Leder

Klæd dig varmt på: 2020 blev det år, hvor Kina blev Europas »systemiske rival«

Mens vi folder hænderne og venter på Biden, køles Europas forhold til Kina grundigt ned. Selv Merkel trodser de saftige tyske interesser og tager mere kritisk afstand til Kina. Det er beklemmende – og på allerhøjeste tid
Videokonference mellem forbundskansler Angela Merkel, EU-Rådspræsident Charles Michel, EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen og præsident Xi Jinping fik beskeden opmærksomhed, og det var de alle fire måske også tilfredse med.

Videokonference mellem forbundskansler Angela Merkel, EU-Rådspræsident Charles Michel, EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen og præsident Xi Jinping fik beskeden opmærksomhed, og det var de alle fire måske også tilfredse med.

Pang Xinglei

17. september 2020

Det skulle have været årets politiske begivenhed i Tyskland. Og det skulle have kronet Angela Merkels kanslerskab her i det tyske EU-formandskab: Det store EU-Kina-topmøde i Leipzig i denne uge. Men corona reducerede det til en undseelig videokonference mellem Merkel, EU-Rådspræsident Charles Michel og EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen på den ene side og Kinas ypperste leder Xi Jinping på den anden.

Det gav beskeden opmærksomhed, som alle formentlig var tilfredse med. For trods den hede indian summer er temperaturen mellem Kina og Europa sunket adskillige grader de seneste uger. På selve mødet var der heller ingen fremskridt ved det vigtigste punkt: Skabelsen af en fair investerings- og handelsaftale mellem EU og et stadig mere autoritært Kina.

Xi Jinping gjorde tilsyneladende lige præcis så mange indrømmelser, at en fremtidig aftale ikke kan udelukkes. Men heller ikke mere end det. Det gjorde Merkel klart efter mødet, hvor hun på typisk merkelsk talte om »visse berøringspunkter« mellem EU og Kina: »Jeg tror, at en aftale vil kunne lykkes engang.« Engang …

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Ete Forchhammer
  • David Zennaro
  • Poul Anker Juul
  • Torben K L Jensen
Thomas Tanghus, Ete Forchhammer , David Zennaro, Poul Anker Juul og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Hvad fanden brokker Trump sig over - røvhullet der slikkes ihærdigt i alle vestlige lande - manden i centrum der skal gøre alt det mod Kina de ikke selv tør i deres dans om guldkalven - det kinesiske marked på 1,4 milliarder bestående forskellige minoriteter hvor nogen har magten mens andre er i lære for at tjene deres egne penge. Hykleriet er så synligt så det er til at brække sig over.

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

EU lægge pres på Kina ???

Der bliver linket til Martin Gøttskes artikel fra 5.8.2020.
Her fortæller Martin Gøttske, at 15 EU lande i FN’s Menneskerettighedsråd fordømte den nye sikkerhedslov som blev påtvunget Hongkong .... fint nok .... men det betyder så også, at 12 EU lande ikke gjorde det. Blandt de 12 lande har de fleste tilsluttet sig Kinas Silkevejsprojekt, The Belt and Road Initiative.

Så EU er splittet i udenrigspolitikken som sædvanlig.
Det er ikke specielt alarmerende; men EU har ikke en fælles Kina politik -
og der er rigtig gode grunde til at EU aldrig får det - nemlig penge.

Hvordan er Kina egentlig?
Jeg ved det ikke, og jeg fornemmer, at medierne heller ikke ved det - eller i hvert fald ikke fortæller det.
Tag Hongkong, en del af Kina, der i en ret lang periode var en britisk koloni, men nu igen er Kina.
Er det rimeligt at forlange, at Hongkong fortsat skal være indrettet som her i Vesten?
Jeg ved det ikke - og jeg ser, at det ikke diskuteres.
Er det rimeligt at forlange Kina indrettet samfundsmæssigt på samme måde, som vi har valgt?
Har Kina bedre styr på deres techgiganter, end vi har?
Hvorfor diskuteres det ikke?
Kan det virkelig passe, at alt hvad vi hører om Kina er negativt?
Er der slet ikke noget positivt?

Per Torbensen, Kurt Bay, kjeld hougaard og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Til Arne Thomsen
Helt enig med dig, men selv om de forstod ændrede det intet ved det de skrev: de har et politiks budskab. Her fra side linjen, p.t. Asien, læser jeg – specielt efter Corona gav mig rigelig tid – nyhedsmedier fra Øst som fra Vest. Fra ”den frie” presse såvel som fra den mindre frie. Det jeg har lært mig, og som du muligvis kan more dig med, er ikke at læse en eneste nyhed/kronik uden at spørge mig selv ”hvorfor er den trykt?” – hvilken virkelighed vil den formidle, og hvem betaler? Hvad er budskabet? Danske medier, Britiske, i mindre grad Svenske kører ”ih hvor er Kina altså forfærdelig” mottoet. Hele ”Den frie danske presse” har mærkelig nok samme opfattelse. NYT er nok den mest troværdige – for mig. Jeg spekulerer over hvornår Information forarges over tvangssterilisering af kvinder i USA lejre for emigranter [NYT] – et godt gæt: Aldrig?
Jeg irriterer mig ikke så meget længere, men med George Simenon ”Jeg forsøger at forstå, men jeg dømmer ikke”.