Leder

Mange kan endnu dø, derfor er det fornuftigt med drastiske tiltag mod COVID-19

En millioner mennesker er nu døde med COVID-19, siden det første dødsfald blev registreret i Kina for ti måneder siden. Mange flere kan nå at dø, og derfor er det fortsat fornuftigt med de drastiske tiltag, som vi har set, er det eneste, der virker
Arbejdere er i gang med at grave nye huller, så man kan begrave døde med COVID-19 i Jakarta i Indonsien. En million mennesker er nu døde med COVID-19.

Arbejdere er i gang med at grave nye huller, så man kan begrave døde med COVID-19 i Jakarta i Indonsien. En million mennesker er nu døde med COVID-19.

Bay Ismoyo

30. september 2020

Det samlede globale tabstal til COVID-19 har nu passeret 1.000.000 mennesker. Det er kun ti måneder siden, det første dødsfald blev registreret i Wuhan-provinsen i Kina, og i morgen vil der være mindst 5.000 mennesker mere, der er døde med sygdommen.

I en verden med næsten otte milliarder mennesker, er det så et højt tal? Er tallet lavt i forhold til andre sygdomme, krige og katastrofer? Var de døde alligevel, og giver det overhovedet mening at tale om så svimlende tal?

Det er en svær disciplin at tælle de døde, og det kan være endnu sværere at tale om det, for der er politik, følelser, historie, forskning, forsoning, vrede og lettelse i de samme tal. Uanset standpunkt er opgørelsen en hjørnesten i den demokratiske debat om sygdomsbekæmpelsen, men det er alligevel et forholdsvist nyt begreb at tælle de døde på den måde. Hvad enten der har været tale om krig, sygdom, terror eller folkesundhed, har man helt frem til midten af 1900-tallet ikke opgjort samlede tabstal og slet ikke lagt det frem til offentlig debat. Først med det øgede fokus på individets rettigheder efter Anden Verdenskrig er det blevet et offentligt diskussionsemne, og ofte er tallene blevet kørt igennem en triviel cost-benefit-analyse, men dødsopgørelser handler om meget mere end det.

Dødsopgørelser tjener det dobbelte og tilsyneladende modstridende formål at gøre døden nærværende og forståelig, og på samme tid vil en opgørelse alene i sin skala flytte fokus fra ’den døde’ til ’døde’. Den døde blev et individ. At blive talt betyder, at man havde levet, og dødsopgørelserne blev en bearbejdning af tab. Sådan fungerer denne milepæl for COVID-19-ofre også.

USA's skrækscenarium er en realitet

I Danmark var Mette Frederiksen hurtigt ude at sige, at én død med COVID-19 var én for meget, men mere konkret har hun klogeligt undladt at blive. Hun har ikke offentligt talt om et succeskriterium, eller hvor langt hun ville gå for at holde dødstallene nede, og i de lande, hvor myndighederne eller politikere har gjort det, er deres udtalelser ikke ligefrem ældet med ynde.

USA’s Donald Trump har gentagne gange måttet æde sine ord, særligt i begyndelsen af pandemien, men selv på toppen af sin selverkendelse og i en af præsidentens mest ædruelige optrædener under pandemien sagde han, at et ikke utænkeligt skrækscenarium ville være mellem 150.000 og 200.000 døde. Det blev sagt med den anerkendte direktør for National Institute of Allergy and Infectious Diseases Anthony Fauci ved hans side. Det tal passerede USA i sidste uge.

I Sverige mente den i dag verdenskendte statsepidemiolog Anders Tegnell så sent som i april, at man ville lande på omkring 800 døde samlet. Nu nærmer landet sig som bekendt 6.000. Samme måned vurderede de britiske sundhedsmyndigheder med dyster mine, at landet ville nå et tab på 29.000 briter, inden sygdommen var nedkæmpet eller en vaccine fundet. I dag er 43.000 døde med COVID-19 i Storbritannien. I gennemsnit mister 30 briter stadig livet dagligt med sygdommen, og i løbet af det sidste døgn er 4.400 nye registreret smittet.

1.000.000 er døde

En million mennesker er nu døde. Langt størstedelen er døde i lande med relativt velfungerende sundhedssystemer. De er døde, selv om vi over hele verden har gennemført de mest gennemgribende nedlukninger i historien med voldsomme økonomiske konsekvenser. I flere europæiske, asiatiske og sydamerikanske lande har der været tale om et decideret udgangsforbud i månedsvis, og alligevel tæller vi dag i de døde med seks cifre.

Seks cifre ville måske ikke have været nok, hvis ikke man havde taget sygdommen så alvorligt eller ikke havde gennemført så restriktive tiltag. Dertil kommer, at der er en udbredt konsensus blandt statistikerne om, at det reelle tal er langt større – nogen taler om tre gange så mange – eftersom ikke alle COVID-19-ramte er diagnosticeret med sygdommen, og eftersom man i mange lande kun registrerer coronaofre, der har været indlagt med sygdommen.

Det modsatte synspunkt har ganske vist også været fremme. At COVID-19 ikke er værre end en influenza, og at langt størstedelen af de døde ville være døde alligevel inden for en overskuelig årrække. Det er et legitimt synspunkt, men det ændrer ikke ved, at en lempeligere tilgang til sygdommen ville have belastet sundhedsvæsnet i endnu højere grad og ultimativt kunne have fået det til helt at kollapse med uoverskuelige konsekvenser for både den brede folkesundhed og for borgernes tiltro til systemet, myndighederne og politikerne.

En million døde er et meget stort tal. Det er et skræmmende tal. COVID-19 er en sygdom, ingen kendte for et år siden. Med næsten ubegrænsede midler bliver forskere over hele verden hver dag klogere og klogere på virussen, men der er stadig meget, vi ikke ved om den og de senfølger, der er begyndt at vise sig. Og vi har endnu ikke nogen troværdig vaccine på trapperne.

En million mennesker har allerede mistet livet. Mange flere kan nå at dø, og derfor er det fortsat fornuftigt med de drastiske værktøjer, som vi har set, er det eneste, der virker. Også selv om det kommer med store omkostninger og kan føre til omfattende forandringer af det samfund, vi kender.

Døde med COVID-19 bliver begravet i Manaus i Brasilien. Antallet af døde med COVID-19 har nu rundet en million.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • John Scheibelein
  • Ervin Lazar
  • Steen K Petersen
  • Ete Forchhammer
  • Kurt Nielsen
  • Arne Albatros Olsen
Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, John Scheibelein, Ervin Lazar, Steen K Petersen, Ete Forchhammer , Kurt Nielsen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kan kikke i de overdødeligheds opgørelser som de fleste europæiske lande laver hvis man mener at "de vil være døde alligevel". Sverige er f.eks. er fint udgangspunkt. Her blev der i juni måned frigivet deres opgørelser for marts og april. Her ses det meget tydeligt at de ikke har "over-talt" og hvis man kikker de sidste 3-5år tilbage for samme periode så er der nok nærmere tale om en svag/lille undertælning hvis noget. Til de interesserede findes de overordnede eu-tal her: https://www.euromomo.eu/graphs-and-maps/

1.5 millioner døde ved sidste årsopgørelse af tuberkulose. Angsten – som især findes i lande med WEIRD-mentalitet, tror jeg beror på et tab af kontrol. Nu havde vi lige fået fod på virkeligheden. Ja Arnes pension var næsten hjemme. Vores kraftfulde udenrigsminister, og Information, protesterede kraftfuldt mod hændelser Hviderusland, og etablering af en Moske Istanbul. Kina? Ja Koefod, Trump og Fog-Rasmussen ved præcis hvordan den skal takles – de skal som dem i Afghanistan kun lige lære at forstå at det danske er ” er langt de bedste og rigtigste, de smukkeste, største og vigtigste”. [Piet Hein]. Og så kommer naturen med en lille virus – og demonstrerer at vores – i WEIRD-befolkninger, inklusive den gennemorganiserede danske velvære-stats befolkning – demonstrerer vores totale mangel på kontrol. – at den forestilling vi havde om magt over virkeligheden, den var en illusion! Ja – der er fandeme angst fremkaldende! Homo Faber fik sig en blodtud!

John Andersen, Arne Albatros Olsen, Birte Pedersen, Anton Kelsall, Peter Mikkelsen og stefan rask anbefalede denne kommentar

Det kommer i høj grad an på, hvad man mener med "drastiske værktøjer". Hvis man mener udgangsforbud og nedlukning af det meste produktion, så er dette hverken nødvendigt eller fornuftigt og er vel reelt også opgivet de fleste steder.

Derimod kan der være fornuft i begrænsede og relativt billige tiltag som udvidet brug af hjemmearbejde, forbud mod store forsamlinger, nedlukning af natteliv og brug af mundbind, som vi f.eks. ser det i Danmark nu.

Den store joker lige nu er vinteren på den nordlige halvkugle, og desværre kunne noget tyde på, at der er en effekt. Det er i hvert fald mange lande, hvor man har set, at tallene begyndte at krybe opad igen omkring 1. september, hvorimod der nu spores en vis nedgang i Sydamerika, hvor foråret er på vej.

Kerstin Lofvander

Det her er fuldstændigt overdrevet. Jeg mener ikke nedlukninger af lande været nødvendige. Det er i hovedsag meget ældre mennesker med andre sygdomme, der dør af det. 650 000 døde af normal influenza.

Se på Sverige idag. Medan alle de lande, der har været nedlukkede, står Sverige idag med mindre smittespridning. Svensker kan rejse overalt, mens dansker, hollænder, fransmænd og spanier f.eks ikke kan. Sverige åbner mere og mere op, mens Danmark lukker ned igen.

@Kerstin Lofvander

Smitten stiger også i Sverige nu og især i Stockholm. Men grundlæggende er jeg enig. Man må virkelig spørge sig selv, hvad de drakoniske tiltag i f.eks. Frankrig overhovedet har hjulpet, når Frankrig nu står med omkring 15.000 registrerede nye smittetilfælde om dagen få måneder efter, de blev ophævet.

Folk har i lande som Frankrig accepteret noget, der nærmest må kaldes for undtagelsestilstand, og som ikke burde forekomme i fredstid. Og for hvad? For at sparke dåsen lidt længere ned ad vejen og sikre, at nogle gamle på de franske plejehjem kan leve et års tid længere, før de enten bliver smittet alligevel eller dør af noget andet?

Man skal lige huske at regler, anvisninger og påbud ikke er noget corona-virusset bekymrer sig om. Det eneste den arbejde ud fra er om der er hyppig nok nærkontakt mellem værterne. Med andre ord, det der betyder noget er hvordan menneskerne, som en befolkning, faktisk reagere og opfører sig. I den kontekst slåser visse lande mere med "parallel"samfund end andre lande. Som nævnt tidligere så synes jeg de personer der er overbeviste om at de døde var døde alligevel skulle dykke ned i overdødeligheds statistikkerne for at prøve den tese af. I bliver måske irriteret på fakta, så den kan naturligvis ignoreres. Helt isoleret set er covid-19 ikke særlig farlig for langt de fleste af os. Det som der så alligevel gør den samfundsmæssig rigtig farlige er de kaskade effekter som u-inddæmmet smitte vil give samt den eksponentielle natur smittespredningen nu engang er bedst beskrevet ved.
Sidst men ikke mindst, hvis man vil citere antal influenza døde så skal man altså gøre det rigtigt.
1: den ca halve million influenzadøde er det estimerede antal. Det kan man ikke sammenligne 1:1 med antal bekræftede. Som eksempel så er bekræftede influenza døde i dk ca 50-100 om året mens det estimerede antal influenza døde i dk er på 1000-2000. Håber forskellen er tydelig...
2. Influenza har endnu større skævvridning i dødeligheden end Corona i forhold til alder. 0,8% for 65+ men under 0,1% for alle under den alder. De tal kan ganges med mellem ca. 3 til ca. 6 for Corona som data ser ud nu.

De drastiske tiltag er helt overdrevne - det er rart at læse at flere ser det sådan - det der hele tiden bliver overset er: 1) det er ligegyldigt hvor mange smittede der - det vigtige er, hvor mange der kommer på hospitalet (Sverige = øget smitte - stadig faldende indlagte), 2) hvilke strukturelle ændringer er der blevet sat i værk, så man ikke flytter covid-19 patienter i bedring fra hospital til plejehjem (det lyder vildt, men det skete i New York - og vi sender tit patienter fra overfyldte hospitaler på plejehjem) 3) Hvilke strukturelle ændringer er blevet sat i værk i forbindelse med hjemmehjælp - så man ikke laver smittekæder, så plejere ikke møder nye patienter hele tiden og derigennem flytter smitten omkring 4) hvad bliver det gjort i forbindelse med timeløn versus månedsløn - så mennesker ikke møder syge op på arbejde og spreder virus 5) hvad har man gjort på hospitaler for at minske smitten der - pleje skal ligge i grundplan, så man ikke bruger elevatorer (som faktisk spreder smitten internt på hospitalet) 6) ensartet politisk signal - afstand plus håndvask - drop alt det nonsens med lukke op og lukke i. 7) masker er tvivlsomme - de skaber et fugtigt klima rundt om munden, hvor virus gerne vil være - folk gå syge ud fordi de kan tage maske på - det hjælper ingen. 8) Hvad med alle de mennesker der bliver arbejdsløse af disse politiske tiltag - som er politikernes skyld ikke covids skyld - husk det! 9) hvad med alle de behandlinger, der er blevet udskudt - cancer, hjerte-kar-sygdomme også videre, 10) øget alkoholmisbrug 11) skilsmisser, 12) selvmord, 13) brancher der er i knæ - fly, hotel, restaurant 14) på globalt plan er 500 millioner job tabt (vi er knap 8 milliarder mennesker) - 500 millioner børn sulter - reaktionen fra politikerne er komplet hysterisk og helt uden kontekst.

@ Emil - influenza er farligere end covid-19. Influenza kan slå ihjel alene - den kan slå børn, unge ihjel - det har covid-19 meget svært ved. Covid-19 er dybest set et problem når man er plus 70 - under not so much - se https://www.folkhalsomyndigheten.se/contentassets/53c0dc391be54f5d959ead...
Hvilket stemmer fint med seroprævalens studier fra stort set hele verden - se https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.05.13.20101253v3

Hans Hansen. Først og fremmest, tak for kilde links. Altid sobert for en rational diskussion.
Har dog lidt svært ved at se hvordan de underbygger din påstand ang. Covids farlighed relativt til influenza?
Den svenske guesstimater sig frem til en IFR på 0,6% men langt mere interessant er deres observation at infectionstallet bærer den største usikkerhed sammen med PCR-vinduet. Kort fortalt, deres skøn har stor usikkerhed hæftet på sig. Når det er sagt så er samme tal for influenza på 0,1% IFR. https://www.cdc.gov/flu/about/burden/2018-2019.html
Så umiddelbart vil jeg sige at en faktor 6 farligere end influenza er et rimeligt gæt med udgangspunkt i din egen kildehenvisning.

Finn Thøgersen

Emil Davidsen,

Nu er Sverige lidt et sjovt tilfælde mht normaldødeligheden

Tilfældigvis havde de milde influenza sæsoner i årene 2017-19, så hvis du regner normaldødeligheden ud fra en 3 års periode bliver den kunstigt lav, og overdødeligheden for i år dermed tilsvarende højere

Danmark havde derimod en hård influenza sæson i 2018 (over 2800 døde, de 1600 der til tider nævnes er overdødeligheden), og får en mere retvisende normaldødelighed

Det korte svar på den del er nok at en 3 års periode er for lidt til at fastslå normaldødeligheden, da udsving fra år til år og ikke mindst land til land vil give problemer

Det ville være mere interessant at se samme data udfra en normaldødelighed beregner over fx 10 år, så udsvingene blev reduceret

Emil Davidsen. Dit første indlæg i denne tråd forstår jeg ikke rigtig: Hvad mener du med "over-talt".
I øvrigt er det jo ikke ligefrem humanistiske toner, der dominerer samtalen her :"... sikre, at nogle gamle på de franske plejehjem kan leve et års tid længere...". Og "Det er i hovedsag meget ældre mennesker med andre sygdomme, der dør...". Det er overraskende lemfældig måde at betragte andre mennesker liv og velfærd. Og desuden passer det jo ikke. Det er jo allerede i aldersgruppen 15-44 år at overdødeligheden slår igennem, selvom den rigtignok blir større i de ældre aldergrupper.

@Søren Dahl

Det er simpelthen noget sludder. Der er ingen lande, hvor der under pandemien har været en målbar overdødelighed blandt mennesker under 70 år. Selvfølgelig er der enkelte dødsfald også blandt personer under 70 år, men gennemsnitsalderen på de afdøde ligger i lande som Danmark og Sverige på over 80 år. Og ja det er naturligt, at døden nærmer sig, når man er over 80 år gammel.

Så det er måske ikke nogen gyldig grund til at sætte hele samfundet i stå, som nogen tilsyneladende stadig ønsker sig. Heldigvis er de danske politikere dog kommet til fornuft, så nu mangler vi bare nogle lederskribenter og læsere af Information.

Må trække lidt i land, for jeg fandt en kilde, der opgør overdødeligheden i forskellige lande fordelt på aldersgrupper. Og der er flere lande, hvor der i foråret var en målbar overdødelighed blandt 0-64 årige. I Spanien f.eks. op til 60% i en kort periode. Men det trækkes givetvis af personer mellem 45-64, så at påstå, at "overdødeligheden allerede slår igennem i aldersgruppen 15-44 år" er fortsat ukorrekt.

Baseret på de svenske tal er det under 1% af de døde, som var mindre end 45 år gamle. Så påstande som denne er for mig at se en del af den efterhånden ret usmagelige kampagne, der har kørt for at overtale unge til, at de også skal være meget nervøse for COVID-19.

Og ja det kan da godt være, min tone her i debatten ikke er så humanistisk. Men hvorfor er det, at jeg forventes at føle dyb sorg, hver gang en 82-årig, som jeg ikke kender, dør af COVID-19? Føler andre også dyb sort, hver gang en 82-årig, de ikke kender, dør af eksempelvis kræft?

Grundlæggende handler det om, hvad der skal gøres nu, hvor COVID-19 desværre blusser op igen i Europa. Skal der, som Informations lederskribent ønsker det, igen tages "drastiske værktøjer" i brug med smadret økonomi og smadrede frihedsrettigheder til følge? Eller skal man nøjes med mindre og mere målrettede tiltag som dem, den danske regering har iværksat de seneste uger? Jeg stemmer helt klart for det sidste.

Med fare for at blive beskyld for at spamme debatten, var det måske også på tide, at vi talte lidt om Sydamerika. Sydamerikas mest folkerige land Brasilien har som bekendt en præsident, der under stor kritik fra både ind- og udland forsøgte at gå mod strømmen og lade være med at iværksætte "drastiske tiltag" mod COVID-19. Og hvordan er det så gået i Brasilien sammenlignet med andre lande i regionen? Hvis vi lister landene efter befolkningstal og nøjes med at kigge på dem med mere end 10 millioner indbyggere, er antallet af dødsfald per million indbyggere lige nu som følger:

Brasilien: 676
Colombia: 510
Argentina: 374
Peru: 981
Venezuela: 22
Chile: 665
Ecuador: 641
Bolivia: 680

Så umiddelbart er der vel ikke så meget, der tyder på, at "drastiske tiltag" har haft nogen målbar betydning for antallet af døde i Sydamerika. Kun Venezuela synes at skille sig ud som en succeshistorie i regionen, og her kan man måske godt tillade sig en vis forsigtig tvivl om tallenes pålidelighed.

Det ser ud til, at de fleste her på tråden går ind for, at Covid19 ikke er særlig alvorlig, og at man må finde sig i en mindre overdødelighed blandt i forvejen svagelige medborgere. Der fremføres statistikker fra øst og vest - dog har ingen af liberalisterne her set sig kær i, hvordan pandemien tackles i New Zealand, Australien, Vietnam, Taiwan, Sydkorea m.fl, sydøstasiatiske lande - hvor man i modsætning til Europa slår hårdt ned med opsproring, karantæne, mundbind i det offentlige rum mv. - pt ser det ud til at virke mere effektivt end den ddanske model, 'så lidt som muligt og så sent som muligt'.
Har liberalisterne måske overvejet, at Danmark med den nuværende tilgang efter al sandsynlighed vil være sortlistet som rejsemål af det meste af resten af verden i mange måneder fremover?

@Finn Jakobsen

Et land som Australien har jo netop måttet lukke ned igen, fordi det ikke var muligt at holde smitten nede med de tiltag, du nævner. Flere delstater i Australien har haft udgangsforbud i flere måneder nu, så vidt jeg ved. Og ja selvfølgelig kan sådanne drastiske og yderst frihedskrænkende tiltag slå smitten ned, det så vi jo også i Europa. Men det er ikke en langtidsholdbar løsning, og når Australien på et tidspunkt åbner op igen, går der vel kun et par måneder, før det hele starter forfra nok engang. Jeg kan kun sige, at jeg er lykkelig for, at jeg ikke lever i Australien.

@Søren Dahl

Ok du har ret. Hvis man kun interesserer sig for overdødeligheden i procent, så var der i ganske få uger en målbar overdødelighed blandt 15-44 årige i Europa, fordi den normale dødelighed i aldersgruppen er så lav. Men for de fleste mennesker er den absolutte risiko nok mere relevant end den relative. Det er mange gange mere sandsynligt at dø af lynnedslag end af meteornedslag, men derfor går de fleste af os jo ikke rundt og frygter for at blive ramt af lynet.