Leder

Det her er, hvad Europa har brug for

Macrons store stimuluspakke på 100 milliarder euro er godt nyt for Frankrig, for Europa og for Danmark. Landene skal netop udnytte de negative renter, låne milliarder og investere grønt. Når Frankrig bruger penge, sætter det også gang i Danmark
Macron vil bruge 100 milliarder euro over to år, så økonomien kan komme i gang.

Macron vil bruge 100 milliarder euro over to år, så økonomien kan komme i gang.

Pool/Epa-Efe/Ritzau Scanpix

5. september 2020

I Frankrig skød regeringen torsdag den politiske sæson i gang med en historisk stor stimuluspakke:

Macron vil bruge 100 milliarder euro over to år, så økonomien kan komme i gang. Det svarer til fire procent af Frankrigs BNP, en finanspolitisk stimulus, der er fire gange så stor som i 2008, sagde landets nye premierminister, Jean Castex, da han præsenterede herlighederne.

40 af de 100 milliarder skal komme fra den store EU-genopretningspakke, som forventes at blive vedtaget i løbet af efteråret i Bruxelles.

I sidste måned var det tyskerne, der præsenterede en stor pakke på 130 milliarder euro.

Det er præcis, hvad Europa har brug for: Landene skal udnytte de historisk lave – ofte negative – renter til at låne og investere grønt, så økonomien kan komme i gang.

Den franske plan har tre dele:

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Jesper Eskelund
  • Benno Hansen
  • Poul Anker Juul
  • Torben Lindegaard
Thomas Tanghus, Jesper Eskelund, Benno Hansen, Poul Anker Juul og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Christian Bennike

Du har helt ret, når du fremhæver det absurde i Danmarks modstand imod fælles EU gæld.

Man krummer tæer af skam.

Thomas Tanghus, Susanne Kaspersen og Søren Dahl anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Så torben og christian - I er altså helt klar til at afgive endnu en stor luns af dansk økonomisk selvbestemmelse?

Det er klart, at det er nødvendigt at samarbejde, men det bør kunne ske uden fælles gældshæftelse, som man må være meget forbeholden over for.

Torben Lindegaard

@Randi Christiansen 05. september, 2020 - 13:18

Jeg ser det sådan, at de store sydeuropæiske turistlande ved Middelhavet plus Portugal er blevet ramt noget så eftertrykkeligt på deres forventede sommerindtægter fra turisterne.
Det gælder lige fra flyselskaber over de store resortkæder til den lille restauratør og hotelejer. Virkningerne på arbejdsløshedstallene vil blive enorme hen over efterår og vinter.

Danmark kan godt være medgarant for Euro obligationer i en sådan situation.

Vi mister ikke økonomisk selvbestemmelse af den grund;
men vi risikerer at skulle indfri garantien, hvis debitorerne kollapser.

Jørgen Mathiasen

@Torben Lindegaard
I Berlin ser de det sådan, at det er ubillig konkurrence, når finanspolitisk solide lande som Danmark og Tyskland kan subventionere deres erhvervsliv gennem krisen, med andre ord at det skaber divergens i stedet for konvergens mellem medlemslandene, mens et stort industriland som Italien af finanspolitiske grunde ikke kan.
Man undlod høfligt at sige ret meget om, hvad man mente om forslaget om, at de nødlidende lande kunne få lov til at låne flere penge og gik i stedet for ind på Macrons forslag om en konjunkturfond.

Randi Christiansen

Hjælpen bør ikke baseres på lån. At parkere sit råderum i lommen på kreditorer lyder som noget, man skal være uhyre varsom med. Når og hvis man investerer lånebaseret, må der holdes kort snor i investeringerne. Og sidst må man være helt klar på konsekvenserne af et evt tab.

Det er den store helhedsplan for miljø-og socioøkonomisk omstilling - som må være bæredygtig uden at overbelaste den sociale sektor - som må være omdrejningspunkt for enhver ressourceallokering - lånebaseret eller ej. Gældsfælder til lånehajer har fanden skabt.

jens christian jacobsen

Absurd tankegang at DK skal give penge til fransk og tysk erhvervsliv for at 'stimulere' disse landes interesse for at købe dansk. Agitprop har arbejdet på højtryk i de europæiske mediehuse og i EU og billeder af Marshallhjælp og sågar menneskerettigheder bruges for at gøre danske overførsler til EUs fransk/tyske fælleskasse spiselig.
DK er ikke tjent med at forblive i EU. Det er en mastodont af uigennemskuelige aftaler, organisationer og sædvaner i lukkede fora i Bruxelles og Strassbourg, der er blevet til Tysklands og Frankrigs fælles interesseorganisation. De små lande i EU overtales til at betale og må desuden finde sig i mere og mere føderalisme fra Bruxelles. Og ingen klimaindsats og migrantpolitik, ingen fælles udenrigspolitik, intet fællesskab.

Randi Christiansen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Randi Christiansen 06. september, 2020 - 16:54

EU's Genopretningsfond endte på ialt kr. 5.580 mia til fordeling og med 30 procent øremærket til klimainvesteringer.

Finansieringen af Genopretningsfonden sker ved, at EU optager fælles lån på de finansielle markeder og fordeler pengene til trængende lande.
Lånene tilbagebetales over 30 år fra 2027.

Aftalen indebærer, at udlodningerne fordeles med kr. 2.900 mia i tilskud og kr. 2.680 mia i lån.
EU-Kommissionen oprindelig forslag lød på kr. 3.700 mia i tilskud, og kr. 1.900 mia i lån.

Sparebanden, herunder Danmark, ville have en fordeling med endnu større lån; men vi accepterede ovenstående, da vi fik en smuk rabat på vores EU-bidrag !!

Hvis ikke det samlede EU havde stillet garanti for fondskapitalen på kr. 5.580 mio, så havde Genopretningsfonden ikke kunne finansieres.

Randi Christiansen

Torben lindegaard - "Finansieringen af Genopretningsfonden sker ved, at EU optager fælles lån på de finansielle markeder og fordeler pengene til trængende lande.
Lånene tilbagebetales over 30 år fra 2027."

Så vi er i lommen på aktører i de finansielle markeder, som - alt efter hvordan aftalen er skruet sammen - qua sin kreditorrolle har pant i statens aktiver.

Er der f.eks. tale om fastforrentede lån? Og såfremt det er tilfældet, kan långiver så ligesom bankerne i stedet skrue på gebyrsatserne?

Vi har jo set, hvor uheldigt det var for grækenland at være fanget i en gældsfælde, således at kreditorerne endte med at diktere landets indenrigspolitik.

Et andet eksempel er dansk landbrug, der med et ikke bæredygtigt kikkertsyn som rettesnor har forgældet sig til de finansielle markeder, her bankerne, således at de er nødt til at overproducere uden passende hensyn til den økologiske balance. Og dansk landbrugsjord - som uforståeligt hører til den billigste - bliver nu ligefrem solgt til udenlandske opkøbere.

Endelig er det svært at føle sig hjemme i den mastodonte eu konstruktion, som hverken er særlig transparent eller demokratisk. Det er derfor svært at have tillid til, at danske skatteborgeres surt tjente skattekroner bliver forvaltet til det fælles bedste.

Når det er sagt, er det klart, at samarbejde er nødvendigt, men de finansielle markeder har ikke vist sig værdige som operatører i det felt, de snyder fællesskabet gang på gang. En anden ressourceforvaltning må etableres, fordi det hidtidige system har altid og hver gang ladet det svageste miljø-og socioøkonomiske led i kæden betale prisen.

Det er ikke holdbart, vi må nu se ægte forandring på de parametre. Og f.eks., som forbrugerøkonom i nordea foreslår, lade danskernes private opsparing på 1000 mia komme ud og arbejde i den miljø-og socioøkonomisk bæredygtige omstilling, som bliver stadig mere påtrængende nødvendig, og som danskerne må forstå, må betyde en radikalt anderledes livsstil med stærkt reduceret forbrug for alle - også for de allerrigeste.

Torben Lindegaard

@Randi Christiansen 07. september, 2020 - 16:42

EU udsteder disse Eurobonds, ligesom kreditforeningerne udsteder obligationer, og Den danske Stats udsteder Statsgældsbeviser, så der bliver ikke tale om administrationsgebyrer
Investorerne får kuponrenten - nichts weiter.

EU udlodder så pengene til de forskellige debitorlande - mest som gave resten som lån.
Heller ikke her bliver der tale om gebyrer; men om en aftalt rente på lånedelen.

EU kommer ikke i lommen på kreditorerne, som forventeligt vil være pensionkasser mv.

Der er tale om en lækkerbidsken, set fra pensionskassernes side -
verdens mest kreditværdige blok af lande garanterer i fællesskab for såvel hovedstol som renter !!

Jeg bliver ikke spor forbavset, hvis renten bliver negativ på disse Eurobonds;
selvom det godt nok er en langsigtet investering, der løber til 2048.
Til gengæld er der ingen valutarisiko, idet ydelserne til investorerne betales i Euro.

Randi Christiansen

Torben lindegaard - tak for din ulejlighed. Og hvis jeg må fortsætte mine spørgsmål

"Investorerne får kuponrenten - nichts weiter." Hvad er kuponrente? Det udtryk har jeg ikke hørt før.

"EU udlodder så pengene til de forskellige debitorlande - mest som gave resten som lån.
Heller ikke her bliver der tale om gebyrer; men om en aftalt rente på lånedelen."

Altså en aftalt 'kuponrente'? Og er den fast? Det kan den jo ikke være, hvis "[Jeg bliver ikke spor forbavset, hvis]" renten bliver negativ på disse Eurobonds.? Og hvis renten skulle blive negativ, hvordan kan kreditorerne så få deres investering hjem?

"EU kommer ikke i lommen på kreditorerne, som forventeligt vil være pensionkasser mv."

Jeg synes ikke, din beskrivelse klargør, hvori risici befinder sig og i så fald for hvem? Sådan som du fremstiller det, lyder den finansielle hjælpepakke som det rene columbusæg, som en winwin hele vejen? F.eks. så får danske skatteborgere ikke en ekstra muligvis uforudsigelig rentebyrde? Og dermed færre penge til indenrigshusholdningen?

Som, jeg udmærket er klar over, er nært forbundet til eksportmarkederne. Hvorfor det naturligvis udover det altruistiske aspekt giver mening at iværksætte hjælpepakker til de nødlidende. Det er bare svært at glemme måden, hvorpå grækenlands bankerot blev håndteret, og det er ligeledes vanskeligt at have tillid til, at denne gang allokeres midlerne på en miljø-og socioøkonomisk forsvarlig måde.

Torben Lindegaard

@Randi Christiansen 08. september, 2020 - 15:41

Kuponrente er det samme som pålydende rente, f. ex. 1%.

EU får de kr. 5.580 mia i kassen ved at udstede og sælge EU obligationer til forskellige investorer, som ofte vil være pensionskasser mv - det bliver så EU's kreditorer.

EU udlåner herefter pengene til diverse EU lande, samt giver investeringstilskud i form af gaver til den samme medlemskreds - det bliver så EU's debitorer for så vidt angår lånedelen.

Hvis dette var sket igennem en Kreditforening, så havde debitor- & kreditorrenten været ens - plus et gevaldigt administationsgebyr til Kreditforeningen opkrævet hos debitorerne.
Jeg har ikke hørt om de nærmere vilkår for udlån fra EU’s Genopretningsfond.

Den effektive rente på disse EU-obligationer kan blive negativ, hvis kursen stiger til over pari.
Pensionskassen vil selvfølgelig kun investere til en høj kurs, hvis alternativerne er endnu dårligere - f.ex i form af garderobepenge til Banken for at have indlån i pågældende pengeinstitut !!
Retfærdigvis skal det vel tilføjes, at Nationalbankens Indskudsbevisrente p.t. er -0,6% !!, så bankerne bliver selv straffet for at have overskydende likviditet.

EU har ingen risiko overfor kreditorerne.
Når først obligationerne er solgt, så skal disse obligationer motificeres i henhold til udbudsmaterialets bestemmelser og vilkår.
Obligationsejerne kan ikke forlange ændrede vilkår.

EU har en risiko fra debitorerne for så vidt angår lånedelen, som garantilandene kan ende med at måtte indfri, hvis debitorlandene ikke kan overholde deres forpligtelser - eller måske ligefrem går statsbankerot.

Gavedelen af de kr. 5.580 mia - kr. 2.900 mia - vil allerede blive betalt over EU's budget.

Randi Christiansen

Torben lindegaard -

"EU har ingen risiko overfor kreditorerne.
Når først obligationerne er solgt, så skal disse obligationer motificeres i henhold til udbudsmaterialets bestemmelser og vilkår.
Obligationsejerne kan ikke forlange ændrede vilkår."

Undskyld, hvis jeg spørger dumt, men hvad har kreditorerne så ud af at købe statsobligationer?

"EU har en risiko fra debitorerne for så vidt angår lånedelen, som garantilandene kan ende med at måtte indfri, hvis debitorlandene ikke kan overholde deres forpligtelser - eller måske ligefrem går statsbankerot."

Og såfremt debitor ikke kan overholde gældsforpligtelserne, hvem sidder så med håret i postkassen? Kreditors skatteydere? Som altså får et bankerot land til gengæld eller hvad?

Torben Lindegaard

@Randi Christiansen 08. september, 2020 - 20:57

EU's kreditorer er altså obligationskøberne, som opnår at få placeret deres midler i Euro med maximal sikkerhed plus måske en beskeden rente - eller måske imod en beskeden minusrente.
Det vil vise sig, når obligationerne kommer på markedet.

"Og såfremt debitor ikke kan overholde gældsforpligtelserne, hvem sidder så med håret i postkassen? Kreditors skatteydere? Som altså får et bankerot land til gengæld eller hvad?"

Kreditor er typisk pensionskasser, så der er ingen skatteydere.
Det bliver skatteyderne i de solvente EU lande, der kommer til at indfri garantien -
og altså bære et eventuelt tab på udlånet.

Randi Christiansen

"Kreditor er typisk pensionskasser, så der er ingen skatteydere.
Det bliver skatteyderne i de solvente EU lande, der kommer til at indfri garantien -
og altså bære et eventuelt tab på udlånet."

Det lyder selvmodsigende?

"EU’s kreditorer er altså obligationskøberne, som opnår at få placeret deres midler i Euro med maximal sikkerhed plus måske en beskeden rente - eller måske imod en beskeden minusrente.
Det vil vise sig, når obligationerne kommer på markedet."

Ok, obligationskøberne - hvem det så måtte være, pensionskasser, russiske oligarker, kinesiske rigmænd - investerer altså i eu's gældsforenede nationer. Lyder som en altruistisk affære, som dog selvfølgelig på længere sigt giver mere mening end samfundsundergravende investeringer.

Ikke desto mindre er der tale om långiver og låntager. Og du siger, at såfremt låntager ikke er solvent, har långiver ikke sikkerhed i statens ejendom?

Hvilket jo så også må gælde ifht til låneaftalen med de kriseramte lande?

Hvad der naturligvis er mit fokus, er hvorledes man kan være låntager/långiver med evt sikkerhed i statsobligationer uden at have indflydelse på statsadministrationen f.eks. i forbindelse med en statsbankerot eller anden økonomisk krise? Hvorfor mente den danske regering f.eks., at den ikke havde råd til selv at investere de 8 mia i dong men måtte hente dem hos goldman sachs? Som ifht aktieandelen fik uforholdsmæssig stor indflydelse efterfølgende.