Kongen af Bahrain har skiftet mening. I slutningen af august stod kong Hamad al Khalifa ellers fast på, at hans kongedømme kun normaliserer forholdet til Israel, hvis israelerne trækker sig tilbage fra de palæstinensiske territorier besat efter 1967.
Men over weekenden skiftede han kurs og fulgte i hælene på De Forenede Arabiske Emirater og sluttede fred med Tel Aviv. Bahrain er dermed officielt det fjerde arabiske land, der anerkender Israel nu sammen med Egypten, Jordan og altså emiraterne.
Kongens kursskifte var dog næppe en spontan handling. Efter emiraternes normalisering af forholdet sidste måned var det blot et spørgsmål om tid, før andre arabiske monarkier fulgte trop. At det nu blev Bahrain, er faktisk ikke en ubetydelig nyhed. Det lille kongedømme med 1,8 millioner indbyggere er muligvis en beskeden regional aktør, men symbolikken er stor.
Bahrain er nemlig – i modsætning til emiraterne – en ægte saudisk vasalstat. Det betyder, at Bahrain aldrig ville have taget skridtet og normaliseret forholdet til Israel uden saudisk accept og måske endda tilskyndelse. Dermed tyder meget på, at Saudi-Arabien inden for en overskuelig fremtid også vil normalisere forholdet til Israel.
Et ideologisk anliggende
Saudierne har dog ikke travlt. Riyadh har uformelt allerede et tæt forhold til Tel Aviv. Den saudiske kronprins Mohamed bin Salman kan derfor sagtens vente, til offentligheden har accepteret tanken.
Spørgsmålet er, om tanken om fred med Israel og forholdet til landet nogensinde kan normaliseres fuldstændigt i den arabiske verden. Fred er godt, og venskabelige relationer mellem stater i en så konfliktfyldt region som Mellemøsten bør altid hyldes som skridt i den rigtige retning. Men når det er sagt, er det vigtigt at forholde sig til realiteterne. Og her står det palæstinensiske spørgsmål fortsat ubesvaret.
Så længe palæstinenserne er i limbo, vil de regionale magter – ligesom de har gjort siden 1940’erne – forsøge at gøre »befrielsen af Jerusalem« til et større ideologisk anliggende i forsøget på at høste anseelse blandt antiisraelske segmenter i regionen.
Det iranske præstestyre har for eksempel allerede fordømt Bahrain og kaldt skridtet for »skamfuldt«, mens arabiske shiapræster har kaldt Bahrains skridt for et »psykologisk nederlag«.
Det store spørgsmål er derfor, om de arabiske golfmonarkiers normalisering af forholdet til Israel uden en seriøs løsning på det palæstinensiske spørgsmål i virkeligheden blot polariserer en i forvejen polariseret region yderligere.
@Waleed Safi
Hvis Saudi-Arabien og Israel indgår formel fredsaftale, er det en kæmpe gevinst for Israel,
der så har skabt fred hed sunni muslimerne.
Så er der shia muslimerne tilbage.
Og i kampen imod shia muslimerne i Iran har Israel en mægtig allieret i USA,
så det burde være overskueligt.
Et stort tillykke med normaliseringen i mellemøsten. Nu má man håbe at også flere nationer vil indgå en sådan fredsaftale med Israel, så terrorstaten Iran kan blive yderligere isoleret. Det vil blive en festdag for både verden og den især iranske befolkning, hvis præstestyret kollapsede, og den undertrykte befolkning vil kunne leve i frihed og fred.
I virkeligheden et det vel ikke mere skamfuldt, at Bahrain slutter fred med den israelske apartheitstat, end at Danmark og andre europæiske lande samarbejder tæt med og opretholder diplomatiske forbindelser til landet.
Hvordan kan forfatteren sige at fred altid er godt når der her er tale om ‘normalisering’ med en besættelsesmagt, nemlig den zionistiske stat Israel? Hvad med at spørge det besatte folk,/palæstinenserne, om deres syn på Emiraternes og Bahrein fredsaftaler med Israel? Palæstinenserne er rystede og rasende på disse to arabiske reaktionære regimer der prioriterer våben og mammon højere end solidaritet med det besatte palæstinensiske folk.
Der bliver talt om at levere F-35 (som Israel allerede har) til både den forende emirater og Saudi-arabien så en koalition af villige stater der samlet kan overløbe et forælder og gammelt Iransk forsvar der blev slidt ned under den lange krig med Syrien inden Iran får et brugbart atom-arsenal - Lige nøjagtigt hvad Israel har pønset på i mange år kun holdt tilbage af USA. Så lad os lige se om der er realistiske muligheder for en storkrig i Mellem-østen. Saudierne har bombetrænet Yemen med topmoderne amerikansk isenkram men alligevel er det risikabelt fortagende når man medregner Syrien hvor russerne bestemmer og så Iran hvor kineserne har holdt deres indtog med hele paletten af højteknologiske våbensystemer der sammen med de russiske ditto vil bringe den tredje verdenskrig nærmere end nogensinde før. Skal det virkelig være mellem-østen der skal være skueplads for en ny NATO-Warszawa-pagt lignende kold konfrontation i en delt verden midt i en klima-krise ? De er fanden gale mig sindssyge - hele bundet.
Det er vigtigt at forstå, at denne såkaldte normalisering foregår 100% udenom befolkningerne i de respektive lande, og er dermed værdiløs når det kommer til stykket. Disse tyranner ved godt at de ikke har befolkningerne med, når det gælder fred med Israel, som de stadig ser som noget fremmede og påtvunget.
Egypten og Jordan har officielt haft fred med Israel i årtier, uden at det har ført til fred mellem befolkningerne. Og den kommer heller ikke, af den simple årsag, at grundlaget for fred simpelthen ikke eksisterer. Om vi kan lide det eller ej, så er oprettelsen af Israel en historisk fejl af dimensioner. Og den vil fortsat blive ved med at være en kilde til krig og ødelæggelse i området. Men mon ikke at det har været hensigten hele tiden.
Jeg er sikker på at de fleste ikke vil acceptere, en atombevæbnet Taliban-stat i hjertet af Europa. Så hvorfor skulle de arabiske befolkninger gøre det?