Leder

I Italiens anden coronabølge smitter vreden og frustrationen lige så hurtigt som virussen

Italienernes tålmodighed er ved at være brugt op. I foråret accepterede de regeringens nedlukning for at bekæmpe coronavirussen, men mens anden bølge nu tager fat, breder mismodet sig over, at forårets opofrelse lader til at være spildt
I de seneste uger har demonstranter rasende afvist en ny nedlukning i Italien og råbt på »frihed, frihed«, mens de har kastet sten efter politiet.

I de seneste uger har demonstranter rasende afvist en ny nedlukning i Italien og råbt på »frihed, frihed«, mens de har kastet sten efter politiet.

Luigi Avantaggiato

Udland
6. november 2020

I foråret sang karantæneramte italienere håbefulde sange fra balkonerne, og børn skrev på farverige plakater, at »alt kommer til at gå godt«.

Men inden for de seneste uger har demonstranter rasende afvist en ny nedlukning og råbt på »frihed, frihed«, mens de har kastet sten efter politiet.

Stemningen er for alvor vendt.

Da Italien i februar som det første land i Europa blev ramt af coronavirussen, reagerede premierminister Giuseppe Conte med at lukke landet hårdt ned. Det drastiske tiltag testede for alvor grænserne for, hvor langt man kan gå i et frit demokratisk samfund for at bekæmpe en pandemi. Desuden var det åbenbart, at det ville få uoverskueligt store konsekvenser for Italiens allerede skrantende økonomi.

Men befolkningen var i høj grad villig til at samarbejde, da man accepterede, at landet var blevet ramt af et overraskelsesangreb fra en ukendt virus. Hurtigt fulgte andre europæiske ledere trop ad den sti, Conte førte an på.

Men nu rammer coronaens anden bølge hårdt. Der registreres dagligt 30.000 nye smittede i Italien, og hver dag dør nu over 350.

Tålmodighed opbrugt

Og i denne omgang smitter vreden og frustrationen lige så hurtigt som virussen. For en lang sommer er blevet forspildt. Man åbnede samfundet og opførte sig, som om pandemien var overstået, og man udnyttede ikke pusterummet til at opbygge forsvarsværker mod en anden bølge, eksempelvis ved at styrke smitteopsporing og test.

Og mens borgerne kunne tilgive regeringen for at være uforberedt i februar, er tålmodigheden nu opbrugt. Det er en udbredt opfattelse, at forårets opofrelse nu er spildt på gulvet.

Mens Conte i starten af pandemien handlede resolut, har han nu tøvende bevæget sig i retning af en ny nedlukning, da han er nervøs for, at det vil gøre de økonomiske problemer endnu større og for alvor få italienernes frustration til at koge over. Men de halve tiltag har blot givet smitten mulighed for at sprede sig.

Det kan for alvor svække Contes regerings evne til at bekæmpe smitten, at den i stor grad har mistet en mentalt træt befolknings villighed til at efterleve en ny omgang drastiske tiltag. Læg dertil, at en stærk højrepopulistisk opposition står klar til at puste til den voksende folkelige vrede for egen politisk vindings skyld.

For Conte vil det derfor blive langt sværere at manøvrere i anden bølge end i første. Han skal nu ikke kun bekæmpe en pandemi, men også undgå at antænde den ulmende folkelige vrede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Politikerne skal nu bekæmpe en række pandemier inkl. fugleinfluenca, men også samtidigt undertrykke den ulmende folkelige vrede. Man åbnede samfundet og opførte sig, som om pandemien var overstået, og stadigvæk nu insisterer de borgerlige politiske partier på at åbne op samt at erhvervslivet skal have førsteret.

De rige har ikke været villige til at træde til, og hente pengene hjem fra skattely, sammen med de penge de gambler med ude på verdens kasinobørser. Det var ellers det helt rigtige tidspunkt at hjælpe til og tilbagebetale, hvad de skylder landet som gjorde dem hovedrige. I stedet for brugte milliardærerne deres stærke netværk til at kræve og gennemføre den ene hjælpepakke efter den anden til dem selv. Kontanthjælpen blev ført ud til skattely med hjælp fra bankerne, og økonomerne i Finansvæsenet skrev lovene således at tyveriet kunne gennemføres.

Den politik der bliver ført er bestemt af de mest velhavende 10 % rigeste af befolkningen, men landet skal helst se ud som et demokrati? Den politik der er ført er helt uafhængigt af almindelige borgeres holdning, men i denne omgang smitter vreden og frustrationen lige så hurtigt som virussen.

Staten går hvert år glip af 14,1 milliard kroner, fordi danske små og mellemstore virksomheder betaler mindre i skat end de burde ifølge loven. Hvis alle betaler den skat de skal, i stedet for at snyde og sende pengene i skattely, så ville vi have 35 milliarder kroner ekstra om året. Der er milliarder at hente, hvis vi sikrer en effektiv skatteopkrævning.

Regeringen udnyttede ikke rød bloks føring til at genopbygge den sociale retfærdighed, i stedet for talte de kun om erhvervslivet. Tålmodigheden var opbrugt langt før pandemien dukkede op. Det er så småt ved at dæmre for flere, at politikerne selv flyder ovenpå, de lever i luksus. Vi har en regering der er i meningsmålingerne har 34 % af vælgerne bag sig. Hvorfor hører vi dem ikke i medierne konstant tale om sociale forbedringer?

Uligheden er steget i fyrre år, og de sidste tyve år er fattigdomskabelsen gået amok. Hvordan skaber man fattigdom i et land? Hvordan flytter man pengene væk fra bunden af samfundet og op til toppen? Det repræsentative demokrati er ikke længere for mennesker af kød og blod. Borgerne bliver knust, og der er indført en ny religion som er nådesløs og som dræber.

Hvordan flytter man magten væk fra stat og over i private virksomheders hænder? Hvordan kaprer man de sociale institutioner? Venstrefløjen må ikke få deres sociale sager igennem, fordi der er en ganske særlig indkapsling af magten i Danmark, og en ganske særlig indkapsling af formuerne i DK. Del ikke magten med venstrefløjen. Tal ikke om fattigdommen i medierne.

TV-medierne udtager altid en eller flere "tilfældige borgere", som udtaler at de er tilfredse med de nye tiltag, (nok fordi lige præsis de borgere har det godt). Aldrig udvælger TV dem der protesterer. Det som politikerne altid glemmer er, at over halvdelen af befolkningen i forvejen er overlæsset med problemer. Det til trods af at politikerne selv har gennemført den ene sociale nedskæring efter den anden i to årtier - overfor halvdelen af befolkningen.

Vi accepterer ikke længere det niveau af ulighed. Dette er ikke USA. Dette er Skandinavien. Det sociale oprør starter lokalt i din by, organiser jer. Alle skal hæves op til en rimelig levestandard. Lad os fremover koncentrere os om de ideer som kan forbedre landet socialt set. Lad os finde ud af hvilke tiltag som vi kan blive enige om, og lad os ikke spilde tiden på dem som intet andet mål har end at skade de forskellige minoriteter. Fattigdommen skal nu øverst på dagsordenen, det er vores tur.

Anne-Marie Krogsbøll, Arne Albatros Olsen, Mads Greve Haaning, Carsten Wienholtz, Mogens Holme og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

"Det er en udbredt opfattelse, at forårets opofrelse nu er spildt på gulvet."

Dette er vel ikke blot en opfattelse men et konstaterbart faktum. Og det gælder ikke bare for Italien men for langt hovedparten af Europa. Der er kun ganske få lande tilbage i Europa, som kan siges at have blot et minimum af styr på smitteudbredelsen.

Jesper Frimann Ljungberg

@Lars Hansen

Det kommer lidt an på hvad man mener med "styr på smitteudbredelsen".

Hvis man definerer det til at holde et konstant lavt smittetal, tænk Sommeren i Danmark, så har det jo.. IMHO og mange andres (dem der ved noget kontra mig).. jo aldrig været realistisk i 'det lange løb'. Jeg mener ikke, at den linje som Lone Simonsen advokerede for, altså at hamre smitten ned og så holde den nede med smitte opsporing og tests og så ellers køre op til 80% normal aktivitet i samfundet. Eller f.eks. Randrup Thomsens mening at man skulle holde aktiviteten væsentlig lavere.

Hvis man derimod mener, at det at holde styr på smitteudbredelsen, mener at man ikke overstiger hospitalernes kapacitet (således at 'trykket' kan opretholdes i en lang periode), og at der er nogenlunde sammenhæng mellem antal nysmittede og raskmeldte. Så burde det jo være noget der kunne lade sig gøre.

Det er også vigtigt at huske på når man ser på antal nysmittede, at der er en faktor 20 i forskel på hvor mange 'posive test' det tog for et dødsfald i Foråret og så nu.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

Forårets indsats var absolut ikke spildt - den sparede os for tusindvis af dødsfald. Det, der var spild, var genåbningen, som bare har været en trojansk hest for at gennemtvinge den flokimmunitets- og hopitalskapacitetsjagt, som vore myndigheder meget modvilligt måtte slippe i foråret, fordi nedlukningen virkede så utroligt effektivt, at man fremstod (og var) som idiot, hvis man ikke anerkendte det.

Nu har de så under radaren, via snigende utilstrækkelige restriktioner og anbefalinger, langt om længe fået deres vilje: Jagten på at holde sig under kapacitetsgrænsen og jagten på flokimmunitet - selv om denne tilgang kommer til at vare årevis, og er udtryk for, at man helt kynisk har kastet de sårbare grupper direkte ind under bussen.

De tror, de nu får deres vilje, men det skal være løgn! Vi kan stadig nå at bremse op og lukke ned, og få styr på smitten igen. Denne gang skal vi så bare gøre det ordentligt, og ikke tåbeligt genåbne på må og få, så snart der er lidt nedgang i tallene. Vi skal have smitten helt i bund, testkapaciteten helt i top, smitteopsporingen op i omdrejninger, grænserne lukkede - også for løsarbejdere, minkene slået ned - og så skal vi holde ud længe nok!

Så er der håb om, at de sårbare - livstidsfangerne lige nu - også kan komme ud og få lidt lys og luft og være del af samfundet igen - i det mindste i en periode. Det, man gør nu, er en umenneskelig mishandling, som man helt bevidst vælger at udsætte de sårbare grupper for. Intet mindre!

@ Jesper Frimann Ljungberg

"Styr på smittespredningen" må som minimum indebære, at man ikke ser en fordobling med 5-10 dages mellemrum og har en situation, hvor man til sidst ser sig nødsaget til at trække hårdt i nødbremsen for at forhindre sundhedsvæsenet i at kollapse. Jeg vil faktisk anse Danmark for at være blandt de få lande i Europa, som stadig har en smule kontrol.

Men samlet set har man mistet den, når Europa nu igen har omkring 4.000 dødsfald om dagen. Et tal der i øvrigt med sikkerhed stiger yderligere i næste uge, da der jo i gennemsnit går mindst et par uger fra nogen testes positiv til de afgår ved døden.

Så samlet set har forårets ofre været ganske forgæves. Det tjente intet formål nærmest at holde italienerne indespærret i 3 måneder, når landet allerede nu igen står i en situation, hvor sundhedsvæsenet bevæger sig mod en forudsigelig kollaps, hvis de ikke får vendt udviklingen meget snart.

Men i grunden tror jeg, vi mener omtrent det samme. Det giver ingen mening at følge en "hammeren og dansen" strategi, hvis man ikke har nogen ide om, hvordan man skal "danse", når man er færdig med at "hamre".

Jesper Frimann Ljungberg

@Lars Hansen.

Jeg synes ikke der er styr på tingene, det virker meget 'reaktions mode'. Jeg mangler en langsigtet strategi og plan. Det er meget Centraladministrations mode of operations.

Igen jeg vil sige, at man skulle have en plan for inden Jul at være et sted, hvor Nye smittede udgjorde maks 60-70% af dem der blev raske (altså en god nedadgående kurve), og at antallet af intensiv sengepladser i brug var maks 200-250.
Vi ved fra andre epidemier at tiden efter Julen, er der hvor epidemierne normalt rigtig tager fat. Så der er simpelt hen brug for noget 'buffer her'.

Og der er brug for, at dem der står for modellerne for det her er nogen, der måske ikke har deres dømmekraft påvirket af tidligere teorier mv. som man stadig prøver at retfærdiggøre.

Jeg er også nervøs for det tempo man brænder igennem midler, nedlukningen i Nordjylland og valget med at alle raske mink ikke skal videre i produktionen, er en RIGTIG dyr løsning. Jeg synes faktisk det sejler lidt.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

https://www.dn.se/ledare/amanda-sokolnicki-tegnell-satsade-pa-flockimmun...
(kræver abonnement, så jeg har ikke læst det hele)

Skjulte dagsordener.... det er da kun noget, de har i Sverige, ikke?

Gad vide, om det var Brostrøm, han mailede med?

@ Jesper Frimann Ljungberg

Siger ikke at håndteringen i Danmark er perfekt, men sammenlignet med andre lande i Europa ligger den da klart i den bedre ende. Antallet af indlagte og døde er stadig betydeligt lavere end i foråret, og selv der var der ingen målbar overdødelighed.

Så uanset at håndteringen er lidt ad-hoc agtig, er der da for mig at se stadig grund til at tro på, at man i Danmark kan styre det, så man undgå at havne i den situation, som langt over halvdelen af Europas lande allerede er i, med et stort antal dødsfald og fyldte hospitaler.

Hvad angår mink er det en historie for sig selv, som ikke har nogen betydning for, om pandemien som sådan er under kontrol i Danmark eller ej. Her er der sikkert mangt og meget, der kunne have været gjort bedre, men de endelige konklusioner skal vi nok vente lidt med at drage.

Jesper Frimann Ljungberg

@Lars Hansen
Tja. Hvis vi sammenligner os med Spanien, Italien, UK så ser det måske godt ud ?
Grunden til at jeg siger det på den måde er, at det jo ser bedre ud i mange ulande, som praktisk næsten ikke har lavet tiltag. Den kan man jo lige tykke på.

Der er så vidt jeg ved ikke nogen officiel strategi bag ved, hvad vi gør.

Det man officielt meldte ud i foråret har vist sig, undskyld simpelt hen ikke at have gang på jord.
Hammer og Dans (hvor catchy et marketing navn det end er) virker ikke. COVID-19 følger samme mønster, som de (Nogle af dem er også en corona virus) vira som sætter sig i åndedrætssystemet hos folk. Surprice.

På mig virker det som om at politikerne sidder med en illusion om kontrol. Når man ser "tallene" stiger på trods af ret mange tiltag, så laver man i panik flere tiltag. Og når så tingene har stabiliseret, tror man at det var pga. det man gjorde.

Men hvis man nu har så meget check på tingene, hvorfor vidste man så ikke at der ville komme en ganske normal spike i antallet af åndedræts relaterede virus tilfælde (og det er covid-19 jo en del af om man vil det eller ej), så kunne man jo istedet måske på forhånd have lavet mildere tiltag.
Vi ved også, at der normalt kommer en kraftig stigning efter Jul og nytår.

Lige nu ligger vi på 25% af corona sengeplads og mindre end 10% af intensiv pladserne, og antallet af indlagte er stort set konstant.

Vi bevæger os med langsom pace mod flokimunitet, for det er det vi gør bare rigtig langsomt, ikke som 'strategi' men simpelt hen fordi det er det der sker.

Men vi kan jo ikke blive ved på den her måde. Lige nu brænder vi os igennem kassekreditten i et tempo vi ikke kan opretholde i længden. Men har lige afskaffet et helt erhverv med efterfølgende regning, man har endda gjort det så klodset, at regningen bliver ekstremt dyrere end det behøvede, og man har ikke engang lovhjemmel til at gøre det man vil.

Og så kan folk sige .. Jaa.. men vi har masser af penge de rige betaler.. sådan bliver det jo ikke, det bliver besparelser på offentlig service, det bliver bunden der betaler igen igen, med efterfølgende socioøkonomiske konsekvenser, som næsten helt sikkert vil koste flere livet end Covid-19 i årene der kommer.

Vi kan undskyld mig ikke blive ved med, at køre den her undtagelsestilstand i længden.

// Jesper

@ Jesper Frimann Ljungberg

Ja mange lande i Afrika har, i hvert fald på papiret, næsten ingen smittede og døde, og hvad det skyldes, skal jeg ikke kloge mig i. Men det skyldes i hvert fald næppe deres politik på området. Og jeg synes faktisk, du ser den nuværende danske indsats i et lidt for negativt lys. Ja når tallene stiger, så indfører man nye restriktioner, men det er vel også netop, hvad man bør gøre. Og lige nu ser det altså ud til, at det nok engang er lykkedes at knække kurven, i hvert fald for en tid.

Og de restriktioner, der er i Danmark lige nu (bortset fra de nordjyske kommuner) er da i modsætning til dem i foråret nogen, man sagtens kan fastholde i lang tid. At tage mundbind på i lokaler med offentlig adgang, slutte byturen klokken 22 og nøjes med at forsamles 10 personer er måske ikke fedt, men det sætter heller ikke samfundsøkonomien i stå.

Så lige nu er der da mere grund til at være bekymret for eksempelvis Sverige, hvor alene Region Skåne nu har 111 covid-patienter på sine hospitaler, og hvor tallet stiger hastigt dag for dag. Jeg håber da, at de "skærpede råd" er nok til at knække kurven, men specielt sikker på det føler jeg mig ikke.

Jesper Frimann Ljungberg

@Lars Hansen
Den med Afrika er sku ikke så svær :) Se på deres demografi, der er meget få gamle mennesker relativt til de unge. Se den her graf fra den paper, som nævnes i den her artikel i dagens information "Regeringens coronastrategi kaster Danmark ud i åndelig og økonomisk fattigdom "

https://marlin-prod.literatumonline.com/cms/attachment/0bc2afa0-8eae-41c...

Underbygger det meget godt. Og det giver også mening set i forhold til de tal vi f.eks. ser i Danmark.

Jeg er så absolut ikke imod, at 'kontrollere' Covid-19. Det ville jo være direkte dumt at gøre andet. Og der er mange tiltag, der klart giver mening. Håndvask, social afstand til 'fremmede', hjemmearbejde for dem der kan og ja der er flere.

Men problemet er bare, at dem der bliver tvunget på arbejde, det er jo folk i især de offentlige service fag, altså der hvor der er en høj andel af ældre og udsatte.

Og kurven er jo knækket, men er det fordi den har nået et 'naturligt' loft eller er det tiltag ?
Svaret er nok jo nok lidt af begge.

Men igen hvad er strategien ?
Hvad er planen ?

Jeg hører mange modstridende argumenter fra de samme personer. Nu har vi været i gang i 8+ måneder og vi er stadig i TOTAL reaktions mode. Det går ikke i længden.

// Jesper

Man kan nok være ret sikker på, at det ikke er flok-immunitet, der knækker nogen kurver i Danmark, når kun 2-3% af befolkningen har været smittet. Så ergo må det være en blanding af de indførte tiltag og herunder selvfølgelig også smitteopsporing, samt at folk frivilligt følger myndighedernes råd og vejledning.