Leder

Det er ikke Vestager, som har tabt til Apple. Det er fælleskassen

Hvis vi virkelig vil tvinge de multinationale giganter til at betale en rimelig skat i Europa, må vi bruge dommen fra EU-Domstolen som anledning til at lave fælles bund under selskabsskatten i Europa
Da Margrethe Vestager som konkurrencekommissær i 2016 pålagde Apple at betale næsten 100 milliarder kroner i skat i Irland, begrundede hun det med, at den irske stat havde givet virksomheden særbehandling, en såkaldt sweetheart-deal.

Da Margrethe Vestager som konkurrencekommissær i 2016 pålagde Apple at betale næsten 100 milliarder kroner i skat i Irland, begrundede hun det med, at den irske stat havde givet virksomheden særbehandling, en såkaldt sweetheart-deal.

Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

17. juli 2020

Der har været offentlig jubel og folkelig opbakning til Margrethe Vestagers kamp for at få multinationale selskaber til at betale skat i Europa.

Det er skandaløst, at europæiske lønmodtagere skal betale mere til fælleskassen, fordi globale giganter ikke betaler nok. Og det har været godt for EU, at europæerne kunne se Kommissionen kæmpe for de små imod de store.

Politisk har det været populært, men juridisk var det ikke uproblematisk.

Kommissionen har ikke kompetence til at blande sig i skatteforhold, som stadig i Europa er et nationalt anliggende. Derfor har Kommissionen brugt reglerne om statsstøtte til at underkende den måde, som multinationale virksomheder strategisk planlægger deres skatteforhold på. 

Da Vestager som konkurrencekommissær i 2016 pålagde Apple at betale næsten 100 milliarder kroner i skat i Irland, begrundede hun det således med, at den irske stat havde givet virksomheden særbehandling, en såkaldt sweetheart-deal.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Erik Karlsen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • David Zennaro
  • Thomas Tanghus
  • Torben Lindegaard
  • Ete Forchhammer
  • Poul Anker Sørensen
  • Freddie Vindberg
  • Frank Borchorst
Olaf Tehrani, Erik Karlsen, Peter Beck-Lauritzen, David Zennaro, Thomas Tanghus, Torben Lindegaard, Ete Forchhammer , Poul Anker Sørensen, Freddie Vindberg og Frank Borchorst anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Rune Lykkeberg

"Men årsagen til, at Kommissionen ikke kan pålægge Apple at betale en rimelig skat, er netop, at EU-skeptikere har insisteret på, at unionen ikke må blande sig i skatteforhold."
citat fra artiklen

Det er så præcist formuleret - og vi danskere vil da slet ikke have bemyndigelsen over person- og selskabsskatter overdraget til EU. Retten til at udskrive skatter her i Kongeriget skal forsat ligge i Folketinget.
Så vil vi hellere ærgre os over, at bl. a. de store tech-selskaber skatteoptimerer helt vildt - Apple Inc slap med under 1% i skat .... og irerne havde åbenbart stillet denne facilitet til rådighed for alle markedsdeltagere, hvorfor Kommissionen bare må stikke piben ind - der er ingen konkurrenceforstyrrende sweet-heart aftale imellem Apple og Irland !!

Intet er i øvrigt så galt at det ikke er godt for noget eller nogen.
Warren Buffett og selskabet Berkshire Hathaway, hvor Buffet ejer 31%, er siden begyndelsen af marts blevet 40 mia. dollars rigere som følge af Apple-aktiens kursstigninger - 32% indtil videre i år.

Lasse Glavind

Det er egentlig utroligt, at EU-tilhængerne gang på gang slipper af sted med - og vil være bekendt - at placere skylden for EU-systemets utallige indbyggede fejl på EU-modstanderne, som om de har haft nogen som helst indflydelse på udformningen af det nuværende system. Selvfølgelig er det nu pinligt for Information, at man har været en del af dansk presses provinsielle og nationalistiske hyldest til "dronning Vestager" - "nu er der kommet en dansk sherif til byen, nu skal reglerne følges, for sådan er vi danskere". Men at man i stedet for at erkende, at man på redaktionen faktisk slet ikke kender EU-reglerne for det indre marked og/eller forstår dem i praksis, nu forsøger igen-igen at gøre de reelt magtesløse modstandere til problemet, det er forstemmende, det er ahistorisk, og det er endnu et bovskud til det demokrati, man hævder at ville værne om. At den nominelle selskabsskat nu de facto er 0 procent i EU er et resultat af det indre markeds regler og dermed af EU-tilhængernes helt centrale markedsbegejstring. Det er bare at se på historien - men det er måske for meget forlangt af en avis, der selv lever af massiv statsstøtte og politisk velvilje, men alligevel kalder sig uafhængig af politiske og økonomiske interesser. Kikkerten er sat for det blinde øje allerede i avisens programerklæring.

Ron Levy, Bjarne Bisgaard Jensen, John Andersen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Hverken den hollandske eller den luxembourgske ministerpræsident er EU-modstanderne, og den irske taoiseach er slet ikke, men de er alle sammen modstandere af skatteharmonisering, da den slags vil gøre det vanskeligere at opretholde de skattehuller, de har indrettet deres systemer med. Ingen andre end Wolfgang Schäuble har som finansminister beklaget, at han i kredsen af finansministre ikke havde tilslutning til mere harmonisering, og det fører kun til tågedannelser, hvis man gør de egentlige EU-modstandere ansvarlig for den skattekonkurrence, medlemsstaterne har med hinanden. Ansvaret har medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

Vejen frem gennem ændringer i skattereglerne er blokeret, og den anden pointe er derfor, at Vestager og kommissionen har betegnet det som konkurrenceforvridning. - Det har de ikke alene ret i, for det går ud på at gafle nogle virksomheder fra et andet land ved at udstede en skatterabat, de har også fået ret gennem utallige udsagn fra landenes regeringer, herunder Schäuble, men bare med den krølle, at sidstnævnte ikke er fortaler for det.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Ron Levy, Rolf Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, John Andersen, Marianne Stockmarr, Holger Nielsen, Ole Svendsen, David Zennaro, Thomas Tanghus og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Jørgen Mathiasen 17. juli, 2020 - 08:43

Det er klart, at alle 27 medlemslande skal stemme for, hvis skatteområdet skal EU-traktatfæstes - og det kommer ikke til at ske i overskuelig fremtid.

Du fremhæver de 3 største syndere i forhold til Luxembourg-finten:
Irland, Holland og Luxembourg.

Man kunne også nævne Bulgarien, der anvender flat-rate skattesats på 10% på både selskabs- og personskat.
Eller Cypern, der også anvender flat-rate skattesats på 10% for selskaber -
dog 0% for rederier !!

https://metropolinternational.com/skattely-lande/?cli_action=1594969862.38

Lars F. Jensen, Holger Nielsen, Ole Svendsen og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Men det er jo det indre markeds regler, der gør det til en "teknisk handelshindring", hvis staterne vil forsvare sig mod fx den her nulskattefinte. Og den katastrofale mangel på et socialt kapitel i unionens "grundlov" (den der var stendød) gør, at der kun er et sted at sende regningen hen. Det er lige præcis det her, modstanderne har advaret imod siden 1972 - og nu har man så den mageløse frækhed at klandre modstanderne for miseren.

Ole Svendsen

Hvis man vil hvidvask og ekstrem skattespekulation til livs, så er det nødvendigt med internationalt samarbejde. Derfor kan EU godt være et godt forum at starte, da vi er en del af EU og Europa desuden har en del tyngde globalt.

EU er langt fra perfekt, men det er stadig nødvendigt at der gribes ind overfor Irland, Luxemburg, Holland, og Cypern. Det er totalt uacceptabelt, at disse lande beriger sig selv ved at hjælpe multinationale selskaber med at snøre alle de andre EU lande for skatteindtægter.

Et bud kunne være en tvungen EU skat målrettet multinationale selskaber. Skatten skal være en procentsats af den omsætning en given virksomhed har i et land. Denne minimums skattesats på f.x. 10 pct. af multinationale selskaber skal så være ens i hele EU.
Skatten skal så betales til de enkelte EU lande på baggrund af firmaets omsætning i det konkrete EU land. Derved havner skatten i de statskasser hvor firmaet tjener sine penge.

Pt. bidrager Apple, Google, Facebook, Coca-Cola og mange, mange andre firmaer stort set ikke til fællesskabet overhovedet. Derfor vil en fælles EU-skat, målrettet muliti-nationale selskaber være en stor forbedring.

Det er dog yderst vigtigt at de enkelte EU lande fortsat selv kan indrette deres skattesystem som de vil i øvrige forhold, der ikke handler om at tvinge multinationale selskaber til at betale skat.

Lars F. Jensen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Ron Levy, Jørgen Mathiasen, Erik Karlsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

Desuden vil EU ved at gå foran for at få multinationale selskaber til at betale skat i EU få en afsmittende effekt på andre lande i verden. Der er jo ingen lande i verden (bortset fra skattely), der synes det er fedt, at multinationale selskaber snyder dem for skatte indtægter så det driver vha. aggressiv skatte tænkning.

Som omtalt i artiklen om "Bruxelles-effekten" er det rimeligt at forvente, at hvis EU får succes med at tvinge multinationale selskaber til at betale deres "fair share" af deres omsætning i det enkelte EU land - så vil andre lande i verden følge efter.

Bruxelles-effekten:
https://www.information.dk/udland/2020/07/bruxelles-effekten-gjort-eu-gl...

Lasse Glavind

Ole Svendsen, med al respekt, så er det der simpelthen tomme ord og en del af selv problemet, når du indleder med at gøre EU til løsningen her. EU er problemet - det er EU-reglerne, der muliggør ekstrem skattespekulation. og ja, i teorien kan EU derfor også løse problemet, men det er der bare lige nu intet belæg for at påstå kommer til at ske. Og det er den virkelighed, EU-tilhængerne må til at forholde sig til i stedet for hele tiden at tale om hypotetiske muligheder ude i uvis fremtid, hver gang et meget konkret systemiskl problem banker på.

Flemming Berger og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Macron har "luftet" en bruttoskat på omsætning til multinationale. Det vil være fair, ift. alle lokale firmaer. EU lavede en aftale om lønninger på transportområdet. Det er "menneske-handlerne" fra Rumænien, Bulgarien etc. selvfølgelig utilfredse med. Ligesom Irland, Holland, luxenborg etc. nu er utilfredse med EU kritikken af deres gunstige skatteregler for multinationale. Hertil kan så tilføjes Polen, Ungarn osv. egen opfattelse af demokrati!
Alle har deres egen "kage" at male og dem er der sikkert mange andre af også, så mon EU nogensinde kommer til at hænge sammen på fair og demokratisk vis?
Håber EU indfører simpel flertalsbeslutninger.

Centralisering og bureaukrati lader sig aldrig begrænse, og med salamitaktikken og den nødvendige skræmmepolitik er folket meget længe om at erkende, at vandet er på vej i kog.

Vi står foran en generationsgældstiftelse, som vil få Brexit til at ligne en hurtig og direkte brandudgang.

Vejen tilbage til dansk selvstyre og demokrati bliver meget lang, meget træls og urimeligt kostbar.

Forstår ikke kritikken af eu, de rige trives, alt går efter planen.

Flemming Berger, Per Torbensen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

an taler meget om multinationale selskaber og EU som “dem og os”. Men det er jo to sider af samme mønt. Jeg synes grundlæggende at mere integration på skatteområdet er en rigtig god ide, men det vil langt fra sandsynligt give de ønskede effekter. Lobbyisterne og deres jurister fra den multinationale sektor vil sætte alt ind mod dette og udfaldet kan lige så vel, og nok mere sandsynligt, blive negative effekter på fx. de nordiske landes progressive indkomsskatter.
EU varetager MERE multinationale selskabers skatteinteresser end hæderlige virksomheders. Senest set med hjælpepakkens fallit overfor skattespekulation.
EU varetager MERE arbejdsgiver - end arbejdstagerinteresser. Selskabsskattens styrtdyk over årtier eksemplificerer dette.
EU varetager MERE sort en grøn industri.
EU varetager MERE oligarkiets end demokratiets interesser.
EU varetager MERE den finansielle sektors end den produktive sektors interesser.
Fat det dog! ;)
Så kære EU-korstogsriddere, omfattende bla hele Informations journaliststab: stop tyrkertroen på at bare det overlades til EU, så bliver alt godt. Det er de grundlæggende EU-traktater der skal justeres, fx bla det indre markeds ubrydelige principper om fri konkurrence og kapitalbevægelighed. Ellers har det overstatslige EU ingen gang på jord. Det internationale samarbejde skal ske på de rette betingelser.