Leder

Trump dumper til coronaeksamen. Men er USA’s svigt virkelig hans skyld?

Gennem historien har myndigheder altid søgt at skjule eller nedtone udbrud af smitsomme sygdomme. Sådan er det også denne gang, men præsident Trump er i en klasse for sig, selv om han næppe kan tillægges hele ansvaret for USA’s svigt i bekæmpelsen af COVID-19
»Trump kan bebrejdes for mange fejltrin. Det værste var benægtelsen af en dødelig trussel. Det betød, at mange amerikanere ikke tog den smitsomme sygdom alvorligt. De slappede af frem for at være vagtsomme,« skriver Martin Burcharth i denne leder.

»Trump kan bebrejdes for mange fejltrin. Det værste var benægtelsen af en dødelig trussel. Det betød, at mange amerikanere ikke tog den smitsomme sygdom alvorligt. De slappede af frem for at være vagtsomme,« skriver Martin Burcharth i denne leder.

Pool/AFP/Ritzau Scanpix

Udland
21. juli 2020

I den århundredlange historie om myndigheders bekæmpelse af epidemier synes der ikke at være meget nyt under solen. Generelt er statsledere tilbøjelige til at skjule eller nedtone dårlige nyheder. I krige, hvor utallige menneskeliv står på spil, forfalder de til at benægte nederlag og lyve om tabstallene. Det samme gælder for bekæmpelse af epidemier.

I sine optegnelser om et udbrud af byldepest i London i 1665 beretter Daniel Defoe, at byledelsen indledningsvist benægter eksistensen af en ukendt sygdom. Først da borgerne med deres egne øjne ser folk på gaden med bylder i ansigtet og på armene og lig blive transporteret i hestevogne til improviserede gravpladser, kommer myndighederne til kort.

Gennem historien har dette mønster gentaget sig igen og igen. I januar 2020 var Kina det første land til at lægge låg over opdagelsen af en ny virus. I Italien og de fleste EU-lande nægtede statsledere at se virkeligheden i øjnene i februar. Modforanstaltningerne i marts kom for sent til at inddæmme den smitsomme coronavirus.

USA havde længere tid til at forberede sig end europæerne, men denne enestående chance blev sløset væk af en præsident, for hvem dårlige nyheder er »fake news«. Den sædvanligt improviserende reality tv-konge Donald Trump sammenlignede COVID-19 med influenza, som går i hi, når vejret bliver varmere. Hvorfor skulle USA lukke dele af sin økonomi ned, når det ikke sker i influenzasæsonen, spurgte præsidenten.

Stoffet Trump er gjort af

Mod bedre vidende hævdede Trump, at en vaccine ville være klar til efteråret. At USA har gjort en bedre indsats i bekæmpelsen af coronavirus end noget andet land. Og så videre i den dur. Der synes ikke at være et øvre loft for hans løgne. Trumps ledelse af de daglige coronabriefinger fra Det Hvide Hus i april blev af amerikanere og millioner af mennesker verden over oplevet som et langt horror show.

Indtil det øjeblik i sin præsidentperiode havde Trump ved et svineheld undgået at blive udfordret af en national krise. Først i en krise viser det sig, hvilket stof en præsident er gjort af. Og lige nu viser det øjeblikkelige scorekort for Trump, at 67 procent af amerikanerne i meningsmålinger giver ham dumpekarakter for håndteringen af pandemien. Kun de mest trofaste kernevælgere – en tredjedel – bifalder hans indsats.

Trump kan bebrejdes for mange fejltrin. Det værste var benægtelsen af en dødelig trussel. Det betød, at mange amerikanere ikke tog den smitsomme sygdom alvorligt. De slappede af frem for at være vagtsomme. En genopblussen af virussen efter en for tidlig genåbning i Californien, Florida, Texas og sydstaterne tilskrives blandt andet en udbredt modvilje mod at bruge mund- og næsebind. Indtil for nylig har Trump latterliggjort masker som »umandige«.

Færre døde og smittede

Andre fejltrin deler Trump med europæiske ledere. Han var for sen til at iværksætte et fremstød for testning, kontaktsporing og anskaffelse af tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr og respiratorer. Uforklarligt lagde han det meste af ansvaret over på guvernører i delstaterne og borgmestre i 40.000 kommuner og amter, hvilket førte til et bråvallaslag om det knappe udstyr mellem lokale myndigheder samt – følgeligt – tårnhøje priser.

Til gengæld var præsidenten, hans regering og republikanerne vakse nok til at indse, at forbundsstaten ikke kunne fraskrive sig et ansvar for at komme millioner af arbejdsløse og konkurstruede forretninger og selskaber til undsætning med en redningspakke på i alt 2.300 milliarder dollar, et beløb svarende til en tiendedel af USA’s BNP.

Stik imod en traditionel skepsis over for statens indgriben i markedsøkonomien stemte alle 53 republikanske senatorer på nær én ja til en pakke, der gav lavtlønnede arbejdere en højere arbejdsløshedsstøtte end deres løn. Indtil videre er resultatet, at langt størsteparten af mindst 15 millioner ledige er blevet skånet for de værst mulige sociale konsekvenser – sult og hjemløshed.

I den henseende adskiller Trump-regeringens økonomiske politik sig ikke fundamentalt fra lignende indgreb i EU-landene.

Sortseere påpeger, at USA med kun fire procent af verdens befolkning tæller en fjerdedel af alle døde og coronasmittede. Et gigantisk svigt i klodens rigeste land. En håndfast national koordination af indsatsen mod corona fra Trumps side ville utvivlsomt have betydet færre døde og smittede.

Men kritikere overser, at den amerikansk forbundsstat har ringe myndighed over delstater, amter og kommuner inden for sundhedspolitik og personlig sikkerhed. Og uden en offentlig sundhedssektor kombineret med dybe geografiske og socialt bestemte uligheder var det formentlig uundgåeligt, at USA’s institutionelle opbygning og private sektor skulle vise sig uforberedt på at håndtere en pandemi.

Serie

Globalt lederskab under coronakrisen

Hvordan har verdens store lande og deres ledere klaret coronakrisen – indtil videre? Det undersøger Information i denne lederserie.

Seneste artikler

  • Ét år med BoJo, COVID-19 og kaos

    25. juli 2020
    Boris Johnson har nu været ved magten i præcis et år. Det har været en rutsjebanetur uden sidestykke. COVID-19 har testet premierministeren til det yderste. Han vandt sit liv i kampen mod sygdommen, men kan let tabe sit politiske projekt til langtidsfølgerne af pandemien
  • Coronakrisen har genfortryllet Merkel: Fra ’lame duck’ til europæisk anfører

    24. juli 2020
    Få ledere har klaret sig så suverænt gennem første fase af coronakrisen som Tysklands kansler Merkel. Hendes stærke nerver og afdæmpede stil har været afgørende. Men hendes momentane succes skyldes også Tysklands føderale struktur og historisk held
  • Coronakrisen presser Kina til en mere konfrontatorisk ledelsesstil

    23. juli 2020
    Virusudbruddet er under kontrol, men den kinesiske økonomi vakler, og partiet med Xi Jinping i spidsen må spille med musklerne ude for at skabe opbakning hjemme
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Putin uddelegerede ligesom Trump en stor del af coronaindsatsen til diverse guvernører - især når det gælder nedlukning af delstaterne, er det fornuftigt nok i disse meget store lande.

I USA kombineret med forbundsregeringen ringe indflydelse på sundhedsområdet.

Det ville utvivlsomt være endt i et antal retssager, hvis den føderale regering havde beordret og søgt gennemført nedlukninger imod den siddende guvernørs politik.

Der værnes i høj grad om den lokale beslutningsret på de områder, der ikke er overført til det føderale niveau.

Når en leder går forrest, er det hans skyld, hvis flokken farer vild.
Trump satte kursen, Trump har ansvaret.

Ole Frank, Klaus Lundahl Engelholt, Jan Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar

"Et gigantisk svigt i klodens rigeste land# = business as usual!

Ole Frank, Claus Nielsen, Jan Fritsbøger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Og havde Trump sagt "Luk ned" havde Demokraterne sagt "Åben op".