en mulig politisk observans). Nuvel - på den anden side fremstiller medierne stadigvæk covid-19 som en gigantisk katastrofe, hvor nærmest uendeligt mange mennesker dør: Det betyder, at vi nu har et meget stort gab mellem hvad videnskaben siger, og hvad medierne siger. Pointen er så - siden medierne bliver ved med at rapportere som de gør, så får disse "Strongmen" spillet en kæmpe mulighed i hænderne - pludselig befinder sig på videnskabens side og derfor (hvis videnskaben har ret) komme til at stå på "sandhedens" side, mens medierne kommer til at stå på "fake news"-siden. Følgende kan disse Strongmen (desværre med rette) stille sig op og sige: "se hvad vi sagde, covid-19 var bare en forkølelse" og "i skal ikke stole på medierne - de er fake news". Resultatet er så, at medierne mister troværdighed og "The Strongmen" vil få vind i sejlene. Dette er som læseren kan regne ud kun muligt, fordi medierne såvel som en god potion af politikerne ikke rapporterer ud fra fagkundskaben - nemlig, dødsfald er i forbindelse med hjemmepleje, plejehjem og hospitaler - resten er ikke med i puljen.
Og grundene til, at dødeligheden skal findes i de tre områder handler om mange års nedskæringer, som kan sættes i forbindelse med usexede politikområder: arbejdsmarkeds- og boligpolitik.
Arbejdsmarkedpolitik er ekstremt vigtigt i forhold til covid-19, da elendige ansættelsesforhold (læs: ansatte er timelønnede, hvilket betyder, at de går på arbejde på trods af sygdom = så smitter man sine omgivelser. Videre har nedskæringerne betydning for ledelse af plejesektoren - og her har man i samarbejde med hospitaler besluttet at flytte covid-19 patienter i bedring ud af hospitaler, hvor der ikke var plads til dem. Og så flyttede man dem, du gættede rigtigt, på plejehjem. Det skete i Stockholm, det skete i New York og det ville være sket i Danmark. Resultat: stigning i døde.
Altså covid-19 er træls, da det er en ny virus (dog skal de nævnes, at der er 8 andre corona-virusser, hvoraf kun 2 er rigtig farlige (Sars og Mers - de øvrige er forkølelser), men det store problem er a) underminering af ansættelsespolitiker (timeløn - ringeansættelser - nedskæringer), b) ringe ledelse = dårlige beslutninger som resultat af nedskæringer på sundhedvæsenet (plejehjem/hospitaler) - altså hvad gør vi med patienter, når vi ikke har plads på hospitalet.... c) boligpolitisk (jeg ved indtil nu ikke har nævnt dette punkt, men det er forbundet med arbejdsmarkedspolitikken på den måde, at dyre boliger automatisk gør det svært at betale faste udgifter, hvilket igen presser mennesker til at gå på arbejde selvom de skulle blive hjemme. De kan også vælge at løse problemet ved at bo tæt sammen, så man kan dele huslejen - hvilket er blevet synlig i de sager, der er forbundet med slagteriarbejdere - ringe løn, ringe boligforhold = smittested.
Den samlede pointe er: medierne rapporterer ikke de rigtige tal fra covid-19, de bringer ikke de rigtige analyser og de kan derfor ikke konfrontere vores politikerne - og dette betyder, bolden bliver spillet over til "The Strongmen of the World", som får en åben motorvej at føre politik på. Og det værste resultat kan blive at amerikanerne vælger Trump endnu en gang.
Hvad er det, du siger, Hans Hansen! Registrerer man kun dødsfald i forbindelse med hjemmepleje, plejehjem og hospitaler? Og hvad mener du med, at resten ikke er med i puljen?
Du bebrejder medierne, at de blæser betydningen af epidemien op, for der kom jo slet ikke så mange døde, som forudsagt. Nej, men det skyldes da sandsynligvis de forebyggende foranstaltninger, der er truffet som følge af de dystre forudsigelser om, hvad der ville være sket, hvis vi ikke gjorde noget. Så i stedet for at at håne forudsigelserne, kunne vi også i fællesskab glæde os over, at forebyggelsen har været en succes.
I modsætning til Hannibal Knudsen vil jeg nu ønske Bolsonaro god bedring. :)
@ Søren Dahl
Læs: om mortalitet = https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.05.13.20101253v2
Læs: døde af covid-19 (en opgørelse som iøvrigt er utrolig vanskelig, da der skal sondres mellem "død på grund af covid-19" og "død med covid-19" - altså: vi dør af ebola - den tager os - slut prut, men sådan er det slet ikke med covid-19 - meget langt fra. Vi dør af covid-19 SAMMEN med alt muligt andet - ofte 3-4 underliggende sygdomme: læs her: https://www.svt.se/datajournalistik/har-sprider-sig-coronaviruset/
Læs her hvordan det går på sveriges intensiv-afdeling: https://www.svt.se/datajournalistik/corona-i-intensivvarden/ (peger på, at de sverige nok kommer langt bedre ud af det kommende efterår end eksempelvis Danmark)
Læs her, hvordan man i Sverige er blevet markant bedre til at behandle covid-19 på intensiv: https://www.svt.se/nyheter/inrikes/kraftigt-minskad-dodlighet-bland-covi...
Altsammen peger det på, som jeg skrev, når medierne ikke rapporterer tallene ordentligt herunder dødelighed, hvem dør og hvorfor (analyse af det), så kommer vi væk fra virkeligheden og den åbner for at disse "Strongmen" helt ufortjent for spillet en masse muligheder i hænderne - og min påstand: fordi medier såvel som politikere ikke vil se sandheden i øjnene, så giver det "Strongmen" en masse muligheder, som de ikke burde have - det er det, jeg siger.
Ja; Hvem ved hvor mange millioner der ville have været døde hvis ingen havde taget forholdsregler og nedlukninger ?
At bruge de nuværende dødstal som argument for at erklære pandemien for ubetydelig, er vel det mest ubegrundede man kan gøre.
Hans Hansen:
De tal, jeg har kunne finde, siger at der gennemsnitlig dør ca. 250.000 af almindelig sæsoninfluenza om året. I skrivende stund er der godt 532.000 døde af CoVid-19, på trods af det de ekstreme tiltag, der er brugt, og pandemien er langt fra. Om af er af eller med virus er i mine øjne irrelevant.
og pandemien er langt fra færdig.
Sætningen var heller ikke færdig ;)
Hans Hansen: Du svarede ikke på mine spørgsmål, og de referencer du anfører, dokumenterer ikke, at man kun registrerer dødsfald i forbindelse med hjemmepleje, plejehjem og hospitaler - naturligvis ikke, for det er helt forkert, at påstå noget sådant.
Der er ikke noget covid-19-specielt ved, at man bruger "død med covid-19" som indikator for dødeligheden. Det er en helt almindelig måde at opgøre dødelighed, fordi døden sjælden kun har een årsag, specielt hos meget syge eller meget gamle patienter.
@ Søren Dahl
Du kan finde det i utallige redegørelser fra Sverige til USA - men her forholdvis ny post - et interview med selvsamme John Ioannidis (se hans profil her: https://profiles.stanford.edu/john-ioannidis), hvor de tal indgår: https://thehealthcareblog.com/blog/2020/07/09/a-conversation-with-john-i...
Selvtak.
Situationen er slet og ret den, at influenza er farligere end covid-19 for mennesker under 70 år, mens over er covid-19 farligere end influenza i aldergruppen over 70 år.
Jeg har bragt den før.
Men videnskab regnes nok ikke for meget når det kommer til folk der kun tænker økonomi.
https://www.imperial.ac.uk/news/196496/coronavirus-pandemic-could-have-c...