Leder

Putin er presset, men rokker ikke kursen – det kan give problemer

Det russiske styre blokerer for politisk forandring i Hviderusland, da man ser muligheder i at bevare status quo i landet. Men den form for ’stabilitetspolitik’ fører ikke nødvendigvis til mere stabilitet
Selv om hundredtusinder af demonstranter kræver, at Hvideruslands præsident Aleksandr Lukasjenko (tv.) trækker sig, forsøger han med støtte fra Ruslands præsident, Vladimir Putin (th.), at fastholde magten. I sidste uge sagde Putin, at russerne er parate til at sende styrker til Hviderusland, hvis situationen bliver forværret.

Selv om hundredtusinder af demonstranter kræver, at Hvideruslands præsident Aleksandr Lukasjenko (tv.) trækker sig, forsøger han med støtte fra Ruslands præsident, Vladimir Putin (th.), at fastholde magten. I sidste uge sagde Putin, at russerne er parate til at sende styrker til Hviderusland, hvis situationen bliver forværret.

POOL new/Ritzau Scanpix

Udland
15. september 2020

Hvis Kremls politik havde en månedskalender, kunne der hen over septemberbladet stå: ’Status quo og ingen kompromiser!’ Styret er presset fra flere sider og satser på en mere eller mindre urokkelig tilgang.

Vi begynder med Hviderusland. Efter i nogle uger at have forholdt sig afventende, mens landets leder Aleksandr Lukasjenko har forsøgt at fastholde magten, og hundredtusinder af demonstranter har krævet hans afgang, stiller Kreml sig nu bag Lukasjenko: Det russiske styre har afvist at forhandle med den hviderussiske oppositions koordinationsråd om et fremtidigt magtskifte, og i sidste uge sagde Vladimir Putin, at man var parat til at sende styrker til Hviderusland, hvis situationen blev forværret.

Men det bliver ikke gratis for Lukasjenko. I retur for sin opbakning vil Rusland formentlig kræve, at Lukasjenko accepterer en yderligere integration af de to lande. Under sit besøg i Hviderusland i forrige uge udtalte Ruslands premierminister, Mikhail Misjustin, at den russiske og hviderussiske befolkning praktisk talt kunne betragtes som ét folk. Ruslands ambassadør i Hviderusland har derudover overrakt en bog med historiske kort til Lukasjenko, fra dengang de to lande begge hørte under det russiske imperium.

I denne uge bliver symbolikken måske endnu mere konkret. Mandag rejste Lukasjenko nemlig til Sotji for at mødes med præsident Putin og diskutere den fremadrettede strategi for de to landes samarbejde. Her lovede Putin et lån på 1,5 milliarder til det hviderussiske regime, der bl.a. mangler midler til at betale landets sikkerhedsstyrker under demonstrationerne.

For Putin udspiller begivenhederne i Hviderusland sig sideløbende med en diplomatisk krise mellem Rusland og Vesten, efter oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj blev forgiftet i august.

Også her har Putin sat en urokkelig kurs uden kompromiser. Navalnyj befinder sig lige nu i Berlin, hvor han modtager behandling for en forgiftning af novichok. Denne type giftstof hører til i militærlaboratorier, og den tyske regering samt en række andre vestlige lande har derfor bedt det russiske styre om at indlede en officiel efterforskning.

Men Kreml afviser sagen. Putins talsmand, Dmitrij Peskov, udtalte i sidste uge, at man »intet grundlag« ser for at indlede en straffesag, idet russiske specialister ikke fandt giftstof, da de testede Navalnyj.

Pragmatisk set havde det ellers været nemt at indlede en efterforskning og efter et års tid lade konklusionen løbe ud i sandet, hvis det var det, man ønskede, men indtil videre afviser det russiske styre alle åbninger og diplomatiske kompromiser.

Status quo

Indenrigspolitisk har regimet også brugt kræfter på ikke at lade landets tilstand skride ud i en situation, som man ikke har fuld kontrol over. I weekenden blev der afholdt lokalvalg i Rusland: guvernørvalg i 18 regioner, byrådsvalg i 22 regionshovedstæder og afstemninger om lokale lovgivende forsamlinger i 11 regioner.

Systemkritikere drager en samlet konklusion af valgforløbet: I Rusland er det at beherske et valg mindst lige så vigtigt som at vinde det. Organisationen for uafhængige observatører Golos har meldt ud, at man særligt i år har modtaget mange meldinger om valgfusk og »demonstrativ tilsidesættelse af loven«.

Denne mangel på politisk smidighed hos det russiske styre fører dog ikke nødvendigvis til en stabil situation. Som en bil mod et ubevægeligt dådyr kan den omkringliggende virkelighed ende med at ramme det russiske regime:

I Hviderusland risikerer man at få vendt en befolkning imod sig, der ellers var venligt stemt over for Rusland. I Navalnyj-sagen truer nye sanktioner i horisonten, hvis Kreml ikke giver sig bare lidt diplomatisk. Og endelig er det ikke sikkert, at man kan blive ved med at insistere på samme magtmonopol over for sin befolkning, der især i regionerne viser stigende tendens til utilfredshed.

Med et styre og en præsident, der identificerer sig med Sovjets storhedstid og kritiserer de sensovjetiske åbninger mod mere forandring og demokrati, synes det russiske regime fastsat på kompromisløshed og status quo. Om det fører til mere stabilitet er imidlertid langtfra sikkert.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her