Leder

Fem tidligere premierministre fordømmer Boris Johnsons lovforslag om at underkende EU-aftale

Lovforslaget, kaldet Loven om det Indre (britiske) Marked, klarede mandag aften skærene i den såkaldte Second Reading i Underhuset. Men ikke uden voldsomme protester, og forude venter yderligere slag, både i Over- og Underhuset
»Den britiske premierminister, Boris Johnson, er så forblændet af pokerspillet med EU, at han i sagens tjeneste truer ikke bare fundamentet for sin egen regering.« skriver Jakob Illeborg.

»Den britiske premierminister, Boris Johnson, er så forblændet af pokerspillet med EU, at han i sagens tjeneste truer ikke bare fundamentet for sin egen regering.« skriver Jakob Illeborg.

Ritzau/Scanpix

Udland
15. september 2020

Et ulmende oprør internt i regeringspartiet fik mandag ekstra glød, da John Major, Tony Blair, Gordon Brown, David Cameron og Theresa May alle tog afstand fra Boris Johnsons planer om at underkende en internationalt gældende aftale med EU, som premierministeren skrev under på i januar. 

Det bør ikke længere komme som en overraskelse, at den siddende britiske regering er villig til at gå usædvanlig langt for at få sin vilje. Alligevel tabte mange politikere og kommentatorer kæben, da Boris Johnson meddelte, at man, hvis man ikke får sin vilje i forhandlingerne med EU, forbeholder sig retten til at blæse højt og flot på de aftaler omkring Nordirland, som man med møje og besvær har indgået – tilmed en bindende aftale, som Johnson i øvrigt brugte aktivt i sin valgkamp.

Premierministeren påpeger, at han kun vil benytte sig af loven, hvis ikke der indgås en aftale med EU, men det er ikke sagens kerne. Det dybt problematiske er, at lovforslaget overhovedet er blevet stillet, og at den britiske regering dermed har vist, at man hverken kan stole på dens ord eller dens underskrift.

Truer landets omdømme

Johnson er så forblændet af pokerspillet med EU, at han i sagens tjeneste truer ikke bare fundamentet for sin egen regering. Hans vildskab kan, som tidligere kabinetsmedlem i Johnsons regering Geoffrey Cox udtalte, gøre urimelig og uforholdsmæssig skade på Storbritanniens internationale omdømme. Det er sigende, at også tidligere finansminister i Johnsons regering, Sajid Javid, gik imod sin gamle chef.

Det er mildt sagt ikke hver dag, at fem tidligere premierministre med vidt forskellig politisk overbevisning tager bladet fra munden og så klart fordømmer en siddende premierministers lovforslag. Og det siger noget om de tumultagtige tider, det hæderkronede britiske demokrati gennemlever.

Hvad end resultatet af de febrilske handelsaftaler med EU bliver, så er det svært at forestille sig en normalitet indfinde sig lige med det første. Boris Johnson ynder at fremstille sig selv som en britisk gentleman skåret efter samme læst som Winston Churchill, men han opfører sig som en sørøver. Han bør lytte til dem, der forsvarer britisk ordentlighed i begge de store partier, og i en fart skrinlægge loven og aftalebruddet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg kan da godt se, at Storbritannien er ved at komme i alvorlige problemer, bl.a er købekraften allerede stærkt forringet.

Men hvis Storbritannien absolut ikke vil have denne nødvendige grænsekontrol mellem Nordirland og Storbritannien, må den jo lægges mellem Den Irske republik og Nordirland, der jo er en del at Storbritannien.

Det er i hvert fald fuldstændig uacceptabelt, at Storbritannien efter udtrædelsen af EEC forsat kan have fuld, uhindret og helt ukontrolleret adgang til unionen.

Den Irske Republik har faktisk forudset dette for længe siden, og har for længst rekrutteret et stort antal grænsekontrollanter.

Søren Dahl, Jørgen Larsen, Katrine Damm, Bent Nørgaard og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Åh du milde - det stopper jo ALDRIG det Brexit-halløj :(

Jesper Eskelund

Tidligere troede jeg, at Monty Python blev inspireret af virkeligheden – og at inspirationen primært gik denne vej.

Men de seneste år er det blevet tydeligt, at inspirationen nok så meget går den anden vej: Britisk politik finder inspiration hos denne fremragende komediegruppe. Det er vel forklaringen på, at britiske politikere formår at gøre alt til cirkus og morskabs-teater.

Omend det også er en tragedie. ...Ja, det er faktisk tragisk.