Leder

Europa må lægge pres på hyldet etiopisk leder for at forhindre humanitær katastrofe

Sjældent har en fredspris vist sig så malplaceret som den, der sidste år blev uddelt til Etiopiens premierminister Abiy Ahmed, som i dag bekriger sin egen befolkning i delstaten Tigray. Europa må lægge pres på prismodtageren for at forhindre en humanitær katastrofe
Civile ofre for kampene mellem den etiopiske hær og de regionale magthavere i den nordlige delstat Tigray. Offensiven bliver af Etiopiens premierminster kaldt en »lov og orden-operation« mod en »terrororganisation«.

Civile ofre for kampene mellem den etiopiske hær og de regionale magthavere i den nordlige delstat Tigray. Offensiven bliver af Etiopiens premierminster kaldt en »lov og orden-operation« mod en »terrororganisation«.

Eduardo Soteras

Udland
24. november 2020

Nobelkomiteen har før uddelt tvivlsomme fredspriser. I 2009 fik Obama én som uprøvet præsident kun ni måneder inde i sin første valgperiode. Værre gik det med Myanmars leder Aung San Suu Kyi, der de seneste fem år er blevet kritiseret for at tillade forfølgelsen af landets mindretal rohingyaerne. Hendes forvandling var dog svær at forudse tilbage i 1991, da hun fik prisen som aktivist i husarrest.

Men få eksempler er så grelle som prisen til Etiopiens premierminister Abiy Ahmed, der på rekordtid er gået fra fredsprismodtager til krigsherre. I december sidste år var han som Afrikas yngste leder og hele kontinentets håb i Oslo for at modtage prisen, som han fik for at have afsluttet krigen med nabolandet Eritrea, der havde kostet op mod 100.000 mennesker livet. Ahmed blev hyldet for sine reformer og bestræbelser på at skabe fred og demokrati i et af Afrikas mest ustabile hjørner. I dag står han bag en borgerkrig mod en delstat i sit eget land.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Andreas Baumann

Jeppe Kofod lægge pres på Etiopiens premierminister Abiy Ahmed ....
hold nu op med det ævl.

Jeppe Kofod er 100% uden indflydelse i Etiopien, og de godt 50 europæiske udenrigsministre bliver aldrig nogen sinde enige om en fælles holdning til kampene i Tigray - de 27 EU udenrigsministre heller ikke.

Ole jakob Dueholm Bech, Gert Romme og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Ulla Nygaard: ”Nu har vi taget flygtninge fra Syriens og Iraks konflikter som både Israel og Saudi-Arabien har store aktier i. Så nu må det være deres tur.” Du mener Danmarks krige i Afghanistan, Irak og Syrien? Krigen i Etiopien er en krig mellem stammefolk, i en nation som kun er hundrede år gammel, og ikke en etnisk nationalstat. Det vi ser er ”Sveriges krige” og ”1864” og Kasmir i dag– hvilket stammefolk skal dominere? Det er sjovt at Information altid anser ”VI” skal styre verden, fra Hviderusland til Asien, inklusive kinesere. Aung San Suu Kyi har lige vundet en større sejer ved dette valg end det tidligere. Det Information kalder Rohyngia existerede ikke som stammefolk under britisk styre, og anses i Myanmar være illegale muslimske indvandrere, ”bengali”. Katastrofen, som ulykkeligvis så alle Muslimer i området som samme gruppe, udvikledes efter en Saudi uddannet jihadist organiserede kampen for autonomi. Hvis der er en læser som ikke forstår mekanismen bag ”westlessness” i verden = her er en illustration: ”frihed og demokrati” i ”Vestlig” forstand, er frihed til at gøre som ”informations lederskribent” anser de burde gøre.

Allan Bartroff, Flemming Berger, Leif Seye Larsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Kjeld Hougaard, lige til mulig interesse, så er Etiopien væsentlig ældre som statsdannelse end Danmark. Vi taler historie som stat tilbage til antikken. Ligesom et land som f.eks Rusland har de dog aldrig været en national-stat. Søg evt. på Abyssinien, kongeriget Aksum og D'mat.