Leder

Kina vil være CO2-neutralt inden 2060 – et skridt i den rigtige retning. Men ikke et spring

De kinesiske klimaløfter i FN er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men er ikke det spring, der skal til. Både i og uden for Kina er der brug for, at Kina lægger langt mere handling bag ordene om en »grøn genopretning af verdensøkonomien«
Kinas præsident, Xi Jinping, holder sin tale ved den 75. udgave af den årlige FN-generalforsamling, som hovedsageligt bliver afholdt virtuelt fra New York i år.

Kinas præsident, Xi Jinping, holder sin tale ved den 75. udgave af den årlige FN-generalforsamling, som hovedsageligt bliver afholdt virtuelt fra New York i år.

United Nations/Reuters/Ritzau Scanpix

24. september 2020

Kina vil gøre mere for sin grønne omstilling og være CO2-neutralt inden 2060. Det er første gang, Beijing sætter en dato på målet om at blive CO2-neutral.

Og når Kina, der udleder mere end EU og USA tilsammen, skærper sit klimamål, er det en skelsættende begivenhed for de globale klimaambitioner.

Løftet blev givet af præsident og partichef Xi Jinping til FN’s Generalforsamling tirsdag i en officiel tale. Det forpligter. Det vil forhåbentlig også inspirere og skabe fornyet momentum. Andre store lande – nogle af dem Kinas økonomiske rivaler – ser mod Kina, når de vurderer egne muligheder og begrænsninger på klimaområdet.

Derfor var den kinesiske målsætning blandt generalforsamlingens højdepunkter. I sin tale opfordrede Xi Jinping verdens lande til at søge en »grøn genopretning af verdensøkonomien« efter coronakrisen.

»COVID-19 minder os om, at menneskeheden bør starte en grøn revolution og hurtigere skabe en grøn måde at udvikle sig og leve på, bevare miljøet og gøre Moder Jord til et bedre sted for alle,« lød det fra den kinesiske leder.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nikolai Beier
  • Trond Meiring
  • Torben K L Jensen
Nikolai Beier, Trond Meiring og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Hvor meget lort har du i din besiddelse, Lasse Karner, hvorpå der står trykt 'Made in China'?

Måske du burde gøre din klumme om?

Kim Houmøller, Klaus Lundahl Engelholt og Lars Jørgensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Når Xi sætter målet 2060 er der grund til at spidse ører fordi Kina har hidtil vist at de tager alle målsætninger alvorligt - selv midlertidige benspænd fra Trump udløser bare et lille irriteret skuldertræk i den virkelig langsigtede strategi kun en diktator på livstid kan garantere - den mand hedder Xi Jinping der underligt nok har magten til både at redde kloden og verdensfreden med fredelige midler. Tænk at demokratiet må give op i ræset mod en en bio-sfære Homo Sapiens kan overlev i.
NB : Jeg hepper sgu ikke på en autoritær kineser - Jeg græder snot i stænger over demokratiets uformåen med håbet om at Xi´s FN-tale kan få resten af verden til at forstå det er alvor.

Torben Lindegaard

I 2060 er vi alle sammen flyttet op på Himmelbjerget eller Yding Skovhøj -
et sådant tilsagn om CO2-neutralitet inden 2060 er ikke noget værd.

Torben K L Jensen

I 2060 er du en meget gammel mand Torben - du kan jo glæde dig over at du kan sejle til toppen i stedet for bestige det navnkundige bakketop.

Torben Lindegaard

@Torben K L Jensen 24. september, 2020 - 17:08

Intet er jo så galt, at det ikke er godt for noget, som lærer Andersen så rigtigt sagde i Matador.

Men hva' med dig selv ??
Jeg forestiller mig, at du sidder på toppen af Mt. Everest og intonerer "De frivilliges march"