Leder

Koalitionen af uvillige: Danmark burde tage sin symbolske del fra Moria

Efter branden i Moria-flygtningelejren vil Danmark ikke deltage i »koalitionen af villige«, der modtager uledsagede mindreårige. Trods dilemmaerne ligner det en moralsk tvivlsom forhandlingstaktik, der tegner skidt for et fælles europæisk asylsystem
»Nu og her står vi derimod med så katastrofale forhold på Lesbos, at pligtetikken burde overtrumfe den kalkulerende nytteetik,« skriver Mathias Sonne i denne leder.

»Nu og her står vi derimod med så katastrofale forhold på Lesbos, at pligtetikken burde overtrumfe den kalkulerende nytteetik,« skriver Mathias Sonne i denne leder.

Elias Marcou

Udland
21. september 2020

I litteraturens og filosofiens historie har der været rigeligt med forsøg på at opstille etiske dilemmaer i grundkonflikten mellem pligtetik og nytteetik. Men få udtænkte dilemmaer er så mudrede som virkeligheden i flygtningelejren Moria – og i den forestående reform af EU’s asylpolitik.

Allerede som afskrækkelse for potentielle flygtninge var Moria en skændsel for Europa. Og menneskeligt er det en europæisk falliterklæring, at der fortsat sidder tusindvis af mennesker uden tilstrækkelig adgang til vand, mad, medicin – og uden telt over hovedet. Vel at mærke i EU og ikke i »nærområderne«, som den danske regering forsøger at newspeake Grækenland til i sit forsvar af at sende nogle millioner kroner og lidt tæpper i stedet for at deltage i »koalitionen af villige« på 11 europæiske lande, der tager imod et beskedent antal uledsagede børn fra Lesbos.

Samtidig er det sandt, at det skaber en tvivlsom præcedens, hvis afbrændingen af flygtningelejre kan fremtvinge en omflytning af flygtninge til fastlandet, som den græske regering frygter. Og der lurer som altid en angst for en pull-effekt mod Europa som i 2015. Den angst er dog overdrevet: I dag er de ydre EU-grænser markant bedre sikret, og der findes aftaler med adskillige oprindelseslande.

Ud over Tyskland, som for bare en menneskealder siden producerede millioner af europæiske flygtninge og selv modtog omkring 13 millioner fordrevne østfra efter krigen, er villigheden til at optage flere flygtninge mildest talt begrænset i de europæiske befolkninger. Alligevel gør et lille dusin lande det. Det fortjener ros rent menneskeligt, for trods alle de politiske dilemmaer handler det netop om mennesker.

Oven i det hele har modstanden fra de uvillige lande som Danmark en symbolsk og strategisk dimension: På onsdag kommer EU-Kommissionen med et første udspil til en omfattende reform af hele det europæiske asylsystem. At en europæisk enighed har meget dystre udsigter, viser sig ikke mindst i den tyske debat om Moria. Den store tyske angst er, at hvis en »koalition af villige« med Tyskland i spidsen løser det akutte problem, så vil uvillige lande som Polen, Ungarn og Danmark også på længere sigt læne sig tilbage og sige: Det klarer I fint uden os.

Kollektivt ansvar

Det er ikke småjusteringer, det handler om. EU-Kommissionen vil droppe Dublin-reglen om, at man skal søge asyl i det første EU-land, man betræder. Der skal laves flere aftaler med tredjelande. Og der skal skabes hårdere EU-ydergrænser. Det kræver en »forpligtende europæisk solidaritet«. Et stridsmål er her, om uvillige lande skal kunne betale sig fra denne pligt. Et andet afgørende stridsmål er, om hotspots som Moria skal laves til »forprøvelsesindretninger«, hvor foreløbige processer skal afgøre, om den enkelte asylansøger har en realistisk chance for asyl.

Det er afgørende, for EU har et åbenlyst problem med at tilbageføre de godt 60 procent, der får afvist deres asylansøgning. Det har medført, at hundredtusinder af udrejsepligtige hutler sig igennem tilværelsen under jorden i EU – og at legitimiteten i den retsproces, som en asylproces heldigvis stadig er, langsomt forsvinder.

På dette punkt er Danmarks regering i relativ stilhed hårdt på kant med EU. I sidste uge udtalte fungerende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad, at »vi tror ikke på, at det er holdbart i længden, at det, at man kommer til Europa, automatisk giver adgang til asylbehandling«. Mette Frederiksen siger også åbent, at S »vil gøre op med ideen om, at man kan søge spontan asyl her«. Det er lodret imod EU-reglerne fra Lissabon-traktaten.

Symptomatisk afviste EU’s migrationskommissær, Ylva Johansson, i forgangne uge da også blankt den danske regerings forestilling om at flytte alle modtagecentre til tredjelande med kommentaren: »Det kommer aldrig til at ske, at vi eksporterer retten til asyl.«

I det lidt længere perspektiv står Europa således foran en hård konflikt om vores kollektive ansvar for at forbinde humanitet med en velfungerende retsorden på asylområdet, der samtidig har en retsstatslig og demokratisk udstråling på vores omverden.

Der må de danske vælgere dømme regeringen på dens intentioner. Nu og her står vi derimod med så katastrofale forhold på Lesbos, at pligtetikken burde overtrumfe den kalkulerende nytteetik. At den danske regering ikke engang vil tage en symbolsk del af byrden og dermed er med til at gøre flygtningene fra Moria til brikker i et forhandlingsspil, kan hver vælger for sig så bruge til at tjekke sin mavefornemmelse for det langsigtede spørgsmål om Europa og retten til asyl.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Gudnæs

Selvfølgelig er flygtningene i de klamme lejre et Europæisk problem, ikke blot et lokalt. Og derfor burde EU også påtage sig ansvaret for at behandle og fordele ansøgerne, i stedet for at lade dem sidde og rådne op i leje til skræk og advarsel for næste flygtningebølge. De enkelte stater er tilsyneladende ikke politisk voksne til det, heller ikke Danmark. Så overlad det dog til storebror, EU er jo på mange andre områder en bureaukratisk mastodont, det kan simpelthen ikke passe et det enorme parlament med alle de højtbetalte politikere og embedsmænd ikke er i stand til at formulere et sæt regler for, hvornår man er flygtning i EU's øjne.

Hvis man vil begrænse indstrømningen, kan man jo vælge at ekspedere eksempelvis afrikanske immigranter tilbage til EU finansierede lejre i Nordafrika, indenfor en måned eller to. Det vil hurtigt rygtes, også i Afrika, at man nu igen har brug for arbejdstilladelse for at komme til Europa, og at man ikke længere kan nøjes med at sætte sig i en jolle, råbe på hjælp og håbe det bedste. Det er kynisk, men effektivt. Hvis det altså er det, man vil.

Men flygtninge er altså noget andet. Der er gode grunde til, at internationale konventioner har legaliseret begrebet internationale flygtninge og skabt et regelsæt omkring det. Et regelsæt, som EU og især lande som Danmark i øjeblikket ser en populistisk fordel i at skide på. En noget kortsynet holdning efter min mening - ingen af os ved hvornår vi selv kan stå i en situation hvor vi har brug for hjælp, spørg bare den engang så velbjergede syriske middelklasse om det, hvis I kan holde stanken ud når i skal kontakte dem i lejre som Moria.

Hvad blev der i øvrigt af MF som 'Børnenes Statsminister?' Altid tage børnenes parti, var det ikke sådan det lød i Nytårstalen?

Hans Larsen, Trond Meiring, David Zennaro, Ditte Jensen, Ete Forchhammer , Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Marie Vibe, Gert Romme og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

u / M O / i / R A / l s k

er Danmarks Umenneskelige afstandtagen fra al ansvarlighed.

Ete Forchhammer

Mangler ord. Hvad hjælper de gode og rigtige hensigter (desværre mere hensigter end realiteter) mht. at være grønt foregangsland, når regeringens grundholdning hører hjemme under folk som Orban i Ungarn?
Støttepartierne? Kom nu an!
Men... Er der mere blår tilbage hos S til at stikke dem i øjnene?

Taler vi om sildekvoter her? Hvad er den symbolske del? Norge tager 50, Tyskland 1.500. I forhold til befolkningstallet, så skal vi tage 100 flygtninge - hvis det er Tyskland vi sammenligner os med, men 60 hvis det er Norge.
Vi skal tage det, DK har råd til, og nok til at der - som minimum - ikke er flere uledsagede børn i lejren.

Gert Romme, Hans Larsen, Trond Meiring og Hasse Poulsen anbefalede denne kommentar

Det er et mærkeligt kompleks samfund verden i dag er blevet, - før i tiden ansøgte man om visum til indrejse i andre lande, ligeledes hvis man ønskede af emigrere, og al anden overskridelse af fremmedes grænser blev anset for ulovligt.

Hvor meget forskel der er på migration i dag og dengang emigrere for individer, er lidt svært at få hold på, - grænserne er nærmest flydende, ja i dag tager man der ikke så klart for de mennesker der kommer i pontonbåde, rendende over grænserne eller hvordan d nu engang færdes for at komme ind i fremmede lande,

Nogen mener deres status er mindre vigtig, og vi blot skal gøre plads, - trods deres uanmeldte ankomst og indtrængen i vore lande, andre er himmelfaldne over vi ikke omgående stiller os med åbne arme for at omfavne dem og sørge for at vore samfund omgående stiller alle sine ressourcer til rådighed for dem og deres familie, - som om der var uanede mængder af disse ressourcer.

Nogle vore egne landsmænd, føler sig endog hildet af en selv berettigelse til at "hjælpe" disse migranter / flygtning, videre ind i Danmark helt uden kontrol af nogen som helst art.

Jeg undrer mig over nutidens migranter / flygtninge har erhvervet en status af en ret til i nutiden selv at tage hvad de vil have når de kommer ti andre lande, - helt uden at søge visum eller indrejpapirer med status som imigrant,

Finn Sørensen, Bent Nørgaard, Lizett Røhling, Jacob Nielsen, Hans Aagaard og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar
Peter Engelbrecht

På lang sigt, bør vi investere i de områder hvor flygtningene kommer fra og skabe tryghed og sikkerhed for menneskene der. Samtidig skal vi løse de problemer/opgaver vi har med de flygtninge og nye danskere vi Allerede har bud velkommen i Danmark.

Problemerne løses jo ikke på denne her måde. Det fortsætter jo i det uendelige.

Det man tænker på, når ulykken beskrives, er klart at hjælpe, og at det er små børn, men mange af dem, uledsagede flygtningebørn, er unge på 15 -17 år, og når de kommer til DK. er der krav på familiesammenføring jfr.lovgivning. Det tror jeg også tæller med. Tingene er ikke så enkle, som de kan se ud. Når det er sagt, så er det en sag EU nu i fælleskab må tage på sig og få løst økonomisk og på sigt. Af 27 lande, er det jo faktisk kun få lande, der siger ja til at modtage disse børn og flest der siger fra og foreslår andre muligheder. Når man som jeg har en del år på bagen og tænker på verden i dag, gennem de sidste 60 år, Vi har haft fred i DK siden 1945, så er der ingen patentløsninger, man lige kan hive ud af ærmet for at få det til lykkes. Men man kan frygte, hvad sker, hvis man ikke finder løsninger, når klimaet, sulten, håbet om et bedre liv, osv. resulterer i folkevandringer. Jeg kan slet ikke rumme tanker.