Leder

Hiroshima og Nagasaki 75 år: Nej, atomvåben skaber ikke længere en fredeligere verden, men en stadig større risiko for ragnarok

Skabte Hiroshima og Nagasaki fred? Har atombomben holdt kloden fri for verdenskrig i 75 år? Vi taler stadig om atombomber på Den Kolde Krigs præmisser. Men i en verden på vej mod en »atomar jungle« står vi i stigende fare for uoverskuelige katastrofer
To japanske byer, Hiroshima (set her) og Nagasaki, blev under anden verdenskrig offer for amerikanske atombomber. Bombeangrebene blev den overvejende årsag til Japans kapitulation i 1945.

To japanske byer, Hiroshima (set her) og Nagasaki, blev under anden verdenskrig offer for amerikanske atombomber. Bombeangrebene blev den overvejende årsag til Japans kapitulation i 1945.

Handout/AFP/Ritzau Scanpix

8. august 2020

Den beklemmende jubilæumsdebat er både kontrafaktisk og rygende vigtig: Satte verdenshistoriens hidtil eneste atombomber i krigsindsatsen mod Hiroshima den 6. august og Nagasaki den 9. august 1945 en nødvendig stopper for Anden Verdenskrig? Og har vi kun oplevet 75 års frihed fra nye verdenskrige på grund af atomtruslen?

Allerede ledende figurer i atombombens tilblivelse som Bohr og Oppenheimer så de dybe filosofiske og realpolitiske konsekvenser af bomben. Men arkitekten bag den vesttyske afspændingspolitik i starten af 1970’erne, Egon Bahr, har måske formuleret det mest præcist:

»Sikkerhed kan efter atombomben kun opnås i fællesskab – aldrig mere mod hinanden.«

I Den Kolde Krig virkede kategorierne sejr og nederlag meningsløse, for når begge parter har bomben, findes sejren ikke uden selvdestruktion.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Thomas Tanghus
  • Alvin Jensen
  • Peter Beck-Lauritzen
Trond Meiring, Thomas Tanghus, Alvin Jensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som det ser ud netop nu. er risikoen for en a-krig større end nogen sinde.

Det vides med sikkerhed, at USA, Frankrig, Storbritannien, Rusland, Kina, Indien, Pakistan, Nordkorea og Israel har a-våben. Men der er formentlig andre, der enten har, eller nyder godt af andres a-våben.

Videre har USA, Frankrig, Storbritannien, Rusland og Kina har underskrevet FN's ikke-spredningsaftale, der egentlig blot forbyder atomprøvesprængninger. Og af dem er USA ved at forlade aftalen, der "lægger hindringer i vejen for landets ret til våbenudvikling"..

Både USA og Rusland har oplyst, at hvis de presses til det, er de klar til at benytte små smarte a-bomber. Og dette gælder formentlig også flere af de andre lande. Medens Kina har sagt, at dette vil være alt for farligt.

Alvin Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg kan ikke vurdere den realpolitiske fare for atomkrig.

Under Manhattan Projektet rodede fysikeren Edvard Teller med en idé, som han vist kaldte "the super". Og han kom jo også senere til, at stå som Fadder til Brintbomben der blev vist så dagens lys i 1953. Op gennem 50´erne så stormagten jo intet i vejen for, at lave prøvesprængninger i atmosfæren.

Så man udviklede bomber hvor sprængkraften mange gange overgik Hiroshima bomben. Den største menneskeskabte eksplosion var tzar bomben som russerne sprængte i 1961. Den havde en sprængkraft på 50 Megatons eller mere end 2500 gange Hiroshimabombens sprængkraft

Den preussiske general Von Clausewitz har sagt, at krig er videreførelsen af politikken, men med andre midler. Det kan dog ikke rigtigt gælde A-våben. De er i kategori for sig selv, og et af de problemer der rejser sig, er at de set fra et militært synspunkt ikke rigtigt har den helt store anvendelsesmulighed. Det er det yderste våben, som man ikke anvender som et førstevalg i arsenalet. Men jeg skal selvfølgelig ikke kunne udelukke, at nogle kunne finde på, at lave et first strike.

Så længe der eksisterer et stort arsenal af A-våben på jorden kan vi ikke rigtigt sove roligt om natten. Der vil altid være en potentiel mulighed for, at nogle af dem kommer i anvendelse.

Men A- våben skaber jo deres egen logik, Det har vist sig svært, at få dem afskaffet igen nu hvor de faktisk eksisterer. Der findes jo en række lande der aspirerer til, at anskaffe A våben, og det var vel også baggrunden for, at man vist i 1964 lavede en "ikke sprednings" aftale. At besidde A våben er jo sådan lidt en garanti for, at der ikke er nogen der angriber en

Så jo på en måde må man da konstatere, at den terrorbalance A våbene har skabt har skabt en vis form for stabilitet. Det er dog kun noget man kan konkludere så længe A våben ikke faktisk er kommet i brug siden de 2 bomber- I det øjeblik det sker må man konkludere, at denne logik ikke holder.

De fleste nulevende personer er vokset op i skyggen af den kolde krig, og det var jo med angst og bekymring for ragnarok. Det kommer fremtidige generationer også til, at leve med. Det var en del af den virkelighed der eksisterede efter 1945.

Når jeg forlader denne jord vil det fortsat være en planet med A våben. Hvad der sker ud i al fremtid tør jeg ikke gisne om.

Alvin Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det mest destruktive mennesket har udviklet er ikke atombomben. Det er derimod kulkraftværker og anden forbrænding af fossile brændstoffer. De er godt på vej til at ødelægge den verden vi lever i.

Da indsigt gjorde det muligt at fremstille atombomben var der ingen vej tilbage. Bomben måtte nødvendigvis udvikles og fremstilles før andre gjorde det. Hvad bliver mon så det næste, som indsigt gør det nødvendigt at fremstille?

Jeppe Lindholm: Fossil energi var omdrejningspunktet i hele den industrielle revolution, og således også et betydeligt moment i hele den moderne civilisation. Det er et vilkår ved produktion som sådan, at den også fører til et mål af forurening eller destruktion af naturgrundlaget. Det er jo først i nyere tid, at det er blevet en almen erkendelse, at vi truer hele planetens klima ved afbrænding af fossil energi

Opdagelsen af atomets energi handlede i første omgang om teoretisk fysik. Men senere under Manhattan projektet blev formålet direkte, at skabe en bombe. Der var altså fra et vist tidspunkt et klart militært aspekt af kerne fission og fusion.

Men det er jo på en måde lidt ligegyldigt hvad der truer menneskeheden mest. Man må i alle tilfælde konstatere, at det er mennesket selv der måske udgør den største trussel for udryddelse af alt liv her på planten.

"Det aggressive menneske" kan blive det der ender det hele med et mægtig brag. Det var noget alle efterkrigsgenerationer måtte forholde sig til.

Trond Meiring, Alvin Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar