Leder

Geschafft: Tyskland klarede faktisk flygtningekrisen

I femåret for flygtningekrisen kan vi allerede konkludere: Undergangsprofeterne tog fejl. Tyskland fungerer – og har måske reddet Europas røv
Flygtninge og migranter venter uden for ministeriet for sundhed og velfærd i Berlin i september 2015.

Flygtninge og migranter venter uden for ministeriet for sundhed og velfærd i Berlin i september 2015.

Kay Nietfeld

Udland
9. september 2020

»Tyskland har klaret så meget. Vi klarer den.«

Få fraser er så gennemtyggede som Merkels henkastede »Wir schaffen das« i sensommeren 2015, da det stod klart, at krigen i Syrien ikke var ved at slutte, at Mellemøstens overfyldte flygtningelejre var i opbrud, og at Tyrkiet ikke ville agere endestation for flygtninge i al evighed.

Strengt taget er det meningsløst at svare på, om tyskerne så har klaret den. For handler det om integration, økonomi, humanisme eller vestlige værdier? Alligevel har et væld af medier i de seneste uger brugt femåret som anledning til at give dybt forskellige svar som »Merkels enestående fejltrin« eller »Merkels flygtninge-gamble kunne betale sig«.

Når man som Tyskland huser 1,8 millioner ud af verdens 80 millioner flygtninge, så er integration et både dyrt og benhårdt arbejde, der medfører kulturdebat og -kamp. Men undergangen er udeblevet. Og trods relativt ringe kvalifikationer er knap halvdelen af de ankomne i arbejde efter fem år. I det realistiske tyske lys er det en halv sejr.

Overdramatiseret fortælling

I det korte bakspejl – og i opbakningen til Merkels regering – ser vi allerede, hvor overdramatiseret fortællingen har været: Fortællingen om, hvordan Merkel med sin flygtningepolitik skabte monstret Alternative für Deutschland, som fører Tyskland lige lukt tilbage til Weimarrepublikken og fascismen. Eller det nationalkonservative vrøvl om, hvordan tilliden til den tyske stat definitivt er gået fløjten med kontroltabet i 2015.

Ja, Tyskland lod hundredtusinder komme uregistreret ind i landet. Men dermed tog landet også en kæmpe byrde fra Europa og ikke mindst fra Balkan og Grækenland, som kunne være brudt sammen under presset. Også lande som Danmark, Polen og Ungarn kunne trække sig, fordi Tyskland tog slæbet. I det lys reddede Merkel nærmere Europa, end hun splittede det – også selv om hendes håb om en fair reformering af Dublin-reglerne og EU’s flygtningepolitik stadig virker utopisk.

Med til historien hører, at Tyskland i den akutte krise gik forrest i EU’s flygtningeaftale med Tyrkiet – og i en asylpolitik, der ikke just rimer på »velkomstkulturen« fra 2015. Det kan man kalde hyklerisk eller realistisk. Men med fem års afstand står det klart, at vi i fremtidige kriser og flygtningekriser må holde hovedet mere koldt. For dommedagsprofeter har sjældent ret. For det meste klarer vi den.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen Mathiasen

Man kan ind imellem undre sig over rytmen på Information. Vi afhandlede emnet »wir schaffen das« allerede den 5 september, og læsernes opfattelse af den sag, har nok ikke ændret sig i mellemtiden. Til gengæld har flere medier tilsluttet sig det synspunkt, at Tyskland, som kansleren i 2015 forventede, klarede opgaven. Fra tyske medier er det værd at nævne, at asylansøgernes børn føler sig temmelig godt tilpas i tyske skoler.

Den tyske ambassadør møder i dag op i det russiske udenrigsministerium. Man forstår, at udenrigsministeren har noget, han gerne vil overbringe den tyske regering. Jeg kan garantere for, at der også går noget den anden vej, og det kunne måske give anledning til en leder, som beskæftiger sig med den aktuelle europæiske situation på baggrund af tre »problemer«: Russerne, amerikanerne og briterne.

Hvad der bør interessere den opvakte kontinentaleuropæer, er presset fra vestlig side på Tyskland for at realisere den styrke, som nemt klarede flygtningetilstrømningen, til magt- og sikkerhedspolitiske formål. Det vægrer Tyskland sig ved - hvad Sonne næppe kan have overset, og derfor er udenrigsminister Maas, mod traditionen i Forbundsrepublikken, lidet respekteret og under kritik for ""Rumeiern, wegducken, Sorge äußern" (dukke sig væk, stille sig bekymret an), og Forbundsrepublikken for at være lam.

Jørgen Mathiasen

Man kan ind imellem undre sig over rytmen på Information. Vi afhandlede emnet »wir schaffen das« allerede den 5 september, og læsernes opfattelse af den sag, har nok ikke ændret sig i mellemtiden. Til gengæld har flere medier tilsluttet sig det synspunkt, at Tyskland, som kansleren i 2015 forventede, klarede opgaven. Fra tyske medier er det værd at nævne, at asylansøgernes børn føler sig temmelig godt tilpas i tyske skoler.

Den tyske ambassadør møder i dag op i det russiske udenrigsministerium. Man forstår, at udenrigsministeren har noget, han gerne vil overbringe den tyske regering. Jeg kan garantere for, at der også går noget den anden vej, og det kunne måske give anledning til en leder, som beskæftiger sig med den aktuelle europæiske situation på baggrund af tre »problemer«: Russerne, amerikanerne og briterne.

Hvad der bør interessere den opvakte kontinentaleuropæer, er presset fra vestlig side på Tyskland for at realisere den styrke, som nemt klarede flygtningetilstrømningen, til magt- og sikkerhedspolitiske formål. Det vægrer Tyskland sig ved - hvad Sonne næppe kan have overset, og derfor er udenrigsminister Maas, mod traditionen i Forbundsrepublikken, lidet respekteret og under kritik for ""Rumeiern, wegducken, Sorge äußern" (dukke sig væk, stille sig bekymret an), og Forbundsrepublikken for at være lam.

jens christian jacobsen

Afhandlet og afhandlet, Jørgen Mathiasen. Nye oplysninger kan vel befordre nye tekster?
Om den tyske flygtningepolitik er en succes, er i høj grad diskutabelt. Gennemsnitslønnen for de ca 45 %, der er i arbejde (2019), ligger ca 20% under det som 'indfødte' tyskere får for i samme beskæftigelse. Og selvom Tyskland har indført mindsteløn i 2015 (på små 10 € i timen) har flygtninge ikke automatisk krav på denne - forudsat at de, som i Inf.'s artikel, er ufaglærte. De betaler ca 35% i indkomstskat. Så der er ikke meget at leve for, og boligomkostningerne er på niveau med de danske.
Der er mange flere interessante tal, og interesserede kan dykke ned i Eurostats tabeller.

Flygtninge og migranter problematikken drejer sig kun i et vist omfang om hvorvidt de kommer i arbejde. Det helt afgørende er, hvordan de integreres i de værdier og den kultur, samt den levevis, som er gældende i f.eks. Tyskland. Og ikke mindst, hvorvidt den eksisterende befolkning accepterer deres tilstedeværelse. Og her vil der helt klart være en grænse, hvor meget et land kan bærer.