Leder

Hold vejret, og håb, tyskerne vil afværge, at Tyrkiet og Grækenland gør alvor af krigsretorik

Behovet for fossil energi tilsat tyrkisk nationalisme er en farlig cocktail i det østlige Middelhav
Grækenland har sendt krigsskibe til søgrænsen til Tyrkiet. Det har Frankrig også for at støtte grækerne.

Grækenland har sendt krigsskibe til søgrænsen til Tyrkiet. Det har Frankrig også for at støtte grækerne.

Louisa Gouliamaki

Udland
2. september 2020

Det er at overdrive, når Tyrkiets præsident tillægges en ambition om at genskabe det osmanniske imperium, der som bekendt blev opløst i 1918. Men Recep Tayyip Erdogan synes at være fast besluttet på en maritim revision af Lausanne-traktaten af 1923, der fastlagde det nuværende Tyrkiets grænser, herunder til de øer i Ægæerhavet få sømil fra Tyrkiet, der tildeltes det fjernereliggende Grækenland.

Lige siden har der været problemer, selv om parterne i 1930 enedes om at søge international retshjælp i tilfælde af uenigheder. Seneste batalje var den ’nær ved og næsten’-krig, der var på tapetet i 1996 over ejendomsretten til de to ubeboede Kardak-øer, og som kun blev afværget ved amerikansk indgriben. Nu er den så gal igen, ikke som i 1996 på grund af rettigheder til fåregræsning, men anderledes tungtvejende: retten til olie- og gasforekomster under havbunden.

Grækenland hævder med baggrund i FN’s havretskonvention en ret til 12-milegrænser for øer, der ligger under to sømil fra Tyrkiet. Det bestrides af Ankara, der ikke har signeret havretskonventionen, og som insisterer på, at den tyrkiske kontinentalsokkel ikke begrænses af de nærliggende græske øer.

EU stridigheder

Grækenland har indgået en grænseaftale med Egypten, efter Tyrkiet fik en aftale med Libyen. I rum sø støder de to linjeføringer sammen, og i den ’kriminelle’ firkant borer Tyrkiet efter gas og olie. Det førte for tre uger siden til et sammenstød mellem et græsk og et tyrkisk flådefartøj – dog uden at nogen kom noget til.

EU brokker sig med trusler om sanktioner, og den franske præsident Emmanuel Macron har sendt krigsskibe i solidaritet med grækerne. Men faren er ikke drevet over – blandt andet fordi Erdogan ser rødt, når han ser en fransk politiker. Desuden er han presset af sin ultranationalistiske politiske partner, der sikrer hans flertal i det tyrkiske parlament.

Erdogan var villig til at forhandle i juli, men da kom den føromtalte græske Egypten-aftale i vejen. Nu synes krisens udgang at være op til den tyske regerings evner som brobygger på EU’s topmøde den 24. september. Indtil da holder vi vejret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nu troede jeg lige vi skulle til at stoppe med at borer efter olie og gas pga. det der problem med klimaet. Det skal vi så åbenbart alligevel ikke.

Nogen må jo have fundet ud af det der med klimaet alligevel ikke er så slemt, at det kan betale sig.

Mærkeligt, at vi skal til at drøne rundt i el biler, når det alligevel er ligemeget. Men det er vel også bare for at være trendy. Og det synes rigtig mange jo også er vigtig. Ik.

Nå, nu er det tid til en Morfar inden spisetid.