Leder

EU på detox: Kampen mod kemikalierne tegner lysere end frygtet, men pengene hersker stadig

EU’s nye kemikaliestrategi er markant mere grøn og progressiv end ventet – og med ’Bruxelles-effekten’ kan den få global virkning. Men kampen for den store europæiske ’detox’ er kun lige begyndt, skriver Mathias Sonne i denne leder
Den nye progressive EU-strategi på kemikalieområdet, som miljø-, hav- og fiskerikommissær Virginijus Sinkevicius fremlagde onsdag i denne uge, er en rigtig god nyhed. Men kampen er kun lige begyndt, skriver Mathias Sonne i denne leder.

Den nye progressive EU-strategi på kemikalieområdet, som miljø-, hav- og fiskerikommissær Virginijus Sinkevicius fremlagde onsdag i denne uge, er en rigtig god nyhed. Men kampen er kun lige begyndt, skriver Mathias Sonne i denne leder.

Francois Lenoir

Udland
17. oktober 2020

Regntøj, mad, møbler, legetøj, kosmetik, maling, emballage – vores hverdag er proppet med tusindvis af kemikalier. De direkte sammenhænge kan langtfra altid påvises, men mistanken vejer tungt, når man ser på tallene for overvægt, allergier, fertilitetsproblemer og kræft.

I et vaklende EU var der derfor endelig gode nyheder fra Bruxelles, da EU-Kommissionen i denne uge præsenterede sin Kemikaliestrategi for bæredygtighed. Kemiindustrien, Europas fjerdestørste industrigren, har med sit enorme lobbyapparat gjort sit for at udvande den, men glæden blandt miljøorganisationer viser: Europa styrer mod en tiltrængt detox.

Grundlæggende kræver kemikaliestrategien et skifte fra at fokusere på en (mere eller mindre) sikker brug af farlige kemikalier til at undgå, at de produceres. Det gælder ikke mindst hormonforstyrrende stoffer og de stort set unedbrydelige PFAS-kemikalier fra for eksempel teflonpander og imprægnering, som de fleste af os går rundt med i blodet.

Samtidig vil strategien lukke en konstruktionsfejl i EU’s ellers strenge kemikalieforordning REACH: afhængigheden af industriens hullede data, der tit forhindrer, at risikoen ved kemikalier og deres ’cocktaileffekter’ kan kortlægges. I stedet skal der i udviklingsfasen spørges: Kan der laves en bæredygtig livscyklusanalyse på kemikaliet – og hvilke alternativer er der?

Pengene hersker

Desværre vil industrien fortsat slippe for let fra at forurene, og omstillingen skal i for høj grad finansieres af offentlige kroner og euro. Også i den videre proces hersker pengene: Tiltagene vil ikke kun blive målt på sundhedsmæssige følger, men også på økonomiske konsekvenser for industrien og samfundet. Det klamrer industrien sig nu til, for omkostningerne vurderes kun ud fra de få kendte risici og ikke ud fra kemikaliernes mulige virkninger over generationer.

Alligevel ryster den globale kemiindustri i bukserne over EU’s strategi. Og med god grund. EU’s REACH-forordning fra 2007 er perleeksemplet på ’Bruxelles-effekten’ i EU-standarder, som globale virksomheder ikke kan ignorere. Prisen for at komme ind på det europæiske marked med 500 mio. købekraftige forbrugere er nemlig at leve op til de højere standarder, som omvendt smitter af på reguleringen globalt – hvor der selv i USA hersker halvvejs lovløshed for kemikalier.

EU’s progressive strategi er derfor en rigtig god nyhed. Men kampen er kun lige begyndt. I de kommende år, hvor Kommissionen skal omdanne den til konkret lovgivning, vil industrien fortsat udvande den. Vi må altså kæmpe videre for, at Europa får skabt en seriøs detox, som er hele grundlaget for en cirkulær økonomi. For os selv og alle efter os.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Uha, godt initiativ, men nok ikke sikkert nok for kommende generationer.