Med filmatiseringen af ’Mulan’ har Disney gjort knæfald for Kina

Disney har satset stort på filmatiseringen af den kinesiske folkelegende Mulan. Over en millard kroner har underholdningsgiganten postet i projektet, som tæller en perlerække af kinesiske stjerneskuespillere og er målrettet Kinas købestærke biografgængere.

Disney var villig til at vente et helt år på, at hovedrolleindehaver Liu Yifei havde tid i sin kalender. Manuskriptet er blevet til efter rådgivning fra kinesiske konsulenter og myndigheder med henblik på at få filmen til at falde i både publikum og censurregimets smag.

Resultatet er en historie, der i modsætning til tegnefilmen af samme navn fra 1998 bruger mindre tid på at udfolde Mulans personlige udvikling og i stedet fremhæver pligt over for familie og kejserdømme.

Riget er i fare, og den kung-fu-kyndige Mulan drager forklædt som mand i kamp. Hun skal redde moderlandet og forsvare familiens ære. Klicheer og kastestjerner flyver om kap i et farverigt epos, hvor fjenden udgøres af brutale barbariske horder. Præcis hvem barbarerne er, uddybes ikke. Men de kommer fra nordvest via Silkevejen.

Mange af filmens maleriske scener i ørkenen og sneklædte bjerge er skudt i det nordvestlige Kinas Xinjiang-provins. Filmholdet tilbragte månedsvis på den egn. Det gjorde de, samtidig med at hundredtusindvis af Xinjiangs muslimske indbyggere, hovedsageligt fra uighurminoriteten, blev spærret inde i politiske opdragelseslejre under en kampagne beordret af kommunistpartiet. Overgrebene i provinsen tæller langtfra kun masseinternering og bliver af stadigt flere betegnet som folkemord.

Disney kan umuligt have været uvidende om menneskerettighedssituationen i Xinjiang. Alligevel takker selskabet i filmens rulletekster adskillige lokale myndigheder, herunder et sikkerhedsbureau, der har været involveret i den systematiske undertrykkelse.

Mulan er blot det seneste eksempel på, at den globale filmindustri gør alt, hvad den kan for at tækkes Kina. Kina udgør i dag verdens næststørste filmmarked efter USA.

Senest har skribentsammenslutningen PEN i en rapport med titlen Made in Hollywood, Censored in Beijing dokumenteret, hvordan Kina sætter standarden og begrænser ytringsfriheden ud over Kinas grænser. Censur og selvcensur er slemt nok – Disneys knæfald for myndighederne i Xinjiang er et nyt lavpunkt.