Leder

Ja, EU skal indføre sanktioner mod diktatoren Lukasjenko

Vi skal vise verden, at EU ikke bare er et handelsområde, men også et idealistisk fællesskab, der inspirerer til demokrati, fred og lighed for loven. Det skal vi vise hinanden. Og vores venner på gaden i Minsk, som kæmper mod diktatoren
EU skal »vise verden, at EU ikke bare er et handelsområde, men også et idealistisk fællesskab, der inspirerer til demokrati, fred og lighed for loven. Det skal vi vise hinanden. Og vores venner på gaden i Minsk, som kæmper mod diktatoren,« skriver europakorrespondent Christian Bennike i denne leder.

EU skal »vise verden, at EU ikke bare er et handelsområde, men også et idealistisk fællesskab, der inspirerer til demokrati, fred og lighed for loven. Det skal vi vise hinanden. Og vores venner på gaden i Minsk, som kæmper mod diktatoren,« skriver europakorrespondent Christian Bennike i denne leder.

Sergei Gapon

14. august 2020

Vi vidste godt, at Aleksandr Lukasjenko var en diktator, men det er alligevel rystende at følge strømmen af billeder, der siver ud af Hviderusland lige nu.

Efter søndagens ’valg’ er folk gået på gaden. Lukasjenko mener selv, at han vandt stort, men ingen internationale observatører var til stede, internettet blev lukket ned, og oppositionslederen er nu flygtet ud af landet.

Diktatoren har i forvejen kørt økonomien i sænk og ignoreret coronavirussen, så det er ikke underligt, at hviderusserne er vrede.

Regimet har svaret med vold. Militæret er sat ind imod sin egen befolkning. Fredelige demonstranter bliver tæsket, og almindelige mennesker hives ud af deres lejligheder.

Fredag mødes EU’s udenrigsministre så til ekstraordinært møde for at diskutere situationen. Spørgsmålet er, hvad vi – Europa – skal gøre?

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Erik Karlsen
  • Troels Ken Pedersen
  • Arne Albatros Olsen
  • Gert Romme
  • Tommy Clausen
  • Poul Anker Sørensen
  • Torben Lindegaard
Kurt Nielsen, Erik Karlsen, Troels Ken Pedersen, Arne Albatros Olsen, Gert Romme, Tommy Clausen, Poul Anker Sørensen og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Christian Bennike

Det vigtigste er, at hviderusserne ikke nærer illusioner om, at EU kan beskytte dem imod Lukasjenko's styrker - eller Putin's, hvis det skulle komme dertil.

Det ville nok blot presse Hviderusland i armene på Rusland at indføre sanktioner imod styrets spidser - så det er allermest et feel-good forslag, som vi selv kan få det bedre af.

EU kan ikke kollektivt beslutte at tage imod hviderussiske flygtninge -
det er op til hver enkelt medlemsstat.

Hvideruslands nabolande, Letland, Litauen og Polen, er selvfølgelig forpligtigede til at tage imod eventuelle flygtninge i henhold til gældende konventioner; men om de resterende 24 medlemslande herefter vil modtage en andel af disse flygtninge, er op til hvert enkelt af de 24 lande.

Dit forslag op, at EU - måske ved "udenrigsminister" Josep Borrell - direkte skulle støtte oppositionelle hviderussere udenom den siddende regering ....
du ved selvfølgelig godt, at det er dødsfødt.
Den slags aktiviteter kan alene implementeres af stater med forbindelser til det oppositionelle miljø og kanaler til at lade støtten flyde.... EU er al for gumpetung til den slags.

MIsforstå mig nu ikke - jeg er bestemt EU aficionado; men også så realistisk, at jeg ikke tiltror EU evner i den slags sager. Det svarer til at tiltro en tilfældig rideskolehest evner og egenskaber som Pegasus.

Anders Olesen, kjeld hougaard, Torben K L Jensen og Niels Jakobs anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

EU bør hjælpe befolkningen til generalstrejke , det vil ramme Lukasjenko og hans bøller. Samt naturligsvis indefryse alle deres tilgodehavende, udstede internationele arrestorder på slynglerne.
Og ikke minst forfømme diktatorn hårt.

Dette er en ualmindelig vanskelig balancegang for EU og EU-landene. Og selvfølgelig skal EU reagere ved at benytte de metoder, man har.

EU har prøvet med guleroden. For EU har faktisk Belarus som deltager i sit østlige partnerskab. Og i 2015 meddelte EU, at man ville suspendere de fleste af sine sanktioner mod Belarus. Derfor er det nu nødvendigt at tage pisken frem.

Men der er 2 forskellige forhold, som både EU og medlemslandene skal være helt klar over:

1. Politi og militær har en accept-grænse. Presses de hård af styret, vil de formentlig gå over på civilsamfundets side. Og det er faktisk allerede sket i flere tilfælde i de sidste dage.

2. Rusland vil ikke acceptere at miste mere indflydelse, faktisk er Rusland helt klar til at overtage Belarus med - eller helst uden diktator. Og presses styret i Belarus hård, er det ganske forusigeligt, at Rusland går ind med militær magt, og så bliver Belarus en provins i store Rusland i de næste mange år.

kjeld hougaard

Dette er en glimrende ide lederen fremfører. En ”feel good” handling for den danske befolkning. ”vi kæmper for frihed, demokrati og menneskelige rettigheder” med våres Amerikanske allierede, og over alt i verden. Ja vi skyder og sulter de ulydige. De som har et følehorn udenfor det ”Anglican West” ved, at det kontrolbehov vi siden altid (genetik) har over andre, hvor ubehagelige diktaturer de end må være, det leder til Westlessness. Vores Danmark har udkrystalliserets gennem årtusinder til det vi er i dag. Kræv ikke andre stammefolk er som vi er i morgen. DET ER FRIHED, i disse forandringens tider hvor stater vi knapt ved eksisterer, skal finde deres plads i verden.

"Og det, vi kan gøre, er at vise verden, at EU ikke bare er et handelsområde, men også et idealistisk fællesskab, der inspirerer til demokrati, fred og lighed for loven. Det skal vi vise hinanden. Og vores venner på gaden i Minsk, som kæmper mod diktatoren."

I Venezuela inspirerer EU aktuelt politisk og økonomisk til omvæltning af den demokratisk valgte regering - og i Iran inspirerer man til omvæltning af det iranske styre. I Ukraine tilbage i 2013/14 inspirerede EU også til at 'vennerne på gaden', som bl.a. bestod af mange højreradikale, voldelige strømninger til at omvælte den daværende regering, med en blodig borgerkrig til følge. I Libyen 2011 opfordrede EU kraftigt til Gaddafi's afgang og betragtede også de ekstreme militser i landet som 'ligeværdige partnere', men efter fjernelsen af Gaddafi gik Libyen i stykker og er idag centrum for en voldsom energikrig, mens civilbefolkningen på 10. år lever under elendige, krigshærgede forhold.

Imens samarbejder EU helt fornuftigt med eks.vis Israel, som i årtier har haft EU som landet største handelspartner. EU har via Horizon 2000 desuden støttet israelsk forskning og udvikling, mens man kun har pippet forsigtigt op om landets Apartheid-politik og massive militære overgreb mod bl.a. palæstinensere - foruden en række ulovlige angreb på politiske modstandere i Mellemøsten.

Så hvad er det, 'vi skal vise hinanden'? At mægtige EU, kolossen på lerfødder, som selv har voldsomme vanskeligheder med at vise demokratisk sindelag og skabe regional/global fred, gladeligt indblander sig med sanktioner og politisk pres mens man foregiver at repræsentere demokrati, frihed og ansvarlighed?

Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, Søren Dahl, Lars Løfgren, Anders Olesen, Karsten Nielsen, Jan Weber Fritsbøger, Carsten Svendsen, Jeppe Bundgaard, Trond Meiring og John Andersen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

måske skulle vi lige indføre indføre demokrati, fred og lighed for loven selv inden vi basher.

Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar

EU må under ingen omstændigheder gentage fadæsen i Ukraine, som har efterladt Europa med en glemt borgerkrig, et russisk Krim og sanktioner til glæde for ingen. Det er naivt at ignorere Ruslands interesser i Hviderusland, så længe vi ikke kan stille våben bag initiativet, og heldigvis for det.

Hvorfor ikke forhandle åbent med Putin om såvel Hviderusland som Ukraine for at starte en europæisk nedtrapning i konfliktsituationen, så hviderusserne kunne få et demokratisk valg, og vi allesammen kunne komme videre med de andre store udfordringer foran os ?

Trond Meiring, Lars Løfgren og Stig Bøg anbefalede denne kommentar

Peder Bahne: I tilfældet Ukraine opfordrede Janukovitj flere gange til trepartsdialog mellem russerne, ukrainerne og EU - men dette afslog EU (v. Barroso, så vidt jeg husker) ... formentligt bl.a. fordi noget sådant ville komplicere hensynet til NATO-interesserne m.m., men offentligt med henvisning til at russerne 'indblandede' sig (trods det forhold at russerne historisk havde/har stærke interesser i Ukraine - og omvendt).

Hvis FN blev reformeret i demokratisk retning (bl.a. i form af eliminering af faste pladser i sikkerhedsrådet til i forvejen mægtige magter) ville organet nok være det nærmeste og mest uvildige til at varetage internationale dialogopgaver i konfliktsituationer sok Ukraine 20113-14 og nu Hviderusland, mens der endnu ikke er udbrudt krig. EU har slet ikke, som andre er inde på, moralsk eller progressiv kapital nok, måske tværtom. Og naturligvis handler dette ikke kun om EU, men i høj grad også om den konsensus, som de mest indflydelsesrige magter, herunder medlemslandenes regeringer og embedsværker m.m. i EU løbende finder. EU har historisk og samtidigt demonstreret at retsstatsprincipper ikke tæller når politikken ruller; dobbelte standarder og økonomisk krigsførsel til ofte ubodelig skade for de ramte befolkningsgrupper og deres kulturelle entiteter m.m.

Lars Løfgren, Flemming Berger, Peder Bahne og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Rettelse/tilføjelse:

EU har historisk og samtidigt demonstreret at retsstatsprincipper ikke tæller når politikken ruller; dobbelte standarder og økonomisk krigsførsel til ofte ubodelig skade for de ramte befolkningsgrupper og deres kulturelle entiteter m.m. anses for at være lødige og produktive virkemidler hvis der bliver knas med forretningerne.

Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Peder Bahne og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Thomas Bindesbøll

Som vanligt deler vandene sig her, men en yderligere opdeling er nok nødvendig:

1) Der er frygtsomme (EU) realister, der - med god grund og belært af af tidligere svigt - ikke tiltror EU andet end blot være en "papirtiger" , med fine ord, men ingen evne til at handle! Også denne gang, hvor Folket, med stort F, for alvor går på gaderne i ikke bare Minsk, men hele Hviderusland. Det er en afgørende forskel ift hidtidige 26 år med diktator Lukasjenko. Dette sidste kunne - med streg under kunne - være et vendepunkt.

2) Dernæst er der debattører, der i mine øjne ikke gengiver forløbet i Maidan-revolutionen korrekt, eller blot i det mindste giver råderum til andre tolkninger end deres egen, som (undskyld mig) kan koges ned til vanlige fraser om at det var "Vesten"s lumske "agenter", der stod bag dette ægte folkelige oprør. Hvilket mildt sagt er noget nonsens, med henvisning til den samlede og nu nogenlunde mængde histioriske facts vi har.

Ergo:
Hvis man (nogen) ikke anerkender det ægte folkelige oprør, der nu finder sted i Hviderusland, lige mens jeg grifler dette, at læse for 5½ andre læsere, ja så når man ikke så meget længere.

Sympatien for de modige hviderussiske demokratiforkæmpere lige disse timer, blandes med belærte og frygtsomme erfaringer om dybt svigt, også fra øvrige Europa, hvis dette optrappes yderligere.

Ligenu således ikke andet formuleret end den dybeste symptati OG respekt for de modige hviderussere der igen-igen går på gaden og kræver intet mindre end det lille, gode ord, stavet med stort: Demokrati.

Torben Lindegaard

@Thomas Bindesbøll 16. august, 2020 - 20:20

Jeg vil gerne melde mig blandt de frygtsomme EU-realister.

Jeg kan sagtens forstå og acceptere, at EU er tung at danse med, idet alle 27 lande skal være enige om noget som helst seriøst tiltag imod Rusland & Hviderusland. - og vi snakker alene økonomiske tiltag, EU har ikke andet at byde på.

Jeg ville derimod ikke kunne acceptere, hvis EU pustede sig op og opmuntrede hviderusserne til at vove liv og lemmer i protester imod Lukasjenko i forventning om efterfølgende hjælp fra EU - for så se hele den lovede indsats falde sammen i Rådet grundet manglende konsensus.

Det må bare ikke ske, og det er groft uansvarligt at stille hviderusserne al det i udsigt, når man kender EU's historie og beslutningsgang ..... men der al mulig grund til at begejstres over hviderussernes kamp for demokrati - og det er deres helt egen kamp.

Thomas Bindesbøll

@ Torben Lindegaard,

Tak for mange gode kommentarer, også nu.
Jeg er stort set ganske enig, for jeg hører også selv til de frygtsomme, men dog også en smule optimist, ved synet af de stadigt flere og dybt modige hviderussere der både går på gaden og/eller råber direkte krtitik og "gå af"! Dét kræver sandt mod i land, hvor "sikkerhedstjenesten" ikke engang har gjort sig besværet at omdøbe sig fra KGB.

Men der er heldigvis rigtigt store sprækker i facaderne nu.
Vi kan kun krydse fingere og håbe at det lykkes for hviderusserne i det mindste at få sat diktator Lukasjenko på porten, måske efterfulgt af en slags blot lidt mindre repressiv overgangsfigur, som jmåske også kyniker og selv diktator Putin kan "leve" med.

Hørte et par gode svenske militæranalytikere i eftermiddag på Svensk Radio, der mente Rusland næppe ville gøre som i Ukraine, men kræve sig "godt betalt" , hvis en ny overgangspræsident blot slækkede lidt på undertrykkelsen, Putin & Co fik et par vigtige og gamle luftbaser tilbage under fuld kontrol.

Når man som jeg kan læse og tale russisk, kan man dog hurtigt blive bekymret over sidste 48 timers svulstige retorik fra Kreml-kontrollerede medier, hvor man stort set blot gentager Lukasjenkos nonsens og ævl om både polske, litauiske og Nato styrker, der skulle være klar til at invadere(!) Suk, suk, men sådant totalt ævl gengives som sagt af Putins medier.

Kan kun være enig med dig omkring, at den såkaldte "EU-kreds" ikke skal stikke blår i øjnene på de modige hviderussere, og love mere end hvad den samlede sum af EU-lande kan tage sig sammen til. Også med tanke på nærmest pro-Putin EU-lande som bl.a. Grækenland, Cypern, Bulgarien, Ungarn.

De må ikke tro, at EU kan komme dem aktivt til hjælp, bortset fra et par udmærkede sanktioner (en god stavefejl her er faktisk ordet "snak-tioner"... Men derfor betyder moralsk hjælp dog også lidt. Det er vi nødt til, selv med fare for, at al opbakning fra demokratierne i Vest naturligvis straks bliver vendt om af både Lukasjenkos og Putins forvanskede propaganda, med vrøvl om "Vestlige uromagere og kup-magere", og lignende sludder.

Med tanke på nu over 20 års forsøg fra forskellige små folkeslag i gl,. Sovjetunionens spændetrøje, kan vi lige huske på både tjetjenere, georgiere, ukrainere, der alle har fået Rusland/Putins meget blodige hånd at mærke, men også på de mere glemte frigørelsesforsøg i de tidl. centralasiatiske Sovjetrepublikker. Man kan blot "google" f.eks. Uzbekistan. Her vil man finde mange såkaldt selvstændige lande, alle medlemmer af FN,. og hvor de lokale magthavere oftest er de rene Mafia-ledere, på linje med Lukasjenko. Men de fleste af disse ledere har en "deal" med Putin: Rusland får deres gamle baser, mens demokrati er en - undskyld mig - by i Rusland... = Den meget korte og forenklede version.

Demokratiske forbedringer i voret eget nærområde - her Hviderusland - vil i den kolde "realpolitiske fokus" altid få mere fokus end fjerne Uzbekistan, eller glemte Georgien og Tjetjenien. Desværre.

Lad os gerne begge slutte med at håbe på hviderusserens EGEN kamp fort bedre vilkår. Det kan man kun beundre og håbe på. På også (hvide)russisk hedder et af ordene "Vperjod"(!) udtales ungefär "Fper-JOD"!
Betyder "Fremad". Det under man dem virkelig.

Vi skrives ved i andre tråde
Mvh Thomas