Leder

Klimaforandringer, jihadister og COVID-19: Afrikas Sahel-region har brug for en ny masterplan

Klimaforandringer, fejlslagne stater, jihadister og COVID-19 har forværret situationen i Sahel-regionen betydeligt de senere år. Men trods krisens massive omfang har det internationale samfund endnu ikke en masterplan
Klimaforandringer, fødevareusikkerhed, arbejdsløshed, fattigdom, og inkompetente statslige institutioner har gjort det let for væbnede grupper at rekruttere krigere de senere år. Her er det selvtægtsgruppen Les Kogleweogo, der agerer som politistyrke i Burkina Faso.

Klimaforandringer, fødevareusikkerhed, arbejdsløshed, fattigdom, og inkompetente statslige institutioner har gjort det let for væbnede grupper at rekruttere krigere de senere år. Her er det selvtægtsgruppen Les Kogleweogo, der agerer som politistyrke i Burkina Faso.

Sam Mednick

22. oktober 2020

Sahel, et område der strækker sig fra Atlanterhavet til Rødehavet, har i mange år været en af Afrikas mest skrøbelige regioner. Men den humanitære krise – der eskalerede efter henholdsvis Muammar al-Gaddafis fald i Libyen i 2011 og oprøret i det nordlige Mali i 2013 – er under den igangværende pandemi gået fra slem til katastrofal.

Internationale donorer blev tirsdag enige om at yde 1,4 milliarder euro i støtte til Sahel. Det skete, efter at Danmark i partnerskab med Tyskland og EU afholdt et virtuelt topmøde i København.

Den internationale støtte – som må siges at komme på et yderst kritisk tidspunkt – skal hjælpe 10 millioner mennesker med mad, vand, uddannelse, sundhed og husly resten af 2020 og 2021.

Men der er brug for løsninger, der går hinsides 2021. Den humanitære krise i Sahel er så kompleks, altomfattende og foranderlig, at der er brug for en langsigtet og multidimensionel tilgang.

Landene i Sahel er blandt verdens fattigste. Niger er helt i bunden af FN’s indeks for menneskelig udvikling. Tchad, Burkina Faso og Mali ligger lige over som nummer 186, 183 og 182 på indekset, der tæller i alt 189 lande.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Munk
  • Viggo Okholm
  • Olaf Tehrani
  • Thomas Tanghus
  • David Zennaro
Carsten Munk, Viggo Okholm, Olaf Tehrani, Thomas Tanghus og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Waleed Safi

Sahel-regionen - det er alt sammen til at hulke over; men .... der er intet - intet - der tyder på, at udefra kommende kræfter kan hjælpe på situationen.

Du efterlyser en "Masterplan fra Det internationale Samfund" ....
det lyder som opskriften på, at få hele Sahel i oprør imod den udefra kommende indblanding - bortset selvfølgelig fra benificienterne af ydede bistand, som ville være et absolut mindretal.

Tak for en god og vedkommende leder. Det er nødvendigt at få Sahel meget højere op på dagsordenen. Men der mangler noget om, at disse lande, der er nogle af verdens fattigste også har tæt ved verdens højeste befolkningstilvækst. Mali fordobler således sit befolkningstal på kun omkring 25 år. Selv efter afrikanske forhold er fertiliteten meget høj i Mali, og det betyder, at ressourcerne i det traditionelle liv slet ikke rækker til. Flere fattige, mere uro, mere migration ud af området. Naturligvis også bedre grobund for terrorisme. Omverdenen kan faktisk gøre noget, men som lederen skriver, kan militære indsatser højst være et delelement. Indsatserne for piger og kvinder - skoler m.v. - kan bl.a. have betydning.

Carsten Munk, Viggo Okholm, Olaf Tehrani, Rasmus Knus og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

Tænk sig at Danmark eksekverede den udenrigspolitik, der destabiliserede Libyen og, som skabte grobund for den regionale eskalering af ekstremisme, migration, korruption etc. som har skabt skrøbelige stater over store dele af vestafrika. Hvor er reflektionen over den udvikling?

Masterplanen bør tage udgangspunkt i en lokal bottom-up funderet tilgang til stabilisering og opbygning af strukturer, der i første omgang kan sørge for befolkningens basale behov for vand, fødevarer og - ja desværre - sikkerhed.

Ulla Nygaard, Viggo Okholm, Anders Graae og Sune Sørensen anbefalede denne kommentar

Det er en dybt ulykkelig situation i det, efter danske forhold, gigantiske halvørkenområde, Sahel. Der er så langt ude i fremtiden, som øjet rækker, ingen tegn på at situationen vil bedre sig. Overproduktion af mennesker, sammenholdt med tørke og generelt klimaforandringer, vil presse millioner af mennesker ud i desperation. Og de vil helt naturligt kigge mod Europa. Samtidig skaber fattigdommen grobund for rekruttering til de forskellige halv og helislamistiske grupperinger. Danmark har valgt at involvere sig med militær transportkapacitet i form af både fly og helikoptere, måske mere for at score nogle udenrigspolitiske points i forhold til Frankrig og især Macron, end det er for at gøre en reel forskel. Der er en generel mangel på europæisk vilje til at forandre situationen, for det vil betyde at der skal sendes mange penge sydpå, og disse skal følges helt til dørs til den modtager som pengene var tilsigtet. Og netop dèt har vi fra tidligere forsøg meget dårlige erfaringer med. Men konsekvensen heraf er at mange vil søge til europa, og blandt dem vil der være islamister, der kan og vil udgøre en trussel. Desværre har vi ingen værktøjer, som Australien har, til at kunne stoppe dem, men det vil også i fremtiden blive det enkelte europæiske land der vil stå for håndteringen af migranterne og flygtningene. Opsigelse af konventionerne der vil kunne sætte en effektiv stopper, tror jeg ikke på vil kunne ske, nærmest uanset hvad konsekvensen af ikke at gøre det er.

Hvis ikke Europa forstår at få standset migrationen vil det betyde en destabilisering, og afvikling af demokratiet. I sidste ende vil vi se borgerkrigslignende tilstande i de europæiske lande der har og har haft, en stor muslimsk indvandring som især Frankrig, Italien, Belgien og Sverige, der vil kunne brede sig til resten af Vesteuropa. Danmark ingen undtagelse.

Hvis så vi i Europa og andre steder ville droppe udgifter til våben og vanvittige projekter til fordel for en grundig indsats mi respekt for de almindelige mennesker i disse fattige områder kunne der ses et lys i mørket. Men det vil vi ikke, vi tror stadig på "forsvaret" forstå det hvem der kan!

Else Marie Arevad

Hvis vi skal yde en form for "Marshallhjælp" til Sahel-landene, skal den også omfatte gratis og let tilgængelig familieplanlægning. Det går ikke, at befolkningerne fordobles hverts 25. år, det kan inven investeringer følge med til.

Torben Lindegaard

@knud vilby 22. oktober, 2020 - 09:26

"Indsatserne for piger og kvinder - skoler m.v. - kan bl.a. have betydning."
citat fra læserbrev

UHA, det minder alt for meget om begrundelsen for vores indsats i Afghanistan -
og hvad kom der ud af det ??

Død og ødelæggelse for lokalbefolkningen, der sad i klemme imellem de internationale styrker og Taliban - spild af unge vestlige menneskers liv og førlighed - plus en forskrækkelig masse penge spildt til ingen nytte - alt er om kort tid tilbage på Talibans hænder.

“Dette har efterladt Frankrig helt alene med en umulig opgave. Frankrigs 5.000 soldater står i dag med et sikkerhedsansvar over et territorium, der er større end Europa. De franske tropper mangler forståeligt nok midler og kapacitet til at reagere på den massive sikkerhedsudfordring.”

Ja, Frankrigs engagement i Sahel er ‘mission impossible’.

Marc-Antoine Pérouse de Montclos ( forskningsdirektør i IRD og tilknyttet PRIO/ Oslo) har skrevet en kritisk bog om det, han kalder Une guerre perdue/En krig der er tabt: https://www.amazon.fr/Une-guerre-perdue-France-Sahel/dp/2709666030

Frankrigs intervention i 2013 burde have været kort, nu trækker den ud med ødelæggende virkninger.

https://www.franceculture.fr/emissions/superfail/la-france-au-sahel-une-...

t.o. Mit indlæg - inden Folketinget besluttede, at Danmark skulle deltage i Opération Barkhane:
https://atomposten.blogspot.com/2019/09/danmarks-deltagelse-i-operation....

I kolonimagternes kølvand: Mens EU bevilger 1,4 milliarder efter mere end 10 års fejlslagen indsats, kan de passende ansvarliggøre de firmaer (statslige og private), der i årevis som kolonimagter har udnyttet områdets ressourcer og støtte illegitime regeringer og krigsherrer. Stamme/klanstrukturerne ophører jo ikke ved at kolonimagterne har besat og udnyttet landets ressourcer. Statsdannelsernes streger på imaginære kort har forstyrret enhver udvikling.
Dernæst kan EU overveje deres landbrugsstøtte, som giver eksporttilskud til fødevarer, der dumper de lokale priser, så lokale landbrugsudvikling bliver illusorisk.
Så længe man ikke koordinerer udviklingsbistand med restrukturering af kolonimagternes stadig tilstedeværelse og udnyttelse af områderne, fortsætter milliardernes vej til krigsherrernes våbenkøb og beslaglæggelser af fødevarer til befolkningen .
Lederen påpeger regeringernes (svage) legitimitet? - de er jo netop indsat af udenlandske magthavere og lokale krigsherrer uden folkelig opbakning - det passer formentlig rigtig godt i deres strategiske magtbevarelse af ekstremister terroriserer lokalbefolkninger - så er de fri for at gøre det selv
- og nej det betyder ikke at EU ikke skal hjælpe lokalbefolkninger - der er bare ingen grund til at være naiv for pengene.