Leder

Ursula von der Leyen lød som en klimaktivist. Hendes politik giver nyt håb for Europa

Europa-Kommissionen vil hæve EU’s klimaambitioner. Polen og Tjekkiet skal overbevises, men det kan godt lade sig gøre. Det giver nyt håb for den grønne omstilling i Europa
EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen leverede torsdag en tale, der giver håb for den grønne omstilling.

EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen leverede torsdag en tale, der giver håb for den grønne omstilling.

Thierry Monasse

18. september 2020

For ganske få år siden havde de færreste forestillet sig, at formanden for den teknokratiske Europa-Kommission kunne stille sig op på en talerstol i Bruxelles og lyde som en klimaaktivist.

Men i flere passager var det netop, hvad kommissionsformand Ursula von der Leyen gjorde onsdag i sin store state of the union-tale.

»Vi ser det overalt omkring os,« sagde hun om klimaforandringerne.

»Hjem, der må evakueres på grund af risiko for gletsjerkollaps på Mont Blanc. Skovbrande, der breder sig over hele Oregon. Og ødelagte afgrøder i Rumænien på grund af den værste tørke i årtier.«

Og så sagde hun noget, som mange havde håbet, men få troede på for få måneder siden: Europa-Kommissionen stiller sig nu bag et mål om at reducere EU’s samlede udledning af CO2 med »mindst 55 procent« i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Det er opløftende.

I dag er EU’s mål kun 40 procent, alt for lavt, hvis Europa skal leve op til Parisaftalen og være klimaneutral i 2050.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Fam. Tejsner
  • Thomas Tanghus
  • Kurt Nielsen
  • Gert Romme
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Torben Lindegaard
  • Torsten Jacobsen
Fam. Tejsner, Thomas Tanghus, Kurt Nielsen, Gert Romme, Peter Beck-Lauritzen, Torben Lindegaard og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Håbets hængekøje, atter spændt ud under de stressede og bekymrede europæere af af EU-propagandister.

Imens øger EU magtdistancerne i de europæiske samfund, fastholder ulighedsskabende politikker og en markedsgørelse af de europæiske stater, som kun er i finanskapitalismens kortsigtede interesse.

Netop derfor er EU så vigtigt for os. De nationalromantikere, der mener, at DK bare skal køre vores egen politik, er vel efterhånden blevet stille. Tak for den offensive udmelding, Ursula.

Søren Knudsen, enig i at nationalromantik er lige så krepérlig og udsigtsløs som unionsromantik er - men meget relevant er det for os at iagttage hvor store fællesskaber må blive, før medlemmerne af disse får langt til beslutningsprocesserne og samtidig reduceres til kvantitative størrelser/objekter i de lovgivende, dømmende og udøvende magter, som regerer dem. Reduceres en sådan offentlig diskussion, som er ét af kernepunkterne i demokratisk filosofi, til en identitetspolitisk dikotomi, er vi ilde stedt i de offentlige samtaler.

EU's liberalisering af energiinfrastruktur, transportinfrastruktur og kapitaleinfrastruktur m.m. er ligeledes væsentlige diskussionområder i den offentlige samtale, men også disse emner negligeres/unddrager sig saglig diskussion, når dikotomierne råder.

Ligesom man skal være forsigtig med at udpege EU-tilhængere som tilhængere af imperiebyggeri og totalitarisme, skal man nok være varsom med at udpege EU-kritikere som naive Morten Korch-klakører. Jeg er f.eks. ikke nationalromantiker (hvilket typisk indebærer knæfaldet for Gud, konge og borgerligt fædreland; jeg er blot af dén opfattelse at lokalisme på en række vitale områder udgør et fornuftigt fremtidssvar for ikke blot mennesker, men hele kloden (hvis den p.t. fortabte klimastabilitet og globale ressourcebalance skal betænkes). Og det samme gælder mange andre kritikere af unionsudviklingen.

Lars Kristensen

Det ladet til, at ingen har lagt mærke til, hvad hun fortalte omkring ID problematikken.

Hun lægger op til, at vi mennesker skal have et personligt samlet ID, for alt hvad vi skal bruge ID til.

Samtidig vil denne samling af ID'er skabe et større incitament til at få indført det kontantløse samfund.

Vi mennesker er ved at gøre os ufrie mere end godt er.

Desværre vil denne personlige samlende ID-app for alt, hvad vi skal bruge ID til, blive en realitet inden for ganske få år. Jeg vil gætte på 2026.

Denne ID-app vil have både betalingskort, Kørekort, Sygesikringskort, Pas, fingeraftryk-ID, ansigt-ID, øje-ID, blodtype og mange andre informationer om os - som menneske.

Vi kan ende med at blive en karakterrolle i den digitale verden, som vi i den virkelige fysiske verden skal følge og gøre, som den digitale karakterrolle er blevet beordret til ellers får vi ikke udbetalt penge eller får fjernet nogle behov og lign.

Vi mister vores menneskelige frihed endnu mere end vi allerede har mistet gennem de fiktive og udefinerbare politiske, religiøse, økonomiske og militære ideologiske magter og deres "stendøde" ideologiske skuespil, som har foregået i årtusinder her på Jorden, som skuespillenes teaterscene.

Nu vil deres ideologiske skuespil kunne ske digitalt og folkemord vil kunne ske digitalt og efterfølgende i virkelighedens verden, uden at vi på noget tidspunkt egentlig har lagt mærke til, at det sker, for vi vil bevidst komme til at leve i den digitale verden og slet ikke se, hvad der rent faktisk sker lige uden foran vores egen dør eller lands grænser.

Vi er som mennesker ved at miste livet, uden at vi reelt dør.

Det er denne levende død mennesker psykisk reagerer på, når de bliver psykisk syge.

Det er de psykisk syge der fortæller sandheden om den "stendøde" levende verden, vi mennesker lever i. Vi mennesker vil blot ikke se og høre sandheden, så hellere leve efter løgnens og bedrageriets ideologiske drejebøger og deres fiktive ideologiske skuespil.