Leder

Nej, Mogens Jensen, vi kan slet ikke »være tilfredse« med reformen af EU’s landbrugsstøtte

Vi har ikke brug for noget ’lidt grønnere’. Se ud af vinduet, læs nyhederne. Vi har brug for radikal grøn omstilling
»Efter alt at dømme vil reformen gøre landbruget lidt grønnere end i dag. Men vi har ikke brug for ’lidt grønnere’. Se ud af vinduet, læs nyhederne. Vi har brug for radikal grøn omstilling,« skriver Christian Bennike denne leder.

»Efter alt at dømme vil reformen gøre landbruget lidt grønnere end i dag. Men vi har ikke brug for ’lidt grønnere’. Se ud af vinduet, læs nyhederne. Vi har brug for radikal grøn omstilling,« skriver Christian Bennike denne leder.

Mads Claus Rasmussen

23. oktober 2020

Efter mere end to års forhandlinger blev EU’s 27 landbrugsministre i denne uge enige om et reformforslag til en ny landbrugsstøtte. Fredag aften stemmer Europa-Parlamentet så om deres bud på en reform. Forhandlingerne er ikke endeligt afsluttet, men nu kender vi rammerne for reformen – og det ser katastrofalt skuffende ud:

Det er en reform uden incitamenter til at producere mindre kød.

En reform, hvor de grønne ordninger bugner af så mange særregler og undtagelser, at man kan bogføre landbrugsstøtte på øer og bjergsider, som grønne, selv om de ikke er det.

Hvor grønne EU-lande får frihed til at stille højere krav, men uden mulighed for at tvinge sorte lande til at gøre mere.

Hvor langt størstedelen af subsidierne fortsat skal uddeles som ’hektarstøtte’: Jo mere jord en landmand har, jo flere penge får han. Ikke som støtte til specifikke grønne projekter med en påviselig effekt.

Og mest absurd: uden et simpelt reduktionsmål for landbrugets CO2-udledning.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torsten Jacobsen
  • David Zennaro
  • Steen K Petersen
  • Jes Enevoldsen
  • Erik Karlsen
  • Torben Skov
  • Werner Gass
  • Marianne Stockmarr
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • erik pedersen
  • Steffen Gliese
  • Poul Anker Sørensen
  • Anne Søgaard
  • Marie Vibe
Torsten Jacobsen, David Zennaro, Steen K Petersen, Jes Enevoldsen, Erik Karlsen, Torben Skov, Werner Gass, Marianne Stockmarr, Bjarne Bisgaard Jensen, erik pedersen, Steffen Gliese, Poul Anker Sørensen, Anne Søgaard og Marie Vibe anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Christian Bennike

"Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg og Rådet for de europæiske Landbrugsministre ...."
Det er rigeligt gumpetungt - og læg så dertil Landbrug og Fødevarer, de franske landmænd samt fransk præsidentvalg i 2022.
Det er en betonklods i vejen for at slippe af med landbrugssubsidierne.

Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Christel Gruner-Olesen, Torben Arendal, Kim Houmøller, Mogens Holme og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Det her er så katastrofalt, at det skal gøres om. Mogens Jensen!!! Von Der Leyen! Jeppe Kofod: vi skal ikke bare gøre mere: vi skal gøre SÅ MEGET MERE! 100 procent skal landbrugsstøttedelen til det grønne være. Nu. I svigter. Ikke bare os; men verden og verdens mål og jorden selv.
Samt (!) landbruget.
Punktum!

Christina Laugesen, jens christian jacobsen, Estermarie Mandelquist, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Torben Arendal, Arne Albatros Olsen, Søren Fosberg, Carsten Wienholtz, Erik Winberg, Werner Gass, Marianne Stockmarr og Poul Anker Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi skal gøre ALT HVAD VI KAN. Det er ikke en balance, det er en kamp om at gøre så meget, som man overhovedet kan komme til. På samme måde med udskydelsen af forandringerne efter hockeystavsmodellen: vi skal gøre alt, hvad vi kan nu og så glæde os over, at vi sikkert kan endnu mere i løbet af perioden, så vi ikke står fast på de 70%.

jens christian jacobsen, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Torben Arendal, Marie Vibe, Ole Frank, Søren Fosberg, Werner Gass og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Denne gang var det ikke Storbritannien, Frankrig og Danmark, der var modstræbere.

Bortset fra det stokkonservative, Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, var Poland og Italien modvillige til det absolut sidste.

Specielt omkring Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg kan nævnes, at 25 af udvalgets 46 medlemmer er nuværende eller tidligere landmænd og andelshavere i landbrugsselskaber, ligesom gruppen tæller tidligere lobbyister for landbruget og andre eksempler på tætte bånd til sektoren,

Og omkring resultatet af rådets politik kan det siges, at den fremlagte plan på det grønne område er fuld af "huller". Og vil formentlig ikke føre til det, i øvrigt, ringe resultat, som der lægges op til.

Evald Mehlsen, Marie Vibe, Søren Fosberg, Erik Karlsen, Carsten Wienholtz og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Henrik Mottlau

man må da håbe, at Parlamentet vil kassere forslaget og forlange noget radikalt grønt
- eller er det på tide at forlade dette bureaukratiske lobbystyrede system, der er uden folkelig opbakning?

jens christian jacobsen, Arne Albatros Olsen, Torben Skov og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

I kommentarerne er der er tilsyneladende stor enighed om, at det endnu engang er de andre (her landbruget) der skal omlægges til mere grønt og mindre CO2. Kommentatorerne skal heller ikke vælges eller risikere a miste noget af deres indtægt.

Søren Fosberg

Da kulturordfører Mogens Jensen blev udvalgt til landbrugsminister tog han som sin personlige rådgiver en mand fra lobby organisationen Landbrug & Fødevarer.

Klogt valg, hvad ved Mogens om landbrug? Og hvad ved han om hvad landbruget har brug for? Og hvad ved han om hvad der vil stille landbruget tilfreds.

Nu ved han det hele. Er det måske nogen fra landbruget der har noget at klage på i forhold til Mogens? Hvad mener du Henning Kjær?

David Zennaro, Steen K Petersen, Steffen Gliese og Lillie Andersen anbefalede denne kommentar

@Henning Kjær: Ja det er den kendte klage hver gang nogle forsøger at ændre tingenes tilstand: Der er nogen det går ud over, der er nogen som mister deres indtjening.
Man må spørge om landbrugspolitikken er til for landbrugserhvervets skyld eller for befolkningens skyld? Der er vel hensyn som burde tælle mere end hensynet til landmændenes indtjening?

Torben Arendal, Carsten Munk, Nickolinne Liff Damgård, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Marie Vibe, Søren Fosberg og Palle Jensen anbefalede denne kommentar

"En tiendedel af EU’s CO2-udledning kommer fra landbrug"

Det kan godt være, men landbruget står for nøjagtig et tilsvarende CO2 optag gennem dyrkning af planteføde til mælk- og kød-produktionen. Bøffen og brien er klimatisk fuld bæredygtig. Hvor skulle de udledte klimagasser ellers komme fra, hvis ikke atmosfæren, lommeuld ?

Landbruget kan ikke løse klimakrisen for os, men de kan være med til at gøre en stor forskel i biodiversitetskrisen, og jeg har forhåbninger om at det er på vej, nu når hektarstøtten ikke fjernes på jord uden for drift.

Søren Fosberg

Peder Bahne, forureningen kommer fra fossiler til kunstgødningsproduktion, maskiner, transport, bearbejdning, opvarmning, bygninger og fra reduktion af biomassen.

Du tror åbenbart at landbruget fungerer efter cirkulære principper. Du tager gruelig fejl selv om godsejer organisationen har den frækhed at kalde sig Bæredygtigt Landbrug

Carsten Wienholtz, Steen K Petersen, Anne Nielsen, jens christian jacobsen, Steffen Gliese og Evald Mehlsen anbefalede denne kommentar

I landmænd, der er bange: udgangspunktet er jo : at I støttes!!! I får en overførselsindkomst af os alle. Det er fint nok; men at den overførselsindkomst ikke skal bruges til at hjælpe Jer - til at hjælpe os: os alle: det forstår jeg ikke I stritter så voldsomt imod. I bliver hjulpet til at omstille: det ville være rent winwin: for Jer og for hele verden. @Henning Kjær :-)

Carsten Wienholtz, Nickolinne Liff Damgård, Steen K Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørgen Hansen

Der er INGEN der gider at betale gildet af egen lomme.

Der er desværre for få interessenter i landbruget til at udgøre en politisk kraft. Disse må regne med politikernes evne til at kigge på, dels retfærdighed, dels statens økonomi. Det synes jeg politikerne gør meget godt, mens byboere der arbejder som art directors, web designere, eller andet godt, lever i deres bykuppel, og mener at deres cykeltur betyder at de har betalt deres del af regningen, og nu skal de tåbelige landmænd så holde for.

Næh, at opnå de arbitrært valgte 70% reduktion, vil kræve at nok hveranden person bliver sagt op, at alle boligerne skal deles med andre, således at befolkningen skal bo i den ene halvdel af husene, mens den anden står tom. Dette betyder at husene skal stå tomme, mens folk nu skal bo i de lejligheder der findes idag.

Elektricitet rationeres, således at forbrug over en vis, lav kvote pr. person, afregnes til 5-dobbelt pris. Rejser rationeres, og ferie må kun afholdes indenlands.

Det gælder først og fremmest om at halvere befolkningens rådighedsbeløb. Altså, halv bemanding på sygehuse, plejehjem, skoler, institutioner.

Dette fordi at enhver udbetalt krone vil blive omsat til forbrug - og selvom lønmodtageren bruger pengene bæredygtigt, vil den næste i rækken måske ikke gøre det. Hvis pengene opspares, bliver de bare brugt andetsteds. Altså: halver folks indkomst.

Danmark som det var under anden verdenskrig, er det vi må forestille os.

@Marie Vibe

Landbrugsstøtten er EUs udgave af protektionisme. Du betaler en alt for lille pris for dine fødevarer i butikkerne og sender resten af prisen til EU, som sender pengene videre til landbruget. Fidusen er at den afrikanske farmer ingen støtte får og derfor ikke har en chance for at konkurrere på EUs markeder.

Fjern støtten og betal den reelle pris for maden. Fint med mig, fint for Afrika. Dengang jeg gik i skole, lærte vi at protektionisme er en dårlig ting. Det tror jeg stadig på.

jens christian jacobsen, Kristian Karlsen, Nickolinne Liff Damgård, Marie Vibe og Jørn S. Pedersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Hansen

Peder Bahne: jeg har svært ved at gennemskue hvilken grad af støtte landbruget modtager. Man kan også diskutere om den fødevaremoms vi betaler i Danmark, i virkeligheden ikke betyder at en dansk landmand modtager mindre støtte end en tysk, som får tilskud gennem lavere fødevaremoms? Dernæst er landbrugsstøtte et tilskud til økonomien i de ikke-urbane områder. Byerne får masser af midler tilført i form af statslige arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, infrastruktur osv. Når varerne så flyder frem og tilbage mellem grænserne, og producenten derfor betaler forskellig moms osv, alt afhængigt af hvor salget foregår, bliver regnestykket endnu mere indviklet.

Som jeg ser det, kan regnestykket give det ønskede resultat, afhængigt af hvilke former for landbrug man regner på, om man tager midler til drift af storbyer med som en art skattetilbageførsel som alle sektorer i samfundet har ret til, osv osv.

Afrika burde i så fald også have del i midlerne vi bruger på vores byer.

Folk flest anser verden som statisk. Men corona har vist os, at man ikke kan regne med det. At vi har tilstrækkelig indenlandsk fødevareproduktion, er efter min mening højst nødvendigt.

@Jørgen Hansen

Helt enig. Når vi centrerer magt og midler for at prioritere tilbagebetalingerne efter utallige politiske agendaer på tværs af interesser og landegrænser, er de første ofre overblik og gennemskuelighed. Jeg gad godt vide om gevinsten fra denne eksorbitante pengestrøm frem og tilbage står mål med omkostningerne.

Jørgen Hansen

Kompleksitet er civilisationens pris og forudsætning.

Når (i statistisk forstand) der kommer en farlig sygdom, altså hvor dødeligheden er på niveau med den der udraderede indianerne i Mellemamerika, måske 50%, bliver grænserne lukkede, også for fødevaretransport.

At ville acceptere at Danmark bliver afhængig af fødevareimport, er at ignorere historien.

Usandsynligheder er der mange af: Tjernobyl, murens fald, og nu coronavirus.

Es ist unsere eigene Tragik, dass wir als Individuen zu so viel Sensibilitat fahig sind und als Spezies dabei sind, so viel zu zerstoren. (Da draussen. Zeit Magazin).

Palle Graversgaard

Dansk landbrug har vist evnen til at tilpasse sig gennem de vandmiljøplaner, der siden 80`erne gradvist har fået styr på kvælstofudnyttelse gennem opbevarig og udbringning af gylle, efterafgrøder og udlægning af vådområder etc. En vedvarende indsats over 35 år og vi er fortsat på vej. Den samme gode udvikling kan ses for økologien, som nu er en veletableret del af dansk landbrug.
Klimaindsatsen vil også skulle ske gennem gradvis omstilling startende med EU’s næste 7-års plan, hvor de enkelte landmænd nok kommer til at opstille klimaregnskab for deres bedrifter og gennem incitamenter udvikler og tilpasser sig et lavt carbon-footprint. Udfordringen er at lade reguleringer ske i et tempo, som sikrer at landmændene fortsat kan leve af deres erhverv. Der har jeg fuld tiltro til at den socialdemokratiske regering evner at balancere hensynet til grøn omstilling, indtjening og beskæftigelse.